Fredag den 22. august
“Vis dig som en mand.” – 1. Kong. 2:2.
Det er vigtigt at man som bror bliver god til at kommunikere. En der er god til det, lytter til andre og forstår deres tanker og følelser. (Ordsp. 20:5) Du kan lære at aflæse andres tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog. Men du kan ikke lære det hvis ikke du bruger tid sammen med andre mennesker. Hvis du kun kommunikerer med andre ved hjælp af mails, sms’er og de sociale medier, kan det faktisk ødelægge din evne til at kommunikere med andre når du er sammen med dem. Gør derfor noget for at være sammen med andre og snakke med dem. (2. Joh. 12) Det er også vigtigt at en bror kan forsørge sig selv og sin familie. (1. Tim. 5:8) Det er godt at lære en færdighed der kan hjælpe dig til at finde et job. (Ap.G. 18:2, 3; 20:34; Ef. 4:28) Vær flittig, og gennemfør de ting du begynder på. Det vil andre lægge mærke til, og du vil få et godt omdømme. Det vil gøre det lettere for dig at få et arbejde og beholde det. w23.12 27 § 12-13
Lørdag den 23. august
“Jehovas dag kommer præcis som en tyv om natten.” – 1. Thess. 5:2.
Når Bibelen bruger udtrykket “Jehovas dag”, henviser det til et tidspunkt hvor Jehova gør op med sine fjender og redder sit folk. Det har han gjort flere gange i fortiden. (Esa. 13:1, 6; Ezek. 13:5; Sef. 1:8) I vores tid vil Jehovas dag begynde med angrebet på Babylon den Store og kulminere i Harmagedonkrigen. Den periode kaldes også den store trængsel. Hvis vi skal overleve den “dag”, er der noget vi må gøre nu. Jesus sagde at det ikke er nok bare at blive parat til den store trængsel. Vi må også sørge for at ‘holde os parate’ til den. (Matt. 24:21; Luk. 12:40) I sit første inspirerede brev til thessalonikerne brugte Paulus nogle forskellige billeder der skulle hjælpe hans trosfæller til at holde sig klar til Jehovas dag. Paulus vidste at der var noget tid til at den dag ville komme. (2. Thess. 2:1-3) Men han opfordrede dem alligevel til at forberede sig på den som om den allerede kom i morgen. Vi må også tage hans opfordring til os. w23.06 8 § 1-2
Søndag den 24. august
“Elskede brødre, stå fast og vær urokkelige.” – 1. Kor. 15:58.
I slutningen af 1970’erne skød en 60 etager høj bygning op igennem Tokyos skyline. Folk undrede sig over hvordan en så høj bygning skulle kunne blive stående i et område med mange jordskælv. Hvad var hemmeligheden? Ingeniører havde designet bygningen så den var stærk og stabil, men også fleksibel nok til at absorbere voldsomme rystelser. Jehovas tjenere kan sammenlignes med sådan en skyskraber. Hvordan det? Det er vigtigt at vi som kristne finder den rigtige balance mellem at stå fast og at være fleksible. Når det drejer sig om at følge Jehovas love og normer, må vi være faste og urokkelige. Vi må være hurtige og villige til at adlyde og besluttet på ikke at gå på kompromis. Men samtidig må vi være rimelige, eller fleksible, når situationen giver rum for det eller måske endda kræver det. (Jak. 3:17) Vi skal altså lære at finde balancen og hverken være for strenge eller for eftergivende. w23.07 14 § 1-2