Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w16 January 17-21 el llel
  • A Chedaol Reng a Oterekokl a Rengrir a Rengellitel el Kristiano

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • A Chedaol Reng a Oterekokl a Rengrir a Rengellitel el Kristiano
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2016
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • NGERA MEKETMOKL SEL LEMENGILT A TANG EL MO NGELLITEL?
  • NGMEKERANG A CHAD E MO MEDENGEI?
  • “LMUUT EL MECHELL”
  • A JEHOVAH NGMLA OMEKEDONG ER KAU?
  • “A Reng er a Dios Ma Rengud a Dmak el Dmu el Kmo”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2020
  • “Aki Obengkem el Mor sel Bor Ngii”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2016
  • Mukrael el Oeak a Chedaol el Klisichel a Dios er a Kot el Dart el Rak Me Chelechang
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2011
  • Aki Obengkem el Mo er Sel Bo er Ngii
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2020
Momes a Lmuut el Betok
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2016
w16 January 17-21 el llel
Tongues as if of fire above the heads of anointed Christians at Pentecost 33 C.E.

A Chedaol Reng a Oterekokl a Rengrir a Rengellitel el Kristiano

“A Reng er a Dios ma rengud a dmak el dmu el kmo kede ngelekel a Dios.”​—ROM 8:16.

CHELITAKL: 5, 14

NGMEKERA IKA EL BADES E MEKETEKLII A ROLEL E A CHAD A MO NGELLITEL?

  • 2 Ko. 1:21, 22; 2 Pe. 1:10, 11

  • Rom 8:15, 16; 1 Jn. 2:20, 27

1-3. Ngera el tekoi a rirellii a Pentekost er a rak er a 33 el mo ileakl el sils? E mekerang aika el tekoi el dilubech e otaut a ulaoch er a Bades el mildung er a uchei? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

TIANG a tutau er a Sandei er a beluu er a Jerusalem el ngii a kmal ileakl el sils. A rechad a mengedaol er a sils er a Pentekost, el ngii a ileakl el chedaol sils er a temel a omeridm el wheat. Tia el tutau e a ngarbab el prist a mirruul a tenget el ua bek el taem. E a ngar er a bekord el etiu el klok e ngmlo melenget a eruo el blkuuk el blauang el rruul er a kot el redechel a wheat. Me nguleldars aika el blauang el bedul a bitang el mo er a bitang el oldars el mo er a Jehovah. E tiang a mle Pentekost er a rak er a 33.​—Lev. 23:15-20.

2 Ngar er aike el betok el dart el rak er a uchei, e a ngarbab el prist a mle bek el rak el oldars er tia el tenget. E tiang a omeklatk er kid er a ta er a klou a ultutelel el tekoi el dilubech er a Pentekost er a rak er a 33. Ngdilubech el mo er a 120 el disaiplo er a Jesus el mle kldibel e meluluuch er a chelsel a delemerab er bab er a blai er a Jerusalem. (Rel. 1:13-15) Ngar er a bekord el 800 el rak er a uchei, e a profet el Joel a milluches el kirel tia el tekoi el mo duubech. (Joel 2:28-32; Rel. 2:16-21) Me ngera el tekoi a dilubech el kmal klou a ultutelel?

3 Monguiu er a Rellir 2:2-4. Sera Pentekost er a rak er a 33, e a Dios a milsterir a Rekristiano a chedaol reng er ngii me te mlo ngellitel. (Rel. 1:8) Me a seked a mlo mechudel er bita er tir, e a redisaiplo a ulemuchel el mesaod el kirel a mengasireng el tekoi el lulemes e ullerrenges. Me a apostol el Petrus a milsaod er a tekoi el dilubech me sel uchul me ngkmal klou a ultutelel. Ngdilu er a seked el kmo: “Mobult el rokui er a kngtmiu e bo metecholb el ngar a ngklel a Jesus Kristus, me bo lousubes a kngtmiu a Dios, me mnguu a Chedaol Reng el le bilskid a Dios.” Me seikid el taem e a bekord el 3,000 el chad a miltecholb e dirrek el ngiluu a chedaol reng er a Dios.​—Rel. 2:37, 38, 41.

4. (a) Ngera me kede semeriar el mo medengei aike el dilubech er a Pentekost er a rak er a 33? (b) Ngera ta er a tekoi el locha mileketmokl er tia el osisiu el sils er a betok el rak er a uchei? (Momes a bebil el omesodel.)

4 Ngera ngomtechei er ngii a ngarbab el prist me a tenget el lullenget er ngii er a temel a Pentekost? A ngarbab el prist a omtechei er a Jesus, e a blauang a omtechei er a rengellitel el disaiplo er a Jesus. Tirkang a milengilt er a delongelir a rediak el mecherrungel el chad, me te okedongall el “kot el rodech.” (Jak. 1:18, BT) Me a Dios a mla merodel er tir el mo ngelekel, e mla melilt er tir el mo mengedereder el obengkel a Jesus el ngar er a Rengedel a Dios. (1 Pe. 2:9) E tia el Renged a bo lousbech er ngii a Jehovah el omekngeltengat er a rebekongesenges el chad. Me tia el taem er a Pentekost er a rak er a 33 a kmal klou a ultutelel el kired, alta e kede mo kiei er a eanged el obengkel a Jesus me a lechub e ngbaradis el chutem.[1]

NGERA MEKETMOKL SEL LEMENGILT A TANG EL MO NGELLITEL?

5. Kede mekerang e medengei el kmo a rengellitel a kakerous a rolel e te mengilt el mo ngellitel?

5 Tirke el disaiplo el mla er a delemerab er bab a kmal diak el sebechir el obes er tia el sils. A derta er tir a mla er ngii a kora chur el ngar bebul a bderrir. Me a Jehovah a rirelleterir el mo sebechir el melekoi a tekoi er a ngodech el beluu. Me ngmle ulterekokl a rengrir el kmo te mla mengilt el okiu a chedaol reng. (Rel. 2:6-12) Aika el tekoi a diak leduubech el mo er a rokui el Kristiano el tir a mo ngellitel. E le Biblia a diak a omesodel el kmo, ngmla er ngii a mlo er bebrir tirke el betok el telael el mla er a Jerusalem el mlo ngellitel er sel osisiu el sils. Te bai mlo ngellitel er sel taem er a lemetecholb. (Rel. 2:38) Ngdi ngdiak el rokui el Kristiano a mo ngellitel er sel taem el lemetecholb. Tirke el chad er a Samaria a miltecholb el telkib el taem, e a uriul e te mlo ngellitel. (Rel. 8:14-17) E sel kmal ngodech er ngii el rokui, a taem el Kornelius me a telungalek er ngii a mlo ngellitel er a uchei er a lemetecholb.​—Rel. 10:44-48.

6. Ngera te mo nguu tirke el rokui el ngellitel, e tiang ngera ngrullii er tir?

6 Me ngbleketakl el kmo a Rekristiano a mo medengei el kmo te ngellitel el okiu a kakerous el rolel. A rebebil a locha di mereched el mo melechesuar el kmo a Jehovah a mla melilt er tir. E a rebebil a kuk mo medengei er a uriul er a telkib el taem. Me a apostol el Paulus a milsaod aike el mo duubech el kirir a rederta er tir er a ledu el kmo: “Kom mlo oumerang er a Kristus, ma Dios a lilia olengchelel er kemiu el kmo kom chedal er a le beskemiu a Chedaol Reng el ua ikel le dilung. Kid el mla nguu a Chedaol Reng a uchul me kede ulterekokl el mo nguu sel le tilbir a Dios.” (Efe. 1:13, 14) Me a Jehovah a ousbech er a chedaol reng er ngii el meketeklii el mo er tirka el Kristiano el kmo ngii a mla melilt er tir me te mo er a eanged. Me ngoeak tiang e a chedaol reng er ngii a “olechotel ngiil tekoi” el oterekeklii el kmo, a ngar mederir el klebesei e te mo kiei er a eanged el mo cherechar el diak el kiei er a chutem.​—Monguiu er a 2 Korinth 1:21, 22; 5:5.

7. A ngellitel el Kristiano, ngkirel el mekerang e mo sebechel el nguu a omeksulel?

7 Me tiang belkul a kmo a Kristiano sel bo lengellitel e ngulterekokl el mo er a eanged? Ngdiak, ngungil el medengei el kmo ngmla nguu a okedong el mo er a eanged, engdi ngkirel el melemolem el blak a rengul el mo er a Jehovah, e seikid e ngmo sebechel el nguu tia el omeksulel. A Petrus a milsaod el kmo: “Ma le ua isei e rudam er ngak, e lluut el mo meduch a rengmiu el oltirakl er a Dios el milekedongemiu e ngiltemiu el mo chedal, me lak bo mcheroid er ngii; e cho bo mua isei e ng diak bo lak moumerang. Iseikid e ng mo klou a llemeltiu el mo soiseb er a diak a ulebengelel Rengedel a Rubak er kid e Osebeled el Jesus Kristus.” (2 Pe. 1:10, 11) Me a derta er tir a kmal diak el kirir el mechei a ngii di lengerang me leterebengii me bo lak losiou er a Jehovah. Me alta e ngmla nguu a okedong el mo er a eanged, engdi ngkirel el melemolem el blak a rengul el mo lmuut er a ulebongel.​—Heb. 3:1; Och. 2:10.

NGMEKERANG A CHAD E MO MEDENGEI?

8, 9. (a) Ngera me ngmeringel er a rechad el mo medengei el kmo ngera meketmokl sel lemengilt a tang el mo ngellitel? (b) Ngmekera chad e mo medengei el kmo ngmla mokedong el mo er a eanged?

8 A ruumesingd el mesiungel a Dios er chelechang a locha diak lungil el medengei el kmo ngera meketmokl sel lemengilt a tang el mo ngellitel, e le tir el dirkak lemengilt el mo ta er a ngellitel. A Dios a ulemeob er a rechad el kirir el kiei er a chutem el diak el eanged. (Gen. 1:28; Psa. 37:29) Engdi a Jehovah a mla melilt er a rebebil el mo king e prist el ngar er a eanged. Me sel lolilt er tir e a rolel a lomdasu a tekoi a mengodech, e seikid e te mo omes el beduluchei el kirel a klengar el ngar er a eanged.​—Monguiu er a Efesus 1:18.

9 Engdi ngmekerang a chad e mo medengei el kmo ngmla mokedong el mo kiei er a eanged? Ka molatk er a tekingel a Paulus el mo er a rengellitel el rudam er a beluu er a Rom el tir a “mlokedong el mo chedaol el chedal” a Dios. (Rom 1:7, NW) Ngdilu er tir el kmo: “Ele Reng el mngiluu er a Dios a dimlak le rellemiu el mo sibai me medakt; ng bai rirellemiu el mo ngelekel a Dios, me kede mo okiu ngii el oldiu el mor a Dios el kmo, ‘Abba! Chedam!’ A Reng er a Dios ma rengud a dmak el dmu el kmo kede ngelekel a Dios.” (Rom 8:15, 16) Me ngokiu a chedaol reng e a Dios a meketeklii el mo er a chad el kmo ngmla omekedong er ngii el mo mengedereder el king el ngar er a eanged el obengkel a Jesus.​—1 Th. 2:12.

10. Ngera belkul a tekoi el medung er a 1 Johanes 2:27 el kmo, a ngellitel el Kristiano a diak lousbech er a chad el olisechakl er ngii?

10 Tirke el nguu tia el okedong er a Dios a diak lousbech er a rechad el mesubed er tir el kmo te mla mengilt el mo ngellitel, e le Jehovah a rulleterir el mo melechesuar tia el okedong. A apostol el Johanes a dilu er a rengellitel el Kristiano el kmo: “Kemiu a milechilt er Ngikel Chedaol, me ko medengei el rokui.” (1 Jn. 2:20, BT) Ngdirrek el dilu el kmo: “Me ng diak mousbech er a kuk tar a chad el olisechakl er kemiu. Ele Reng er ngii a mo olisechakl er kemiu er a rokui el tekoi, e a osisecheklel a merang el diak le cheleuid. Misei e molengesenges a osisecheklel a Reng, e molemolem el oltirakl er a Kristus er a klengar er kemiu.” (1 Jn. 2:27) Me a ngellitel el Kristiano a dirrek el kirel el mosisechakl er a Jehovah el di ua rebek el chad. Engdi ngdiak lousbech er a chad el mo olterekokl er ngii el kmo ngta er a ngellitel. E le Jehovah a ousbech er a klou el klisichel, el chedaol reng er ngii el mo meketeklii el mo er a chad el kmo ngii a ngellitel!

“LMUUT EL MECHELL”

11, 12. Nglocha mo ua ngera uldesuel a ngellitel, engdi ngulterekokl a rengul el kirel a ngerang?

11 Me sel lemengilt a ta el Kristiano el mo ngellitel el okiu a chedaol reng, e ngkmal mengodech a blekerdelel el uchul me a Jesus a mesaod er ngii el kmo ng “lmuut el mechell.” (Jn. 3:3, 5) Ngmilsaod er ngii el kmo: “Lak le mechas a rengum er sel kdillii er kau el kmo ng kiriu el rokui el lmuut el mo mechell. A eolt a melokou er sel soal ngar ngii me korrenges er a rrekel, e ngdi diak modengei el kmo ng mlar ker el mei ma lechub e ng mor ker. Ngikel mechell er a Chedaol Reng a ua ise blekerdelel.” (Jn. 3:7, 8) Me ngkmal bleketakl el kmo, ngdiak el sebechel a chad el diak lengellitel el mo medengelii a uldesuel a ta el mla mengilt el mo ngellitel.[2]

12 A chad el mengilt el mo ta er a ngellitel a locha mo melatk el kmo, ‘Ngera me a Jehovah a ngileltak e dimlak lengiltii a ta er a chad?’ Nglocha dirrek el mo omdasu el kmo, ‘Ngak kele lak rredemelel tia el ngerachel.’ Me nguaisei, engdi ngkmal ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a mla ngiltii. Me ngkmal dmeu a rengul, e mereng a sulel a Dios el kirel tia el ileakl el sengk. A Petrus a mesaod er a uldesuir a rengellitel el kmo: “Doreng a sulel a Dios el Demal a Rubak er kid el Jesus Kristus! Ng klou el klechubechub er ngii a uchul me ng milskid a beches el klengar er a lokisii a Jesus Kristus er a kodall. Tia meskid a di ngar el omeltked el kirel a klungiaol el dongiil, me kede mengiil a ikel mekreos el dikesed er a klengeltengat el longedmokl el kired er a eanged, el diak le metemall, ma ka bo le kikiongel ma ka le mokngemed.” (1 Pe. 1:3, 4) Me a ngellitel sel lechuiu aika el tekoi e ngkmal oterekeklii a rengul el kmo a Demal a mengedecheduch er ngii.

13. Ngmekerang e mengodech a uldesuel a chad sel lemengilt el okiu a chedaol reng? E techa ngike el uchul tia el omelodech?

13 A Jehovah er a uchei er a lomekedong er tirka el Kristiano el mo er a eanged, e te uleba omelatk el mo kiei er a chutem el mo cherechar. Me te milengiil er sel taem el Jehovah a mo rullii tia el chutem el mo baradis e bo lokngemed a rokui el chelebirukel. Te locha dirrek el millatk er sel taem el bo lomes er a resechelirir me a rechederir el mla mad. E mle semeriar el mo omekedechor a blirir e bo lekiei er a chelsel me a lechub e te melalem a dellemelir e mo menga rdechel. (Isa. 65:21-23) Me ngmilekerang e mengodech a uldesuir? Ngringelel a klengar er tir a uchul me ngmlengodech a uldesuir? Te kuk di mlo melatk el kmo ngdiak bo lungil a klengar er tir er tia el chutem me ngmo diak ledeu a rengrir el kiei er ngii? Me a lechub e ngkuk di sorir el mo chormii a klengar er a eanged? Ngdiak leuaisei, a Dios a ngike el tilbir tia el tekoi el kirir. Me sera lomekedong er tir e nguluusbech er a chedaol reng er ngii el mo ngodechii a uldesuir me sel sengk el lulemes el beduluchei el mo melai er ngii.

14. Ngua ngera uldesuir a rengellitel el kirel a klengar er tir er tia el chutem?

14 Me tiang belkul a kmo a rengellitel a sorir el mad? A Paulus a milsaod er a uldesuir a rengellitel el kmo: “Chelechal dirk de bliull er a bedenged er tial beluulchad, e ng olengerool a rengud er a ringel. Ng diak le belkul a kmo lobedobed er kid a bedenged. Ng diak, ng bai soad a bo dobail er isel bedenged el ngar a eanged el mei, miseikid e sel mo mad a mo obult el mo nguu a klengar.” (2 Ko. 5:4) Me tirka el Kristiano a diak el sorir el mad, e le ngkmal dmeu a rengrir er a klengar er tir e sorir el ousbech er ngii er a bek el sils el mesiou er a Jehovah el obengkel a telungalek er tir me a resechelirir. Me nguaisei, engdi ngkmal diak lobes er a telbiil el bla letibir a Dios el mo er tir er a ngar mederir el klebesei.​—1 Ko. 15:53; 2 Pe. 1:4; 1 Jn. 3:2, 3; Och. 20:6.

A JEHOVAH NGMLA OMEKEDONG ER KAU?

15. Ngera ochotii el kmo a chad a dimlak el lemengilt el okiu a chedaol reng?

15 Alta e ke locha mo omdasu el kmo a Jehovah a mla omekedong er kau el mo er a eanged. Me a lsekum ngmocha uaisei a uldesuem e molatk aika el ker el kmo: Kau, ngkmal blak a rengum el meruul er a omesiungem? Ngkmal soam el mesuub er a Biblia e melatk aike el “ngar emel er a uldesuel a Dios”? (1 Ko. 2:10) Ke omdasu el kmo a Jehovah a mla omekngeltengat er kau er a betok el ungil el tekoi el kirel a omesiungem? Ngkmal soam el meruul a soal a Jehovah el kuk ngaruchei er a ngii di el tekoi? Ngkmal betik a rengum er a rechad e dirrek el melechesuar el kmo ngerechelem el olengeseu er tir el mo mesiou er a Jehovah? Ngar er ngii a tekoi el olechotel a kmo a Jehovah a olengeseu er kau er a betok el tekoi er a klengar er kau? A lsekum a nger er kau er aika el ker a choi, e tia ngbelkul a kmo ke mla nguu a okedong el mo er a eanged? Ngkmal diak leuaisei. E ngera uchul? E le rokui el mesiungel a Dios a sebechir el mo omelechesiu aika el tekoi alta te ngellitel me a lechub e ngdiak. Osisiu el taem e a Jehovah a ousbech er a chedaol reng er ngii el mesterir a klisichir a rokui el mesiungel, el diak lultuil er a sengk el bo lenguu er a uriul. Me a lsekum ngkora rrau a rengum er a kmo ke mo er a eanged me a lechub e ngdiak e ngbelkul a kmo ngdimlak mnguu a okedong. E le tirke el lolilt er tir a Jehovah a kmal diak lerrau a rengrir el kirel tia el okedong! Te kmal ungil el medengei!

16. Kede mekerang e medengei el kmo ngdiak el rokui el chad el ngiluu a chedaol reng er a Dios a mlokedong el mo er a eanged?

16 A Biblia a ouchais a chisir a reblak a rengrir el chad el ngiluu a chedaol reng er a Jehovah engdi ngdimlak lebo er a eanged. Me a ta er tir a “Johanes el Chad er a Techolb.” A Jesus a milsaod el kmo ngdiak a lmuut el ngarbab er a Johanes, engdi ngdirrek el dilu el kmo a Johanes a diak bo longedereder el king el ngar er a eanged. (Mt. 11:10, 11) A David a dirrek el mlukrael el okiu a chedaol reng. (1 Sa. 16:13) A chedaol reng er a Dios a ngilsuir el mo medengei aike el dmolech el tekoi el kirel a Jehovah, e dirrek el ulemekrael er ngii el mo meluches a dertelkib el babier er a Biblia. (Mk. 12:36) A apostol el Petrus a dirrek el milsaod er a David el kmo ng “dimlak le ngasech el mor a eanged.” (Rel. 2:34) Me a Jehovah a uluusbech er a chedaol reng er ngii el mesterir a klisichir tirka el chad me ngmlo sebechir el meruul a meklou el tekoi, engdi ngdimlak lomekedong er tir el mo kiei er a eanged. Me tiang belkul a kmo tirkang a dimlak leblak a rengrir me a lechub e ngdiak lerredemelel a mo mengedereder el ngar er a eanged? Ngdiak leuaisei, ngbai belkul a kmo a Jehovah a lmuut el mo olekiis er tir me te mo kiei er a chelsel a Baradis el chutem.​—Jn. 5:28, 29; Rel. 24:15.

17, 18. (a) A ruumesingd el mesiungel a Dios, te omes el beduluchei el kirel a ngera el sengk? (b) Ngera el ker a bo donger er a ongingil el suobel?

17 A ruumesingd el mesiungel a Dios er chelechang a diak lebo er a eanged. Me te di ua Abraham me a David me a Johanes el Chad er a Techolb me a relmuut el bebil el sechal me a redil er a taem er a Biblia, el tir a oba omelatk el mo kiei er a chutem er cheungel a Rengedel a Dios. (Heb. 11:10) Te di 144,000 a mo mengedereder el obengkel a Jesus el ngar er a eanged. Engdi a Biblia a mesaod el kirir “tirkel medechel” el ngellitel el dirk ngar tia el chutem er chelecha el taem er a ulebongel. (Och. 12:17) Me ngbelkul a kmo, a oumesingd er tirka el 144,000 a mla mad e chelechang e te ngar er a eanged.

18 Engdi ngmo ua ngera uldesuir tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem sel lerengesii a chad el melekoi el kmo ngii a ngellitel? Ngmo ua ngera uldesuem oleko ngar er ngii a chad er a ongdibel er kau el omuchel el melai a klekedall er a temel a Chedaol Belsoil? E ke mo mekerang a lsekum a ildisir tirke el melekoi el kmo te ngellitel a di meleketek? Ngmo suebek a rengum el kirel tia el tekoi? Kede mo onger aika el ker er a ongingil el suobel.

^ [1] (parakurab 4) A Pentekost a locha lulengedaol er ngii er a osisiu el sils er sel rak el rechad er a Israel a ngilai a Llach er a Moses er a Sinai. (Exo. 19:1) A leuaisei, e a Moses a uleba Llach er a telbiil el mo er a rechad er a Israel er a osisiu el sils er sel rak el Jesus a mlo deleuill er a beches el telbiil el obengterir a rengellitel el odam er ngii.

^ [2] (parakurab 11) A lsoam a lmuut el omesodel a belkul a “lmuut el mechell,” e momes er a Ongkerongel er a May 1, 2009, er a 3-8 el llel.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share