Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Søndag den 17. august

“Tilbed ham der har skabt himlen og jorden.” – Åb. 14:7.

Telthelligdommen havde én forgård – et indhegnet, åbent område hvor præsterne kunne udføre deres pligter. Der stod det store brændofferalter der var beklædt med kobber, og kobberkarret hvor præsterne kunne vaske sig og rense sig før de skulle udføre deres hellige tjeneste. (2. Mos. 30:17-20; 40:6-8) Før de salvede kommer i himlen, tjener de trofast i den jordiske indre forgård i det åndelige tempel. Det store kobberkar med vand minder dem, og os alle sammen, om hvor vigtigt det er at forblive moralsk og åndeligt ren. Men hvor tjener ‘den store skare’ så? Apostlen Johannes så dem stå “foran tronen”, hvor de “udfører hellig tjeneste for [Gud] dag og nat i hans tempel”. (Åb. 7:9, 13-15) Det gør de her på jorden i det der svarer til den ydre forgård. Hvor er vi taknemmelige for at vi alle kan tilbede Jehova i hans store åndelige tempel! w23.10 28 § 15-16

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Mandag den 18. august

Fordi Gud havde givet ham løftet, gav troen ham kraft. – Rom. 4:20.

En måde Jehova styrker os på, er gennem de ældste. (Esa. 32:1, 2) Når du har bekymringer, så fortæl de ældste om det. Og når de tilbyder at hjælpe dig, så tag imod det med åbne arme. Jehova kan gøre dig stærk ved hjælp af dem. Det fantastiske håb Bibelen giver os for fremtiden om evigt liv, enten i himlen eller i et paradis på jorden, kan også give os kraft. (Rom. 4:3, 18, 19) Det giver os kraft til at udholde prøvelser, forkynde den gode nyhed og udføre forskellige opgaver i menigheden. (1. Thess. 1:3) Håbet var også noget der styrkede apostlen Paulus. Han var “presset fra alle sider”, “i vildrede”, “forfulgt” og “slået omkuld”. Flere gange hang hans liv i en tynd tråd. (2. Kor. 4:8-10, fdn.) Paulus fik styrke til at holde ud ved at fokusere på sit håb. (2. Kor. 4:16-18) Han holdt blikket rettet mod de velsignelser der ventede ham i himlen. Fordi han mediterede over sit håb, følte han sig “fornyet dag for dag”. w23.10 15-16 § 14-17

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Tirsdag den 19. august

“Jehova vil give sit folk styrke. Jehova vil velsigne sit folk med fred.” – Sl. 29:11.

Når du beder, så tænk over om det er det rigtige tidspunkt for Jehova at besvare din bøn. Vi føler måske at vi har brug for et svar nu og her, men Jehova ved hvornår det vil være bedst at hjælpe os. (Hebr. 4:16) Når vi ikke får det vi beder om, lige med det samme, tænker vi måske at Jehovas svar er ‘Nej’. Men svaret kan også være ‘Ikke endnu’. For eksempel bad en ung bror der var syg, til Jehova om at blive rask. Men han fik det ikke bedre. Hvis Jehova havde helbredt ham mirakuløst, kunne Satan indvende at broren kun tjener Jehova fordi han har helbredt ham. (Job 1:9-11; 2:4) Desuden har Jehova allerede fastsat et tidspunkt for hvornår han vil fjerne al sygdom, og vi kan ikke forvente at blive helbredt mirakuløst før det tidspunkt. (Esa. 33:24; Åb. 21:3, 4) Så broren kunne i stedet bede Jehova om at give ham styrke og indre fred så han kan blive ved med at være trofast på trods af sin sygdom. w23.11 23 § 13

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del