Bo Modengelii a Klungel a Ultutelel a Blekerdelel a Jehovah
“Chelechal mcheleoch el ngelekel a Dios, e ng kiriu el melasem el mo ua ingii.”—EFE. 5:1.
1. (a) Ngera el blekerdelel a Jehovah a sebechem el melatk? (b) Ngmekerang a omesubem er a blekerdelel a Jehovah e ngosukau?
SEL molebedebek el kirel a Jehovah, e ke mo melatk a ngera el blekeradel? Ke locha mo melatk er a bltikerreng, llemalt, llomeserreng, me a klisiich. Engdi kede medengei el kmo a Jehovah a ngar er ngii a lmuut el betok el ungil el blekerdelel. Ngar er aika el mereko el betok el rak e a babilenged a mla mesaod a kuk betok er a 40 el kakerous el blekerdelel a Jehovah. Ka di molatk aike el betok el tekoi el sebechem el suub el kirel a Jehovah a lsekum e ke mesuub a derta er aika el blekeradel el di kau el tang me a lechub e ngkau me a telungalek er kau! E seikid e ke lmuut el mo omes aika el blekerdelel a Jehovah el meklou a ultutelel, e dirrek el smisichii a urungulem el mo soam el oukerebai er ngii e lmuut el mo kmeed er ngii.—Jos. 23:8; Psa. 73:28.
2. (a) Ka msodii el kmo ngmekerang a omesubem el kirel a blekerdelel a Jehovah e ngosukau el mo omes aike el tekoi el meklou a ultutelel. (b) Ngera kede mo mesaod er aika el edei el suobel?
2 Ke mekerang e mesuub el mo omes a tekoi el lmuut el meklou a ultutelel? Oleko ke mengarm er a kall el dirkak a ta el mchermii. A kot e ke melungel er a bul el kmal ungil, e chormii e kmal sokom a chazi er ngii. E sola e mocha meruul er ngii. Ngdi osisiu, ngsebeched el mo omes a blekerdelel a Jehovah el meklou a ultutelel el okiu sel dosuub a lmuut el betok el kirel aika el blekeradel, e dolebedebek er sel rolel er a Jehovah a lolecholt er ngii, e bo doltaut er ngii er a chelsel a klengar er kid. (Efe. 5:1) Aika el edei el suobel a mo mesaod a bebil er a blekerdelel a Jehovah. Ngmo mesaod er sel rolel e ngolecholt a derta er aika el blekeradel me a rolel e ngsebeched el oukerebai er ngii el olecholt ngii el blekeradel.
NGBEOT ER KID EL MO ER A JEHOVAH
3, 4. (a) Ngmekerang a dosaod er a blekerdelel a chad el beot a debo er ngii? (b) Ngmekerang a Jehovah e ochotii el kmo ngsoal a debo er ngii?
3 A kot e bo dosaod er a blekerdelel a chad el beot er kid el mo er ngii. A chad el uaisei a ungil a blekerdelel, e beot er kid el mengedecheduch er ngii e blechoel el kltmokl el orrenges er kid. Ngochotii el kmo ngsoal el orrenges e olengeseu er kid el oeak a tekingel, klikm er ngii me a blekerdelel.
4 A Jehovah a kmal uaisei a blekerdelel. Alta ngolab a rokui el klisiich er a eanged me a chutem, engdi ngsoal a doluluuch el mo er ngii. Ngorrenges a nglunguched e meskid a ngeso el dousbech er ngii. (Monguiu er a Psalm 145:18; Isaia 30:18, 19.) Ngsebeched el mengedecheduch er ngii el mo er sel soad el ngar er a ngii di el basio er a ngii di el taem. Ngkmal diak bo el seselk a rengul a dongedecheduch er ngii. (Psa. 65:2; Jak. 1:5) A omesodel a Biblia el kirel a Jehovah a rullid el mo beot er kid el mengedecheduch er ngii. El ua lulluches a David el kmo a “RUBAK a mengkar” er kid me a ‘chimal’ a mesebechakl er kid. (Psa. 34:15; 63:8) E a profet el Isaia a milsaod er a Jehovah el ua klekerengel a sib er a ledu el kmo: “Ng mo chemudel a ngelekel a sib el mo dmak e mo menguoku.” (Isa. 40:11) Ka di molatk, a Jehovah a kmal soal a bo dekeed er ngii el ua ngelekel a sib el longuoku er ngii a betik a rengul el klekerengel a sib. Me sel dolatk er a Demad el uaisei a blekerdelel, e ngrullid el lmuut el mo betik a rengud er ngii! Me kede mekerang e mo ua blekerdelel a Jehovah?
A BLEKERADEL EL KIRIR A REMECHUODEL EL OLECHOLT ER NGII
5. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el rulleterir me ngmo beot er a rechad el mo er tir?
5 Sesei el taem er a uchei, e a rebebil el Sioning er a Jehovah er a kakerous el beluu a mle kirir el onger er a ker el kmo, “Ngera el blekerdelir a remechuodel a kmal soam?” A ruumesingd er tir a dilu el kmo, “Sel blekerdelir el rulleterir me ngbeot er kid el mo er tir.” Ngmera el tekoi, kid el rokui a kired el omekeroul er tia el blekeradel, engdi a remechuodel a ileakl el kmal kirir el olecholt er ngii. (Isa. 32:1, 2) E ngera uchul? A ta el odos a melekoi el kmo, a lsekum a blekerdelel a odam a rullid me ngmo meringel er kid el mo er ngii, e ngmo diak el sebeched el mo medengei aike el ungil el blekerdelel. Tia kmal klemerang. Me ke mekerang e rullau el mo sebechir a rechad el beot er tir el mengedecheduch er kau?
6. Ke mekerang e rulleterir a rechad me ngmo beot er tir el me er kau?
6 Ngkmal kirem el ochotii el kmo ke omekerreu er a rechad e kltmokl el mo olengeseu er tir. Seikid e a rudam me a rudos me a dirrek el rengalek a mo beot er tir el mengedecheduch er kau. (Mk. 10:13-16) A 12 a rekil el buik el Carlos a kmo: “Ngkmal ungil a renguk sel kumes er a remechuodel el ungil a omerellir e ungil a klikm er tir.” Me ngdiak el belkul a kmo a remechuodel sel ledu el kmo ngsorir el orrenges e olengeseu er a rechad e ngungiang, e ngbai kmal kirel el mocholt el okiu a omerellir. (1 Jn. 3:18) Me ngmekerang a loruul er tiang?
7. Ngera uchul me a rechad a beot er tir el mengedecheduch er kid sel lengar er ngii a badge er a biled? Ngera kede suubii er tiang?
7 Ka molatk er tia el tekoi el dilubech: Telkib el taem er a uchei e a ta el odam a mla er a skoki el ngar er a omerolel el mo remei er a uriul er a lengar er a klou el ongdibel er a ta er a beluu. Ngmla er ngii a badge el “A Rengedel a Dios Lemei!” el bereked er a chelechedal a bilel. Me a chad er a skoki er a lesa tia el badge er ngii, e ngdilu el kmo, “Lemei!” Me tiang a mlo uchul a ungil el cheldechedecherir e ngika el chad a kilengei el ngmai a babier. Ngera uchul me a rechad a beot er tir el mengedecheduch er kid sel lengar er ngii a badge er a biled? E le ngrulleterir el mo sorir el oker er kid er a omerolled e ochotii el mo er tir el kmo, kede kltmokl el mengedecheduch er tir el kirel a klaumerang er kid. Me ngdi osisiu, a remechuodel a kirir el ochotii el mo er a rudam me a rudos el kmo te kltmokl el mengedecheduch er tir. Ngera bebil el rolel e ngsebechir el meruul er tiang?
8. Te mekerang a remechuodel e ochotii el kmo te omekerreu er a rechad? Tia ngera ngrullii el mo er a rechad er a ongdibel?
8 Ngar er a betok el beluu e ngsebechem el ochotii el kmo ke omekerreu er a rudam me a rudos er kau el okiu a ungil el klikm, me sel morreked a chimorir e moutkeu er tir. Te rua techang a kirir el omuchel el meruul aika el tekoi? A Biblia a kmo sera bo lekebetech ngii me a redisaiplo er ngii el oumiting, e ngii el Jesus a “mlo kmeed” er tir e milengedecheduch er tir. (Mt. 28:18) Me ngdi osisiu er chelechang, a remechuodel a omuchel el mengedecheduch er a rechad er a ongdibel. Tia ngera ngrullii el mo er a rudam me a rudos? A 88 a rekil el odos el pioneer a kmo: “A ungil el klikm me a omelisiich el kngai er a remechuodel sel be ktuu er a Blil a Ongdibel a rullak el kmal mo betik a renguk er tir.” Me a lmuut el ta er a odos a dilu el kmo: “Ngkmal mekreos er a renguk sel lsekum a ta er a remechuodel a outkeu er ngak el me er a miting.”
MONGOIT A TEMEM EL MENGEDECHEDUCH ER A RUDAM ME A RUDOS
9, 10. (a) Ngera uchul me a Jehovah a ungil el kerebai el kired? (b) Te mekerang a remechuodel a losuub er a omerellel a Jehovah?
9 A lsekum ngsoad a rechad a bo lebeot er tir el mengedecheduch er kid, e ngkired el mo mengoit a taem el obengterir. A Jehovah a kmal ungil el kerebai el kired, e le Biblia a kmo: A “Dios a diak le cheroid er a derta er kid.” (Rel. 17:27) A ta er a rolel e ngsebechir a remechuodel el mesuub er a omerellel a Jehovah a sel longedecheduch er a remeklou me a remekekerei el rudam me a rudos er a uchei me a uriul er a miting. A odam el pioneer a kmo: “Ngkmal mo ungil a renguk, sel lsekum a ta er a remechuodel a oker er ngak el kmo, ‘ke ua ngerang?’ e ungil el orrenges er ngak sel kungedecheduch.” A odos el mla mesiou er a Jehovah el kmeed el 50 el rak a kmo: “A remechuodel el mengoit a taem el mengedecheduch er ngak er a uriul er a miting a kmal melisiich er ngak.”
10 Ngklemerang, a remechuodel a kmal betok a ngerechelir. Engdi sel lengar er a miting, e ngkirir el mengoit a taem el mengedecheduch er a rudam me a rudos er tir.
A JEHOVAH A DIAK LONGETUKEL ER A RECHAD
11, 12. (a) Ngera belkul a lak dongetukel er a rechad? (b) Ngmekerang a Biblia e ochotii el kmo a Jehovah a diak longetukel er a rechad?
11 A ta er a kmal ungil el blekerdelel a Jehovah a ngii el diak longetukel er a rechad. (Rel. 10:34) Ngera belkul a lak dongetukel er a rechad? Ngbelkul a kmo, ngkirel el tabesul a omerelled el mo er a rokui el chad. Engdi a lsekum ngsoad a bo letabesul a omerelled el mo er a rechad, e ngkired el mo oumerang el kmo ngkirel el tabesul a tekoi el mo er a rokui el chad. A chad el diak longetukel a tabesul a omerellel el mo er a rokui el chad el oltirakl er a mera el blekerdelel a chad, el diak lultuil er a klebekelel me a lechub e ngildisel a ududel.
12 A Jehovah a kot el ungil el kerebai el kired. A Tekingel a kmo, ng “meral di osisiu er a rengul a re bek el chad,” e “diak longetukel er a re chad.” (Monguiu er a Rellir 10:34, 35; Duteronomi 10:17.) Me bo dosaod a olechotel.
13, 14. (a) Ngera mle mondai er a reteim el redil el ngelekel a Selofehad? (b) Ngmilekerang a Jehovah e ochotii el kmo ngdiak longetukel er a rechad?
13 A uchei er a bo lesiseb er a Beluu er a Nglat a rechad er a Israel, e a reteim el redil el ngelekel a Selofehad a mlo er ngii a mondai er tir. Tia ngera el mondai? A demerir a mlad e tir a dimlak el sebechir el ngmai a dikesir er ngii. E ngera uchul? E le doltirakl er a Llach e te di rengalek el sechal a kirir el ouchutem. Engdi a demerir a mlad el dimlak a ngelekel el sechal. (Ule. 26:33, 52-55) Me tia ngbelkul a kmo a chetemir a mo er a rechederir? Te mo mekerang a rengelekel a Selofehad?
14 Te mlo er a Moses e ullengit er ngii e dmu el kmo: “Ng ngera ma ngklel a demmam a mo dibus er a ngklir a re chedal? Ng ngii el dimlak a re ngelekel el sechal?” A Moses ngdilu el kmo, ‘Ngdiak el sebechek el ngosukemiu e le tiang a llach el mla meketmokl’? Ngdiak, ngbai uleker er a Jehovah el kirel tia el tekoi. (Ule. 27:2-5) Me ngera ngdilung a Jehovah? Ngdilu er a Moses el kmo: “A ikel lolekoi a re ngelekel a Selofehad a melemalt. Ng kirem el mesterir a kloklir el teloi er a re chedal a demerir. A ikel kloklel a demerir a moiuid el mor tir.” E dirrek el dilu er a Moses me lodekiar tia el ta er a Llach el kmo: “A lsekum a chad a mad e diak a ngelekel el sechal, e a kloklel a moiuid el mor a re ngelekel el redil.” (Ule. 27:6-8; Jos. 17:1-6) Me ngulemuchel er seikid el taem e ngmlo sebechir a redil er a Israel el melai a dikesir.
15. (a) Ngua ngera omerellel a Jehovah el mo er a rechedal, el uldimukl er tirke el diak a ngosuterir? (b) Ngera bebil er a cheldecheduch er a Biblia el ochotii el kmo a Jehovah a diak longetukel er a rechad?
15 Tiang a kmal mle klou el olechotel a kmo a Jehovah a diak longetukel er a rechad! Tirka el teim el odos a dimlak a chad el sebechel el ngosuterir, e a Jehovah a ngilsuterir el okiu a tabesul el rolel me a omengull el di ua omerellel el mo er a rokui el chad er a Israel. (Psa. 68:5) Ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el bebil el cheldecheduch er a Biblia el ochotii el kmo a Jehovah a tabesul a omerellel el mo er a rechad el rokui.—1 Sa. 16:1-13; Rel. 10:30-35, 44-48.
NGSEBECHED EL OUKEREBAI ER A JEHOVAH
16. Kede mekerang e mo ua Jehovah el diak dongetukel er a rechad?
16 Kede mekerang e mo ua Jehovah el diak dongetukel er a rechad? Lak dobes, a lsekum ngsoad a bo letabesul a omerelled el mo er a rechad, e ngkired el mo oumerang el kmo ngkirel el tabesul a tekoi el mo er a rokui el chad. Alta ke omdasu el kmo ngdiak mongetukel er a rechad, engdi a lebebil er a taem e ngmeringel er kid el mo ungil el melechesuar a blekerdeled. Me ke mekerang e mo medengei el kmo ngmera el diak mongetukel er a rechad? Ka molatk er a kerebil a Jesus. Sera bo lsoal el mo medengei a uldesuir a rechad el kirel, e nguleker er a resechelil el kmo: “A re chad te kmo ng techa Ngelekel a Chad?” (Mt. 16:13, 14) Me kau me ngdirrek el sebechem el ngiltii a sechelim el moumerang el kmo ngsebechel el ouchais er kau a klemerang e oker er ngii el kmo, ‘Ngak ngtabesul a omerellek el mo er a rechad el rokui? A rebebil te omdasu el kmo, ak mengetukel er a rechad?’ Nglocha mo subedau el kmo, a lebebil er a taem e ngkakerous a omerellem el mo er a rechad er a kakerous el beluu, me a lechub e ngungil a omerellem el mo er tirke el betok a ududir me a rengarbab a skulir. Oleko chad a dmu er kau el uaisei, e ke mo mekerang? Moluluuch el mo er a Jehovah e molengit er ngii me lengesukau el mo ngodechii a uldesuem el kirir a rechad, me bo el sebechem el mo uai ngii el tabesul a omerellem el mo er a rechad.—Mt. 7:7; Kol. 3:10, 11.
17. Ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el ochotii el kmo ngdiak dongetukel er a rechad?
17 Ngar er a ongdibel, e ngsebeched el oukerebai er a Jehovah el olecholt a omengull me a ungil el blekeradel el mo er a rokui el chad. El ua tiang, a lsekum ngsoam el mengemedaol er a rudam me a rudos el me er a blim, e ngsebechem el melai er a rechad er a kakerous el beluu, me a lechub e ngtirke el mechebuul, me a remla mad a rebecherir, me a rengalek el diak a rechederir el ngar er a klemerang. (Monguiu er a Galatia 2:10; Jakobus 1:27.) Sel doldingel a obliil e kede mengedecheduch er a betok el kakerous el bedengir a rechad. Me a cheldebechelel a Jehovah a oltobed a suobel el mengai a uchetemel er a Biblia el ngar er a bekord el 600 el bedengel a omelekoi. Me ngkmal klou a techall el dobang el mo olecholt el kmo ngdiak dongetukel er a rechad!
18. Ngmo soam el mekerang sel molebedebek a blekerdelel a Jehovah el beot er kid el mo er ngii e diak longetukel er a rechad?
18 Sel deblechoel el melatk er a blekerdelel a Jehovah el beot er kid el mo er ngii e diak longetukel er a rechad, e nglmuut el mo mekreos er a osenged aika el blekeradel. E tiang a rullid el mo soad el oukerebai er a Jehovah el olecholt aika el blekeradel sel dobengterir a rudam me a rudos er kid me sel doldingel a obliil.