Jeremias
30 Dette er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Her er hvad Jehova, Israels Gud, siger: ‘Skriv i en bog alle de ord som jeg siger til dig. 3 For “de dage kommer”, erklærer Jehova, “hvor jeg vil hente mit folk, Israel og Juda, der er i fangenskab”,+ siger Jehova, “og jeg vil føre dem tilbage til det land som jeg gav deres forfædre, og det skal være deres land igen”.’”+
4 Dette er de ord Jehova talte til Israel og Juda.
5 Sådan siger Jehova:
“Vi har hørt panikråb;
der er rædsel og ingen fred.
6 Spørg jer selv om en mand kan føde børn.
Hvorfor er alle ansigter blevet blege?
Der er ingen som den,
en tid med ulykke for Jakob.
Men han vil blive reddet.”
8 “Og på den dag,” erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud, “vil jeg brække dit åg i stykker og rive det af din nakke, og remmene* vil jeg rive over. Aldrig mere skal fremmede* gøre ham* til deres slave. 9 De skal tjene Jehova deres Gud og David deres konge, som jeg vil sætte over dem.”+
10 “Og du, min tjener Jakob, vær ikke bange,” erklærer Jehova,
“og bliv ikke skrækslagen, Israel.+
For jeg vil redde dig fra det fjerne
og dine efterkommere fra det land hvor de er i fangenskab.+
Jakob skal vende tilbage og være rolig og ubekymret
uden at nogen gør dem bange.”+
11 “For jeg er med dig,” erklærer Jehova, “for at redde dig.
12 For sådan siger Jehova:
“Dit sammenbrud kan ikke helbredes.+
Dit sår kan ikke heles.
13 Der er ingen der kan føre din sag,
intet der kan hele dit åbne sår.
Der findes ingen behandling for dig.
14 Alle dine lidenskabelige elskere har glemt dig.+
Der er ingen der spørger efter dig mere.
For som en fjende har jeg slået dig,+
som en der er grusom, har jeg straffet dig,
på grund af din store skyld og dine mange synder.+
15 Hvorfor skriger du over dit sammenbrud?
Din smerte er uhelbredelig!
Det er på grund af din store skyld og dine mange synder+
at jeg har gjort dette mod dig.
16 Derfor vil alle der fortærer dig, selv blive fortæret,+
og alle dine fjender vil også komme i fangenskab.+
De der udplyndrer dig, vil selv blive udplyndret,
og jeg vil sørge for at alle der røver fra dig, selv bliver udsat for røveri.”+
17 “Men jeg vil helbrede dig og læge dine sår,”+ erklærer Jehova,
“selvom de kaldte dig en udstødt:
‘Zion, som ingen spørger efter.’”+
18 Jehova siger:
Byen vil blive genopbygget på sin høj,+
og det befæstede tårn skal stå på sit rette sted.
19 Og fra dem skal der lyde takkesang og latter.+
Jeg vil sørge for at de bliver flere, og ikke færre;+
jeg vil lade dem blive talrige,*
og ikke ubetydelige.+
20 Hans sønner skal blive som før,
og hans forsamling skal være grundfæstet foran mig.+
Jeg vil straffe alle der undertrykker ham.+
21 Hans leder skal være en af hans egne,
og fra hans midte skal hans hersker fremstå.
Jeg vil lade ham komme nær, og han vil nærme sig mig.”
“For hvem tør ellers* nærme sig mig?” erklærer Jehova.
22 “Og I skal være mit folk,+ og jeg vil være jeres Gud.”+
23 Jehovas vrede vil bryde ud som en storm,+
en fejende storm der hvirvler ned over hovedet på de onde.
24 Jehovas brændende vrede vender ikke om
før han har udført og gennemført sit hjertes tanker.+
I de sidste dage vil I forstå det.+