Hvorfor er det at vi trøster andre, et udtryk for kærlighed? Ifølge et bibelopslagsværk betyder det ord Paulus bruger for “trøste”, “at stå ved en persons side for at opmuntre ham når han gennemgår alvorlige prøvelser”. Så når vi giver trøst og opmuntring til en trosfælle der har det svært, hjælper vi ham til at komme på benene igen og blive ved med at tjene Jehova trofast. Hver gang vi hjælper en bror eller søster der har brug for en skulder at græde ud ved, er det et udtryk for kærlighed. (2. Kor. 7:6, 7, 13.) Medfølelse og det at give trøst er nært forbundet. Hvordan det? En der er medfølende, har lyst til at trøste andre og gøre noget for at hjælpe dem. Så forudsætningen for at vi kan trøste andre, er at vi føler med dem. Læg mærke til hvordan Paulus forbinder Jehovas medfølelse med den trøst han giver. Paulus beskriver ham som “den inderlige barmhjertigheds Far, den Gud som giver al trøst”. – 2. Kor. 1:3. w23.11 9-10 § 8-10

Alle Jesus’ disciple kan forvente at komme ud for prøvelser. Tænk bare på apostlen Paulus’ eksempel. Han skrev til de kristne i Thessalonika: “Allerede da vi var hos jer, plejede vi at advare jer om at vi ville komme ud for prøvelser, og som I ved, er det netop det der er sket.” (1. Thess. 3:4) Og til menigheden i Korinth skrev han: “Vi ønsker at I skal vide hvor store prøvelser vi var ude for. ... Vi var slet ikke sikre på at vi ville overleve.” (2. Kor. 1:8; 11:23-27) Også i dag kan Jehovas tjenere forvente at komme ud for prøvelser. (2. Tim. 3:12) Dine venner eller nogle i din familie har måske behandlet dig hårdt på grund af din tro. Har du haft problemer på arbejdet fordi du er besluttet på at være ærlig i alt hvad du gør? (Hebr. 13:18) Har du mødt modstand fra myndighederne fordi du har forkyndt for andre? Uanset hvilke prøvelser vi kommer ud for, siger Paulus at vi kan juble. w23.12 10-11 § 9-10

Jakob udholdt mange svære ting. To af hans sønner, Simeon og Levi, bragte skam over familien og over Jehovas navn. Og hans elskede kone, Rakel, døde da hun fødte deres andet barn. Og på grund af en slem hungersnød var han tvunget til i en høj alder at flytte til Egypten. (1. Mos. 35:16-19; 37:28; 45:9-11, 28) På trods af alt det Jakob kom ud for, bevarede han en stærk tro på Jehova og havde fuld tillid til hans løfter. Og Jehova gjorde det klart for Jakob at han var med ham. Det gjorde han blandt andet ved at velsigne ham materielt. Og tænk bare på den glæde og taknemmelighed han må have følt da han blev genforenet med sin søn Josef, som han troede var død! Det var Jakobs nære venskab med Jehova der gjorde ham i stand til at udholde de svære ting han kom ud for. (1. Mos. 30:43; 32:9, 10; 46:28-30) Når vi bevarer et tæt forhold til Jehova, kan vi også klare uventede problemer. w23.04 15 § 6-7