Emem—Mme Ifet Ewe Iberede?
KPA ye mme ibuotikọ n̄wedmbụk n̄kpọntịbe oro, akpanikọ edi, nte ediwak nnyịn idiọn̄ọde, nte ke ubonowo osụk ododu ko nsannsan ọkpọn̄ ata emem. Mbonekọn̄ isenidụt ndiwọrọ n̄kpọn̄ Afghanistan ikadaha emem isọk idụt oro. Ndien orụk en̄wan kiet m̀mê eken osụk ododu ke Philippines, Sudan, Israel, Northern Ireland, Lebanon, ye Sri Lanka, ke ndisiak ifan̄ kpọt.
Sia ediwak mbon eti ibuot ẹmade emem utu ke ekọn̄, ntak emi emem ayan̄de-yan̄ owo ntre? Mbon ukaraidem ẹma ẹdomo ke ediwak usụn̄ ke ediwak isua ikie ẹmi ẹkebede ndida emem ndi, edi mme ukeme oro mmọ ẹsịnde kpukpru ini ẹma ẹkpu. Ntak-a? Ẹyak nnyịn idụn̄ọde ibat ibat uwụtn̄kpọ ise.
Emem Ebe ke Ido Ukpono ye Ibet
Ndusụk owo ẹse Ukara Rome nte ukeme oro okụtde unen ke ndisịn emem. Ke idak esie, editan̄ ibet oro ẹsọn̄ọde ẹwụk ndian, ndutịm use enyịn oro ẹkemede ndikpụhọde, mme ọsọn̄idem n̄ka ekọn̄, ye ata ndiye usụn̄ ke ediwak isua ikie ẹma ẹnam ẹnyene idaha oro enyenede iwụk emi ẹkediọn̄ọde nte Pax Romana (Emem Rome) ke ererimbot ke ntatara ikpehe Edem Usoputịn Asia, Africa, ye Europe. Ke akpatre, nte ededi, Ukara Rome ama ọduọ odụk n̄wo ye mme en̄wan ẹtode an̄wa, ndien Emem Rome ama ọduọ.
Emi omowụt mfụhọ mfụhọ akpanikọ oro aban̄ade mme ukeme owo. Ke ẹtọn̄ọde ye idotenyịn, mmọ nte ido edide ẹsikpu. Abasi ke idemesie ọkọdọhọ ete: “Ekikere esịt owo [ọdiọk] toto ke uyen esie,” ndien idiọk ekikere esịt emi esiwak ndiwụt idem nte ini akade. (Genesis 8:21) Adianade do, prọfet Jeremiah ọkọdọhọ ete: “Esịt abian̄a akan kpukpru n̄kpọ, onyụn̄ abiara fap: anie edikeme ndifiọk enye?” (Jeremiah 17:9) Owo inyeneke iwụk. Esịt udu m̀mê ibụk mbon en̄wen ekeme ndibiat nti uduakesịt owo kiet. Mîdịghe andikara oro enyenede n̄kokon̄ edumbet ekeme ndibiara ke idemesie. Ye emi ke ekikere, didie ke mme owo tutu amama ẹkeme ndida emem ndi?
Ke ọyọhọ isua ikie ita B.C.E., ẹma ẹtọt ẹban̄a n̄wọrọnda ukeme usịn emem ke akamba ubak ikpehe idụt India. Do, okopodudu andikara ẹkekotde Asoka, ebede ke ekọn̄ ye uduọkiyịp ama abahade akamba obio ukara ada. Ekem, nte ekemde ye n̄wetnnịm mbụk, ẹma ẹkabade enye esịt ndinịm mme edumbet Buddha. Ke osiode idem efep ke ekọn̄, enye ama obot mme adaha akanade obio ukara esie, ewetde mme n̄kpọ ndin̄wam mbon oro ẹdude ke idak ukara esie ndidu nti uwem. Ndien obio ukara esie nte an̄wan̄ade ama enyene emem ye uforo.
Nte usụn̄ oro Asoka eketienede ekedi enye oro adade okosịm emem? Ke mfụhọ, baba. Ke ini andikara oro akakpade, emem esie ama akpa ye enye, ndien obio ukara esie ama ọduọ. Emi owụt ke idem mme ukeme oro andikara emi enyenede eti uduakesịt ye ukeme esisịnde ke akpatre ẹsikpu koro enye enyene ndikpa. Andiwet Ecclesiastes ama asiak mfịna emi ke ini enye ekewetde ete: “Ami nsua ofụri ọkpọsọn̄ utom mi . . . koro nnyenede ndinịm enye nnọ owo eke editienede mi edem. Ndien anie ọfọfiọk m̀mê ẹnye edidi owo eti ibuot, m̀mê edidi owo ndisịme? Edi enye eyekara ofụri ọkpọsọn̄ utom mi emi n̄kadade eti ibuot nnam ke idak utịn: emi onyụn̄ edi ikpîkpu n̄ko.”—Ecclesiastes 2:18, 19.
Ih, n̄kpa edi akakan n̄kpọ oro ọbiọn̄ọde owo ndida nsinsi emem ndi. Ke afan̄ emi, item andiwet Psalm ke akpanikọ esịne ifiọk: “Ẹkûbuọt idem ye mbọn̄, ẹkûbuọt ye eyenowo, emi edinyan̄a mîdụhe enye ke idem. Ibifịk ọwọrọ enye ke idem, enye afiak ke ntan esie; ke kpasụk usen oro mme uduak esie ẹtak.”—Psalm 146:3, 4.
Ukeme Usịn Emem Efen Efen
Ukem ntre, mme ukeme en̄wen oro owo ẹsịnde ẹwụt ntak emi owo okpude ke ukeme esie ndida emem ndi. Ke uwụtn̄kpọ, ke ọyọhọ isua ikie duop, ẹma ẹsiak n̄ka oro ẹkekotde Emem Abasi ke Europe. Ke ẹsiakde man ẹkpeme inyene ufọkederi, enye ama ọkọri osịm orụk ediomi emem oro mîn̄wanake ekọn̄ tutu etisịm ufọt ufọt ọyọhọ isua ikie-12 enye ama atara okosịm ediwak itie ke Europe.
Ẹkot ekikere efen “odudu ukara oro adade ukem ukem.” Ke etienede ndutịm emi, mme idụt n̄kann̄kụk—utọ nte Europe—ẹmekpan un̄wana ekọn̄ ke ndisọn̄ọ mmụm odudu oro adade ukem ukem n̄kama ke otu mme idụt. Edieke ọkpọsọn̄ idụt edịghede idụt oro mîsọn̄ke odudu, ọkpọsọn̄ idụt efen ke ibio ini eyediana ye enye oro mîsọn̄ke odudu mi man anam idem emem idụt nyomikọ oro. Ndutịm emi ama ekpeme ebuana mbon Europe ọtọn̄ọde ke utịt Mme Ekọn̄ Napoleon tutu osịm ini oro akpa ekọn̄ ererimbot akasiahade ke 1914.
Ke ekọn̄ oro ama ekebe, ẹma ẹsiak Esop Ediomi M’idụt nte usụn̄ emi mme idụt ẹkemede ndibiere mme mfịna mmọ utu ke ndin̄wan̄wana mban̄a mmọ. Esop Ediomi oro ama etre ke ini ọyọhọ ekọn̄ ererimbot iba akasiahade, edi ke ekọn̄ oro ama ekebe, ẹma ẹfiak ẹdemede uduak esie ke Esop Edidiana M’idụt, emi osụk odude idahaemi.
Nte ededi, kpukpru ukeme ẹmi ẹma ẹkpu ndida ata emem m̀mê emem oro ebịghide ndi. Ke adan̄aemi n̄ka Emem Abasi okodude ke Europe, mbon Europe ẹma ẹn̄wana ekọn̄ ye mbon Muslim ke mme Crusade ẹmi ẹkeduọkde akpakịp iyịp. Ndien ke adan̄aemi mbon ukara ẹkedomode ndinam emem odu ke Europe ke ndinam odudu ukara ada ukem ukem, mmọ ke ẹken̄wana ekọn̄ ẹnyụn̄ ẹbọp mme obio ukara ke mme idụt ẹmi ẹwọrọde ẹkpọn̄ Europe. Esop Ediomi M’idụt ikekemeke ndikpan ọyọhọ ekọn̄ ererimbot iba, ndien Esop Edidiana M’idụt ikakpanke ibak ibak uwot-owo ke Kampuchea m̀mê mme en̄wan ke mme utọ ebiet nte Korea, Nigeria, Vietnam, ye Zaire.
Ih, tutu osịm emi mfọn n̄kan ukeme ẹmi mbon ukara ẹsịnde ndinam emem odu omokpu. Mme andikara ikam idiọn̄ọke usụn̄ nte ekemede ndinam emem oro ebịghide odu, n̄kpa ye mme mmemme idemmọ ye eke mbon en̄wen ẹbiọn̄ọ mmọ. Idem edieke mme mfịna ẹmi mîkpodụhe, nte ededi, mbon ukara ikposụk ikemeke ndida emem ndi. Ntak mmọ mîkpekemeke-e? Ke ntak ata enyene-ndịk n̄kpọ ubiọn̄ọ efen.
Ndibe Ndibe Odudu Oro Ọbiọn̄ọde Emem
Bible etịn̄ aban̄a n̄kpọ ubiọn̄ọ emi ke ini enye ọdọhọde ete: “Ofụri ererimbot onyụn̄ esịne ke ubọk andidiọk.” (1 John’ 5:19) Andidiọk emi edi Satan kpa Devil, kpa okopodudu edibotn̄kpọ eke spirit oro otịmde okop odudu akan nnyịn. Toto ke editọn̄ọ, Satan ama abuana ke nsọn̄ibuot, usu-nsu, ye uwot-owo. (Genesis 3:1-6; John 8:44) Mme ewetn̄wed eken ke ndausụn̄ odudu spirit ẹmesọn̄ọ ke enye enyene akwa odudu, okposụkedi odịbede, ke mme mbubehe ererimbot. Paul okokot enye “abasi eyo emi,” “ọbọn̄ emi akarade edem ikpaenyọn̄.” (2 Corinth 4:4; Ephesus 2:2) Jesus ama okot enye “ọbọn̄ ererimbot emi” awak akan ini kiet.—John 12:31; 14:30; 16:11.
Sia ererimbot esịnede Satan ke ubọk, ifet ndomokiet idụhe nte ke mbon ukara ẹmi ẹdide owo ẹyeda emem oro ebịghide edi ke baba usụn̄ kiet. Ndi oro ọwọrọ ke emem ididịghe tutu amama? Nte owo ekededi ekeme ndida ubonowo n̄kosịm emem?
[Se ẹwetde ke ikpọ abisi ke page page 5]
Inamke n̄kpọ m̀mê andikara enyene eti ibuot ye n̄kokon̄ edumbet didie, ke akpatre enye esikpa ndien mbon en̄wen oro ẹnyenede esisịt ukeme ye mmemmem edumbet ẹsiwak ndida itie mmọ
[Se ẹwetde ke ikpọ abisi ke page page 6]
N̄kpon n̄kan n̄kpọ kiet oro ọbiọn̄ọde emem edi Satan kpa Devil
[Ebiet Ẹdade Ndise Ẹto ke page 5]
Ndise U.S. National Achives