Dommerne

6 Men israelitterne gjorde igen det der var forkert i Jehovas øjne,+ så Jehova overgav dem til midjanitterne i syv år.+ 2 Midjan herskede over Israel.+ På grund af midjanitterne lavede israelitterne sig skjulesteder* i bjergene, i hulerne og på vanskeligt tilgængelige steder.+ 3 Hvis israelitterne såede korn, blev de angrebet af midjanitterne, amalekitterne+ og østerlændingene.+ 4 De slog lejr på deres jord og ødelagde landets afgrøde helt til Gaza, og de efterlod intet israelitterne kunne spise, heller ingen får, okser eller æsler.+ 5 For de kom med deres husdyr og telte, talrige som græshopper,+ og hverken de eller deres kameler kunne tælles.+ De kom ind i landet for at ødelægge det. 6 Midjan tog alt hvad Israel havde, og israelitterne råbte til Jehova om hjælp.+

7 Da israelitterne råbte til Jehova om hjælp på grund af midjanitterne,+ 8 sendte Jehova en profet, der sagde til israelitterne: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Jeg førte jer ud af Egypten og bragte jer ud af slavehuset.+ 9 Jeg befriede jer fra Egypten og fra alle jeres undertrykkere og drev dem bort foran jer og gav jer deres land.+ 10 Og jeg sagde til jer: “Jeg er Jehova jeres Gud.+ I må ikke tilbede de guder der tilbedes af amoritterne i hvis land I bor.”+ Men I adlød mig ikke.’”*+

11 Senere kom Jehovas engel+ og satte sig under det store træ i Ofra, som tilhørte abiezritten Joash.+ Hans søn Gideon+ var ved at tærske hvede i vinpersen så midjanitterne ikke skulle se det. 12 Jehovas engel viste sig for ham og sagde: “Jehova er med dig,+ du store kriger.” 13 Men Gideon sagde til ham: “Undskyld mig, herre, men hvis Jehova er med os, hvorfor har alt dette så ramt os?+ Hvor er alle hans storslåede gerninger som vores fædre fortalte os om+ når de sagde: ‘Jehova førte os ud af Egypten’?+ Nu har Jehova svigtet os+ og overgivet os til midjanitterne.” 14 Jehova vendte sig mod ham og sagde: “Tag afsted og brug den styrke du har, og du vil redde Israel fra Midjan.+ Er det ikke mig der sender dig?” 15 Gideon svarede ham: “Undskyld mig, Jehova. Hvordan kan jeg redde Israel? Min klan* er jo den ringeste i Manasse, og jeg er den mest ubetydelige i min fars husstand.” 16 Men Jehova sagde til ham: “Fordi jeg vil være med dig,+ skal du slå midjanitterne som var de én mand.”

17 Så sagde han til ham: “Hvis du virkelig har godkendt mig, så vis mig et tegn på at det er dig der taler med mig. 18 Jeg beder dig, gå ikke herfra før jeg kommer tilbage med min gave og sætter den foran dig.”+ Så sagde han: “Jeg vil blive her indtil du kommer tilbage.” 19 Og Gideon gik ind og tilberedte et gedekid og bagte usyrnet brød af en efa* mel.+ Han kom kødet i en kurv og suppen i en gryde; så bragte han det ud til ham og serverede det under det store træ.

20 Den sande Guds engel sagde nu til ham: “Tag kødet og det usyrnede brød og læg det på den store klippe, og hæld suppen ud på den.” Det gjorde han så. 21 Derefter rakte Jehovas engel spidsen af den stav han havde i hånden, frem og rørte ved kødet og det usyrnede brød. Ild flammede op fra klippen og fortærede kødet og det usyrnede brød.+ Jehovas engel forsvandt så for øjnene af ham. 22 Nu gik det op for Gideon at det var Jehovas engel.+

Straks sagde han: “Åh nej, Suveræne Herre Jehova, jeg har med egne øjne* set Jehovas engel!”+ 23 Men Jehova sagde til ham: “Fred være med dig. Vær ikke bange;+ du skal ikke dø.” 24 Gideon byggede så et alter for Jehova der, og det kaldes Jehova-Shalom*+ den dag i dag. Det findes stadig i abiezritternes Ofra.

25 Samme nat sagde Jehova til ham: “Tag din fars ungtyr, den ungtyr* som er syv år gammel, og riv din fars Baal-alter ned, og hug den hellige pæl* ved siden af det i stykker.+ 26 Når du har bygget et alter for Jehova din Gud på toppen af dette tilflugtssted med en række sten, skal du tage ungtyren* og bringe den som brændoffer på træstykkerne fra den hellige pæl* som du hugger i stykker.” 27 Gideon tog så ti af sine tjenere og gjorde nøjagtigt som Jehova havde sagt til ham. Men han var for bange for sin fars husstand og mændene i byen til at gøre det om dagen, så han gjorde det om natten.

28 Da mændene i byen stod tidligt op næste morgen, så de at Baal-altret var revet ned, at den hellige pæl* ved siden af var hugget i stykker, og at ungtyren* var blevet ofret på det alter der var bygget. 29 De spurgte hinanden: “Hvem har gjort det?” Da de havde undersøgt sagen, sagde de: “Det er Gideon, Joashs søn, der har gjort det.” 30 Derfor sagde mændene i byen til Joash: “Før din søn ud så han kan dø, for han har revet Baal-altret ned og hugget den hellige pæl* ved siden af det i stykker.” 31 Joash+ sagde nu til alle dem der var imod ham: “Behøver I at forsvare Baal? Behøver I at redde ham? Alle der forsvarer ham, skal lide døden her til morgen.+ Hvis han er en gud, så lad ham forsvare sig selv,+ for nogen har revet hans alter ned.” 32 Den dag gav han Gideon navnet Jerubbaal* og sagde: “Lad Baal forsvare sig selv, for nogen har revet hans alter ned.”

33 Alle midjanitterne,+ amalekitterne+ og østerlændingene sluttede sig nu sammen;+ og de gik over floden og slog lejr i Jizreeldalen.* 34 Så kom Jehovas ånd over Gideon,*+ og han blæste i hornet,+ og abiezritterne+ sluttede op om ham. 35 Han sendte sendebud ud i hele Manasse, og de sluttede også op om ham. Han sendte også sendebud ud i Asher, Zebulon og Naftali, og de kom for at møde ham.

36 Derefter sagde Gideon til den sande Gud: “Hvis du vil befri Israel ved mig, sådan som du har lovet,+ 37 så giv mig følgende tegn: Jeg lægger noget nyafklippet uld på tærskepladsen, og hvis der kun falder dug på ulden, men jorden omkring den er tør, så ved jeg at du vil befri Israel ved hjælp af mig, sådan som du har lovet.” 38 Og sådan gik det. Da han stod tidligt op næste dag og vred ulden, pressede han så meget dug ud af den at det fyldte en stor skål. 39 Alligevel sagde Gideon til den sande Gud: “Lad ikke din vrede flamme op imod mig, men lad mig spørge bare denne ene gang til. Jeg beder dig, lad mig prøve bare én gang mere med ulden. Lad ulden være tør, mens der falder dug på jorden.” 40 Så det var hvad Gud gjorde den nat. Der var dug overalt på jorden, men ulden var tør.