Ata Ifụre—Utịtmbuba Oro Ọsọn̄de Ndisịm
ARNOLD ekedi eyenọwọn̄ emi akamade tiger n̄kpọmbre esie. Kpukpru ebiet emi enye ekesikade, enye ama esisan̄a ye n̄kpọmbre emi—ke akade mbre, ke okpokoro udia, ke bed esie. Tiger oro ama ọnọ enye ndọn̄esịt, ifụre. Usen kiet, afanikọn̄ ama otịbe. Tiger ama osop!
Nte Arnold akatuade, eka, ete, ye ikpọ nditọeka esie ita ẹma ẹdụn̄ọde akamba ufọk mmọ ndiyom tiger oro. Ke akpatre owo kiet ke otu mmọ ama okụt enye ke drọwa. Nte an̄wan̄ade, Arnold ekesịn enye do ndien ekem ọsọsọp efre ebiet okonịmde enye. Ẹma ẹfiak ẹyak tiger oro ẹnọ enye, ndien Arnold ama ọkwọhọde mmọn̄eyet esie. Enye ama afiak enyene inemesịt ye ifụre.
Ọkpọfọn didie ntem edieke ẹkpekemede ndikọk kpukpru mfịna mmemmem mmemmem ntre—ke mmemmem usụn̄ nte edikụt tiger n̄kpọmbre ke drọwa! Ye ata ediwak owo, nte ededi, mme mbụme ẹban̄ade ifụre ẹtịm ẹdi akpan n̄kpọ ẹnyụn̄ ẹwak n̄kukọhọ ẹkan oro. Ekpere ndidi mme owo ke kpukpru ebiet ẹsiyịk ẹte, ‘Nte ami nyekabade ndi owo unọmọ ubiatibet m̀mê afai? Ndi mmodu ke itiendịk editaba utom mi? Ndi ubon mi enyene udia oro ekemde? Nte mbon en̄wen ẹyefep mi ke ntak ido ukpono mi m̀mê ekpụk oro ntode?’
Ibat mme owo oro mînyeneke ifụre ẹdi ata ediwak. Nte ekemde ye Edidiana Mme Idụt, se ikperede ndisịm biliọn owo ita inanake ukeme ndinyene usọbọ nnọ mme ọsọ udọn̄ọ kpọt edi n̄ko mme akpan ibọkusọbọ. Se iwakde ikan biliọn owo kiet ẹdi ata ọkpọikpọi ubuene. Se ikperede ndisịm owo biliọn kiet, okposụkedi ẹkemede ndinam utom, inyeneke eti utom inam. Ibat mme oyom ubọhọ ke esenidụt ke ọdọdọk. Ke utịt 1994, ẹma ẹnyịk n̄kpọ nte owo 1 ke otu owo 115 ẹmi ẹdude ke isọn̄ ndiwọrọ n̄kpọn̄ obio emana mmọ. Uwem ediwak miliọn owo ẹmetak nte utịp mbubehe unyam ibọk mbumehe eke ofụri ererimbot emi akpade biliọn $500 ke isua emi osion̄ode anana-ibat edinam ubiatibet ye afai edi. Ekọn̄ omosobo uwem ediwak miliọn owo. Ke 1993 ikpọn̄, idụt 42 ẹma ẹbuana ke ikpọ en̄wan, ke adan̄aemi 37 eken ẹkenyenede afai eke ukaraidem.
Ekọn̄, unana, ubiatibet, ye mme n̄kpọ eken oro ẹdịghede ifụre owo ẹnyene ebuana ye kiet eken, ndien mmọ ke ẹkọkọri ke ibat. Mmemmem usọbọ idụhe inọ mme utọ mfịna ẹmi. Ke akpanikọ, mme owo idikọkke mmọ tutu amama.
Ikọ Abasi, kpa Bible, ọnọ item ete: “Mbufo ẹkûbuọt idem ye mbọn̄, ẹkûbuọt ye eyen owo, emi edinyan̄a mîdụhe enye ke idem.” Ke anie, ndien, ke nnyịn ikeme ndibuọt idem? Itien̄wed Abasi emi aka iso ete: “Ọfọfọn ọnọ owo eke Abasi Jacob edide andin̄wam enye, eke odoride enyịn ye Jehovah Abasi esie: emi akanamde enyọn̄, ye isọn̄, inyan̄, ye kpukpru se idude mmọ ke esịt.”—Psalm 146:3-6.
Ntak emi nnyịn ikemede ndidori enyịn ke Jehovah ndida ifụre ndi ke isọn̄ emi? Nte ẹkeme ndidu ifụre ifụre uwem inemesịt idahaemi? Didie ke Abasi edisio mme n̄kpọ oro ẹbiọn̄ọde ifụre owo efep?