N̄kpan̄utọn̄ Ama Anyan̄a Uwem Mmọ
JESUS CHRIST ama ebem iso ọtọt aban̄a utịt editịm n̄kpọ mme Jew oro ekenyenede iwụk ebiet ke temple eke Jerusalem. Enye ikasiakke usenọfiọn̄ oro emi editịbede. Edi enye ama etịn̄ mme n̄kpọntịbe oro ẹdidade ẹkesịm nsobo oro. Enye ama esịn udọn̄ ọnọ mme mbet esie ẹte ẹdu ke ukpeme ẹnyụn̄ ẹwọrọ ke ikpehe n̄kpọndịk oro.
Jesus ama ebem iso etịn̄ ete: “Ke adan̄aemi mbufo ẹdikụtde nte mbon-ekọn̄ ẹkande Jerusalem ẹkụk, ẹfiọk ndien ẹte, n̄wụre esie ke ekpere.” Enye ama ọdọhọ n̄ko ete: “Ke adan̄aemi mbufo ẹdikụtde n̄kpọ mbubiam nsobo . . . nte adade ke edisana ebiet . . . , adan̄aoro yak mmọ eke ẹdude ke Judæa ẹfen̄e ẹka ikpọ obot.” Jesus ama eteme mme mbet esie ẹte ẹkûfiak ẹka nditan̄ mme inyene mmọ. Ama oyom mmọ ẹsọsọp ẹfen̄e ẹwọn̄ọ man ẹnyan̄a uwem mmọ.—Luke 21:20, 21; Matthew 24:15, 16.
Man etre nsọn̄ibuot oro okodude ke anyan ini, Cestius Gallus ama ada udịmekọn̄ Rome aka Jerusalem ke 66 E.N. Enye ama akam odụk obio oro onyụn̄ akan temple okụk. Ndutịme ama okpon ke obio. Mbon oro ẹkedude ke ukpeme ẹma ẹkụt ke afanikọn̄ ke akasan̄a ekpere. Edi ndi usụn̄ ama odu ndifehe n̄wọrọ? Ke ata unana idotenyịn, Cestius Gallus ama ada udịmekọn̄ esie ọnyọn̄. Mme ọsọn̄ibuot Jew ẹma ẹbịne mmọ. Ini ekedi emi ndifehe n̄wọrọ ke Jerusalem ye ke ofụri Judea!
Ke isua oro eketienede, etubom Vespasian ye eyen esie Titus ẹma ẹfiak ẹda udịmekọn̄ Rome ẹdi. Ekọn̄ ama emen ofụri idụt oro. Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ 70 E.N., mbon Rome ẹma ẹbot ibombom ẹkanade Jerusalem ẹkụk. Usụn̄ edifehe n̄wọrọ ikodụhe aba. (Luke 19:43, 44) Mme mbahade-nda otu ke obio oro ẹma ẹwot kiet eken. Mbon Rome ẹma ẹwot mbon oro ẹkeyọhọde ẹsụhọ mîdịghe ẹtan̄ mmọ ẹka ntan̄mfep. Ẹma ẹsobo obio oro ye temple esie ofụri ofụri. Nte Josephus ewetmbụk owo Jew akpa isua ikie ọdọhọde, se iwakde ibe mme Jew miliọn kiet ẹma ẹkụt ndutụhọ ẹnyụn̄ ẹkpan̄a. Ọtọn̄ọde ke ini oro owo ifiakke ibọp temple oro aba.
Edieke mme Christian ẹkpekesụk ẹdude ke Jerusalem ke 70 E.N., ẹkpekewot mmọ mîdịghe ẹtan̄ mmọ ẹka ufụn nte ẹkenamde ye kpukpru mbon eken. Nte ededi, mme ewetmbụk eset ẹdọhọ ke mme Christian ẹma ẹnam ntọt oro Abasi ọkọnọde mmọ ẹnyụn̄ ẹfen̄e ẹwọn̄ọ ke Jerusalem ye ke ofụri Judea ẹka ikpọ obot ke edem usiahautịn Akpa Jordan. Ndusụk mmọ ẹma ẹkedụn̄ ke Pella, ke mbahade obio ukara Perea. Mmọ ẹma ẹkpọn̄ Judea ndien ikafiakke inyọn̄ do aba. Ndinam ntọt Jesus ama anyan̄a uwem mmọ.
Ndi Emesikpan̄ Utọn̄ ọnọ Ntọt Emi Otode Itie Emi Ẹkemede Ndiberi Edem?
Ke ẹma ẹkekop ediwak ntọt emi mîtịbeke nte ẹketịn̄de, ediwak owo ẹsida kpukpru ntọt ẹnọde mfefere mfefere. Nte ededi, ndinam ntọt ekeme ndinyan̄a uwem fo.
Ke 1975, ẹma ẹnọ ntọt ke China nte ke unyekisọn̄ ọmọn̄ etịbe. Ikpọ owo ukara ẹma ẹnam n̄kpọ ẹban̄a oro. Mme owo ẹma ẹnyụn̄ ẹnam n̄kpọ ẹban̄a emi. Ẹma ẹnyan̄a uwem ediwak tọsịn owo.
Ke April 1991 ke Philippines, mbon obio-in̄wan̄ itịghede Obot Pinatubo ẹma ẹtọt nte ke uye ye ntọn̄ ke ẹkewọn̄ọ ke obot oro. Ke ẹma ẹkese idaha oro ke ọfiọn̄ iba, Itie Ukpepn̄kpọ Mban̄a N̄kpọntịbe Obot Nsụn̄ikan̄ ye Unyekisọn̄ eke Philippine ama ọtọt ke n̄kpọndịk ọmọn̄ etịbe. Ye unana ubiat ini, ẹma ẹsion̄o ediwak tọsịn owo ẹkpọn̄ n̄kann̄kụk oro. Ke tụhi-tụhi usenubọk June 15, obot oro ndibomo ke odudu ama emen ntọn̄ adaha ọdọk ikpaenyọn̄ ke se ibede kilomita itiaita, ekem ntọn̄ oro ama ediduọhọ ke ofụri obio-in̄wan̄ oro. N̄kpan̄utọn̄ ama anyan̄a uwem ediwak tọsịn owo.
Bible ọtọt aban̄a utịt editịm n̄kpọ emi. Nnyịn idu uwem idahaemi ke ukperedem ini. Nte utịt oro asan̄ade ekpere, ndi afo ke odu ke ukpeme? Nte afo ke anam n̄kpọ man ọwọrọ ke ikpehe n̄kpọndịk? Ke enyenede nte ini edide usọp usọp ke ekikere, ndi afo ke ọtọt mbon en̄wen nditiene nnam oro?
[Ndise ke page 20]
Ndikpan̄ utọn̄ nnọ ntọt ama anyan̄a uwem ediwak owo ke ini Obot Pinatubo okosion̄ode uye ntọn̄
[Ndise ke page 21]
Ẹma ẹnyan̄a uwem mme Christian oro ẹkenamde ntọt Jesus ke ini ẹkesobode Jerusalem ke 70 E.N.