Selv efter at apostlen Peter var blevet salvet, måtte han kæmpe med sine svagheder. I år 36 var han til stede da ikkejøden Cornelius, der var uomskåret, blev salvet med hellig ånd. Det var et helt klart bevis på at “Gud ikke gør forskel på nogen”, og at ikkejøder nu kunne blive en del af den kristne menighed. (Ap.G. 10:34, 44, 45) Efter det begyndte Peter at spise sammen med ikkejøder – noget han ikke ville have gjort tidligere. Men nogle jødiske kristne mente ikke at jøder og ikkejøder burde spise sammen. Da nogle af dem der havde det synspunkt, kom til Antiokia, blev Peter bange for at støde dem og holdt op med at spise sammen med sine ikkejødiske brødre. Da Paulus opdagede Peters hykleri, irettesatte han ham offentligt. (Gal. 2:13, 14) Men den her alvorlige fejl fik ikke Peter til at give op. w23.09 22 § 8

Når du er ærlig over for dig selv, får du måske øje på nogle svagheder du kan arbejde på, men det skal du ikke blive ked af. Jesus vil støtte og hjælpe dig, for apostlen Peter skriver: “Herren er god.” (1. Pet. 2:3) Han opmuntrer os også ved at sige: ‘Gud vil selv fuldende jeres oplæring. Han vil gøre jer faste.’ På et tidspunkt havde Peter ikke følt sig værdig til at være i nærheden af Guds Søn. (Luk. 5:8) Men Peter mærkede både Jehovas og Jesus’ kærlige støtte, og det hjalp ham til at holde ud som en discipel af Kristus. Og derfor lod Jehova ham “få adgang til vores Herres og Frelsers, Jesus Kristus’, evige rige”. (2. Pet. 1:11) Sikke en vidunderlig belønning! Hvis du holder ud ligesom Peter gjorde, og lader dig oplære af Jehova, vil du også blive belønnet med evigt liv. Du vil ‘opnå det der er målet med din tro, nemlig at du bliver frelst’. – 1. Pet. 1:9. w23.09 31 § 16-17

Telthelligdommen havde én forgård – et indhegnet, åbent område hvor præsterne kunne udføre deres pligter. Der stod det store brændofferalter der var beklædt med kobber, og kobberkarret hvor præsterne kunne vaske sig og rense sig før de skulle udføre deres hellige tjeneste. (2. Mos. 30:17-20; 40:6-8) Før de salvede kommer i himlen, tjener de trofast i den jordiske indre forgård i det åndelige tempel. Det store kobberkar med vand minder dem, og os alle sammen, om hvor vigtigt det er at forblive moralsk og åndeligt ren. Men hvor tjener ‘den store skare’ så? Apostlen Johannes så dem stå “foran tronen”, hvor de “udfører hellig tjeneste for [Gud] dag og nat i hans tempel”. (Åb. 7:9, 13-15) Det gør de her på jorden i det der svarer til den ydre forgård. Hvor er vi taknemmelige for at vi alle kan tilbede Jehova i hans store åndelige tempel! w23.10 28 § 15-16