Ebiet Ubọhọ Mmọ—Kpa Nsu!
“Nnyịn [inịm] nsu ke ebiet ubọhọ nnyịn, inyụn̄ [idịbe] ke abian̄a.” —ISAIAH 28:15.
1, 2. (a) Ewe esop mfịn akpada ukpepn̄kpọ oto se ikotịbede inọ obio ubọn̄ Judah eset? (b) Nso ukwan̄ ukwan̄ mbuọtidem ke Judah ekenyene?
NTE mme ikọ oro ẹbuana Christendom mfịn nte mmọ ẹkebuanade obio ubọn̄ esien-iba eke Judah eset? Ke akpanikọ, mmọ ẹbuana! Ndien mbiet n̄kpọ oro ebemiso owụt afanikọn̄ oro odude ọnọ Christendom eyomfịn. Emi ọwọrọ ete ke nsobo eyesọp ndisịm ọsọn̄ibuot n̄ka ido ukpono oro.
2 Obio ubọn̄ Israel eke esien-duop okodu ke edem edere Judah. Ke ini Israel mîkenyeneke mbuọtidem, Jehovah ama ayak mbon Assyria ẹkan enye ke 740 B.C.E. Obio ubọn̄ eyeneka esie, kpa Judah, ama okụt n̄kpọ mmọn̄eyet emi edi nte an̄wan̄ade ekekere ke utọ n̄kpọ ntre iditịbeke inọ imọ tutu amama. Mme andikara esie ẹma ẹnam inua ẹte, ‘Kamse, ndi temple Jehovah idụhe ke Jerusalem? Nte nnyịn idịghe mbon oro Abasi amade? Nte mme oku ye prọfet nnyịn itịn̄ke ikọ ke enyịn̄ Jehovah?’ (Men Jeremiah 7:4, 8-11 domo.) Mme adaiso ido ukpono oro ẹma ẹnyene mbuọtidem ẹte ke mmimọ idu ke ifụre. Edi mmọ ikenenke! Mmọ ẹma ẹkam ẹnana mbuọtidem nte nditọeka mmọ ke edem edere. Ntre, se ikotịbede inọ Samaria ama otịbe n̄ko ọnọ Jerusalem.
3. Ntak emi Christendom enyenede mbuọtidem aban̄a ini iso, edi nte eti ntak odu ọnọ mbuọtidem esie?
3 Ke ukem usụn̄ oro, Christendom ọdọhọ ke imenyene san̄asan̄a itie ebuana ye Abasi. Enye anam inua ete, ‘Kamse, nnyịn imenyene ediwak tọsịn ufọkederi ye nta mme ọkwọrọ ederi ke mme itie duop, ọkọrọ ye ediwak million mme andibuana ke mme itie ikie. Nnyịn n̄ko imenyene Bible, imonyụn̄ ida enyịn̄ Jesus ke utuakibuot nnyịn. Ke akpanikọ, Abasi ama nnyịn!’ Edi se ikotịbede inọ Jerusalem eset edi ọkpọsọn̄ ntọt. Kpa ye mme esen esen n̄kọri ukaraidem, nnyịn ifiọk ite ke ibịghike Jehovah eyebiere ikpe ọnọ Christendom ye kpukpru nsunsu ido ukpono eken.
“Ediomi ye N̄kpa”
4. Nso ediomi ke Judah ekekere ke imọ ikanam?
4 Ke ini eset, Jerusalem oro mîkanamke akpanikọ ama ọbọ ediwak ntọt oto mme ata prọfet Abasi, edi enye ikonịmke mmọ ke akpanikọ. Utu ke oro, enye ama obụre mbụre ete ke tutu amama n̄kpa ididaha imọ isụhọde ke Sheol, kpa udi, nte akadade obio ubọn̄ Israel eke edem edere osụhọde. Ẹma ẹnọ prọfet Isaiah odudu ndidọhọ Judah ete: “Ẹkop ndien uyo Jehovah, mbufo mbio nsahi, mbọn̄ mbio ẹmi ẹdude ke Jerusalem. Koro mbufo ẹdọhọde, ẹte, Nnyịn imodiomi ediomi ye n̄kpa, inyụn̄ isobo esop ye obio ekpo; ke ini [a]kpa ebede ofụk [“mbak akwa ukwọ nsobo, ndusụk enye ebe edi,” NW], idisịmke nnyịn: koro nnyịn inịmde nsu ke ebiet ubọhọ nnyịn, inyụn̄ idịbede ke abian̄a.”—Isaiah 28:14, 15.
5. (a) Nso ikedi ediomi oro Judah ọkọdọhọde nte inamde ye n̄kpa? (b) Ewe ntọt oro ẹkenọde Edidem Asa ke Judah ekefre?
5 Ih, mme adaiso Jerusalem ẹkekere ke mmimọ imodiomi ediomi, yak idọhọ, ye n̄kpa ye Sheol man ẹtịm akwa obio mmimọ ẹnịm. Edi nte ediomi oro Jerusalem ọkọdọhọde nte idiomide ye n̄kpa ọkọwọrọ ke enye ama akabade esịt ọkpọn̄ mme idiọkn̄kpọ esie onyụn̄ ọkọn̄ mbuọtidem idahaemi ke Jehovah man enyene edinyan̄a? (Jeremiah 8:6, 7) Baba-o! Utu ke oro, enye ọkọwọn̄ọde etiene mme akara ukaraidem ẹdide owo man enyene un̄wam. Edi enye ndiberi edem ke mme ufan ererimbot ekedi n̄kpọ abian̄a, kpa nsu. Mbon ererimbot oro enye ọkọkọn̄de mbuọtidem ikekemeke ndinyan̄a enye. Ndien sia enye ọkọkpọn̄de Jehovah, Jehovah ama ọkpọn̄ Jerusalem. Enye ama otịbe ukem ukem nte prọfet Azariah okodụride Edidem Asa utọn̄ ete: “Jehovah ada ye mbufo ke ini mbufo ẹdada ye enye; ndien edieke mbufo ẹdiyomde enye, mbufo ẹyekụt enye; edi edieke mbufo edikpọn̄de enye, enye eyekpọn̄ mbufo.”—2 Chronicles 15:2.
6, 7. Mme usio-ukot ewe ke Judah akada man okụt ete ke imọ imenyene ifụre, edi ye nso akpatre utịp?
6 Sia ẹkọn̄de mbuọtidem ke mme ufan ukaraidem mmọ, mme adaiso Jerusalem ẹma ẹnịm ke akpanikọ ẹte ke baba “akwa ukwọ nsobo” kiet oro edide udịmekọn̄ oro adade ekọn̄ odụk obio idisan̄ake ikpere mmimọ ndibiat emem ye ifụre mmimọ. Ke ini Israel ye Syria kpa ufan ibetedem ẹkedịghede enye, Judah ama ọwọn̄ọde ebịne Assyria man enyene un̄wam. (2 Ndidem 16:5-9) Ke ukperedem, ke ini udịmekọn̄ Babylon ekedịghede enye, enye ama eseme ọnọ Egypt oyom un̄wam ndien Pharaoh ama eyere ikot oro, ọnọde mbonekọn̄ ẹken̄wam.—Jeremiah 37:5-8; Ezekiel 17:11-15.
7 Edi mbonekọn̄ Babylon ẹma ẹkop odudu ẹkaha, ndien udịmekọn̄ Egypt ẹkenyene ndifiak edem. Jerusalem ndikọn̄ mbuọtidem ke Egypt ekedi ndudue, ndien ke 607 B.C.E., Jehovah ama ayak enye ọnọ nsobo oro enye ekebemde iso etịn̄ aban̄a. Ntre mme andikara ye mme oku Jerusalem ikenenke! Mbuọtidem oro mmọ ẹkekọn̄de ke mme ufan ererimbot man ẹnyene emem ye ifụre ekedi “nsu” oro akwa udịmekọn̄ mbon Babylon ẹkekpọride ẹfep.
Edisịn oro Ẹsịnde “Itiat eke Ẹdomode”
8. Didie ke Christendom ada idaha oro otịmde ebiet eke Judah eset?
8 Ndi mbiet n̄kpọ oro odu mfịn? Ih, odu. Mme ọkwọrọ ederi Christendom n̄ko ẹkere ẹte ke afanikọn̄ ndomokiet idisịmke mmimọ. Ke nditịm ntịn̄, mmọ ẹtịn̄ nte Isaiah ekebemde iso etịn̄ ete: “Nnyịn imodiomi ediomi ye n̄kpa, inyụn̄ isobo esop ye obio ekpo; ke ini [a]kpa ebede ofụk [“akwa ukwọ nsobo, ndusụk enye ebe edi,” NW], idisịmke nnyịn: koro nnyịn inịmde nsu ke ebiet ubọhọ nnyịn, inyụn̄ idịbede ke abian̄a.” (Isaiah 28:15) Ukem nte Jerusalem eset, Christendom ese mme ufan ererimbot man enyene emem ye ifụre, ndien mme ọkwọrọ ederi esie ẹsịn ndida Jehovah nte ebiet ubọhọ. Kamse, mmọ ikam idaha enyịn̄ esie, ndien mmọ ẹsisak ẹnyụn̄ ẹkọbọ mbon oro ẹkponode enyịn̄ oro. Mme ọkwọrọ ederi Christendom ẹnam ukem ukem se ikpọ oku mme Jew ẹkenamde ke akpa isua ikie ke ini mmọ ẹkesịnde Christ. Ke nditịm ntịn̄, mmọ ẹdọhọ ẹte, “Nnyịn inyeneke edidem efen ibe Caesar.”—John 19:15.
9. (a) Anie odụri Christendom utọn̄ mfịn ke ukem usụn̄ oro Isaiah okodụride Judah? (b) Anie ke Christendom ọkpọwọn̄ọde ebịne?
9 Mfịn, Mme Ntiense Jehovah ẹmedụri owo utọn̄ ẹte ke ukwọ udịmekọn̄ nsobo ẹyesọp ndikpọri Christendom mfep. Akande oro, mmọ ẹmenyan ubọk ẹwụt ata itie ubọhọ ukwọ oro. Mmọ ẹkot ẹto Isaiah 28:16, emi ọdọhọde ete: “Mmọdo ntem ke Ọbọn̄ Jehovah ọdọhọ, ete, Sese, ami mmonịm itiat ke Zion, itiat eke ẹdomode, ọsọn̄urua itiatinụk, emi ẹtịmde ẹsịn ke idak ibibene: owo eke ọbuọtde idem idinyeneke ndifehe.” Anie edi “ọsọn̄urua itiatinụk” emi? Apostle Peter ama okot oto ikọ ẹmi onyụn̄ ada mmọ etịn̄ aban̄a Jesus Christ. (1 Peter 2:6) Edieke Christendom okpokoyomde emem ye Edidem Jehovah, kpa Jesus Christ, do enye ọkpọbọhọ akwa ukwọ oro edide.—Men Luke 19:42-44 domo.
10. Nso ebuana ke Christendom ọkọri?
10 Nte ededi, enye inamke ntre. Utu ke oro, ke ediyom oro enye oyomde emem ye ifụre, enye ke n̄kari n̄kari usụn̄ esịn idemesie ke ndiyom uma mme adaiso ukaraidem eke mme idụt—emi kpa ye ntọt oro Bible ọnọde nte ke edidi ufan ye ererimbot edi edidi usua ye Abasi. (James 4:4) Akande oro, ke 1919 enye ama ọsọn̄ uyo atan̄a Esop Ediomi M’idụt nte mfọnn̄kan idotenyịn unyene emem ubonowo. Toto ke 1945 enye ọmọkọn̄ idotenyịn esie ke Esop Edidiana M’idụt. (Men Ediyarade 17:3, 11 domo.) Didie ke ebuana esie ye esop emi atara?
11. Edida ke ibuot nso ke ido ukpono enyene ke UN?
11 N̄wed ndondo emi ọnọ ekikere ke ini enye ọdọhọde ete: “Ẹmeda ke ibuot n̄ka Catholic oro mîsụhọkede ikan edịp-ye-inan̄ ke UN. Ekese mme adaiso ido ukpono ererimbot ẹmeka esop ofụri ererimbot. Otịmde odot nte ẹti ekedi edika oro Ata Eti Pope Paul VI akakade Akwa Esop ke 1965 ye Pope John Paul II ke 1979. Ediwak ido ukpono ẹnyene mme san̄asan̄a utomo, akam, ikwọ ye edinam ẹnọ Esop Edidiana M’idụt. Ata akpan uwụtn̄kpọ edi eke mbon Catholic, Unitarian-Universalist, Baptist ye Bahai.”
Ikpîkpu Idotenyịn Kaban̄a Emem
12, 13. Kpa ye ntatara idotenyịn nte ke ẹkeme ndinyene emem, ntak emi Mme Ntiense Jehovah ẹnyenede mbuọtidem nte ke ntọt oro mmimọ inọde ẹdi akpanikọ?
12 Kiet ke otu ata okopodudu adaiso ukaraidem ererimbot ama etịn̄ idotenyịn ediwak owo ke ini enye ọkọdọhọde ete: “Emana mme owo emi ke isọn̄ ekeme ndikụt ntọn̄ọ ini emem oro owo mîkemeke ndikpụhọde ke mbụk ntatenyịn.” Ndi enye ama enen? Ndi mme n̄kpọntịbe ndondo emi ọwọrọ nte ke mme ntọt oro Mme Ntiense Jehovah ẹnọde kaban̄a Jehovah ndibiere ikpe nnọ mme idụt idisụhe? Nte Mme Ntiense Jehovah ẹnam ndudue?
13 Baba, mmọ iduehe. Mmọ ẹdiọn̄ọ ke mmimọ itịn̄ akpanikọ koro mmọ ẹkọn̄de mbuọtidem ke Jehovah ye ke Bible, emi edide Ikọ akpanikọ Abasi. Titus 1:2 ọdọhọ ete: “Abasi . . . [ikemeke] ndisu nsu.” Ntre mmọ ẹnyene ọyọhọ mbuọtidem nte ke ini prọfesi Bible ọdọhọde ete ke n̄kpọ eyetịbe, enye iditreke-tre nditịbe. Jehovah ke idemesie ọdọhọ ete: “Kpa ntre ke ikọ mi emi ọwọrọde mi ke inua editie: idifiakke itiene mi ubọk ubọk, tutu enye anam se mmade, onyụn̄ okụt unen ke utom emi ndọn̄de enye.”—Isaiah 55:11.
14, 15. (a) Nso ke mme adausụn̄ Judah ẹketan̄a ibio ini mbemiso nsobo Jerusalem ke 607 B.C.E.? (b) Nso ke Paul ekebemiso etịn̄ ete ke ẹyetan̄a mbemiso nsobo abuatde ererimbot emi? (c) Nso ke nnyịn ikeme ndidori enyịn mban̄a ke ata akpatre editan̄a oro ẹditan̄ade se ẹtịn̄de ke prọfesi ke 1 Thessalonica 5:3?
14 Ke ediwak isua mbemiso nsobo Jerusalem ke 607 B.C.E., Jeremiah ama ọtọt ke mme adausụn̄ ẹkefiori ẹte, “Emem, emem.” (Jeremiah 8:11) Nte ededi, oro ekedi nsu. Ẹma ẹsobo Jerusalem ke ndisu ntọt odudu spirit oro mme ata prọfet Jehovah ẹkenọde. Apostle Paul ama odụri owo utọn̄ ete ke mbiet n̄kpọ oro eyeda itie ke eyo nnyịn. Enye ọkọdọhọ ke mme owo ẹyefiori “emem ye ifụre.” Edi adan̄aoro, enye ọkọdọhọ ete, ‘nsobo eyebuat mmọ.’—1 Thessalonica 5:3.
15 Nte nnyịn ikebede idụk iduọk isua 1990, mme n̄wedmbụk n̄kpọntịbe ye magazine ke kpukpru ebiet ẹkedọhọ ke En̄wan Ukaraidem omokụre ye nte ke emem ererimbot ke akpatre amasan̄a ekpere. Edi ke ini oro ekọn̄ ama asiaha ke Middle East. Nte ededi, ọsọsọp m̀mê ebebịghi idaha ererimbot eyeda okosịm ọtọ emi mfiori “emem ye ifụre” ẹketịn̄de ke prọfesi ke 1 Thessalonica 5:2, 3 edikọride okosịm ata akpatre. Ye idotenyịn ọsọn̄ọde ọkọn̄ọ ke Ikọ Abasi, nnyịn imofiọk ite, nte ẹsịmde ata akpatre mfiori oro, ẹyenam ubiereikpe Abasi usọp usọp ye unana ndudue. Ikpanaha mbabuat mfiori emem ye ifụre ndomokiet anam nnyịn ikere nte ke nsobo oro Abasi ekebemde iso etịn̄ aban̄a ididịghe. Mme ubiereikpe Jehovah oro ẹwetde ke Ikọ esie kpa Bible ikpụhọkede. Ẹyesobo Christendom, adianade ye kpukpru nsunsu ido ukpono eken, ẹfep. Ndien ekem ẹyewụt mme ubiereikpe nsobo Jehovah ke idem ererimbot Satan eken. (2 Thessalonica 1:6-8; 2:8; Ediyarade 18:21; 19:19-21) Sia Mme Ntiense Jehovah ẹnyenede mbuọtidem nte ke Jehovah eyesu ikọ esie, mmọ ẹkaiso ndidu ke ukpeme ke idak ndausụn̄ otu ifụn emi anamde akpanikọ onyụn̄ enyenede ọniọn̄ ẹnyụn̄ ẹtịn̄ enyịn ẹse nte mme n̄kpọntịbe ererimbot ẹyararede. (Matthew 24:45-47) Ke akpanikọ, ikpanaha mme ukeme unam emem eke owo ndomokiet anam nnyịn ikere ke Jehovah abiat uduak esie ndida akwa ukwọ nsobo nsọk Christendom oro ọyọhọde ye idiọkn̄kpọ.
“Abasi Edi Ebiet Ubọhọ Nnyịn”
16, 17. Didie ke Mme Ntiense Jehovah ẹsinam n̄kpọ edieke ndusụk owo ẹkopde iyatesịt ke in̄wan̄în̄wan̄ etop mmọ?
16 Ndusụk owo ẹkeme ndikop iyatesịt ke in̄wan̄în̄wan̄ editan̄a oro Mme Ntiense Jehovah ẹtan̄ade emi. Nte ededi, ke ini mmọ ẹdọhọde ke mme andikara ido ukpono Christendom ẹyom ubọhọ ke nsunsu ndutịm, mmọ n̄kukụre ẹbụk se Bible etịn̄de. Ke ini mmọ ẹdọhọde ke Christendom omodot ndibọ ufen ke ntak oro enye akabarede edi ubak ererimbot, mmọ n̄kukụre ẹbụk se Abasi ke idemesie etịn̄de ke Bible. (Philippi 3:18, 19) Akande oro, koro Christendom ọkọn̄de mbuọtidem esie ke mme ndutịm oro ererimbot emi otịmde, enye ke akpanikọ an̄wam abasi ererimbot emi, Satan kpa Devil, emi Jesus ọkọdọhọde ke edi ete nsu.—John 8:44; 2 Corinth 4:4.
17 Ke ntre, Mme Ntiense Jehovah ẹtan̄a ẹte: Amaedi nnyịn, nnyịn isịnke udọn̄ inọ mme nsunsu idotenyịn emem ererimbot ke ntak oro mme idaha ukaraidem ẹkpụhọrede. Utu ke oro, nnyịn itiene itịn̄ ikọ andiwet psalm emi: “Abasi edi ebiet ubọhọ nnyịn. . . . Nditọ isọn̄ ẹdi ofụm, nditọ owo ẹdi mme osu nsu. Ke ini ẹdoride ke udomon̄kpọ mmọ ke ẹtan̄de kpukpru ẹdian ọtọkiet ẹfere ẹkan ofụm.” (Psalm 62:8, 9, NW) Ndutịm owo ndimenede nnyụn̄ ntịm Christendom ye nsụhọ editịm n̄kpọ ẹmi nnịm edi abian̄a, kpa nsu! Kpukpru mmọ ke ẹtan̄de ẹdian ọtọkiet inyeneke odudu ndomokiet ndibiọn̄ọ mme uduak Jehovah kpa nte ofụm inua mînyeneke odudu!
18. Ewe ntọt andiwet pslam odot mfịn?
18 Mme Ntiense Jehovah ẹsikot n̄ko ẹto Psalm 33, ufan̄ikọ 17 osịm 19, emi ọdọhọde ete: “Horse [eke Egypt, adade aban̄a ekọn̄] edi n̄kpọ abian̄a ke edida mbọhọ: idinyụn̄ inamke owo ọbọhọ ke akwa odudu esie. Sese, Jehovah etịn̄ enyịn ke idemmọ eke ẹbakde enye, ye mmọ eke ẹdoride enyịn ke ima esie; ke anyan̄a ukpọn̄ mmọ osio ke n̄kpa, onyụn̄ onịm mmọ ke uwem ke akan̄.” Mfịn, mme ata Christian ẹbuọt idem ke Jehovah ye ke Obio Ubọn̄ esie eke heaven, kpa n̄kukụre ndutịm oro ekemede ndida nsinsi emem ndi.
Christendom Ebiet ‘Ndidịghi’ ke Ikpat
19. Ntak emi ibetedem ke mme esop ukaraidem ndida emem ererimbot ndi edide abian̄a?
19 Ndibuọt idem ke n̄kpọ ekededi oro ubọkowo anamde ndida n̄kpụhọ ye Obio Ubọn̄ Abasi anam n̄kpọ oro ẹmende ẹnịm ke ukpụhọ do edi mbiet, kpa n̄kpọ utuakibuot. (Ediyarade 13:14, 15) Ntem, ndisịn udọn̄ nnọ ediberi edem ke mme n̄ka ukaraidem, utọ nte Esop Edidiana M’idụt, man ẹnyene emem ye ifụre edi n̄kpọ abian̄a, kpa nsu. Kaban̄a mme abian̄a abian̄a n̄kpọ idotenyịn ntre, Jeremiah ọdọhọ ete: “Koro nditara mbiet mmọ ẹdide nsu, ibifịk mînyụn̄ idụhe mmọ ke esịt. Mmọ ẹdi ikpîkpu, n̄kpọ nsahi, ẹyetak ke ini ufen mmọ.” (Jeremiah 10:14, 15) Ntre, mme enan̄-mbakara-ekọn̄ ndamban̄a Egypt, oro edi, odudu ukaraidem ye un̄wanaekọn̄ eke mme idụt eyomfịn, idikpemeke obio ukara ido ukpono Christendom ke usen afanikọn̄ esie. Ufan oro mme ido ukpono Christendom ẹnamde ye ererimbot emi ke akpanikọ idikemeke ndikpeme mmọ.
20, 21. (a) Nso ikotịbe inọ Esop Ediomi M’idụt, ndien ntak emi Esop Edidiana M’idụt mîdikwe unen-e? (b) Didie ke Isaiah okowụt nte ke ibetedem Christendom ye ererimbot idinyan̄ake enye?
20 Christendom ama ọkọn̄ idotenyịn esie ke Esop Ediomi M’idụt, edi enye ama ọduọ idem mbemiso Armageddon edide. Idahaemi enye ama emen ibetedem esie ọnọ Esop Edidiana M’idụt. Edi enye ke mîbịghike ọmọn̄ osobo “ekọn̄ akwa usen Abasi, Andikara kpukpru n̄kpọ,” ndien enye idibọhọke. (Ediyarade 16:14) Idem UN oro afiakde enyene uwem tutu amama idikemeke ndida emem ye ifụre ndi. Ikọ prọfesi Abasi owụt nte ke Esop Edidiana M’idụt ye mme idụt oro ẹbuanade ke enye “ẹyen̄wana ekọn̄ ye Eyenerọn̄ [Christ ke odudu Obio Ubọn̄], ndien Eyenerọn̄ eyekan mmọ, koro Enye edide Ọbọn̄ mbọn̄ ye Edidem ndidem.”—Ediyarade 17:14.
21 Mme Ntiense Jehovah ye mbuọtidem ẹdọhọ ẹte ke edinyan̄a idụhe inọ Christendom ke itieufan oro enye anamde ye ererimbot Satan. Ndien ke ini mmọ ẹtịn̄de emi, mmọ n̄kukụre ẹnyan ubọk ẹwụt se Bible ke idemesie etịn̄de. Isaiah 28:17, 18 okot oto Jehovah nte ọdọhọde ete: “Nyenịm ikpe ke urụk udomo, nyenịm se inende ke plummet: ndien edịmitiat eyekpọri ubọhọ nsu efep, mmọn̄ eyenyụn̄ ọtọ ofụk ebiet udịbe. Ndien ẹyesọhi ediomi emi mbufo ẹdiomide ye n̄kpa ẹfep, ndien esop emi mbufo ẹsopde ye udi ididaha; ke ini [a]kpa eke ọtọde ofụk, ebede, mbufo ẹyedi se enye edidịghide.”
22. Ke ini ẹbierede mfọnmma unenikpe ẹnọ Christendom, nso iditịbe?
22 Ke ini ẹnamde ubiereikpe Jehovah, emi edidi nte ekemde ye mfọnmma unenikpe. Ndien isọn̄ mbuọtidem Christendom, kpa ediomi emi enye ‘odiomide ye n̄kpa,’ eyedi se ẹkpọride ẹfep ofụri ofụri nte n̄kpọ eke akwa ukwọ ọkpọride efep. Isaiah akaiso ọdọhọ ete: “Adan̄aini nte ebede, enye eyeda mbufo, koro enye eyebe kpukpru usenubọk, ke uwemeyo ye ke okoneyo: ndien edifiọk n̄kpọ eke ẹdikopde edidi ndịk ndịk.” (Isaiah 28:19) Mme andida nse ẹditie ndịk ndịk didie ntem ke ndida enyịn n̄kụt ọyọhọ odudu ubiereikpe Jehovah! Mme ọkwọrọ ederi Christendom ye mme anditiene mmọ ẹdikop ndịk didie ntem ndikụt, ke ini ama ekebe, ẹte ke mmimọ ikọkọn̄ mbuọtidem mmimọ ke nsu!
Enyịn̄ Jehovah Edi “Ọkpọsọn̄ Tọwa”
23, 24. Utu ke ndiyom ifụre ke ererimbot emi, nso ke Mme Ntiense Jehovah ẹnam?
23 Edi nso kaban̄a Mme Ntiense Jehovah? Idem ke ẹsobode usua ye ukọbọ ke ofụri ererimbot, mmọ ẹsọn̄ọ ẹyịre ke edida san̄asan̄a n̄kpọn̄ ererimbot. Mmọ idehedei ifre ite ke Jesus ọkọdọhọ mme mbet esie ete: “Mmọ idịghe eke ererimbot, kpa nte Ami mmendịghe eke ererimbot.” (John 17:16) Ke ofụri utịt eyo emi, mmọ ẹkọn̄ mbuọtidem mmọ ke Obio Ubọn̄ Jehovah, idịghe ke ndutịm owo. Ke ntre, afanikọn̄ Christendom idinamke Mme Ntiense Jehovah ndịk. Nte Isaiah ekebemde iso etịn̄ ete: “Owo eke ọbuọtde idem idinyeneke ndifehe [ndịk].”—Isaiah 28:16.
24 Mme N̄ke 18:10 ọdọhọ ete: “Enyịn̄ Jehovah edi ọkpọsọn̄ tọwa: eti owo efehe odụk ke esịt, ndien odu ke ifụre.” Nnyịn ke ntre inọ kpukpru mme owo mbieterọn̄ ikot ite ẹyom ebiet ubọhọ ke Jehovah ye ke Obio Ubọn̄ esie ke ubọk Christ. Nte ebiet udịbe, Jehovah idịghe abian̄a! Obio Ubọn̄ esie ke ubọk Christ idịghe nsu! Ebiet ubọhọ Christendom edi nsu, edi ebiet ubọhọ mme ata Christian edi akpanikọ.
Nte Afo Emekeme Ndinam An̄wan̄a?
◻ Didie ke Judah eset akada nsu ke ebiet ubọhọ?
◻ Ke nso usụn̄ ke Christendom odomo ndidịp idemesie ke abian̄a?
◻ Didie ke Isaiah okodụri Judah utọn̄, ndien didie ke Mme Ntiense Jehovah ẹtịn̄ ukem ikọ udụri owo utọn̄ oro mfịn?
◻ Didie ke Christendom edikụt nte ke mbuọtidem imọ akwan̄a?
◻ Ke edide isio ye Christendom, nso idaha ke Mme Ntiense Jehovah ẹmụm ẹkama?
[Ekebe ke page 17]
N̄KOKON̄ IDOTENYỊN ẸMI ẸTỊN̄DE ẸBAN̄A ESOP EDIDIANA M’IDỤT
“Nte akpa ini toto ke Ekọn̄ Ererimbot II n̄ka ofụri ererimbot ẹdiana kiet. Itie udausụn̄ Esop Edidiana M’idụt, oro inikiet ekedide ekikere oro ẹdoride-dori enyịn ẹban̄a kpọt, idahaemi ọsọn̄ọ ekikere mme andikọtọn̄ọ enye. . . . Ererimbot ekeme ke ntre ndida ifet emi ndisu un̄wọn̄ọ obufa editịm n̄kpọ ererimbot oro ẹkenyenede ke anyanini.”—President Bush eke United States ke etop Itie Edidianakiet oro enye ọkọnọde idụt oro, January 29, 1991