‘Iban Ẹmi Ẹnamde Utom Ọkpọsọn̄ ke Ọbọn̄’
1 Paul akada mme ikọ eke enyọn̄ ẹmi etịn̄ aban̄a Tryphaena ye Tryphosa, iban iba oro ẹkenamde utom ọkpọsọn̄ ke esop Rome. Enye eketịn̄ aban̄a n̄wan en̄wen, Persis ete: “Enye akpakpa utom etieti ke Ọbọn̄.” Kpasụk ntre enye ama etịn̄ eti ikọ aban̄a Phoebe nte “owo eke akan̄wamde ediwak owo.” (Rome 16:2, 12) Ke N̄wed Abasi, ẹsio Dorcas ẹwụt nte owo emi ‘ọkọyọhọde ye nti utom ye ntatubọk.’ (Utom 9:36) Nso edidiọn̄ ke utọ iban eke spirit ẹmi ẹdi ntem ẹnọ mme esop!
2 Nte nnyịn imowụt esịtekọm iban̄a nditọete iban ẹmi ẹnamde utom ọkpọsọn̄ ke esop nnyịn? Mmọ ẹnam akamba ikpehe utom ukwọrọiko, ẹnịm ata ediwak ukpepn̄kpọ Bible, ẹnyụn̄ ẹn̄wam ediwak mbufa owo. Mmọ n̄ko ẹbiat ekese ini ke ndin̄wam nditọwọn̄ man ẹnam n̄kọri eke spirit. Christian iban ẹnam udeme mmọ ke ndikọri edu ima, idatesịt, emem, ye ifịk ke esop. Mmọ ẹnọ un̄wam ke ediwak usụn̄ man mme ebe mmọ ye mbonubon eken ẹkeme ndinam ekese ke utom Jehovah.
3 Nditọete Iban ke Utom Uyọhọ Ini: Nditọete iban ẹdide mme isụn̄utom ẹdu ke otu mbon oro ẹnamde utom ọkpọsọn̄ ke Ọbọn̄, ediwak ẹbuanade ke nditat utom ke isenidụt. Ke mme esop ẹmi mme ebe mmọ ẹnamde utom, iban mme esenyịn oro ẹsan̄ade-san̄a ẹyọhọ ye utom ke an̄wautom, ẹsịnde udọn̄ ẹnọ ediwak nditọete iban. Owo ikpenyeneke ndifre mban̄a nditọete iban Bethel, ẹmi ẹnamde edisana utom ifịk ifịk ke ndinọ esop Jehovah ibetedem. Ebede ke ukeme esịt akpanikọ mmọ nditoro Abasi, nditọete nnyịn iban ẹmi ẹdide mme asiakusụn̄ ofụri ini, ke ẹn̄wam ediwak tọsịn owo ndikpep akpanikọ.
4 Mme anam-akpanikọ iban ẹmi ẹkop akamba uyụhọ ke usụn̄ uwem n̄waidem mmọ. (1 Tim. 6:6, 8) Mmọ ẹdot itoro ye nsịnudọn̄ ye ibetedem ekededi oro nnyịn ikemede ndinọ mmọ.
5 Kpukpru Christian iban ẹdi ọsọn̄urua inyene ẹnọ esop Jehovah, ẹnamde utom mbuọtidem oro edide edidiọn̄ ọnọ kpukpru owo. Nnyịn ikpakam ika iso ndiwụt utọ iban oro esịtekọm inyụn̄ ibọn̄ akam ite edidiọn̄ Jehovah osụk aka iso odu ye mmọ nte mmọ ẹkade iso ‘ndinam utom ọkpọsọn̄ ke Ọbọn̄.’