Når du er ærlig over for dig selv, får du måske øje på nogle svagheder du kan arbejde på, men det skal du ikke blive ked af. Jesus vil støtte og hjælpe dig, for apostlen Peter skriver: “Herren er god.” (1. Pet. 2:3) Han opmuntrer os også ved at sige: ‘Gud vil selv fuldende jeres oplæring. Han vil gøre jer faste.’ På et tidspunkt havde Peter ikke følt sig værdig til at være i nærheden af Guds Søn. (Luk. 5:8) Men Peter mærkede både Jehovas og Jesus’ kærlige støtte, og det hjalp ham til at holde ud som en discipel af Kristus. Og derfor lod Jehova ham “få adgang til vores Herres og Frelsers, Jesus Kristus’, evige rige”. (2. Pet. 1:11) Sikke en vidunderlig belønning! Hvis du holder ud ligesom Peter gjorde, og lader dig oplære af Jehova, vil du også blive belønnet med evigt liv. Du vil ‘opnå det der er målet med din tro, nemlig at du bliver frelst’. – 1. Pet. 1:9. w23.09 31 § 16-17

Telthelligdommen havde én forgård – et indhegnet, åbent område hvor præsterne kunne udføre deres pligter. Der stod det store brændofferalter der var beklædt med kobber, og kobberkarret hvor præsterne kunne vaske sig og rense sig før de skulle udføre deres hellige tjeneste. (2. Mos. 30:17-20; 40:6-8) Før de salvede kommer i himlen, tjener de trofast i den jordiske indre forgård i det åndelige tempel. Det store kobberkar med vand minder dem, og os alle sammen, om hvor vigtigt det er at forblive moralsk og åndeligt ren. Men hvor tjener ‘den store skare’ så? Apostlen Johannes så dem stå “foran tronen”, hvor de “udfører hellig tjeneste for [Gud] dag og nat i hans tempel”. (Åb. 7:9, 13-15) Det gør de her på jorden i det der svarer til den ydre forgård. Hvor er vi taknemmelige for at vi alle kan tilbede Jehova i hans store åndelige tempel! w23.10 28 § 15-16

En måde Jehova styrker os på, er gennem de ældste. (Esa. 32:1, 2) Når du har bekymringer, så fortæl de ældste om det. Og når de tilbyder at hjælpe dig, så tag imod det med åbne arme. Jehova kan gøre dig stærk ved hjælp af dem. Det fantastiske håb Bibelen giver os for fremtiden om evigt liv, enten i himlen eller i et paradis på jorden, kan også give os kraft. (Rom. 4:3, 18, 19) Det giver os kraft til at udholde prøvelser, forkynde den gode nyhed og udføre forskellige opgaver i menigheden. (1. Thess. 1:3) Håbet var også noget der styrkede apostlen Paulus. Han var “presset fra alle sider”, “i vildrede”, “forfulgt” og “slået omkuld”. Flere gange hang hans liv i en tynd tråd. (2. Kor. 4:8-10, fdn.) Paulus fik styrke til at holde ud ved at fokusere på sit håb. (2. Kor. 4:16-18) Han holdt blikket rettet mod de velsignelser der ventede ham i himlen. Fordi han mediterede over sit håb, følte han sig “fornyet dag for dag”. w23.10 15-16 § 14-17