Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
December 5-11
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ISAIA 1-5
“Bo Dengasech er a Bukl er a RUBAK”
ip-1-E 38-41 par. 6-11
Templo er a Jehovah a Kot el Mo Metongakl er a Rokui el Rois
6 Ngoingerang e ngmo tmaut a ulochel a Isaia? “A ngar medad el sils.” A New International Version a kmo: “Aike el uriul el sils.” E aike el Bades el tekoi er a Grik a mesaod a tekoi el mo er ngii er tia el taem el kmo, ngmo er ngii a mekemad, me a desiu, me a bekoiueiuul el rakt, me a bosech, e “mor ngii a ringel.” (2 Timothy 3:1-5; Lukas 21:10, 11) A otutel aika el ulaoch a olecholt el kmo kede kiei er tiaikid el taem, el ngii a uriul el sils er tia el beluulechad. Sei a uchul me kede omes aike el tekoi el lulemlaoch a Isaia.
Bukl el Kirel a Omengull
7 A Isaia a kmal mle ungil mesaod er a ues. Ngmesaod er a kedidai el bukl el dechor er ngii a klebokel el templo er a Jehovah. Tia el bukl a ngarbab er a rokui el bukl me a rois. Engdi ngdiak demedakt er ngii e ngbai kmal soad el mo er ngii. A rechad er a rokui el beluu a sorir el mo ngmasech er tia el bukl er a Jehovah, el ua lomaoch el mo er ngii. Ngkora beot er kid el mesa tia el siasing er a uldesued, engdi ngera belkul?
8 Sera taem er a Isaia e a bukl me a rois a mle blechoel el uldimukl er a omengull. El ua tiang, aikang a mle basio el kirel a omengull a bleob el chelid e blil a reklsuul el chelid. (Duteronomi 12:2; Jeremia 3:6) Engdi a blil me a lechub a templo er a Jehovah a menglebokel er a chetebtel a Rois el Moria el ngar er a Jerusalem. Ngmle edei el taem er a chelsel a ta el rak, e a reblak a rengrir el chad er a Israel a mlo ngmasech er a Rois el Moria el mo mengull er a mera el Dios. (Duteronomi 16:16) Me sel lolekoi el kmo a betok el beluu a mo er a “rois el le dechor er ngii a Templo” el ua lomaoch a omoachel el mo er ngii, e ngmelutk el kirir a rebetok el chad el mo teloi er a mera el omengull.
9 Chelecha el sils, e a rechedal a Dios a diak el bo el kldibel er a rois el dechor er ngii a templo el rruul er a bad. A resoldau er a Rom a tilemellii a templo er a Jehovah el ngar er a Jerusalem er a rak er a 70 C.E. A apostol el Paulus a dirrek el mileketeklii el kmo, a templo el ngar er a Jerusalem me a chedaol Tento a di ulemtechei er a “meral tento, el lulleketek er ngii a Rubak el dimlak el chad a meleketek er ngii.” (Hebru 8:2) Tia el tento a melekoi el kirel sel techall el dobang el mo mengull er a Jehovah el okiu a olubet el tengetengel a Jesus Kristus. (Hebru 9:2-10, 23) Me a doltirakl er tiang, e “sel rois el le dechor er ngii a Templo” el ngar er a Isaia 2:2 a melutk er a bliochel el omengull er chelecha el taem. Tirke el ngar er a bliochel el omengull a diak a telutk el basio el bo er ngii, e te bai oba ta el klaumerang.
A Klengarbab er a Bliochel el Omengull
10 A profet a dilu el kmo “sel rois el le dechor er ngii a Templo” me a lechub a bliochel el omengull “a kot el mo metongakl er a rokuil rois.” A uchei er a taem er a Isaia, e a King el David a ngiluu a blil a telbiil el mo er a Rois Sion el ngar er a Jerusalem, el mle 2,500 el fit a telongklel. Tia el blil a telbiil a mla er isei el mo lmuut er sel taem er a bo lemerek a templo el ngar er a Rois el Moria. (2 Samuel 5:7; 6:14-19; 2 Kronika 3:1; 5:1-10) Me sera taem er a Isaia, e tia el chedaol el blil a telbiil a mla er a templo, el ngii a kuk mla er bab er a ngii di el bukl el mla er ngii a klsuul el omengull.
11 Nguaisei, e a omengull er a Jehovah a ngarbab er a omengull er a reklsuul el chelid. Engdi chelecha el taem, e a Jehovah a mla rullii a omengull er ngii el kuk mo ngarbab er a “rokuil rois” me a “bukl,” el omtechei er a ngii di el bedengel a klsuul el omengull. Ngoeak a ngera el rolel? A klou er ngii a oeak sel longudel er tirke el sorir el mesiou er ngii el oba “reng me a klemerang.”—Johanes 4:23, BT.
ip-1-E 44-45 par. 20-21
A Blil a Jehovah a Kot el Mo Metongakl
20 A Jehovah a diak lebechititerir a rechedal me bo leua mla remiid el sib. Ngokiu a Biblia me aike el babier el mlengai er a Biblia, e te “mesuub er sel soal” me a “osisecheklel.” Tia el klemedengei a ngosuterir el mo “merael er a ikel rael el bla lengilt” a Jehovah. Te chadecheduch el kirel a rolel a Jehovah er a delongelir e le te oba klou el omereng el saul e dirrek el oltirakl a llechul. Te mo kldibel er aike el meklou me a mekekerei el ongdibel el ngar er a Blil a Ongdibel me a blirir a rechad me bo el sebechir el orrenges e losuub a rolel a Dios. (Duteronomi 31:12, 13) Me te oukerebai a blekerdelir a Rekristiano er a irechar el mlo dmak e kasisiich er a delongelir el mo ‘olecholt er a bltikerreng e meruul a ungil.’—Hebru 10:24, 25.
21 Te mengemedaol er a rebebil el mo ‘ngmasech’ er a bukl er a Jehovah el Dios. E tiang a ngerachel el Jesus a milsterir a redisaiplo er ngii er a uchei er a lebo er a eanged! Ngdilu er tir el kmo: “Me chelechang e morael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e moruul er tir el mo obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng, e molisechakl er tir me bo loltirakl a ikel rokui el bla kdu er kemiu.” (Mateus 28:19, 20) Me ngokiu a ngelsuil a Dios, e a Resioning er a Jehovah a mo er a bek el merekelel a beluulechad el olisechakl er a rechad e meruul er a redisaiplo e melecholb er tir.
ip-1-E 46-47 par. 24-25
A Blil a Jehovah a Kot el Mo Metongakl
24 Aika el renged a mo dmak el rokui e kmal diak el sebechir el rullii tia el tekoi. A tekingel a Isaia a mla tmaut e le rederta el chad er a betok el renged a me dmak el ngar er a bliochel el omengull. A Jehovah a mla “meledaes a klaititekangel” er a delongelir. Ngmla osisecheklterir a rechedal el mo kiei el ngar er a budech. Me ngar er a chelsel a beluulechad el kmal klou a klekakeakl er ngii, e ngua bla ‘lerot a saider er tir el mo osib, ma biskelengir a lerot el mo oles el ikel mengemkimd a dellomel.’ Ngoeak a ngera el rolel?
25 A ta er a tekoi el diak loruul er ngii a diak bo el teloi a mekemad. Telkib el taem er a uchei er a kodellel a Jesus, e a resoldau a mlei el mo mengelebus er ngii. Me a Petrus er a lotebedii a saider el mo mesebechakl er a Mastang er ngii, e a Jesus a dilu er ngii el kmo: “Mnguu a saider er kau el lmuut el loia er a blil. A rokui el chad el ousbech er a saider a mo mad er a saider.” (Mateus 26:52) Me seikid el taem el mei, e a rultirakl er a Jesus a mla remot a saider er tir el mo osib e mla mo diak lebo er a mekemad el mo omekoad er a rebebil me a lechub e leteloi a ngii di el tekoi er a mekemad. Te bai ‘omudech a delongelir tir ma rokui el chad.’—Hebru 12:14.
Morriter er a Tekingel a Dios
w06 12/1 28 par. 5
A Omesodel a Babier er a Isaia—I
A Ker er a Biblia Mlonger:
1:8, 9—Ngmekerang a Jerusalem e mlo medechel el “di ua delidui er a klekar el ngar a sers er a dellomel wheat”? Sel taem el Asiria a siliseb er a beluu, e a Jerusalem a mlo mechitechut el di ua delidui er a klekar me a lechub a kmedu el metemall el omderungel el ngar er a sers er a kyuri. Engdi a Jehovah a mlo ngosuir e dimlak lebecherei me bo leua Sodom me a Gomora.
w06 12/1 29 par. 1
A Omesodel a Babier er a Isaia—I
1:18—Ngera mle belkul aike el tekoi el kmo: “Mada de dedesii tial tekoi”? Tiang a diak el okedong el mo dmak el mesaod a tekoi e mo dul kongei er aike el mla metib el tekoi. Tia el bades a bai melekoi el kirel a omengetmeklel a melemalt el Chad er a Kerrekeriil el Jehovah, el omsang a Israel a techellel el mo ngodechii e kikidii a blekerdelel.
it-2-E 761 par. 3
Mesumech a Deleuill
Rolel a dosumech a deleuill er kid me a Dios. Kid a tilemellii a llechul a Dios a uchul me ngkid a kired el mesumech a deleuill er kid me a Dios. (Psa 51:1-4) A rechad a diak el osisiu tir me a Dios, me a llechul a Dios a diak el sebechel el mengodech me a lechub e lemeruul el lmuut el mo ungil. (Isa 55:6-11; Mal 3:6; momekesiu er a Jak 1:17.) Ngkmal melemalt e ulterekokl aike el tekoi el soal a doruul me lemesumech a deleuill er kid me Ngii. (Momekesiu er a Job 40:1, 2, 6-8; Isa 40:13, 14.) Me alta betok el oidel a Biblia a oliuid er a Isaia 1:18 el kmo, “A RUBAK a kmo, ‘Mei me dosaod a tekoi er a delongeled’” (KJ; AT; JP; RS), engdi a lmuut el melemalt el oidel tia el bades a kmo: “A RUBAK a kmo, ‘Mada de dedesii [“desemecheklii,” Ro] tial tekoi.’” Ngchad a tilemellii a delongelel ngii me a Dios me ngkirel el mesmechokl er ngii.—Momekesiu er a Ese 18:25, 29-32.
December 12-18
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ISAIA 6-10
“A Mesias a Uleltaut a Ulaoch”
Te Milengiil er a Mesias
13 A omesiungel a Mesias el ngar er a Galilea a mildung er a ulaoch. A Isaia a milluches el kirel “a chutem er a klebliil er a Sebulun, ma Naftali . . . el mor a Galilea, er sel le kiei er ngii a re chad er a ngodech el beluu,” el kmo: “A re chad el mirrael er a chelsel a ilkolk a mla mesa klou el llomes! Te kiliei er a mesesilkolk el beluu, ngdi chelechang e a llomes a dmiich er bebrir.” (Isaia 9:1, 2) A Jesus a ulemuchel er a omesiungel el ngar er a beluu er a Galilea, e kiliei er a Kapernaum el ngii a ble lekiei er ngii a rechad er a Sebulun me a Naftali el uleldeu a rengrir er a klungiolel a llomes el ngii el Jesus a ulemesterir. (Mateus 4:12-16) Ngar er a Galilea e a Jesus a ultebedii sel Cheldecheduch el ngar er a Rois, e millilt er a rechapostol er ngii, e rirellii sel kot el ongasireng el omeruul, e locha mlo duum er a bekord el 500 el disaiplo er ngii er a uriul er a lebekiis er a kodall. (Mateus 5:1–7:27; 28:16-20; Markus 3:13, 14; Johanes 2:8-11; 1 Korinth 15:6) Seikid e nguleltaut er a ulochel a Isaia er a lolisechakl er “a chutem er a klebliil er a Sebulun, ma Naftali.” Nguaisei, a Jesus a dirrek el ullisechakl er a klumech el kirel a Renged el ngar er a bebil er a beluu er a Israel.
ip-1-E 124-126 par. 13-17
A Telbiil el Kirel a King er a Budech
A Beluu el “Mlotuub”
13 A Isaia a mocha mesaod er a ta er a klou el chelebuul el dilubech el mo er a ruldidellel a rsechel a Abraham el kmo: “Ng mo diak a rolel er tir e le chiis er tial belsechel a chelebuul. A chutem er a klebliil er a Sebulun, ma Naftali a mlotuub er a ngar a mong, ngdi ngar medad el sils a mo ngmai el mor ngii a chetengakl, el ngar a daob er a Mediteranea, e a mo bedul ongos e ng mor sel chutem el ngar a bital Jordan, el mor a Galilea, er sel le kiei er ngii a re chad er a ngodech el beluu.” (Isaia 9:1) A Galilea a ta er a beluu el mla er sel teruich el kebliil er a Israel el ngar er a diluches. Ngar er a ulochel a Isaia e ngmle uldimukl er ngii “a chutem er a klebliil er a Sebulun, ma Naftali” me a dirrek el sel rael el “ngar a daob er a Mediteranea” el ngii a rael el ulemuchel er a Daob er a Galilea el mo er a Daob er a Mediteranea. Sera taem er a Isaia, e tia el beluu a dirrek el mle okedongall el “Galilea, er sel le kiei er ngii a re chad er a ngodech el beluu,” e le oumesingd er a rechad el kilie er aike el mats er ngii a dimlak el chad er a Israel. Ngmilekera tia el beluu e “mlotuub”? A rechad er a Asiria el milengull a bleob el chelid a mlo mesisiich er ngii, e ngiltiterir a rechad er a Israel el mo blebaol, e kilengei er a rengodech el chad el milengull a bleob el chelid el dimlak el uldidellel a rsechel a Abraham el mo kiei er ngii. Me sel teruich el kebliil el ngar er a diluches a mlo diak a medengelii!—2 King 17:5, 6, 18, 23, 24.
14 A Juda a dirrek el mlorimel er a rechad er a Asiria. “Ng mo diak a rolel er tir e le chiis” el uai sel teruich el kebliil el lulemtechei er ngii a Sebulun me a Naftali? Ngdiak e le “ngar medad el sils” e a Jehovah a mo omekngeltengat er a Juda, el ngii a renged er a dimes me a dirrek aike el beluu el mla er cheungel a renged er a diluches. Ngoeak a ngera el rolel?
15 A apostol el Mateus a onger er tia el ker el ngar er a babilengel el mesaod er a omesiungel a Jesus el ngar tia el chutem. Me a losaod er a uchelel a omesiungel a Jesus, e ngkmo: “Ng dimlak bo le kiei er a Nasareth, e bai mlo kiei er a Kapernaum el beluu er bita er a Daob er a Galilea, el ngar a rengedel a Sebulun ma Naftali. Tiaikid otutii sel lullekoi er ngii a Profet Isaia el kmo, ‘Beluu er a Sebulun ma beluu er a Naftali el ngar a rael el mor a daob er sel bital Jordan, Galilea, el belurir a re Chisentael! A re chad el kiei er a chelsel a ilkolk a mo mesa klou el llomes. Tirkel kiei er a milkolk el beluu er a kodall a bo le diich er tir a llomes.’”—Mateus 4:13-16.
16 Nguaisei, a “ngar medad el sils” el lulemlaoch el kirel a Isaia a melutk er a temel a omesiungel a Kristus el ngar tia el chutem. A Jesus er a lengar tia el chutem e ngmle oumesingd el taem el lengar er a Galilea. Ngmla er a beluu er a Galilea e ulemuchel er a omesiungel e ulemerk el kmo: “Rengedel a eanged a kmedang!” (Mateus 4:17) Ngdirrek el ngar er a Galilea, e ngultebedii sel Cheldecheduch el ngar er a Rois, e millilt er a rechapostol er ngii, e rirellii sel kot el ongasireng el omeruul, e locha mlo duum er a bekord el 500 el disaiplo er ngii er a uriul er a lebekiis er a kodall. (Mateus 5:1–7:27; 28:16-20; Markus 3:13, 14; Johanes 2:8-11; 1 Korinth 15:6) Ngoeak tiang, e a Jesus a uleltaut er a ulochel a Isaia er a lechetengii “a chutem er a klebliil er a Sebulun, ma Naftali.” Nguaisei engdi a Jesus a dimlak di lomerk er a klumech el mo er a rechad er a Galilea e lemerekong. Sera lomerk er a klumech er a beluu el rokir, e a Jesus a chiltengii a renged er a Israel el rokir, el uldimukl er a Juda.
A “Klou el Llomes”
17 E kuk mekerang sel omesodel a Mateus el kirel a “klou el llomes” el ngar er a Galilea? Tiang a dirrek el mlengai er a ulochel a Isaia. A Isaia a milluches el kmo: “A re chad el mirrael er a chelsel a ilkolk a mla mesa klou el llomes! Te kiliei er a mesesilkolk el beluu, ngdi chelechang e a llomes a dmiich er bebrir.” (Isaia 9:2) Sera taem er a rekot el Kristiano, e a llemesel a klemerang a ulebart er a klsuul el osisechakl. A remengeteklel a klechelid er a Rechijudea a dirrek el mle uchul tia el mondai e le te millemolem el olab a siukang er tir e “mengoit a llechul a Dios.” (Mateus 15:6) Me a rengariou a rengrir a mlukcharm e mle rrau a rengrir e di uleltirakl a re “meiko el mengeteklir a re chad.” (Mateus 23:2-4, 16) Me sera be ledum a Jesus el Mesias, e a rebetok el ngariou a rengrir el chad a ua lulebok a mederir el ngar er a mengasireng el rolel. (Johanes 1:9, 12) Me a urerel a Jesus er a lengar tia el chutem me a klengeltengat el mlo er ngii el olubet el tengetengel a uchul a losaod er ngii a Isaia el kmo ng “klou el llomes.”—Johanes 8:12.
Doldeu er a Rengud er a Chebechiielel a Ngelekel a Sib!
18 Ngar er sel taem er a 1,000 el rak el omengederederel, e a Kristus a dirrek el mo demerir a relmuut el bebil. Ngoeak a ngera el rolel? Tirke el oumerang er a olubet el tengetengel a Jesus a mo kiei er tia el chutem el mo cherechar. (Jn. 3:16) Me a Kristus a mo ‘Demerir el mo Cherechar.’—Isa. 9:6, 7.
w07-E 5/15 6
Omelatk er a Chelsel a Beluulechad el Mui er a Ringel
A Ulterekokl el Uchetemel a Omelatk
A Jesus Kristus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo: “Ng ua tiakid cho moluluuch: ‘Demmam el ngar a eanged: Bo le modanges a chedaol ngklem; a Rengedem le mei; bo le motaut a soam er a beluulchad el ua ingii er a eanged.’” (Mateus 6:9, 10) Tia el Renged el ngar er a eanged a kabelment el longedereder er ngii a Jesus Kristus, el ngii a rolel e a Dios a olecholt el kmo, Ngii a ngar er ngii a llemeltel el mengedereder er a chutem.—Psalm 2:7-12; Daniel 7:13, 14.
Ngbetok el tekoi er chelechang a omekdakt er kid el olechotel a kmo kede mera el ousbech er a Dios el mo sumechokl a tekoi. E dmeu a rengud e le ngdi kmedung e ngmo meruul el uaisei. Ngmla tutkii a Jesus Kristus el mo Mesias el King el ngar er ngii a klisichel el mo mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder e mengikiid er a ngklel. (Mateus 28:18) Ngdi kmedung, e a Rengedel a Dios a mo mengedereder er tia el chutem e mo choroid a rokui el uchul a dakt me a sebekreng. A Isaia 9:6 a olecholt aike el kakerous el uchul me a Jesus a rredemelel a Merreder el sebechel el choroid a rokui el dekted. Ngar sei e ngokedongall el “Chedam er a Cherechar,” e “Chellimosk el chad er a Kansol” e “King er a Budech.”
Ka momtab er sel omesodel el kmo ng “Chedam er a Cherechar.” A Jesus a ngar er ngii a klisichel me a urungulel el soal omesterir a rebekongesenges el chad a omelatk el kiei el diak a ulebengelel el okiu a olubet el tengetengel. Tia belkul a kmo te mo mengubet er a klengit el luldiukes er ngii er a Adam, el ngike el kot el chad el mlo er a klengit. (Mateus 20:28; Rom 5:12; 6:23) A Kristus a dirrek el mo ousbech er a klisichel el lebilsang a Dios el mo olekiis er a remla mad.—Johanes 11:25, 26.
Sera lengar tia el chutem, e a Jesus a dirrek el ulechotii el kmo ng “Chellimosk el chad er a Kansol.” Ngmle meduch el mesmechokl a mondai er a bek el sils, e le ngmla er ngii a klemedengei er ngii er a Tekingel a Dios e kmal mle ungil medengei a blekerdelir a rechad. Me sera bo el king el ngar er a eanged, e ngmillemolem el “Chellimosk el chad er a Kansol,” el dokiu ngii e ngsebeched el mengedecheduch er a Jehovah. A omellach el lebeskid a Jesus el ngar er a Biblia a melemalt e diak a telemellel. A dodengelii tiang e doumerang er ngii a rullid el mo diak demedakt e lerrau a rengud.
A Isaia 9:6 a dirrek el melekoi el kirel a Jesus el kmo ng “King er a Budech.” Ngdi kmedung e ngmo ousbech er a klisichel el olekngemed a rokui el chelebirukel el omeruul. Ngoeak a ngera el rolel? Ngoeak sel bo longedereder er a klechad el rokir el okiu a Rengedel a Mesias.—Daniel 2:44.
Ngar cheungel a omengederederel a Renged, e a budech a mo er ngii el diak a ulebengelel. Ngera me ngulterekokl a rengum el kirel tiang? A Isaia 11:9 a meskid a ungil el uchul el kmo: “Ngar a Sion, el chedaol rois er a Dios, e ng mo diak a ngeral kdekudel ma lechub e ng mekngit. A beluu a mo mui er a klemedengei er a RUBAK el di ua ngouaol el mui er a daob.” Cherengel a taem, e a rebek el chad a mo oba melemalt el klemedengei el kirel a Dios e mo olengesenges er ngii. Ke omes el beduluchei el kirel tiang? A leuaisei, e bo momuchel el melai a “klemedengei er a RUBAK.”
Ngoeak sel morriter a mera el osisecheklel a Biblia el kirel a blekeradel er chelechang me a ungil klengar er a ngar medad, e ngsebechem el ngmai a klungiolem er tia el klemedengei el melisiich er a klaumerang er kau el mo uchul a klengar. Me aki melisiich er kau el mo olengit a omesubel a Biblia er a Resioning er a Jehovah el ngar er a beluam. Tiang a ta er a tekoi el sebechel el ngosukau el mo diak di medakt e meskau a omelatk er a chelsel a beluulechad el mui er a ringel.
ip-1-E 132 par. 28-29
A Telbiil el Kirel a King er a Budech
28 Ngar sel ungil temel a Dios, e a Kristus a mo kutmeklii a budech er tia el chutem. (Rel 1:7) “A klisichel el king a di mo merael el mo klou; ma rengedel a di mo blechoel el ngar a budech. Ng mo mengedereder el ua longingil a King David, ng mo omekedechor er a klisichel er a melemalt ma meral llemeltel a tekoi, er chelechang el mor a ulebongel.” (Isaia 9:7a) Me sel bo longedereder el King er a Budech, e a Jesus a diak bo lorrimel er a rechad el mo meruul a tekoi. Tirke el chederedall er ngii a mo er ngii a llemeltir el di tir el melilt aike el bo loruul. A rokui el tekoi el bo longetmokl a mo er ngii el oeak a ‘llemalt ma meral llemeltel a tekoi.’ E tiang a kmal ngodech er a blekeradel er chelecha el taem!
29 Me sel dolatk aika el betok el omesodel a ngklel a Jesus, e sel ulebongel el tekingel a Isaia er tia el ulaoch a kmal melisiich er kid. Ngmeluches el kmo: “A RUBAK el Olab a Bek el Klisiich a mla tibir er a rengul el mo meruul a ikal rokui.” (Isaia 9:7) Nguaisei a Jehovah a oba blakerreng el meruul a tekoi. Me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a ngii di el ngerang el letib el mo meruul a ulterekokl el mo meketmokl. Me a lengar er ngii a chad el soal el mo oldeu a rengul er a diak a ulebengelel el budech, e bo losiou er a Jehovah el oba rengul el rokir. Ngdi ua Jehovah el Dios me a Jesus, el King er a Budech, e derokui el mesiungel a Dios bo de “semeriar el meruul a ungil el tekoi.”—Titus 2:14.
Morriter er a Tekingel a Dios
w06 12/1 29 par. 4
A Omesodel a Babier er a Isaia—I
7:3, 4—Ngera uchul me a Jehovah a ulsebelii a mekngit el King el Ahas? A reking er a Siria me a Israel a mellib el mo nguu a King el Ahas er a Juda e mekingar a kuk ta er a chad el mo mengedereder—el ngii a ngelekel a Tabeel—el chad el diak el uldidellel a rsechel a David. Tia el urerel a Satan a mle sebechel el tomellii sel telbilel a Dios el kirel a Renged el obengkel a David. A Jehovah a ulsebelii a Ahas me bo lsebechel el mengeluolu er sel rael el bo loeakngii ngike el telbiil el “King er a Budech.”—Isaia 9:6.
it-1-E 1219
Isaia
A Isaia er a lebo el profet er a Juda, el ileakl er sel taem er a King el Ahas, e ngkmal mle mekngit a blekeradel. A remerreder me a rechad a ulemtok er a Jehovah. Me ngngar a osengel a Jehovah e a rengrir me a uldesuir a mle smecher. Tirka el merreder me a rechad a “di ua tirkel mlar a Sodom ma Gomora.” (Isa 1:2-10) A Isaia a di mle uchei e ngmo medengei el kmo te diak bo lorrenges. E a Jehovah a millekoi el kmo ngdi melemolem el uaisei a blekeradel el dimerekmo lemetemall tia el renged e bo lemedechel a “re truich” el mo ua “debsel a kerrekar.” A ulochel a Isaia a locha milengelaod e millisiich er a klaumerang er tirka el kesai el chad, alta tia el renged el rokir a dimlak el sorir el orrenges.—Isa 6:1-13.
A Isaia a dirrek el ulemlaoch el kirel a Israel me aike el renged el iliuekl er ngii, e le ngmla er ngii a lerellii er a tekoi el dilubech el mo er a Juda me a reksi er ngii. Ngkmal mle kemanget el taem el losiou el profet, e le ngulemuchel er a bekord el 778 B.C.E., er sel taem er a lemad a King el Usia me a lechub e nguchei er a lemad, el mo lmuut er a 14 el rak er a omengederederel a Hesekia (732 B.C.E.).—Isa 36:1, 2; 37:37, 38.
Telungalek er a Isaia. A Isaia a mle bechiil. A bechil a mle profet el mla er ngii a ngerechelel er a Jehovah, el di uai a Debora er a taem er a Remengeteklel a Israel me a Hulda er a temel a omengederederel a Josia.—Men 4:4; 2Ki 22:14.
A Biblia a omngakl er tirke el teru el ngelekel a Isaia el sechal el tir a “ngar el klumech el mor a re chad er a Israel.” (Isa 8:18) A Sear Jasub a ulebengkel a demal er sera bo lomsa klumech el mo er a king Ahas. A ngakl el Sear Jasub a belkul a kmo “A Re Kesai a Mo Lmuut el Mei.” Tia el ngakl a mle ua el ulaoch, e le ngdi uai a ngelekel a Isaia el mlo oungakl er ngii, me nguaisei a renged er a Juda a di kmedu el mo metemall e di mekesai el chad a lmuut el mei er ngii er a uriul er a bo leblebaol. (Isa 7:3; 10:20-23) Te liluut el mo remei er a rak er a 537 B.C.E. er sel taem el King el Sairus er a Persia a lotebedii a tekingel el mo oltobed er tir er a Babilon er a uriul er a leblebaol er ngii el 70 el rak.—2Kr 36:22, 23; Esr 1:1; 2:1, 2.
A Isaia a liluut el mo er ngii a ta er a ngelekel el sechal el mildung a ngklel er a uchei er a lemechell, e melluches er aike el doluches er ngii, e mla er ngii a resioning el kirel. E tia el tekoi a mle berrotel el mo lmuut er a lemechell ngii el ngalek, me tirke el sioning be louchais el kmo ngika el profet a mera el ulemlaoch el kirel a cherellel a ngelekel, el olechotel a kmo tia uleltirakl er a ulaoch. A Dios a dilu el kmo a ngklel ngika el buik a mo “Mereched el Melai a Berrober el Klalo el Oba Orimel.” Ngmildung el kmo uchei er a bo lolekoi el kmo ‘Chedil’ e kmo ‘Chedam,’ e a Siria me a teruich el kebliil er a Israel a mo diak lomecheracheb er a Juda.—Isa 8:1-4.
Tia el ulaoch a ulechotii el kmo ngdi kmedung e ngmo er ngii a ngeso el mo er a Juda, e tia sel taem el Asiria a mlo omtok er a King el Resin er a Siria me a King el Peka er a Israel. A rechad er a Asiria a ngiluu a Damaskus e sera 740 B.C.E., e te uluumekemad el nguu a renged er a Israel, el otutii a belkul a ngklel a ngelekel a Isaia el sechal. (2Ki 16:5-9; 17:1-6) Me a King el Ahas a dimlak lultuil er a Jehovah e bai mlo osiik a ngeso er a Asiria me bo lemesisiich er a Siria me a Israel. Sei a uchul a Jehovah a kilengei er a Asiria el mo omecheracheb er a Juda e soiseb el mo er a Jerusalem el di ua lullekoi a Isaia.—Isa 7:17-20.
A Isaia a mle betok el taem el lolekoi el kirel a “olangch” el bo lolecholt a Jehovah, el bebil er ngii a tirke el teru el ngelekel me ngii el Isaia. A Jehovah a dilu er ngii el mo diak loureacher e di meau e omais el edei el rak el ua lolengchelel aike el mo duubech el mo er a Ekipten me a Ethiopia, el olecholt el kmo a King er a Asiria a mo mesisiich er tir.—Isa 20:1-6; momekesiu er a Isa 7:11, 14; 19:20; 37:30; 38:7, 22; 55:13; 66:19.
Ulaoch el Kirel a Bo Leblebaol e Lluut el Mo er a Belurir. A Isaia a dirrek el mla er ngii a ileakl el techellel el mo omlaoch el kmo a Asiria a diak el bo el mesisiich er a reking er a Juda e letemellii a Jerusalem, e ngbai Babilon. (Isa 39:6, 7) Sel taem el Asiria a lokekii a Juda el “ua eeleb,” e a Isaia a uluuchais er a klumech el mo er a King el Hesekia el kmo a resoldau er a Asiria a diak el bo el soiseb er a beluu. (Isa 8:7, 8) E a Jehovah a ultutii a Tekingel er a loderchii a ta el anghel el mo mekodeterir a re 185,000 el soldau me a remengeteklel a Asiria, e osebelii a Jerusalem.—2Kr 32:21.
A Isaia a ulterekokl el mle dmeu a rengul er a techall el lebilsang a Jehovah el mo ouchais e meluches a betok el ulaoch el kirel a betik er a rengul el Jerusalem el lmuut el mo meteketek. Me alta e a Jehovah a kilengei er a rechedal el mo blebaol er a Babilon e le tir el ulemtok er ngii, engdi ngmo er ngii a taem e ngmo melsii a Babilon, e le ngmle soal a rechedal a Dios a bo leblebaol el mo cherechar. A betok el ulochel a Isaia a mesaod el kirel a kerrekerilel a Dios er a Babilon me a omesodel tia el beluu el di mo cheloit el diak a rechad el lmuut el mo kiei er ngii.—Isa 45:1, 2; 13, me a 14, me a 46-48 el bliongel.
ip-1-E 111-112, par. 23-24
Moumera el Ulsirs er a Jehovah er a Taem er a Ringel
Bleketakl e Ulterekokl el Ulaoch
23 A Isaia a luueta el mo mesaod er a tekoi el mla er ngii. A Jerusalem er a ledirk ngar cheungel a odelecheklir a reking er a Siria me a Israel, e a Isaia a dilu el kmo: “Ma RUBAK a dilu er ngak el kmo, ‘Mnguu a tar a klou el doluches er ngii e mlechesii er a meklou el llechukl el kmo, “Mereched el melai a berrober el klalo el oba orimel.” Mngititerir a re terul sebeched el ulsirs er tir el chad, el Prist Uria ma Sekaria el ngelekel a Jeberekia me bo le sioning.’” (Isaia 8:1, 2) Me a Isaia a ulengit er a reteru el kuoll el chad er a beluu el mo sioning er ngii er sel taem er a lenguu a ta er aike el klou el doluches er ngii el llechesii tia el ngakl er ngii me bo el sebechir el ochotii el kmo tia el tekoi a mle klemerang. Me nguaisei, engdi tia el kot el olangch a mo mocholt el oeak a ongeru el olangch.
24 A Isaia a dilu el kmo: “E a uriul er itiang e ak mlo obengkel a bechik me ng mlo dioll e milechellii a sechal ngalek. Ma RUBAK a dilu er ngak el kmo, ‘Mungklii el “Mereched el melai a berrober el klalo el oba orimel.” Uchei er a bo lungil a klungel ngiil buik el mo melekoi el kmo “Chedil” e kmo “Chedam,” e a rokui el kerruul er a Damaskus ma rokui el berrober el klalo er a Samaria a mo mengai er a king er a Asiria.’” (Isaia 8:3, 4) Me sel klou el doluches er ngii el llechukl tia el ngakl er ngii me a ngalek el mlechell a dul mle olengchelel a kmo a rechad er a Asiria a mo melai a berober el klalo el oba orimel er a Siria me a Israel, el ulemekringel er a beluu er a Juda. E tiang mo er ngii er oingerang? Uchei er ngika el sechal el tolechoi a bo lolekoi el kmo “Chedam” me a “Chedil,” el tekoi el retolechoi a blechoel el suub sel kot el mo mengedecheduch. Me a otutel aika el ulaoch a mle kirel el smisichii a klaumerang er a rechedal a Jehovah el mo er Ngii. Me a lechub e ngmle sebechel rulleterir a rebebil el mo melenguul er a Isaia me a rengelekel el sechal. Me nguaisei, engdi a ulochel a Isaia a tilaut.—2 King 17:1-6.
December 19-25
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ISAIA 11-16
“A Beluu a Mo Mui er a Klemedengei er a RUBAK”
ip-1-E 160-161 par. 9-11
Osobel me a Deurreng er Cheungel a Omengederederel a Mesias
Melemalt e Chubechub el Chad er a Kerrekeriil
9 A Isaia a ouchais a lmuut el bebil er a blekerdelel a Mesias el kmo: “Ng diak bo loukerrekeriil el okiu a ikel le ues ma ikel le renges.” (Isaia 11:3b) Me a lsekum ke mocha dechor er a medal a chad er a kerrekeriil, e ngdiak bo lungil a rengum er a chad er a kerrekeriil el olecholt aika el blekeradel? Me a Mesias a bo loukerrekeriil er a rokui el chad e ngdiak el mekususeu er a klsuul tekoi, ngmeaiu el tekingir a rechad, ngtelulechoid, me a lechub e ngii di el tekoi el ua udoud. Ngsebechel el omes el engelakl er aike el di meues el klebekelir a rechad e mesa ‘ngikel berrotel el chelsel a chad.’ (1 Petrus 3:4, BT) Me tia el ngarbab el blekerdelel a Jesus a kirir tirke el moterekokl el oukerrekeriil a tekoi el ngar er a ongdibel er a Rekristiano el mo oukerebai er ngii.—1 Korinth 6:1-4.
10 Ngmekerang aika el ngarbab el blekerdelel a Mesias a ngar er ngii a lerellii er a kerrekerilel? A Isaia a mesaod el kmo: “Ng mo melemalt el oukerrekeriil er a re mechebuul, e mesebechakl a llemeltir a re ngariou a rengrir. A beluu a mo obals sel le tobed a tekingel, ma re mekngit el chad a mo mad. Ng mo mengedereder er a re chedal el oba llemalt ma bliochel blakerreng.”—Isaia 11:4, 5.
11 A Jesus a mellach er a rubengkel el ngar er a rolel e te ngmai a klungiolir er ngii, e tiang a kmal ungil kerebai el kirir a remechuodel el Kristiano. Engdi a remeruul a mekngit a medengei el kmo te mo meringel el mukerrekeriil. Me a Dios sel bo loukerrekeriil er tia el beluulechad, e a “beluu a mo obals” er a Mesias el okiu a mesisiich el kerrekerilel el mo er a rokui el mekngit. (Psalm 2:9; momekesiu er a Ocholt 19:15.) Me seikid el taem, e ngmo diak a remekngit el mo melemall er a budech. (Psalm 37:10, 11) Me a Jesus el ultechull er a llemalt me a klaumerang a ngar er ngii a klisichel el mo kutmeklii tiang.—Psalm 45:3-7.
A Budech el Ta el Telael el Rak e Melemolem!
8 Ngsebechir a rechad el mengedereder a rokui el charm e mo er ngii a budech er a delongelir? A rebetok a kmal betik a rengrir er a cheremir el katuu me a bilis. E kuk mekerang el kirel a tebelik el charm? A rescientist el mla kiei el kmeed er a tebelik el charm a mla suubii el kmo a rokui el charm el mammals a omelechesiu a tekoi. Kede medengei el kmo a charm a mo kesib a rengul sel lebo lemedakt engdi a ker a kmo, ngsebechel el oubltikerreng? A rescientist a melekoi el kmo, a mammals sel lomekeroul er a rengelekel e ngmeduch el oubltikerreng.
9 Ngdiak el mechas a rengud er a omesodel a Biblia el kirel a budech er a delongelel a chad me a charm. (Monguiu er a Isaia 11:6-9; 65:25.) E ngera uchul? Molatk a tekingel a Jehovah el mo er a Noah me a telungalek er ngii er a uriul er a Ieleb el kmo: “A rokui el charm er a chutem el uldimukl er a suebek el charm, ma mekekerel charm, ma ngikel a mo medakt er kau.” Me chelechang e ngbetok el charm a chemiis er a rechad. (Genesis 9:2, 3) Engdi a Jehovah a sebechel el remuul a charm el mo diak el sal medakt er a rechad el uaike el ledilung er a uchelel. (Hosea 2:18) Sel taem e ngmo er ngii a klou el deurreng er a rokui el chad el kiei er tia el chutem!
Kede Mereng a Sulel a Jehovah e le Ngii a Ulemeob er Kid
9 Me ngar er a chelsel a beches el beluulechad, e kede mo chormii sel cherrungel el klungiolel tia el ungil el blekeradel er a klengar. Ngdirrek el mo dmeu a rengud el kiei er a chelsel a mera el baradis el longedereder er ngii a Rengedel a Dios. E ngar seikid el taem e a Jehovah a melemolem el mesmechokl e olisechakl er kid el ngar er a kot el ungil el rolel. (Isa. 11:9) Ngdirrek el mo meskid a cherrungel el bedenged me a uldesued. Ngoeak tiang e ngmo beot er kid el mo medengei a ulekrael er ngii e mo cherrungel el oltirakl. Mada dolemolem el mecherei a Jehovah me losmechokl er kid, e dochotii el kmo kede omes er tia el omerellel el olechotel a bltkil a rengul el bedul kid.—Osi. 3:11, 12.
Ngoingerang e Ngmo Diak a Omengetukel er a Beluulechad?
A RENGEDEL A DIOS A MO TOROB A ROKUI EL ROLEL A OMENGETUKEL
Me alta a klemedengei er kid er a Biblia a sebechel el ngosukid el omtebechel e choroid aike el mesisiich el uldesued, engdi ngar er ngii a eru el tekoi el kirel meketmokl me bo el sebechel el meterob a rokui el rolel a omengetukel. A kot e ngar er ngii a klengit me kid a diak demecherrungel. A Biblia a bleketakl el melekoi el kmo: “Ng diak a chad el diak a kngtil.” (1 King 8:46) Me alta kede melasem el mengeroid er kid er a omengetukel, engdi kede di mo chelebangel a osisiu el tekoi el uai a apostol el Paulus el milluches el kmo: “A le soak el meruul a ungil, me ngii a di mekngit a bo kngiltii el meruul er ngii.” (Rom 7:21) Me a leuaisei e ngblechoel el mo er ngii a taem e ngme “tuobed a mekngit el uldasu” el mo uchul e kede mo mengetukel er a rechad.—Markus 7:21.
A ongerung e ngar er ngii a ongetikaik er a Satan el Diabelong. A Biblia a mesaod er ngii el kmo “ng omekoad er a re chad” e melekoi el kmo ng “mengeblad er a beluulchad el rokir.” (Johanes 8:44; Ocholt 12:9) Tiang a uchul me ngkmal klou a omengetukel e uchul me ngmeringel er a rechad el mo torob a okodellir a rechad me a omengetukel me aike el blekeradel el uai ngii.
Me a leuaisei, a uchei er a bo lak a omengetukel, e ngkirel el mo mokngemed a klengit me a rechad a mo mecherrungel e mo diak a ongetikaik er a Satan el Diabelong. A Biblia a ochotii el kmo a Rengedel a Dios a mo meruul aika el tekoi.
A Jesus Kristus a ullisechakl er a rulebengkel el mo meluluuch el mo er a Dios el ousbech aike el tekoi el kmo: “A Rengedem le mei; bo le motaut a soam er a beluulchad el ua ingii er a eanged.” (Mateus 6:10) A Rengedel a Dios a mo torob a rokui el bedengel a chelebirukel el uldimukl er ngii a omengetukel me aike el blekeradel el uai ngii.
Sel lemei a Rengedel a Dios e bo longedereder, e a Satan a mo ‘melechet er a bombatel’ me a lechub e ngmo meterob “me bo lak el sebechel el mengeblad a beluu.” (Ocholt 20:2, 3) Seikid e ngmo er ngii a “beches el beluulchad” me a lechub e ngklechad, el “rokui el tekoi er ngii a di llemalt.”—2 Petrus 3:13.
Tirke el mo kiei er a chelsel tiakid el blekeradel a mo mecherrungel el diak a kngterir. (Rom 8:21) Tirka el chederedall er a Rengedel a Dios a mo “diak a ngeral kdekudel ma lechub e ng mekngit” el loruul. E ngera uchul? E le “beluu a mo mui er a klemedengei er a RUBAK.” (Isaia 11:9) Ngar seikid el taem, e a rokui el chad a mo mesuub el kirel a rolel a Jehovah e mo oltirakl er a kerebil el ullecholt a bltikerreng. Tiang a belkul a kmo ngmo diak a rokui el rolel a omengetukel, “ele Dios a diak a soal ma chetil el chad.”—Rom 2:11.
Morriter er a Tekingel a Dios
w06 12/1 31 par. 1
Meklou a Ultutelel el Tekoi el Ngar er a Babier er a Isaia—I
14:1, 2—Ngmilekera e a rechedal a Jehovah e “ulemcheracheb er a re chad” el mo “chederdellir”? Tiang a mlo uaisei el kirir a rechad el ua Daniel, el mla er ngii a ngar er a bab el deruchellel er a Babilon el chederedall er a rechad er a Media me a Persia; me a Esther el mlo kuin er a Persia me a Mordekai el mlo ngar er a bab el chad er a Renged er a Persia.
w06 12/1 30 par. 11
Meklou a Ultutelel el Tekoi el Ngar er a Babier er a Isaia—I
Ker er a Biblia a Mlonger:
13:17—Ngoeak a ngera el rolel e a rechad er a Media a ulemes a silber el ua lak a ultutelel e diak ldeu a rengrir er a kolt? A rechad er a Media me a Persia a ulemes er a chetengakl el mengai er a kats er a mekemad el ua lsal el klou a belkul er a berober er a mekemad. Tiang a uaisei el kirel a Sairus, el milsterir tirke el blebaol el mlo remei a kolt me a silber el klalo el lengilai a Nebukadnesar er a templo er a Jehovah.
December 26–January 1
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ISAIA 17-23
“A Mekngit el Usbechel a Dereder a Mo Uchul e Ke Mengai er a Deruchellem”
ip-1-E 238 par. 16-17
Suobel el Kirel Sel Lak Dolecholt er a Blakerreng
A Chad el Oureor er a Blil a King el Di Millatk er a Di Ngii
16 Me a profet a mlo merek el mesaod el kirir a rechad el dimlak lolecholt er a blakerreng, e mocha mesaod er a chad el dimlak el blak a rengul. A Isaia a milluches el kmo: “A Rubak el DIOS el Olab a Bek el Klisiich a dilu er ngak mak mor a Sebna el mengedereder a tekoi er a blil a king e dmu er ngii el kmo, ‘Cho momdasu e ke techang? Ng ngera llemeltem e ke melasech er a debellem er tial risois er a tkul a bukl?’”—Isaia 22:15, 16.
17 A Sebna a mle “mengedereder a tekoi er a blil a king” el locha blil a King el Hesekia. Ngmle ongeru el chad er a king me ngkmal mle betok a ngerechelel. (1 Korinth 4:2) A Sebna a mle kirel oungerachel aike el lousbech a rechad er a beluu, engdi di ulsiik aike el mo uchul a klungiolel. A debellel el lullasech er ngii er a risois er a tkul a bukl a mle meringel a cheral el ua debellir a reking. A Jehovah a ulemes er tiang, me ngulekiu a Isaia e ngulemeklatk er ngii el kmo: “A lta e ng klou a ultutelem el chad, e ngdi RUBAK a mo ngoikau el mdesau er cheroid. Ng mo metechau el mor a meteu el beluu el di ua lometech a bduu. Me ke mo mad er bitar a kareta er a mekemad el msal uluusimang el kirel. Kau a otubel a blil a merrederem. A RUBAK a mo otebedau er a obis er kau e ongengetau er a ngarbab el deruchellem.” (Isaia 22:17-19) A Sebna a di millatk er a di ngii a uchul me ngdiak el bo er ngii a olekkellel el ngar er a Jerusalem. E ngbai mo obides el ua btuu el mo mad er a cheroid el beluu. Me tiang a uleklatk el mo er tirke el moterekokl er tir a ngerachel er a delongelir a rechedal a Dios el kmo, a mekngit el usbechel a dereder a mo uchul e ke mengai er a deruchellem me a lechub e ngmo diak omteloi er a rechedal a Jehovah.
ip-1-E 238-239 par. 17-18
Suobel el Kirel Sel Lak Dolecholt er a Blakerreng
17 A Sebna a mle “mengedereder a tekoi er a blil a king” el locha blil a King Hesekia. Ngmle ongeru el chad er a king me ngkmal mle betok a ngerechelel. (1 Korinth 4:2) A Sebna a mle kirel oungerachel aike el lousbech a rechad er a beluu, engdi di ulsiik aike el mo uchul a klungiolel. A debellel el lullasech er ngii er a risois er a tkul a bukl a mle meringel a cheral el ua debellir a reking. A Jehovah a ulemes er tiang, me ngulekiu a Isaia e ngulemeklatk er ngii el kmo: “A lta e ng klou a ultutelem el chad, e ngdi RUBAK a mo ngoikau el mdesau er cheroid. Ng mo metechau el mor a meteu el beluu el di ua lometech a bduu. Me ke mo mad er bitar a kareta er a mekemad el msal uluusimang el kirel. Kau a otubel a blil a merrederem. A RUBAK a mo otebedau er a obis er kau e ongengetau er a ngarbab el deruchellem.” (Isaia 22:17-19) A Sebna a di millatk er a di ngii a uchul me ngdiak el bo er ngii a olekkellel el ngar er a Jerusalem. E ngbai mo obides el ua btuu el mo mad er a cheroid el beluu. Me tiang a uleklatk el mo er tirke el moterekokl er tir a ngerachel er a delongelir a rechedal a Dios el kmo, a mekngit el usbechel a dereder a mo uchul e ke mengai er a deruchellem me a lechub e ngmo diak omteloi er a rechedal a Jehovah.
18 Ngmilekera Sebna e mengai er a deruchellel? Ngulekiu a Isaia e a Jehovah a silodii el kmo: “Isel sils e ak mo omekedong er a mesiungek el Eliakim el ngelekel a Hilkia. Ak mo miliii er a bilem e mtechulii er a olekesengelem, ma klisichel a deruchellem a mor ngii. Ng mo demerir a re chad el kiei er a Jerusalem ma blai er a Juda. Ak mo msang a cherrungel el omerreder el ngar eungel a king el uldidellel a rsechel a David. Ingii a mo oba kiis er a blil a David ma ikel bo lengai a chesmerel a diak a mo chosimer, ma ikel le chesimer a diak a mo ngmai a chesmerel.” (Isaia 22:20-22) A Eliakim a miltechir a Sebna me te milsa bilel ngike el mengedereder er a blil a king me a kiis el mo er a blil a David. A Biblia a ousbech er a tekoi el “kiis” el olechotel a klisiich me a lechub e ngdereder. (Momekesiu er a Mateus 16:19.) A irechar, e ngike el omekrael er a king el ullab a kiis a locha mle oungerachel er a blil a king e millilt er tirke el mo mesiungel a king. (Momekesiu er a Ocholt 3:7, 8.) Me ngike el milengedereder a tekoi er a blil a king a kmal mle klou a ultutelel e mle klou a ngerechelel. (Lukas 12:48) A Sebna a locha mle sebechel el kutmeklii tia el ureor engdi ngdimlak el blak a rengul me a Jehovah a miltechir.
w07 2/1 28 par. 6
Meklou a Ultutelel el Tekoi el Ngar er a Babier er a Isaia—II
A Klubeled:
36:2, 3, 22. Malta e a Sebna a mlo diak longedereder a tekoi er a blil a king engdi ngmillemolem el mesiou el mesiungel ngike el mlo omtechei er ngii. (Isaia 22:15, 19) Me a lsekum e ngmo er ngii a uchul e mengai sel deruchelled er a ongdibel er a Jehovah, engdi ngkired el di melemolem el mesiou er a Jehovah el ngar er sel soal.
ip-1-E 240-241 par. 19-20
Suobel el Kirel Sel Lak Dolecholt er a Blakerreng
Okesiul a Teblo el Ututk
19 A Jehovah ousbech a okesiu el mesaod er a ngbetel a klisiich er a Sebna el mo er a Eliakim. Ngdmu el kmo: “Ak mo mtebechelii [a Eliakim] er a deruchellel el ua ututk el ulterkokl a le ngar ngii. Ngii a mo uchul a chetengakl el mor a re chedal. E ngdi rokui el chedal a mo omeksaul er ngii. Te mo mechidobel er ngii el ua olekang el telecherakl er a techereklel. Isel sils e a RUBAK el Dios el Olab a Bek el Klisiich a kmo, ‘A mle mesisiich el ututk [el Sebna] a mocha meririau e muukel. Sei a mo ulebengelel a bek el mle telecherakl er ngii.’ Le ng mla dmu RUBAK.”—Isaia 22:23-25.
20 Ngar er aika el bades e a kot el ututk a mle Eliakim. Ngii a mo “uchul a chetengakl” el mo er a blil a demal el Hilkia. Ngdiak el bo lomekrur er a telungalek er ngii me a lechub e letemellii a chisel a demal el ua Sebna. Ngmo mesaul er a remesiungel a king. (2 Timothy 2:20, 21) E ngike el ongeru el ututk a mle Sebna. Alta ngkora mesisiich engdi ngmo mengai er a deruchellel. Me a ngii di el chad el ultuil er ngii a mo ruebet.
Morriter er a Tekingel a Dios
ip-1-E 201 par. 26
A Omellach er a Jehovah el Kirel Aike el Renged
A Ekipten a Di Mo Remermotel
26 Ngar er a Biblia e a Egipten a blechoel el melutk er a beluulechad er a Satan. (Esekiel 29:3; Joel 3:19; Ocholt 11:8) Me nguaisei, a “klumech el kirel a Ekipten” ngngar er ngii a klou el otutel? Chochoi! Aike el tekoi er a uchelel tia el ulaoch a utebengall el kmo: “A RUBAK a merma er a Ekipten el ngar a bekerurt el eabed. A bleob el chelid er a Ekipten a mo ombibritel er medal, ma re chad er a Ekipten a di mo remermotel.” (Isaia 19:1) A Jehovah a di kmedung e ngmo okngemedii a cheldebechelel a Satan. Seikid el taem, e aika el chelid er tia el beluulechad a di mo diak a ultutelel. (Psalm 96:5; 97:7) A “re chad er a Ekipten a di mo remermotel.” A Jesus a milsaod er tia el taem el kmo: “Ng mor ngii a ngodech el tekoi el duubech . . . A re chad er a bek el beluu er tial beluulchad a mo suebek a rengrir el medakt er a derremkel a daob ma chedesaoch. A re chad a mo diak lodenge rengrir er a dakt sel longiil a ikel mochu er ngii er a beluulchad el rokir.”—Lukas 21:25, 26.
ip-1-E 253-254 par. 22-24
Jehovah a Mo Otubii a Kldidiul a Rengul a Tyre
22 A Isaia dirrek el dilu el kmo: “Sel ulebengelel a 70 el rak e a Tyre a di mo ua chelitakl el mor a oteruul redil el kmo, “Mngai a harp e bo moliuekl er a beluu el mengitakl, e ke chebuul el oteruul redil el bla lobes er kau. Mluut el mo ouharp e mongitakl a ungil el cheliteklem me bo lletkau a re chad.” Sel le bor a ulebengelel a 70 el rak e a RUBAK a lmuut el mo oldingel er a Tyre, me ng lmuut el mor sel di mla urerel el omechar e olterau a klalo el mor a bek el renged er a beluulchad.”—Isaia 23:15b-17.
23 Me a uriul er a rebetel a Babilon er a 539 B.C.E., e a Fenisia a mlo chederedall er a Media me a Persia. A King er a Persia el Sairus a tabesul a uldesuel. Ngar cheungel tia el beches el omengedereder, e a Tyre a lmuut el mo uai ngii er a uchelel el mle merael a chisel el beluu er a siobai me a kerruul. Me ngdi ua oteruul el dil el mla mo diak a rechokiak er ngii me ngkirel el osiik a beches el rolel a lolechau a osengir a rechad el oeak sel lorael el outrombetang e longitakl. Me a Tyre ngmlo sebechel rullii tia el tekoi? Chochoi, e le Jehovah a kilengei er ngii. Cherengel a taem, e ngkmal mlo merau el beluu me a profet el Sekaria a millekoi er a ulebengelel a 500 el rak el kmo: “A Tyre a mla soheuatel, e chemudel a imis el betok el silber ma kolt me ng di ua chutem kung.”—Sekaria 9:3.
“A Ikel Loterau ma Ikel Le Kerker a Mo Modars el Mor a RUBAK”
24 Ngmera el ungil aika el ulaoch: “A ikel loterau ma ikel le kerker a mo modars el mor a RUBAK. Ng diak bo lomart el mengedmokl. Tirkel mengull el meluluuch er a RUBAK a mo ousbech a ududel el omechar a kall ma bail el ikel lousbech.” (Isaia 23:18) Ngmekerang aike el oterullel me a kerrekerengel a Tyre e modars el mo er a Rubak? A Jehovah a kiltmokl a tekoi me bo lousbech el kirel a moktek er ngii, el kirel a kall me a bail el lousbech a rechedal. E tiang a mlo uaisei er a uriul er a leblebaol el ngar er a Babilon. A rechad er a Tyre a ullengeseu er tir er a lomesterir a sidar el mo omekedechor er a templo er tir. Te dirrek el mirruul a siobai el obengkel a beluu er a Jerusalem.—Esra 3:7; Nehemia 13:16.