Didie ke Nnyịn Ikeme Ndinyene Mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ Efen Efen Oro Ẹyomde?
1 Toto ke editọn̄ọ esop Christian, mme mbet Jesus ẹmesobo ọtọkiet man Jehovah ekpep mmọ n̄kpọ. Ke eyo mme apostle, mme Christian ẹma ẹsiwak ndinịm mme mbono esop mmọ ke mme ufọk owo. Ke ndusụk itie mmọ ẹma ẹkeme nditịn̄ ikọ ke synagogue mme Jew. Ke Ephesus, apostle Paul ama ọnọ utịn̄ikọ ke isua iba ke efe ufọkn̄wed. (Utom 19:8-10; 1 Cor. 16:19; Philem. 1, 2) Kpasụk ntre mfịn, ke Nigeria ye ke itie en̄wen, mme esop ẹsinịm mme mbono esop ke mme ufọk owo, okụre, idem ke mme ataya. Ke akpanikọ, edide nnyịn imenyene Ufọkmbono Obio Ubọn̄ m̀mê inyeneke, nnyịn idifreke ufọn edisop idem ọtọkiet kpukpru ini.—Heb. 10:24, 25.
2 Ndusụk esop ẹmebọp mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄, ndien ẹkụt nte ke Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro odotde ẹnyụn̄ ẹtịmde ẹse ẹban̄a odụri ntịn̄enyịn mme owo oro ẹnyenede udọn̄. Ke kpukpru ikpehe ererimbot, utọ mme ufọkmbono emi ẹwụt nte ke Mme Ntiense Jehovah ẹnyene ifịk ẹban̄a edisana utuakibuot. Ntak emi akpanam nnyịn inyene ntotụn̄ọ udọn̄ ke edibọp mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke n̄kann̄kụk nnyịn. Idahaemi, ẹyom ediwak tọsịn Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke ediwak idụt. Ke adianade do, kpukpru usen ẹsiak se iwakde ibe esop itiokiet ke ofụri ererimbot. Ẹyom ẹbọp n̄kpọ nte Ufọkmbono Obio Ubọn̄ 1,800 ke Nigeria. Nso inen̄ede idi Ufọkmbono Obio Ubọn̄? Ẹbọp enye didie? M̀mọ̀n̄ ke okụk oro ẹdade ẹbọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oto? Ndien didie ke nnyịn ikeme ndisịm se ẹyomde emi?
Nso Idi Ufọkmbono Obio Ubọn̄?
3 Ẹkebem iso ẹda ikọ oro “Ufọkmbono Obio Ubọn̄” ẹtịn̄ ẹban̄a ufọk oro ẹkebọpde ke Hawaii ke 1935, emi esop kiet ekesidade enịm mme mbono esop. Utọ enyịn̄ emi odot koro ata uduak Ufọkmbono Obio Ubọn̄ edi ndin̄wam nditọt eti mbụk Obio Ubọn̄ Abasi. Tọn̄ọ ke 1935, ẹmebọp ediwak tọsịn Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke ofụri ererimbot. Nte ededi, ẹnam ndudiọn̄ Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹtiene akamba ubak isọn̄, idụt, ye n̄kann̄kụk esie. Kpa ye oro, akpana kpukpru ufọkmbono ẹnyene ndusụk n̄kpọ oro ẹdide ukem. Mmọ ẹkpenyene ndidot, ẹtịm ẹbọp, onyụn̄ ọfọn ndisobo ọtọkiet ke emem man ẹkpan̄ utọn̄ ẹnọ mme ukpepn̄kpọ Abasi. Iyomke ufọk emi okpon akaha.—1 John 2:16.
4 Ke esịne-esịt emi, ẹwụt mme ndise ndusụk Ufọkmbono Obio Ubọn̄ emi ẹkebọpde ke Nigeria ke akpatre isua ifan̄ emi ẹbede. Okposụkedi usụn̄ emi ẹbọpde mmọ okpụhọrede, kpukpru ẹye ẹnyụn̄ ẹfọn. Adianade do, ẹkpenyene ndibọp kpukpru Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹda ẹkekem ye mme idaha n̄kann̄kụk, ẹnamde asana, ẹnyụn̄ ẹtịmde ẹkama. Nte esịt inemke nnyịn ndikụt nte ẹwetde “Kingdom Hall of Jehovah’s Witnesses,” (Ufọk Mbono Obio Ubọn̄ eke Mme Ntiense Jehovah) ke mme ufọk oro?
5 Anie enyene Ufọkmbono Obio Ubọn̄? Ke ẹsiode se ibet oyomde ẹfep, mme owo m̀mê mme otu emi ẹdude ke esop ikpedehede ikere ke mmimọ “inyene” Ufọkmbono Obio Ubọn̄, m̀mê ndikere ke esop ekededi “enyene.” Ẹyak enye ẹnọ Jehovah. Esop oro ọbọpde m̀mê ọbọde Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke ukpe okụk edise aban̄a, ndien edi mbiomo otu mbiowo ndida eti ibuot nse mban̄a ndutịm ufọkmbono man ẹse ẹban̄a mme ufọn n̄kpọ Obio Ubọn̄ nte ọfọnde akan. Ke ini esop iba m̀mê awakde akan oro ẹsisopde idem ke Ufọkmbono Obio Ubọn̄ kiet, mmọ ẹkeme ndibuana ukwak ikwọ, n̄kanika, mme n̄kpọ edida ndiọn̄ ye ntre ntre eken. Emi owụt edidianakiet oro odude ke ufọt mme esop oro. Mbiowo ye mme asan̄autom unamutom ẹkpenyene ndise mban̄a mme n̄kpọ emi ẹbuanade mi, ẹtide ẹte ke emi etịp esịn ke mfọnọn̄kpọ nditọete nnyịn iren ye iban.—Matt. 7:12.
Didie ke Ẹsibọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄?
6 Sia mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹkpụhọrede to ke idụt kiet sịm en̄wen, usụn̄ oro ẹbọpde enye okpụhọde n̄ko. Ẹma ẹyak mme ufọk emi ẹnọ Jehovah, ntre mme asan̄autom Abasi ẹkop inemesịt ndibuana unyịme unyịme ke ndibọp mmọ. Andiwet psalm ọkọdọhọ ete: “Ikọt fo ẹdi ẹnọ imaesịt.”—Ps. 110:3.
7 Ẹtịm ẹdiọn̄ọ Mme Ntiense Jehovah ke ifiopesịt ye edu unyịmesịt mmọ ndinam utom ọtọkiet. N̄wed kiet eketịn̄ aban̄a Mme Ntiense Jehovah ete: “Ọyọsọn̄ ndikụt mme andibuana ke otu ekededi ẹnamde utom ọkpọsọn̄ ke ido ukpono mmọ nte Mme Ntiense.” Mbụk oro ẹkewetde ke n̄wedmbụk n̄kpọntịbe ama okot oto mme ikọ emi ẹtienede mi aban̄a kiet ke otu Mme Ntiense Jehovah oro ekesede aban̄a utom ubọp Ufọk Mbono ete: “Ndusụk ini . . . nnyịn imesinyene mme owo efen efen mi ikan nte iyomde.” Ke usen ifan̄ ẹma ẹkebe, ukem n̄wedmbụk n̄kpọntịbe oro ama etịn̄ aban̄a deacon kiet oro ekesemede ete ke ọkọsọsọn̄ owo ekededi ndiwọrọ ndi utom oro “ata ediwak ufọkabasi Protestant” ẹkediomide.
8 Ediwak mme asuanetop ẹmenọ ini, okụk, ye ukeme mmọ ke ntatubọk man ẹn̄wam ndibọp mme itie utuakibuot oro ẹdotde. Ih, un̄wam unyịme esịt emi otode iren ye iban emi ẹma ẹkeyak idem ẹnọ mi anam ke ofụri ofụri owo idaha mbonutom m̀mê mbon usọ ke ukpe okụk ke ini ẹbọpde mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ m̀mê mme Ufọk Mbono. Mme anamutom unyịmesịt emi ẹse utọ utom oro nte n̄kpọ oro ẹtịpde ẹsịn kaban̄a n̄kọri mme ufọn n̄kpọ Obio Ubọn̄, ke ukem usụn̄ emi mmọ ẹsede utom an̄wautom mmọ. Mmọ ẹwụt esịtekọm ẹban̄a mme ọsọn̄urua edidiọn̄ eke spirit oro mmọ ye mbon efen ẹdibọde ẹto edida mme utọ ufọk emi nnam n̄kpọ. Ke ntre mmọ ẹda edumbet emi ẹsịn ke edinam: “Mbufo ẹkebọ ke ikpîkpu, ẹnọ n̄ko ke ikpîkpu.”—Matt. 10:8.
9 Edieke ẹnọde fi ikot nditiene mbuana ke edibọp itie utuakibuot nnọ Jehovah ke ntak emi afo odotde ke n̄kan̄ eke spirit onyụn̄ enyenede usọ, sịn ofụri ukeme fo ndinyịme ikot emi. (Ps. 122:1) Ẹdọhọ otu mbiowo ẹsịn udọn̄ ẹnọ mme anamutom unyịmesịt. Mbiowo ẹkeme ndinọ ndutịm ukara Abasi emi ọyọhọ ibetedem mmọ ke ndisobo ye mme andibuana ke esop oro ẹdotde nnyụn̄ nsịn udọn̄ nnọ mmọ ndida ndammana ukeme mmọ nsịn ke ndin̄wam nditọete mmọ.
10 Nte eyịghe mîdụhe, mbemiso ẹkemede ndikụre utom uforo uforo, owo idiyomke ọkpọsọn̄ utom ke anyan ini; edi Jehovah ọdiọn̄ mbon oro ẹnamde n̄kpọ ẹnọ enye ke ofụri ukpọn̄. (Col. 3:23, 24) Ndusụk ini, ekeme ndibiomo esop ndikpe mme anamutom ẹtode an̄wa ke un̄wam oro mmọ ẹsịnde. Ke utọ idaha oro, ẹkpenyene ndiwet n̄wed ediomi ke ufọt mbonutom oro ye esop.—Se Enyọn̄-Ukpeme, November 1, 1987, page 26.
Okụk Esito M̀mọ̀n̄?
11 Ke mîbietke mme ufọkabasi Christendom, Mme Ntiense Jehovah isitan̄ke mme etịbe, iben̄eke okụk, m̀mê ndikpe ọyọhọ ubak duop. Ntem, kaban̄a mme etịbe nnyịn, nnyịn isinọ unyịme unyịme ito esịt. Apostle Paul ọkọdọhọ ete: “Yak kpukpru owo kiet kiet ọnọ nte enye akaduakde ke esịt esie: . . . koro Abasi amama owo eke ọnọde ke inemesịt.”—2 Cor. 9:7.
12 Ẹda mme etịbe unyịmesịt emi ẹbọp ediwak tọsịn Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke ererimbot, ke ntak emi esịt onụkde ediwak owo ndinọ ke inemesịt. Emi edi ntre ye mme ndise Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ẹdude ke esịne-esịt emi, ọkọrọ ye eke ndondo emi ẹsụk ẹbọpde ke ubọk ke Nigeria. Odu owo ifan̄ ke otu ikọt Jehovah mfịn, emi ukem nte ubuene ebeakpa oro, ẹtịpde “n̄kpri okudọk iba” mmọ ẹsịn. (Mark 12:42) Kpasụk ntre, nnyịn imenyene mbon efen mfịn emi ẹwụtde edu ebietde eke Barnabas. Ke ama akanyam ekpri in̄wan̄ emi enye ekenyenede, Barnabas ama “ada okụk edi edinịm mme apostle ke ukot.” (Utom 4:36) Nte ededi, iyomke ẹnọ etịbe nnyịn ke eferife. (Matt. 6:3, 4) Edi n̄kpọ idatesịt ndikụt nte ke ediwak esop ẹnyene isọn̄ nte enọ ndida mbọp ufọk m̀mê nte inyene oro ẹdinyamde ye okụk oro ẹdidade ẹnam utom ubọpufọk oro. Edi mbon efen ẹnọ mme n̄kpọ ubọpufọk m̀mê udia oro mme anamutom ubọpufọk ẹdidiade.
13 Ndusụk esop ẹmebọ ebuọt ẹto Okụk Ufọkmbono Obio Ubọn̄ N̄ka. Okụk oro N̄ka adade ọnọ mme ebuọt emi oto mme etịbe emi nditọete ke ofụri ererimbot ẹtịpde. Otu Ukara ayak ẹnọ mme ebuọt emi ye mme idaha emi ayakde nditọete ẹkpe nte ukeme mmọ edide. Ediwak owo ẹmewụt esịtekọm mmọ ẹban̄a ima ima ndutịm emi anamde edida “ukem ukem” (NW) odu ke ufọt mbon oro ẹnyenede “nyọhọ-nsụhọ” ye mbon oro ẹdude ke “unana.” (2 Cor. 8:14, 15) Man ẹse ẹban̄a ndodobi mbiomo emi, mme esop oro ẹbọde ebuọt mi ẹnam utom ifịk ifịk ndikpe mme ebuọt emi. (Gal. 6:5) Edieke esop osobode mfịna ibio ini ke ndikpe ebuọt emi nnọ N̄ka, mbiowo ẹyenam ọfọn ndisịn udọn̄ nnọ esop ndinam se mmọ ẹkenyịmede.
14 Kaban̄a utom edibọp mbufa Ufọkmbono Obio Ubọn̄, ẹnọ mme esop item nditre “ndiyom” Ufọkmbono Obio Ubọn̄ nte mîdotke. Ke uwụtn̄kpọ, esop iba m̀mê ita oro ẹdude ke ukem mbọhọ ẹkeme ndibuana Ufọkmbono Obio Ubọn̄ kiet. Edi, ke mme ebiet emi esop ẹwakde, kpukpru ẹkeme ndidiana kiet mbọp ufọkmbono kiet utu ke esop kiet kiet ndinyene ufọkmbono eke esie. Nte utịp, ẹkeme ndida ufọkmbono nnam n̄kpọ ọyọhọ ọyọhọ, ndien mfịna okụk eyemem ndise mban̄a.
15 Edieke esop ebierede ndibọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄, nditọete ẹkpenyene nditọn̄ọ nditịp mme etịbe adan̄aoro kaban̄a oro. Ke ntak oro, ndusụk esop ẹtọn̄ọ ndisịn okụk ke itie unịm okụk nnọ utom ubọpufọk mmọ eke ini iso. Ke ini oro esop ẹtọn̄ọde nditịn̄ mban̄a nte edikemede ndinyene Ufọkmbono Obio Ubọn̄, afo ke idemfo emekeme ndinọ etịbe kaban̄a utom emi. Ke adianade do, afo emekeme ndibiere m̀mê okụk ifan̄ ke ekeme nditịp kpukpru ini ke ọfiọn̄ kiet kiet, ye edidiọn̄ Jehovah. Mbiowo ẹkeme ndiyom ntọt emi nto esop man an̄wam mmọ nditịm utom emi. Mme ikọn̄ n̄wed oro ẹwụtde ibat okụk edi owo mîwetke enyịn̄ ke esịt ẹyekem ndinyene ibat oro ẹyomde. Ọkọn̄ọde ke ndụn̄ọde emi, mbiowo ẹkeme ndinọ esop ekikere kaban̄a edibiere nte esop edikpede ebuọt emi, udeme oro esop edinyenede ke edibọp m̀mê editịm Ufọk Mbono n̄kama, m̀mê nte ẹdikpede okụk ẹbiatde ndibọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Edi ata akpan n̄kpọ nte ẹkere ẹban̄a ubiatokụk emi nte ekemde ye ukeme esop. Paul ama otoro ete nditọete ke Corinth ẹtiene ukem usụn̄ unam n̄kpọ ofụri ini emi man ẹkụt ẹte ke imanam nti uduakesịt mmimọ. (1 Cor. 16:2) Kaban̄a emi, nnyịn iyom mme owo ẹnam usio-ukot, ẹnọ idem ntụnọ ẹnyụn̄ ẹnam ubiere.—1 Cor. 9:23, 25, 27.
Ndisịm Se Ẹyomde
16 Man isịm mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ efen efen oro ẹyomde ke Nigeria ye ke ediwak idụt eken, Otu Ukara anam akpan ndutịm. Uduak edi ndisịm se ẹyomde emi ke ufan̄ isua ifan̄ emi ẹtienede. Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ odu ke ọfis n̄kọk itieutom ke Nigeria, ke ebiet emi ẹnọde nditọete utom nditịm nnyụn̄ nda usụn̄ ke utom edibọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ nnyụn̄ nse mban̄a ndutịm emi. Ebede ke itieutom emi, ẹnam ndutịm mbuwed ufọk ye n̄kpọutom ẹnyụn̄ ẹnam n̄kaiso ndutịm ukpep ẹnọ kpukpru mme andibuana ke utom ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Nditọete oro ẹdude ke itieutom emi ẹse ẹban̄a utom oro mme nditọete ke mme itie ikie oro ẹnọde idem mmọ unyịme unyịme ndibọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹnamde. Mmọ ẹdụn̄ọde kpukpru utom mbemiso ẹnamde ẹnyụn̄ ẹtoro man ẹnọ unyịme.
17 Mme Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe ẹbọ mme ntọt ye item ẹto itieutom emi, emi anamde mmọ ẹkeme ndin̄wam mme esop ndinyene isọn̄, mme mbuwed, ye unyịme ndibọp mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Mme andibuana ke mme Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe n̄ko ẹn̄wam esop ẹdot ndibọ un̄wam okụk nto N̄ka. Ẹdọhọ mme esop oro ẹnamde ndutịm ndidep isọn̄ oro ẹdibọpde ufọk m̀mê ẹdimade ndibọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹte ẹsobo usọp usọp ye Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe oro ẹbaharede mmọ ẹsịn. Ntem, ẹkeme ndifep ediwak mfịna ebe ke ndikpep n̄kpọ nto n̄kani ifiọk n̄kpọntịbe ye mbufa item ẹtode N̄ka. Mme Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe ẹyesobo ye Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄, emi edinọde ekikere iban̄a ndutịm oro edinamde mme esop ẹbọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke esisịt ini ye un̄wam nditọete ẹnyenede usọ. Sia se ẹyomde okponde, ayada ndusụk isua mbemiso kpukpru esop ke Nigeria ẹkeme ndinyene mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ẹyede ẹnyụn̄ ẹdotde. Ke ntak emi, ekeme ndiyom ẹnyene ime. Nte ededi, ke adan̄aemi mme esop ẹbetde man ẹse ẹban̄a utom mmọ, nditọete iren ye iban ẹkeme ndin̄wam ke utom emi ebe ke ndinọ mme etịbe.
18 Ke adianade ye ntatara un̄wam emi, ukpep, ye edise mban̄a emi mme Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe ẹdinamde ebe ke Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄, ẹma ẹtọn̄ọ Otu Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ uyọhọ ini ndinam n̄kpọ ke idak ndausụn̄ obufa itieutom emi. Man ẹnyene mme otu ubọpufọk emi, N̄ka ama ọtọn̄ọ obufa otu san̄asan̄a utom uyọhọ ini. Ẹkot mme anamutom oro mme asan̄autom ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Kpa nte mme san̄asan̄a asan̄autom uyọhọ ini eken, utọ nte mme akpan asiakusụn̄ ye mbon Bethel, mme asan̄autom emi ẹwụt ukem edu Isaiah, ẹdọhọde ẹte: “Se mi, dọn̄ mi utom.” (Isa. 6:8) Ke ndidiọn̄ọ usụn̄ ubọpufọk N̄ka, nditọete emi ẹdi akwa un̄wam ẹnọ mme esop ke ndibọp nnyụn̄ n̄kụre mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Edide esop oro ẹyomde obufa Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹbọ un̄wam otode Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe m̀mê eke Otu Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄, ata utom ubọpufọk esidi utom esop oro ọbọpde ufọkmbono oro. Ẹkpenyene ndise un̄wam efen ekededi oro ẹbọde ẹto N̄ka nte udiana un̄wam. Emi ọwọrọ ete ke ini esop anamde utom ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄, kpukpru owo ke esop, ẹdide ẹnyene usọ m̀mê inyeneke, ẹkpenyene ndinọ un̄wam oro odude ke n̄kemuyo ye ndutịm oro Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ anamde.
19 Ẹyom mbon unyịmesịt efen efen idahaemi man ẹn̄wam ke ndibọp mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Ẹnọ mme n̄wed eben̄e mbonutom ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ekemde ẹsọk kpukpru otu mbiowo. Mbon unyịmesịt ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹkpụhọde ye mme asan̄autom ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ke ntak edide ẹkot mmọ ẹdinam utom ọtọn̄ọde ke urua iba tutu esịm ọfiọn̄ ita ye Otu Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Utọ mbon unyịmesịt emi ẹnyene itieidụn̄ ye udia ẹto ndutịm ubọpufọk oro mmọ ẹn̄wamde, ndien edieke ẹyomde, ẹkeme ndinọ un̄wam man ẹse ẹban̄a okụk ukpeusụn̄ mmọ. N̄ka emek mme asan̄autom ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹto mbon unyịmesịt ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ emi. Edieke afo enyenede udọn̄ ke ifetutom emi, afo emekeme ndisobo ye esenyịn oro etiede ibuot ke esop mbufo, oro edinamde afo ọfiọk m̀mê omodot ndibọ n̄wed eben̄e. Nnyịn imenen̄ede iyom nditọete eke spirit oro ẹdotde emi ẹnyenede ata ata ifiọk ubọpn̄kpọ. Ke akande kpukpru, nditọete emi ẹkpenyene ndidi mme owo eke spirit, ẹsụhọrede idem, ẹnyụn̄ ẹnyịmede ndidiana ọtọkiet ye mbon oro ẹmekde ndida usụn̄. Idem ọkpọkọm owo isọpke ikot fi, ẹyenịm n̄wed eben̄e fo ke n̄kpọ udọn̄ n̄wed tutu ekem ini ẹyomde.
20 Ke adianade ye mme ndutịm emi N̄ka ama akananam, ẹyeyom ata edidianakiet ẹto mbiowo n̄kann̄kụk ye mme esop. Ekeme ndidi idaha n̄wed ndise ufọk ye ndutịm oro Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ N̄ka ọnọde ididịghe se nnyịn ke idem nnyịn ikpoyomde m̀mê ikpamade. Item ye ndausụn̄ oro mme andida ke ibuot Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ẹnọde, nte mmọ ẹdade ndausụn̄ oro N̄ka ọnọde ẹsịn ke edinam, ẹkeme ndituaha ye se ẹkediomide m̀mê se ẹyomde ke n̄kann̄kụk. Ekeme ndidi usụn̄ oro Otu Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ adade ọbọp ididịghe usụn̄ oro nnyịn imehede. Nte ededi, sia uduak nnyịn mîdịghe ndinam enyịn̄ nnọ owo m̀mê esop, edi ndinyene mme itie usopidem oro ẹyomde, nnyịn imadat esịt ndidiana kiet ye mbon oro ẹmekde ndida usụn̄ ke afan̄ emi. (1 Thess. 5:12, 13; Heb. 13:17) Ih, man isịm mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ẹyomde idahaemi ke eti ini, nnyịn inyene ndiwa idem, edide ke edinọ idem nnyịn, ini m̀mê inyene nnyịn, m̀mê ndiyak n̄kpọ atak.—Phil. 2:2-4.
Mme Ufọk Oro Ẹnọde Jehovah Ubọn̄
21 Ukeuke Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ẹtịmde ẹbọp ẹnyụn̄ ẹtịmde ẹse ẹban̄a ọnọ Jehovah ubọn̄. Ẹsịn udọn̄ ẹnọ nnyịn owo kiet kiet ye nte esop ndidụn̄ọde mme inyene obụkidem nnyịn nnyụn̄ nse m̀mê adan̄a didie ke nnyịn ikeme ndinọ edibọp mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ un̄wam. Ke ndinyene nneme ye Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ ebe ke Kọmiti Ubọpufọk eke Ikpehe ke Ikpehe oro ẹnọde mbufo mbemiso ẹtọn̄ọde utom ekededi (edide edi obufa ufọk, edikụre ufọkmbono oro ama okododu, m̀mê edifiak mbọp m̀mê edibọp ndian m̀mê edinam ukpụhọde ke Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ẹma ẹkebọbọp ẹma), afo ọyọbọ ufọn oto ntọt ye ifiọk oro ẹma ẹkedodu. Mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro ẹyomde ke Nigeria ẹwak ndien ikpenyene ndisịn ke akam nnyịn kpukpru ini. Ndisịm se ẹyomde emi ekeme ndidi kiet ke otu n̄kponn̄kan utom ubọpn̄kpọ oro akananam inamde ke idụt emi. Man isịm utịtmbuba nnyịn, kpukpru nnyịn iyoyom ndidiana ọyọhọ ọyọhọ nnyụn̄ nnyịme nditiene mme ndausụn̄ oro ẹnọde ebe ke Itieutom Ubọp Ufọkmbono Obio Ubọn̄ N̄ka. Ndien nte nnyịn iberede ye ndutịm N̄ka ke ndibọp mme Ufọkmbono Obio Ubọn̄, nnyịn imọfiọk ite ke ayada ndusụk ini mbemiso kpukpru esop ẹkeme ndinyene Ufọkmbono Obio Ubọn̄ mmọ. Nso idatesịt ke nnyịn idinyene ntem ke ini kpukpru esop ẹdikemede ndisop idem kpukpru ini ke ndiye Ufọkmbono Obio Ubọn̄ man Jehovah ekpep nnyịn n̄kpọ, ifiọkde ite ke kpukpru nnyịn ima ibuana ke ndinam emi!—Ps. 122:1; Mic. 4:2.
[Ndise ke page 3]
Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro adade ekekem emi enyenede n̄kpọitie 185 oro ẹbọpde ke Warri
[Ndise ke page 4]
Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro adade ekekem emi enyenede n̄kpọitie 100 oro ẹbọpde ke Agbor
[Ndise ke page 5]
Ufọkmbono Obio Ubọn̄ oro adade ekekem emi enyenede n̄kpọitie 150 oro ẹbọpde ke Owode-Yewa