Tirsdag den 8. juli
“Jehovas dag kommer.” – 1. Thess. 5:2.
Apostlen Paulus sammenlignede dem der ikke vil overleve Jehovas dag, med nogle der er faldet i søvn. Når man sover, opfatter man ikke hvad der sker omkring en, og at tiden går. Derfor lægger man heller ikke mærke til det når der sker noget vigtigt, og kan ikke reagere på det. De fleste mennesker i dag sover åndeligt set. (Rom. 11:8) De ignorerer tegnene på at vi lever i “de sidste dage”, og at den store trængsel er meget tæt på. (2. Pet. 3:3, 4) Vi holder os derimod vågne og forstår at dét bliver mere og mere vigtigt for hver dag der går. (1. Thess. 5:6) Derfor må vi være rolige og ligevægtige. Hvorfor? Fordi det vil hjælpe os til ikke at lade os rive med af de politiske og sociale stridigheder der er i dag. Presset til at tage stilling i den slags debatter vil kun stige jo tættere vi kommer på Jehovas dag. Vi behøver dog ikke at være overdrevet bekymret for hvad fremtiden vil bringe. Guds ånd vil hjælpe os til at bevare roen og ligevægten, forsvare vores standpunkt og træffe kloge beslutninger. – Luk. 12:11, 12. w23.06 9-10 § 6-7
Onsdag den 9. juli
“Suveræne Herre Jehova, vil du ikke nok huske mig og give mig styrke?” – Dom. 16:28.
Hvad kommer du til at tænke på når du hører navnet Samson? Måske ser du en usædvanligt stærk mand for dig. Det kan også være at du kommer til at tænke på en alvorlig fejl han begik. Hvad husker Jehova ham for? Han husker Samson for hans trofasthed, og han har sørget for at beretningen om ham er med i Bibelen så vi kan lære af den. Jehova fik Samson til at gøre nogle helt utrolige ting for at hjælpe sit folk, Israel. Mange hundrede år senere inspirerede Jehova Paulus til at nævne Samson i en opremsning af troshelte fra fortiden. (Hebr. 11:32-34) Selv i situationer der virkede umulige, stolede Samson helt på Jehova. Hans eksempel kan være til opmuntring for os, og vi kan lære meget af at efterligne ham. w23.09 2 § 1-2
Torsdag den 10. juli
Læg jeres ønsker frem for Gud. – Flp. 4:6.
Vi kan få større udholdenhed hvis vi altid åbent fortæller Jehova om vores bekymringer. (1. Thess. 5:17) Selvom du måske ikke lige nu står midt i en stor udfordring, beder du så til Jehova om hjælp hver gang du er ked af det, frustreret eller i tvivl om hvad du skal gøre? Hvis du er vant til at bede Jehova om hjælp til at klare de udfordringer du møder i hverdagen, vil det også være naturligt for dig at bede til ham når du møder større udfordringer i fremtiden. Det vil give dig tillid til at han ved præcis hvornår du har brug for hjælp, og hvad du har brug for. (Sl. 27:1, 3) De prøver vi udholder nu, vil forberede os på at klare den store trængsel. (Rom. 5:3) Mange brødre og søstre har erfaret at hver eneste trosprøve har rustet dem til at klare den næste udfordring. Det at de har holdt ud, har gjort dem stærkere og givet dem større tillid til at Jehova er parat til at hjælpe dem. Den tillid hjalp dem så til at klare den næste prøve. – Jak. 1:2-4. w23.07 3 § 7-8