Når Bibelen bruger udtrykket “Jehovas dag”, henviser det til et tidspunkt hvor Jehova gør op med sine fjender og redder sit folk. Det har han gjort flere gange i fortiden. (Esa. 13:1, 6; Ezek. 13:5; Sef. 1:8) I vores tid vil Jehovas dag begynde med angrebet på Babylon den Store og kulminere i Harmagedonkrigen. Den periode kaldes også den store trængsel. Hvis vi skal overleve den “dag”, er der noget vi må gøre nu. Jesus sagde at det ikke er nok bare at blive parat til den store trængsel. Vi må også sørge for at ‘holde os parate’ til den. (Matt. 24:21; Luk. 12:40) I sit første inspirerede brev til thessalonikerne brugte Paulus nogle forskellige billeder der skulle hjælpe hans trosfæller til at holde sig klar til Jehovas dag. Paulus vidste at der var noget tid til at den dag ville komme. (2. Thess. 2:1-3) Men han opfordrede dem alligevel til at forberede sig på den som om den allerede kom i morgen. Vi må også tage hans opfordring til os. w23.06 8 § 1-2

I slutningen af 1970’erne skød en 60 etager høj bygning op igennem Tokyos skyline. Folk undrede sig over hvordan en så høj bygning skulle kunne blive stående i et område med mange jordskælv. Hvad var hemmeligheden? Ingeniører havde designet bygningen så den var stærk og stabil, men også fleksibel nok til at absorbere voldsomme rystelser. Jehovas tjenere kan sammenlignes med sådan en skyskraber. Hvordan det? Det er vigtigt at vi som kristne finder den rigtige balance mellem at stå fast og at være fleksible. Når det drejer sig om at følge Jehovas love og normer, må vi være faste og urokkelige. Vi må være hurtige og villige til at adlyde og besluttet på ikke at gå på kompromis. Men samtidig må vi være rimelige, eller fleksible, når situationen giver rum for det eller måske endda kræver det. (Jak. 3:17) Vi skal altså lære at finde balancen og hverken være for strenge eller for eftergivende. w23.07 14 § 1-2

Jesus blev udsat for fristelser og direkte angreb fra Satan. (Matt. 4:1-11) Satan var ude på at få Jesus til at synde så han ikke kunne betale løsesummen. I løbet af sin tjeneste her på jorden kom Jesus ud for endnu flere svære ting. Han blev forfulgt og truet på livet. (Luk. 4:28, 29; 13:31) Han måtte finde sig i disciplenes ufuldkommenheder og fejl. (Mark. 9:33, 34) Lige før sin død blev han tortureret og hånet. Og til sidst blev han henrettet på en ekstremt smertefuld og ydmygende måde. (Hebr. 12:1-3) Den sidste del af sin prøvelse måtte han udholde uden Jehovas beskyttelse. (Matt. 27:46) Det er tydeligt at det kostede meget for Jesus at give sit liv som en løsesum. Får det os ikke til at elske Jesus højt når vi tænker over at han villigt ofrede så meget for vores skyld? w24.01 10 § 7-9