Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
June 5-11
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JEREMIA 51-52
“A Tekingel a Jehovah el Rokui a Mo Tmaut”
it-2-E 360 par. 2-3
Medes, Media
Te ulebengterir a rechad er a Persia e mo mesisiich er a Babilon. Ngar er a chelsel aike el rak er a 700 B.C.E. e a profet el Isaia a ulemlaoch el kmo, a Jehovah a mo “meluchel er a Medes me ng mo oldechelakl er a Babilon. Ng diak lomekerreu a silber ma ka le mekesuseu er a kolt. Te mo omalech el omekoad er a re mekekerel sechal.” (Isa 13:17-19; 21:2) Tia el tekoi el “Medes” a dirrek el uldimukl er a rechad er a Persia, el di ua rechad er a Grik er a irechar el milsuub a reksi el tir a uluusbech er tia el tekoi el “Medes” el melutk el kirir a rechad er a Medes me a Persia. Me a rechad er a Medes el mle chetirir a silber me a kolt a mileketeklii el kmo, te ulemes er a klisiich el lenguu er a mekemad el lmuut el klou a ultutelel. Te diak el mekesuseu er a omengeluch me a lechub e le mechub el mo cheroid er a tekoi el lolatk el mo meruul er ngii. A rechad er a Medes a mle ua rechad er a Persia el mle semmong el chad er a balech el ngii a mle kot el klou a ultutelel el klekedellir er a mekemad. Aike el belchir el mle rruul er a kerrekar el lebebil er a taem e ngmle rruul er a brons me a lechub e ng copper (momekesiu er a Psa 18:34), a locha di ‘milekodeterir a re mekekerel el sechal’ e le aike el kelel a belchir a lurrorem a derta er ngii me bo el sebechel el tmuu el ngmoech er a chad.—Jer 51:11.
Kede mtebengii el kmo a Jeremia (51:11, 28) a milsaod er a “re king er a Media” el kmo te dirrek el mo oumekemad er a Babilon. A Jeremia el milsaod el kmo te mle betok a reking a locha belkul a kmo, ngar er a cheungel a omengederederel a Sairus e ngar ngii a king me a lechub e te reking er a Media el millemolem el mengedereder, el ngii a tekoi el kmal ngodech er a omerellir a reking er a irechar. (Momekesiu er a Jer 25:25.) Me sel taem el Babilon a mlo mechitechut er a uldekial a urrurt er a resoldau er a Media, me a Persia, me a Elam, me aike el bebil er a klebliil el iliuekl er tir, e a King Sairus er a Persia a tiltkii a chad er a Media el ngklel a Darius el mo “merreder er a renged er a Babilonia.”—Dan 5:31; 9:1; momes er a DARIUS No. 1.
it-2-E 459 par. 4
Nabonidus
Tia el Chronicle a melekoi el kirel sel kesus er a lemetemall a Babilon el kmo: “A resoldau er a Sairus a di siliseb er a Babilon el dimlak el loumekemad.” Tia belkul a kmo te dimlak el loumekemad e tmuu er a beluu. Ngdirrek el oltirakl er a ulochel a Jeremia el kmo “A re soldau er a Babilon a diak el bo loumekemad.”—Jer 51:30.
it-1-E 237 par. 1
Babilon
Ngar tiaikid el ileakl el rak er a 539 B.C.E. e a klebkellel a Babilon a di mirrael el mo diak e le beluu a mlo cheloit. Ngmle eru el taem el blo lomtok er a Darius I (Hystaspis) el king er a Persia,e ngar sel ongeru el taem e ngmilterakl a beluu. A telkib er a beluu el milteketek a mlo omtok er a Xerxes I me ngtilemellii. A Alexander the Great a mle soal el meruul er a Babilon el mo capital er a rengedel engdi ngdi mle mereched el mad er a rak er a 323 B.C.E. Ngar er a rak er a 312 B.C.E. e a Nicator a ngiluu a mats e ngilai aike el rokui el klalo er a beluu el mo er a Tigris el kirel a ulekedecherul a beches el capital er ngii er a Selusia. Me nguaisei, engdi te ngar er ngii a millemolem el kiei er a mats me a rebebil er a Rechijudea er a taem er a rekot el Kristiano a kiliei er a beluu. Sei a uchul me ngngar er a babilengel a Petrus e ngmilluches el kmo, ngmlo oldingel er a Rekristiano el ngar er a Babilon. (1Pe 5:13) A tekoi el debetik el llechukl er a mle beluu er a Babilon a ochotii el kmo, a templo er a Bel a mle teleketek el mo lmuut er a rak er a 75 C.E. Ngar er aike el rak er a 300 C.E. e a beluu a mlo cheloit, e a omerollel a taem e ngmlo diak el beluu. Me a “Babilon a di mo bliou el ulemeongel.”—Jer 51:37.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 444 par. 9
Rois
Omtechei a kabelment. Ngar er a Biblia e a lebebil er a taem e ngousbech a rois el melutk el kirel a renged me a lechub e ngkabelment el mengedereder. (Dan 2:35, 44, 45; momekesiu er a Isa 41:15; Och 17:9-11, 18.) A Babilon a tilemall a beluu el lousbech er a klsoldau er ngii a uchul me ngokedongall el “rois er omelemall.” (Jer 51:24, 25) Ngar er a psalm e ngmelekoi el kirel a Jehovah er a loumekemad er a recherrouel el kmo “ke kuk kebkall e chetengakl er a ikel rois el diak le mesmesim.” (Psa 76:4) Aike el “rois el diak le mesmesim” a melutk el kirel aike el renged el ngii a kmal mesisiich. (Momekesiu er a Nah 2:11-13.) A David a milsaod el kirel a Jehovah el kmo: “Ke miltebechelak el mo ua tal mesisiich el rois,” el locha belkul a kmo a Jehovah a mla toketekii a rengedel a David e mla mtebechelii. (Psa 30:7; momekesiu er a 2Sa 5:12.) Me a rois el ngii a omtechei a renged a ngosukid el mo medengei a losaod a Ocholt 8:8, el ngii a melekoi el kirel a “kor a teletelel a kloul rois el kmard a ngau er ngii.” Me a rois el kmard a ngau er ngii a locha melutk el kirel a omengedereder el ngii a sebechel el mo uchul a klou el telemall el uai a ngau.
it-2-E 882 par. 3
Daob
Klou el urrurt er a resoldau. A Jeremia a milsaod el kirir tirke el mo oldechelakl er a Babilon el kmo te “kor a derremkel a daob.” (Jer 50:42) Me sera lomlaoch el kirel a “daob” el mo ielebii a Babilon, e ngmilsaod el kirir a ildois er a resoldau er a Media me a Persia el mo oumekemad er a Babilon.—Jer 51:42; momekesiu er a Dan 9:26.
June 12-18
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | KLENGITERRENG 1-5
“A Leklou a Rengud el Mengiil e Ngmo Sebeched el Outekangel”
A Jehovah a Blingelek
8 A Relevait el ua ta el kebliil a mle ultuil er a Jehovah el blingelir. Nguaisei engdi a derta el Levait a dirrek el uluusbech a belkul a tekoi el olecholt el kmo a Jehovah a blingelir er a losaod er a deleuill er tir me a klaumerang er tir el obengkel a Dios. (Klengiterreng 3:24) A ta er tirka el Levait a mle chad er a chelitakl e dirrek el millibech a chelitakl. Kede mo omekedong er ngii el kmo Asaf, alta e ngmle chedal a telungalek er a Asaf, el ngii a uluungerachel er a rechad er a chelitakl er a taem er a King el David. (1 Kronika 6:31-43) Kede menguiu er a Psalm 73 el kmo a Asaf (me a lechub a ta er a ruldidellel a rsechel) a mlo mechechei er a redengerenger e dirrek el dimlak lodengei el kmo ngera uchul me ngungilbesrir. Me ngdilu el kmo: “A le ua isei, e ng kol di dimlak a belkul el kulengeroid er ngak er a klengit, ma chimak le klikiid er a klengit?” Me a Asaf a urridii a omeltkel el kirel a ileakl el techall er a omesiou e mlo diak el oba omereng el saul el kmo a Jehovah a mle blingelel. Me ngkmal mle chuarm a uldesuel “el mor ser a [lebor] a Templo er kau.”—Psalm 73:2, 3, 12, 13, 17.
A Omesodel a Babier er a Klengiterreng
3:21-26, 28-33. Kede mekerang e sebeched el outekangel a meringel el ongarm? A Jeremia a meskid a nger er tiang. Ngdiak el kired el obes el kmo a Jehovah a mui er a diak lemekimd el bltikerreng e klou a klechubechub er ngii. Ngkired el melatk el kmo kid a dirk ngar, a uchul me ngdiak el kired el oridii a omeltked e bai mo klou a rengud el mengiil er a Jehovah el kirel a osobel, e diak dongeremrum. Me a lmuut e kung, e “ngkmal kired el mo ngar er iou a rengud,” el belkul a kmo, ngmo ngariou a rengud a dengar er a chelsel a ringel, el olecholt el kmo ngar er ngii a ungil el uchul me a Dios a mechei a tekoi me leduubech.
3:27. A bo dechebangel a omelsemai er a klaumerang er a taem er a klengeasek a sebechel el belkul a kmo kede mo outekangel a ringel me a omelenguul. Engdi “ng ungil er a chad a longol er a chelngelel sel dirk le ngeasek.” E ngera uchul? E le sel losuub el mo mengol a chellungel er a taem el dirk ngeasek e tiang a kutmeklii a chad el mo sebechel el chobangel a omelsemai er aike el oeakuriul el rak er a klengar er ngii.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Klengiterreng
2:17—Ngera el ulterekokl el ‘tekoi’ a lerirellii a Jehovah el mo er a Jerusalem? Tia el tekoi el ngar er tiang a melutk er a Levitikus 26:17, el melekoi el kmo: “Ng mo kesib a renguk er kemiu, me kom mo mechitechut er a re cherrouiu, ma re diak el somiu el chad a mo mengedereder er kemiu, e diak loltoir er kemiu e kom mo chemiis.”
A Omesodel a Babier er a Klengiterreng
5:7—A Jehovah ngmo oukerrekeriil er a rechad el kirel aike el kngterir a redemerir er a irechar? Ngdiak, a Jehovah a diak el oukerrekeriil er a rechad el kirel aike el kngterir a redemerir er a irechar. A Biblia a kmo: “Misei e ar derta er kid a kirir el mo mesaod er tir ra Dios.” (Rom 14:12) Me nguaisei, engdi a redechel aike el mekngit a sebechel el medechel el bo lecharm er ngii a uriul el telecheroll. El di ua itiang, a blekerdelir a Rechad er a Israel er a ngar er a mong el mlo mengull a bleob a uchul me ngmlo meringel er a reblak a rengrir el Chad er a Israel er a uriul el taem el mo oltirakl er a rael er a llemalt.—Exodus 20:5.
June 19-25
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 1-5
“A Esekiel a Kmal Mle Dmeu a Rengul el Ouchais a Klemechel a Dios”
Outekangel a Omelsemai er a Odingel a Obliil
6 A babier er a Esekiel a ouchais er a ta er a tekoi el sebechel el ngosukid el mo bekeu el mengedecheduch. Ngoeak a ues, e a Jehovah a milsang a Esekiel a iluil el babier el ikrel me a chelsel a llechukl a “langel er a klengiterreng, ma diu el langel, ma ngingd,” e dilu er ngii el kmo: “Ngelekel a chad, mkelii tial iluil babier el kumeskau; mokekii a delem er ngii.” Ngera mle belkul tia el ues? A Esekiel a kmal mle kirel el mo medengelii tia el klumech el bo el louchais er ngii. Ngmle kirel el mo ua tedebechel a bedengel el ngii a blekeradel el lomelechesiu a tekoi. Ngii el profet a melemolem el ouchais el kmo: “Mak milenga er ngii, e mle merekos el ua honey.” Ngar er a osengel a Esekiel e a berkel a klemechel a Dios er a chelsel a beluu a mlo uchul a deuil a rengul—el ua merekos el ilaot. Ngmlo melechesuar el kmo ngkmal klou el chetengakl sel douchais el kirel a Jehovah e decherrengelii a ureor el lebilskid, e tiang a belkul a kmo ngkired el ouchais er a mesisiich el klumech el mo er a rechad el chetirir el lorrenges.—Monguiu er a Esekiel 2:8–3:4, 7-9.
7 Tia el ues a ngar er ngii a meklou a ultutelel el suobel el kirir a remesiungel a Dios er a chelecha el taem. Me kid a dirrek el ngar er ngii a mesisiich el klumech el kired el ouchais el mo er a rechad. A lsekum e ngsoad el melemolem el omes er a omesiunged el Kristiano el ua klou el techall el mla er a Dios, e ngkmal kirel el mo mesisiich a klaumerang er kid. A lsekum e ngdiak dekerekikl er a omesubed e ngsebechel el mo uchul e ngmo diak demui el medengelii a Tekingel a Dios. Me kau ngsebechem el rullii a omengiuel me a omesubel a Biblia el lmuut el mo ungil? Ngsebechem el blechoel el melatk a tekoi el monguiu?—Psalm 1:2, 3.
it-1-E 1214
Deled
A kall a mo er a delel a chad e obiich el mo melisiich er a bedengel. Tia el tekoi a lulemekesiu er ngii el mo er a okelel a klereng. Ngar er a ues el lilsa Esekiel e a Dios a dilu er ngii el kmo, mkelii a iluil el babier e mokekii a delem (Heb., me·ʽimʹ) er ngii. Me a Esekiel a mle kirel el melisiich er a klaumerang er ngii loeak a lomekeek er a uldesuel er aike el tekoi el mle llechukl er a iluil el babier e bo le dmolech el melebedebek. Ngoeak tia el rolel e ngmlo sebechel el ngmai a klisichel er ngii e dirrek el ngilai a klumech el mle kirel el mo omerk.—Ese 3:1-6; momekesiu er a Och 10:8-10.
A Omesodel a Babier er a Esekiel—I
2:9–3:3—Ngera uchul me a Esekiel a ulemes er tia el iluil el babier er a chelitakl er a klengiterreng me a langel el ua merekos a telemtemul el babier? Sel rirellii ngii el babier el mo ua merekos a telemtemul el mo er a Esekiel a oeak a osengel el kirel a ngerechelel. A Esekiel a uleba omereng el saul el mesiou er a Jehovah el ua profet.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Esekiel—I
1:4-28—Ngerang a belkul sel kuruma el ngar er a eanged? Tia el kuruma a omtechei er a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a eanged el tir tirke el blak a rengrir el anghel er ngii. E a orrurt er ngii a klisichel a chedaol el reng er a Jehovah. Me a Jehovah a ngike el mui er a klebkall el dengchokl er a kuruma. E a ulserechakl el reng er ngii a mocholt er a klebokel el orrekim.
A Omesodel a Babier er a Esekiel—I
4:1-17—A Esekiel ngmera el ulechotii sel blekeradel el kirel a mereku el telemellel a Jerusalem? A ongtil a Esekiel el kirel a ngeldechel a cheluchul a omeruul el kall me a Jehovah el kilengei er a ongtil a ochotii el kmo ngika el profet a mera el uleltaut er tia el tekoi el dilubech. Me sel tekoi el kmo, bad el ulitech el bedul a katrul a millutk el kirel aike el 390 el rak el lengar er a klengit sel renged er a teruich el klebliil—el ulemuchel e a uchelel a 997 B.C.E. el mo er a telemellel a Jerusalem er a 607 B.C.E. Me sel lobult el bedul a kadekmel e ngmelutk el kirel a 40 el rak el lengar er a klengit a Juda, el ulemuchel er a lemetutk a Jeremia el mo profet er a 647 B.C.E. el mo lmuut er a 607 B.C.E. Me ngngar er a chelsel aika el 430 el klebesei, e a Esekiel a di mle ngar el ousbech a sese el kall me a ilumel, el olechotel a kmo ngmo er ngii a bosech sel bo lemengai a Jerusalem.
June 26–July 2
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 6-10
“Kau Ke Mla Nguu a Olangch el Kmo Ke Mo Suobel?”
A Ker el Mla er a Remenguiu
Ngtecha ngike el chad lolab a klekedellel er omeluches me tirke el telolem el chad lolab a klekedellir er a mekemad el ngar sel ues el lilsang a Esekiel?
▪ Tirkang a omtechei er a klou el klisiich el ngar er a eanged el mlo melemall er a Jerusalem, e dirrek el mo olekngemed er tia el mekngit el beluulechad er a Satan er sel temel a Armakedon. E tiang a beches el omesodel tia el ues. Me ngera uchul me kede ousbech er a beches el omesodel?
A uchei er a rak er a 607 er a uchei er a Kristus, e a Jehovah a milsa Esekiel a ues el kirel a tekoi el mo duubech er a Jerusalem er a uchei er a bo lemetemall. Ngar tia el ues e a Esekiel a miles a betok el mekikiongel el tekoi el dubechang er tia el beluu. E sola e milsterir a retelolem el chad el “chemur a klekedellir er a mekemad.” Ngdirrek el mla er ngii a chad el “bliull er a linen el ulebengterir el oba klekedellel er omeluches.” (Ese. 8:6-12; 9:2, 3) E ngika el chad a ledilu er ngii me ngmo soiseb er a mats el mo melecha “olangch er a medal a bderrir a rokui el chad el oldoseb a telrir e lmangel a rengrir el kirel a rokui el mederdirk a rengud er ngii el tekoi el mla meruul er a beluu.” E tirke el telolem el chad el olab a klekedellir er a mekemad a mo omekoad er a rokui el ngar er a chelsel a beluu el dimlak a olangch er tir. (Ese. 9:4-7) Me ngera kede suubii er tia el ues, e techa ngike el chad el olab a klekedellel er omeluches?
Tia el ues a lilsang a Esekiel er a rak er a 612 er a uchei er a Kristus. Tiang a ulaoch el tilaut er a eim el rak er a uriul er sel taem el Jehovah a milechititerir a rechad er a Babilon me te tomellii a Jerusalem. Tiaikid a mle rolel e nguluusbech er a rechad er a Babilon el omekcharm er tirke el dimlak lolengesenges el chad. (Jer. 25:9, 15-18) Me te kuk milekerang tirke el mle melemalt el chad er a Judea el tir a kmal mle chetirir el omes aika el tekoi el dubechang er a chelsel a beluu? A Jehovah a ulsebelterir.
Ngar tia el ues e a Esekiel a dimlak lemera el mo melecha olangch er a rechad me a lechub e ble leteloi er a remo melemall er a mats. Te bai rechanghel a ulemekrael er a omelemall er a Jerusalem. Me tia el ulaoch a di meskid a techelled el mo medengei a tekoi el dubechang er a eanged. A Jehovah a dilu er a rechanghel er ngii me te kutmeklii a rolel a bo lolekngemed er tirke el meruul a mekngit, e bo lolsobel er tirke el meruul a llemalt.
Tia el ulaoch a dirrek el mo er ngii a otutel er a ngar medad el taem. A uchei e kede milsaod el kmo, ngike el olab a klekedellel er omeluches a melutk er a rengellitel el tir a dirk ngar tia el chutem. Kede dirrek el milsaod el kmo tirke el mo nguu a olangch e mo suobel, a tirke el chad el rongesii a ungil chais e kongei er ngii. Engdi ngmla obeketakl el kmo ngkired el ngodechii a uldesued el kirel tia el ulaoch. Kede mla suubii el ngar er a Mateus 25:31-33 el kmo, a Jesus a ngike el mo omii, e dirrek el oukerrekeriil er a rechad, e mo meruul er tia el tekoi er a chelsel a taem er a kloul ringel. Me ngar sel taem e tirke el mo medangch el kmo te sib a mo suobel, e tirke el mo medangch el kmo te kaming a mo nguemed.
Me ngera kede suubii er a ues el lilsang a Esekiel? Aikakid a eim el belkul:
(1) A uchei er a telemellel a Jerusalem, e a Esekiel me a Jeremia me a Isaia a milengelechel er a rechad el kirel a tekoi el mo duubech er tia el mats. Me te milengkar el di mle ua lurruul er ngii a Daniel. Me chelecha el taem, e a Jehovah a ousbech er a kekerei el cheldellir a rengellitel el olisechakl er a rechedal, e dirrek el mengelechel er a rechad er a uchei er a lomuchel a kloul ringel. Me a mera er ngii a rokui el chedal a Dios el uldimukl er tirke el bebil el mesiou, a dmak el meruul er a ureor el omeklatk er a rechad.—Mt. 24:45-47.
(2) Me a rechedal a Dios er chelechang a di ua Esekiel el diak lolecha olangch er tirke el mo suobel. Te bai di olisechakl er a rechad e mengelechel er tir el kirel a tekoi el mochu er ngii. Me tia el ureor er a berkel a klumech er a beluulechad a meketmokl el okiu a ngelsurir a rechanghel.—Och. 14:6.
(3) Me tirke el mo suobel er a ngar medad a diak lemera el mo er ngii a olangch er a bderrir el ua tirke el silobel er a taem er a Esekiel. Me te mekerang a rechad e sebechir el mo suobel er a kloul ringel? Sel lerengesii tia el klumech, e ngkmal kirir el mesuub el mo oukerebai er a Kristus, e mo tuib a rengrir el mo mesiou er a Dios, e mo olengeseu er a rudam er a Kristus el omerk er a klumech er a ungil chais. (Mt. 25:35-40) Me sel taem er a kloul ringel e ngsebechir el mo nguu a olangch, el belkul a kmo te mo ta er tirke el mo suobel.
(4) Ngike el chad el olab a klekedellel er omeluches a melutk er a Jesus. Ngar sel taem er a kloul ringel e ngmo melecha olangch er a kloul seked sel bo lolilt er tirke el sib. Seikid e te mo nguu a techall el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar.—Mt. 25:34, 46.
(5) Me a rechanghel a di ua tirke el telolem el chad el olab a klekedellir er a mekemad. Te obengkel a Jesus el ngii a bdelul a urrurt el mo melemall a bek el renged e olekngemed a rokui el mekngit.—Ese. 9:2, 6, 7; Och. 19:11-21.
Me a klubeled el denguu er tia el ues a oterekokl a rengud el kmo a Jehovah a kmal diak bo lolekngemed er a remeruul a llemalt el obengterir a remekngit el chad. (2 Pe. 2:9; 3:9) Ngbai omeklatk er kid el kmo tia el ureor er a berkel a klumech er chelechang a kmal klou a ultutelel. E le rokui el chad a kirir el rongesii tia el uleklatk er a uchei er a lemei a ulebongel!—Mt. 24:14.
Morriter er a Tekingel a Dios
w09 9/1 26 par. 10
Sel Ngar er a Bab el Klungiolel a Osisecheklel a Dios
10 Ngdi ta el Jehovah a sebechel el ngosukid el kutmeklid el kirel a ngar er a medad el taem, e le ngdi ngii el tang a medengei aike el mo duubech el kirel a klechad. (Isaia 46:9, 10) A ulaoch er a Biblia a meketeklii el kmo a “kloul sils er a Rubak a kmedang.” (Sefania 1:14) A Osisechakl 11:4 a melekoi el kirel sel sils el kmo: “A kerruul a diak a ngeral le rellii er a sils er a cheldechuderreng, ngdi llemalt a olsobel er a kodall.” Ngkmal klou a ultutelel el denguu a kengei er a Jehovah er a uchei er a lemei sel temel el mo oukerrekeriil er tia el beluulechad er a Satan. A udoud a mo diak a belkul el ua losaod a Esekiel 7:19 el kmo: “Te mo mengoit a kolt ma silber er tir er a rael.” Me a klemedengei er kid el kirel tiang a sebechel el ngosukid el mo ungil el melilt a tekoi.
Kau Ke Mecherei a Oureor el Klisichel A Dios Me Ngomekrael er Kau?
14 A belkul a mera el klaumerang a kmo, a Jehovah el Dios a mera el chad er a chelsel a rengud. E le a lsekum e ngdiak doumerang el kmo a Dios a mera el ngar er ngii, e ngsebeched el mechitikaik el mo meruul a mekngit. Ka molatk a tekoi el dilubech el mo er a rechedal a Dios er a irechar. A Jehovah a ullecholt el mo er a profet el Esekiel aike el mekikiongel el tekoi el lurruul er a ledu el kmo: “Kau el ngelekel a chad, ke mla mes el kmo ng ngera te meruul a re mengeteklel a Israel er a milkolk? Te mengull el meluluuch er a chelsel a delemerab el mui er a bleob. E sola e kmo, ‘A [Jehovah] a diak lesekid. Ng mla choitii a beluu.’” (Esekiel 8:12) Ke miltebengii sel tekoi el mlo uchul tia el mekngit el blekeradel? A Jehovah a dimlak el mera el chad er a rengrir, me te ulemdasu el kmo ngdiak el sebechel el mes aike el rokui el mekngit el tekoi el loruul.