Ndifiọk S’idude ke Mbụk
Ibụk Ibụk Uduak
Ndondo oro enye ama ọkọbọ ukara ada ke 1933, adaibuot Nazi, Adolf Hitler, ama odụk ẹdiomi ye Ufọkederi Catholic. Ediomi emi ama ọnọ Hitler odudu ndikpan edimek mme bishop mbon Germany ke ndikpụhọ mbọ ndusụk ifetutom ẹmi ẹnọde ufọkederi. Edi ewe ke otu n̄ka iba ẹmi ẹkenyene ndibọ ufọn n̄kan? Obufa n̄wed-ofụri-orụk-ifiọk eke mbon Catholic ke usem French ọnọ nnennen ibọrọ ke mbụme ẹmi.
“Pope Pius XI ke idemesie . . . akada emi nte ata akpan n̄kpọ man ẹkpeda ediomi emi ẹkpeme ufọkederi mbon Germany. Ẹkedụk ediomi emi ke ufan̄ ọfiọn̄ April ye July 1933. Okposụkedi emi ekedide ke ufọn Ufọkederi Catholic ke akpa, ediomi emi ekenen̄ede edi edikụt unen ọnọ Hitler, sia emi okonyịmede ukara esie. Akande oro, sia Hitler ekesibiatde ewụhọ emi kpukpru ini, ẹma ẹbiom pope ikpe ke ndikịbi mbon Catholic inua nnyụn̄ mbọ mme bishop odudu ke ndidụk idiọk ediomi.”
Mfịn, akpan akpan ke France ye Germany, ke ẹduọhọ Ufọkederi Catholic an̄wan̄wa ke ndikakan̄ mbuọtidem esie ke ini ukara Nazi. Mfịna ẹmi ẹsidaha ẹda ke ini mme adaiso ufọkederi ẹkpude ndinam ikọ ye uwụtn̄kpọ Jesus Christ, emi ọkọdọhọde aban̄a mme ata mbet esie ete: “Mmọ idịghe eke ererimbot, kpa nte Ami mmendịghe eke ererimbot.” (John 17:16) Edi akpanikọ, utọ ukan̄ mbuọtidem oro mme adaiso ufọkederi ẹkan̄de mi anam mbon ukaraidem ẹma mmọ, edi nso ke emi anam ke ebuana mmọ ye Abasi? Ke ini ekewetde n̄wed ọnọ ẹsọk ekemmọ mme Christian, James, mbet Jesus ama odụri owo utọn̄ ete: “Edidi ufan ye ererimbot edi edidi usua ye Abasi.”—James 4:4.
Mme Andikụt Ntakurua Lottery
Ifet edikan ke mbre lottery (tiket mbre mfọniso) edi kiet ke otu million 14. Kpa ye oro ediwak million owo kpukpru ini ẹsibre lottery emi ukara otịmde, ntre ke n̄wedmbụk n̄kpọntịbe mbon Canada oro, The Globe and Mail, ọtọt. Ndụn̄ọde owụt ete ke mbre lottery inyeneke inem ndomokiet ikan idotenyịn udia okụk ke mbre mfọniso ẹkotde jackpot, ẹmi ẹwakde ndida usuanetop n̄kpọurua oro anyande ubọk owụt “utịp ye ntakurua ke nditre ndidep tiket” nsịn udọn̄ nnọ edibre enye. Sia uduak lottery edide ndidia udori nnyụn̄ nnam esisịt ibat owo ẹkan, mme anditịm mbre emi ẹsisuan etop esie odudu odudu kpukpru usen ye “idotenyịn ndinyene mbon udep kpukpru ini.”
Ndi emi ekpe? Ih! Ke ọtọtde aban̄a n̄kọri ke mbre mfọniso ke otu uyen ke magazine oro, American Health, Dr. Durand Jacobs anyan ubọk owụt lottery nte se idade mmọ usụn̄ isịm mbre mfọniso “sia mmọ ẹdide se imemde urua, se ẹsọpde ẹnyene, ye se ẹtorode nte se ifọnde.” Enye adian do ete:
“Lottery edi N̄kpọ Ndausụn̄ emi adade n̄kparawa owo okosịm nsio nsio ndiọi mbre mfọniso eken.” N̄wed kiet ẹwetde ke Canada ẹban̄a amama-ye-mûmaha mbre mfọniso ọdọhọ ete: “Owo ekededi oro okpodomode ndidọhọ fi nte ke lottery idịghe mbre mfọniso anam n̄kpọ nte ndisịme mîdịghe edi ndisịme. . . . Nnyịn ke ibiat ediwak million dollar inọ lottery ye idotenyịn udia udori. Enye edi mbre mfọniso.”
Lottery emenede uma okụk ke enyọn̄. Dr. Marvin Steinberg, etieibuot ke Esop Ukpan Amama-ye-Mûmaha Mbre Mfọniso eke Connecticut, ọdọhọ ete ke mme uyen ẹmi ẹbrede mbre mfọniso ẹsida okụk udia uwemeyo mmọ, okụk ẹyịpde-yịp, ndien idem ẹyịp n̄kpọ ke ufọkurua ndida n̄kaiso ke mbre mfọniso mmọ. Ikọ apostle Paul emi nte ededi, edi akpanikọ ete: “Itọn̄ inyene edi orụn̄ kpukpru orụk mme idiọkn̄kpọ; ndien ke edinyanade mbịne enye, ndusụk owo ... ẹnọ idemmọ unan.”—1 Timothy 6:9, 10,