Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
August 7-13
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 28-31
“A Jehovah a Milsa Omeksulel a Renged el Mengull er a Klsuul el Chelid”
it-2-E 1136 par. 4
Tyre
Telemellel a Mats. Ngar tia el kmal mle kemanget el taem el king el Nebukadnesar a mle iliuekl er a beluu er a Tyre, e a resoldau er ngii a di mlo “ketebiob” a bderrir me a ongelngelir a ‘milengabek a budel el di mo techel’ e le te milengol a oberaod el chelungel el kirel a ureor er a odechelakl. Me nguaisei, engdi a Nebukadnesar a dimlak a ngera el nguu el kirel tia el mle meringel el urerel el melai er a beluu er a Tyre. Me a Jehovah a tilbir el mo er ngii el kmo ngmo nguu a beluu er a Ekipten el msang el mo cheral a meringel el urerel. (Ese 29:17-20) A Josephus el chad er a Judea el milsuub a reksi a millekoi el kmo a rechad er a Babilon a mle iliuekl er a Tyre el 13 el rak (Against Apion, I, 156 [21]), e kmal mle klou a ketmekill. A tekoi er a reksi a diak el komakai a omesodel el kirel a urerel a Nebukadnesar el mo melai er a beluu er a Tyre, engdi a klengar er a rechad el ririid me a klalo el milechoit a kmal mle klou.—Ese 26:7-12.
it-1-E 698 par. 5
Ekipten, Chad er a Ekipten
A ta er aike el babier el lebiltik er ngii el mesaod el kirel a 37 el rak er a omengederederel a Nebukadnesar (588 B.C.E.) el lulluches er ngii a rechad er a Babilon, a ngar er ngii a omesodel a campaign er ngii el kirel a beluu er a Ekipten. Ngdiak el bleketakl el kmo ngkirel a mekemad el melai er a beluu me a lechub e ngdi mle urerir el kirel aike el mle sorir el melai er a beluu er a Ekipten. Me nguaisei, a Nebukadnesar a ngilai a iltetel me a kerruul er a Ekipten el cheral a meringel el urerel el kirel a kerrekerilel a Jehovah el mo er a Tyre, el beluu el kmal mle meringel el oldechelakl er a rechedal a Dios.—Ese 29:18-20; 30:10-12.
g86-E 11/8 27 par. 4-5
Ngkired el Harau a Rokui el Tax?
A bo donger er tia el tekoi e ngsebeched el omes er a blekerdelel Ngike el Ulemeob er a lomsa omeksullel a renged el kirel a urerir el mo er Ngii. A Jehovah a ultebedii a tekingel el mo melemall er a beluu er a Tyre e le ngii el Dios er a llemalt. Me nguluusbech er a klsoldau er a beluu er a Babilon el mla er cheungel a Nebukadnesar el mo mengetmokl er tia el tekoi. Me alta Babilon a mlo mesisiich engdi ngkmal mle klou a ketmekill. Me a Jehovah a dilu el kmo ngmle kirir el melai a cheral a meringel el urerir. A tekingel a debetik er a Esekiel 29:18, 19 el kmo: “Kau el ngelekel a chad, a Nebukadnesar el king er a Babilon a mla rulleterir a re soldau er ngii me te mo meringel el oldechelakl er a Tyre. . . . E ngdi king ma re soldau er ngii a dimlak a ngeral le nguu er a Tyre el mo cheral a meringel urerir. Ma le ua isei e a Rubak el Dios a kmo: Mesang ak mo nguu a beluu er a Ekipten el msang a Nebukadnesar el king er a Babilon. Ng mo ruiim a klalo er ngii el mo cheral a urerir a re soldau er ngii.”
A remesuub a Biblia a medengei el kmo a Nebukadnesar a mle king er a Renged el dimlak losiou er a Jehovah, e kmal mle kedidai a rengul e di ulemdasu er a di ngii. Me a dirrek el Babilon me a resoldau er ngii a ble lodengelterir a rechad el kmo te kmal mle mekngit a omerellir el mo er a remle blebaol. A Jehovah a dimlak el kengei aika el mekngit el omerellir engdi ngmilsterir a omeksullir el kirel a urerir el lerirellii.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 604 par. 4-5
Chelerrungel
Ngike el mle kot el ruebet er a klengit me a king er a Tyre. A klengit el ulemuchel er a eanged a uchul me a rechad a rirebet er a klengit e diak el mecherrungel, el ua losaod er ngii a Jesus el ngar er a Johanes 8:44 me a dirrek el cheldecheduch el ngar er a 3 el bliongel er a Genesis. Tia el chelitakl er a klengiterreng el losaod er ngii a Esekiel 28:12-19, NW, alta e ngmelutk er a “king er a Tyre” engdi ngsebeched el mesa el kmo tia el osisiu el blekeradel a blekerdelel ngike el mle kot el ngelekel a Dios el mlo er a klengit el omtok er Ngii. A kldidiul a rengul a “king er a Tyre”, el di ngii el meruul er ngii el kmo ngchelid, e okedongall el “kerubim,” e dirrek el mesaod er a “Eden, el sersel a Dios” a osisiu er aike el desuub er a Biblia el kirel a Satan el Diabelong el ngii a kmal mlo kedidai a rengul, el ngii ngike el bersoech er a sers er a Eden, el okedongall el “chelid er tial beluulchad.”—1Ti 3:6; Gen 3:1-5, 14, 15; Och 12:9; 2Ko 4:4.
Ngika el king er a Tyre, el kiei er a mats e uluusimang el kmo ng “kmal ungil,” a mle ‘mellomes a rengul e cherrungel a klebekelel.’ Ngdimlak a mekngit er ngii er sera lobeob el mo lmuut er sel taem er a bocha loruul a mekngit. (Ese 27:3; 28:12, 15) A kot el omesodel tia el bades a diak lolutk el mo er a di chimo el king er a Tyre e ngbai mesaod el kirir tirke el rokui el king er a Tyre. (Momekesiu er ngii er a ulaoch el debetik er ngii er a Isa 14:4-20 el kirel a “king er a Babilon.”) Me nguaisei, tia locha mesaod el kirir tirke el king er a Tyre el milengedereder er a taem er a David me a Salomon el kmal mle ungil a deleongel er tir e mle blechoel el olengeseu, el uai sel taem er a lolengeseu el kirel a okedecherul a templo er a Jehovah er a Rois Moria. Me sera uchelel e a reking er a Tyre a dimlak lemekngit e te bai mle ungil a omerellir el mo er a rechad er a Israel el mle chedal a Jehovah. (1Ki 5:1-18; 9:10, 11, 14; 2Kr 2:3-16) Engdi tirke el king el uleak uriul a mlo oumekngit me a uchul e ngmlo er tir a klumech er a telemall el mla er a reprofet er a Jehovah el Joel, me a Amos, me a Esekiel. (Joel 3:4-8; Amo 1:9, 10) Me tia el ulaoch a ochotii el kmo a “king er a Tyre” a di osisiu a blekerdelel ngii me ngike el ngarbab el Cherrouel a Jehovah. Me nguaisei, engdi tia el ulaoch a dirrek el ochotii el kmo a chelerrungel me a rolel a llemalt a sebechel el melemolem engdi ngar er ngii a telkelel.
Ngera Dilubech el Mo er Aika el Beluu?
A BIBLIA a mesaod el kirel a eru el mle merael a chisel mats er a irechar e dirrek el mle capital er a Ekipten el Memfis me a Thebes. A Memfis a mle bekord el 14 el mael [23 km] el dimes er a Cairo, el ngar er a ngebard er a Omoachel el Nail. Me nguaisei, omerolel a taem e a Memfis a mlo diak el capital er a Ekipten. E ngar er a uchelel aike el rak er a 1400 B.C.E., e a Thebes a mlo beches el capital er a Ekipten el ngii a mle bekord el 300 el mael [500 km] el dimes er a Memfis. A Karnak a uldimukl er aike el miltemall el templo, e tia sel kot el meklou a tengal el templo el mla mukedechor. Me a beluu er a Thebes me a templo er ngii er a Karnak a mle basio er a omengull el mo er a Amon, el ngii a mle merreder er a rechedrir a rechad er a Ekipten.
Ngera ngulemlaoch a Biblia el kirel a Memfis me a Thebes? Ngulemlaoch er a kerrekeriil el mo er a Farao me a rechedul, el ileakl el mo er ngike el merreder er a chedrir a rechad er a Ekipten el “Amon el chelid er a Thebes.” (Jeremia 46:25, 26) Te mo diak a rechad el lmuut el mo er ngii el kirel a omengull. (Esekiel 30:14, 15) Me nguaisei, a ulaoch a di tilaut. A di mlo medechel a telemall el templo er a omengull el mo er a Amon. Chelecha el taem e a telkib er a beluu er a Luxor a dechor er sel mle beluu er a Thebes er a irechar. Ngdirrek el ngar ngii a mekekerei el delengchokl er ngii.
E a beluu er a Memfis a diak a kmal medechel er ngii ngdi debull. A chellimosk er a Biblia el Louis Golding a melekoi el kmo: “Ngmlo betok el dart el rak el tirke el chad er a Arab el ngiluu a beluu er a Ekipten a uluusbech aike el medechel er sel telemall el beluu er a Memfis el meruul er a beches el capital [el Cairo] er tir el beluu el mla er a bita er a omoachel. Ngkmal mlo ungil a urerir a rechad er a Nail me a rechad er a Arab me ngdimlak a di chimo el bad el ultom er aike el chedelekelek el chutem er sel basio el dilechor er ngii tia el mats er a irechar.” Me ngkmal di ua lulemlaoch a Biblia, a Memfis alta ngmlo osongel el beluu el kirel a mengasireng el ureor el mileketmokl er ngii, engdi ngdi mlo “cheloit el telemall el diak a chad el kiei er ngii.”—Jeremia 46:19.
August 14-20
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 32-34
“A Oberaod el Ngerechelel Ngike el Mengkar”
it-2-E 1172 par. 2
Mengkar
Di Belkul a Tekoi. A Jehovah a millutk er a reprofet el mo mengkar er a renged er a Israel el ua di el belkul a tekoi (Jer. 6:17) me tirka el profet a dirrek el milsaod er a remengkar el ngar er a osisiu el rolel. (Isa 21:6, 8; 52:8; 62:6; Hos 9:8) Tirka el profet el mle mengkar a mle ngerechelir el ouchais er a remekngit el kirel a mereku el telemall. A lsekum te dimlak el ketmeklii a ngerechelir e te mlo chelsechusem er a klengar er tirka el chad. Engdi a lsekum e te uluuchais er tir engdi te dimlak lorrenges er a uleklatk, e a telemall a kmal di mla er tir. (Ese 3:17-21; 33:1-9) A profet el dimlak el blak a rengul a dimlak a ultutelel el di ua meiko el mengkar me a lechub a bilis el diak el sebechel el oteb.—Isa 56:10.
w88-E 1/1 28 par. 13
Molemolem el Omerk el Kirel a Renged
Lak Bo Mchelsechusem er a Klengar er a Rechad
13 A ngerechelir a remla metecholb el Sioning er a Jehovah el ouchais er a rechad el kirel a sils er a kerrekeriil er a Dios a sebeched el omekesiu er ngii er a ngerechelel a Esekiel er a taem er ngii. Ngii a mlengilt el mo mengkar er a renged er a Israel el rokir. A ngerechelel a mle kirel el ouchais er a rechad el kirel a telemall el mo er ngii a lsekum te diak lobult er a mekngit el omerellir. A lsekum e ngdimlak el ketmeklii a ngerechelel e a telemall a dirk mo er ngii, engdi ngii a mo chelsechusem er a klengar er tirke el mlokngemed. Ngar tiang e a Jehovah a olecholt er a uldesuel el kirel sel loltaut a kerrekerilel. Ngmelekoi el kmo: “Ng diak ledeu a renguk el mesa tal mekngit el chad el mad. Ng bai soak el mesang el mo diak le ngar a klengit me ng diak le mad. Israel, le mereko omeruul el klengit. Ngera uchul me ng somiu el mad?”—Esekiel 33:1-11.
Di Leblak a Rengum el Omerk er a Tekingel a Dios
NGERA ME TIA EL UREOR A KMAL ORECHUDEL?
3 Sel modengei el kmo a urered el omerk er a klumech a sebechel el olsobel a klengar, e ke locha mo melechesuar el kmo ngkmal kirem el ouchais er a rebebil el kirel a ungil el chais. (Rom 10:13, 14) A Tekingel a Dios a kmo: “A lsekum ak mengelechel er a mekngit el chad el kmo ng mo mad, me ng mo diak le bor a klengit e meruul a melemalt ma ungil tekoi . . . e ng diak bo le mad, e bai mo ngar. Ak mo ousubes a ikel klengit el le riruul.” (Esekiel 33:14-16) Me nguaisei, a Biblia a melekoi er tirke el olisechakl er a klumech er a Renged el kmo: “Kosebelau kau me tirkel orrenges er kau.”—1 Timothy 4:16; Esekiel 3:17-21.
Morriter er a Tekingel a Dios
w91-E 3/15 17 par. 16-17
Morael el Obengkel a Mlil a Jehovah
Lak Meterob e Le Rechad el Chetirir el Orrenges
16 A Esekiel a dirrek el milecherei a kmal ungil el kerebai e le ngmillemolem el olengesenges e dimlak el bechei ultok me a lechub e te rechad el dimlak el sorir el orrenges er ngii me leterebengii a urerel. Me nguaisei, a lsekum e kede mo medengei aike el rokui el beches el omeldechel a bliochel el omelekoi, e ngmo sebeched el merael el obengkel Ngike el Kot el Ngarbab el ngii a omekall er tia el mlai. Tia rullid el mo kltmokl el oltirakl a ulekrael er Ngii e smisichid me ngdiak demeterob el louchais el kirel a klumech er a kerrekerilel a Jehovah alta rechad a mo omtok me a lechub e ngdiak el sorir el orrenges er kid. Me ngdi ua Esekiel, a Jehovah a dirrek el mla ouchais er kid el kmo te ngar ngii a mo omtok, el diak el sebechir el mengodech a uldesuir. A rebebil a diak el bo lodengei a klumech e le ngchetirir el orrenges er a Jehovah. (Esekiel 3:7-9) Me a rebebil a cheblad el ua lolekoi a Esekiel 33:31, 32 el kmo : “A re chedak a ketitech el mo orrenges a ikel molekoi, e ngdi diak bo loruul a ikel mdu er tir. A leko te kmal chad er a bltikerreng e a lechub e ngdi sorir a omengereker. Tomdasu er kau el di ua tar a chad er ongelaod a longitakl a chelitakl er a ultoir ma lechub e loutumetum er a harp. Te remenges a rokui el tekingem e diak a ta er ngii el lolengesenges er ngii.”
17 Me ngera mo duubech el mo er tir? A 33 el kekerei el bades a melekoi el kmo: “Tekingem a mo tmaut, me sel bo letaut, e seikid e te mochu medengei el kmo ng mlar ngii a profet er a delongelir.” Aika el tekoi a ochotii el kmo, a Esekiel a dimlak el meterob alta rechad a dimlak el sorir el orrenges er ngii. Me a rechad el dimlak el sorir el olengesenges a dimlak el lerellii el mo diak loruul er a urerel. A lulerrenges me a lak, me ngii a di millemolem el blak a rengul el loltaut er a ngerechelel.
Mo Ngariou a Rengud el Chederedall er a Rebetik a Rengrir el Klekar
3 A ulaoch er a Isaia 40:10, 11, a omeketakl er a blekerdelel a Jehovah el oba delemedemek el omekerreu er a rechedal. (Psalm 23:1-6) Me a Jesus er a lengar tia el chutem e ngdirrek el kmal uleba delemedemek el bedul a redisaiplo er ngii me a rechad el rokui. (Mateus 11:28-30; Markus 6:34) A Jehovah me a Jesus a kmal uluuketui a blekerdelir tirke el klekar er a rechad er a Israel, el dimlak lomekerreu er a delebechel e bai di milengoit er tir. (Esekiel 34:2-10; Mateus 23:3, 4, 15) Me a Jehovah a tilbir el kmo: “Ngdi ngak a mo osobel a chermek el sib e diak kluut el mechititerir me bo le mekngit er tir. Ak mo oukerrekeriil er a dertal chermek el sib e meleakl a ungil er a mekngit. A king el ua mesiungek el David a bo kbesterir el di mo ngii el tang a mengedmokl er tir.” (Esekiel 34:22, 23) Chelecha el taem er a ulebongel, e a Jesus Kristus, el ngii a Ngarbab el David a “di mo ngii el tang” a bla el tutkii a Jehovah el mo mengkerengel a sib er a rokui el mesiungel el ngar tia el chutem, el rengellitel el Kristiano me a rekuk bebil sib.—Johanes 10:16.
August 21-27
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 35-38
“A Kok er a Makok a Di Kmedung e Ngmo Nguemed”
A Ker el Mla er a Remenguiu
Me ngtechang a Kok er a Makok? A lsoad el mo medengelii a nger er tia el ker, e ngkired el mo ungil el merriter er a Biblia e mesa el kmo ngtecha ngike el mo oldechelakl er a rechedal a Dios. A Biblia a ouchais el kirel a odelecheklel a ‘Kok er a Makok,’ me a odelecheklel a “king er a diluches,” me a dirrek el odelecheklir a “re king er a beluulchad.” (Ese. 38:2, 10-13; Dan. 11:40, 44, 45; Och. 17:14; 19:19) Me aikang kakerous el odechelakl? Nglocha diak. Kede oumerang el kmo, aikang a kakerous el ngakl el kirel a di ta el odechelakl. E ngera uchul? E le Biblia a ouchais el kmo a bek el beluu er a beluulechad a mo teloi er sel mo ulebongel el odechelakl el mo mechelii a mekemad er a Armakedon.—Och. 16:14, 16.
Sel domekesiu aika el kakerous el bades el mesaod el kirel a ulebongel el odechelakl el mo er a rechedal a Dios, e ngbleketakl el kmo, a Kok er a Makok a diak lolutk er a Satan. A Kok er a Makok a bai melutk el kirel a kakerous el beluu el mo dmak el oureor. Me a “king er a diluches,” ngmo mengetakl aika el beluu el mo oumekemad? Ngdiak dodengei. Engdi tia el uldasu a mo osisiu ngii me a tekingel a Jehovah el kirel a Kok el kmo: “Kau a tuobed er sel mngar ngii er a mesechesechel a diluches, kau ma klou el mesisiich el cheldebechel er a re soldau er a betok el beluu el ngar a uos el rokui el mong.”—Ese. 38:6, 15.
Ngera Mo Ulebongel er a Beluulechad
8 A uriul er a lemokngemed a klsuul el klechelid, e a remesiungel a Dios a dirk kiei el ngar er a “budech e ungilbesrir er a diak loucheuatel el beluu.” (Esekiel 38:11, 14) Ngera mo duubech el mo er tirka el chad el mengull er a Jehovah el tir a ua lekea omekerreu er tir? Te mo modechelakl er a rechad er a “betok el beluu.” A Biblia a mesaod er ngii el kmo ngodechelakl er a ‘Kok er a beluu er a Makok.’ (Monguiu er a Esekiel 38:2, 15, 16.) Ngkirel el mo ua ngerang a osenged el kirel tia el odechelakl?
9 A klemedengei er kid el kmo, a rechedal a Dios a mo modechelakl a diak lerellid el mo medakt. E le kede omes el kmo ngdiak el osebeled a klou a ultutelel, ngbai omengedolel a ngklel a Jehovah me a llemeltel el mengedereder. Nguaisei, a Jehovah a millekoi el kuk betok er a 60 el taem el kmo: “Kom mo medengei el kmo ngak a RUBAK.” (Esekiel 6:7) Kede kmal semeriar el mo mesang a otutel tia el ulochel a Esekiel. Kede oumerang el kmo a Jehovah “a meduch el olsobel er a re chad el mengull” er Ngii. (2 Petrus 2:9) Osisiu el taem e ngsoad el mo ousbech a bek el techall el mo melisiich er a klaumerang er kid me bo el sebeched el melemolem el oba blakerreng el mo er a Jehovah er a chelsel a ngii di el meringel el blekeradel el bo dechelebangel. Me a leuaisei, e ngkired el mekerang? Ngkired el meluluuch, e mesuub e melebedebek er a Tekingel a Dios, e dirrek el omerk er a klumech er a Renged el mo er a rebebil. Sel doruul el uaisei e ngmo smisichii a omelatk el dobang el mo kiei el diak a ulebengelel el ngii a ua “okul” a rengud el ngosukid me ngdiak bo dolmesim.—Hebru 6:19, BT; Psalm 25:21.
“Chelechang e Kom Mla Mo Chedal” a Dios
16 A uriul er a telemellel a kloul Babilon, e a rechedal a Dios a kmal mo meringel el modechelakl. Me kede kmal ousbech er a ulekerreuil a Jehovah me ngmo sebeched el mo suobel er tia el odechelakl. Ngar sel taem el bla ltetkii, e a Jehovah a mo remuul a tekoi er tia el chutem el mekedbechii tia el odechelakl el mo er a rechedal. Tiaikid a mo uchul e ngomuchel a Armakedon el ngii a ulebongel er a “kloul ringel.” (Mt. 24:21, BT; Ese. 38:2-4) Me a Kok a mo oldechelakl er a rechad el “mlar a betok el beluu el mei.” (Ese. 38:10-12) E sel leduubech tia el tekoi, e a Jehovah a di mereched el mo olsobel er a rechedal e mo oumekemad er a Kok me a urrurt er ngii. Me sel bo leuaisei, e ngmo kobkellii a omerrederel e mo chemedolii a ngklel. Ngdmu el kmo: “Isei e ak mo ochotii a klou el klisichek ma cheledolek ma betok el beluu a mo omes er a medal. Te mo medengelkak el kmo, ngak a RUBAK.”—Ese. 38:18-23.
Morriter er a Tekingel a Dios
Mosuub e Molisechakl a Ngarbab el Llechul a Dios el Kirel a Ungil me a Mekngit
12 Ngika el apostol a ulechotii a kot el ngarbab el uchul me ngkired el mesuub e oltirakl a ngarbab el llechul a Dios el kirel a ungil me a mekngit el ngar er a Biblia. A mekngit el omerellir a Rechijudea a mla er ngii a lerellii er a Jehovah. Ngdilu el kmo: “Ke meruul chisem el kmo kolab a llechul a Dios, e melemall a llechul me ke ngma otuub el mor a Dios? . . . ‘Ng kemiu el chad er a Judea uchul, e a re Chisentael a melekoi a mekngit el kirel a Dios.’” (Rom 2:23, 24) Me ngdi osisiu er chelecha el taem, a lak doltirakl a ngarbab el llechul a Dios el kirel a ungil me a mekngit el ngar er a Biblia e kede otubii Ngika el milskid aika el llach. Me nguaisei, a lsekum kede oltirakl e ngmo uchul a odanges el mo er Ngii e kid a dirrek el mo mengebkall er Ngii. (Isaia 52:5; Esekiel 36:20) Sel dutebengii tia el tekoi e ngmo smisichid el moltirakl aika el llechul a Dios alta e kede mo chelebangel a tekoi el sebechel el rullii a meringel el blekeradel me a ongetikaik el mo beot a bo doltngakl. A tekingel a Paulus a dirrek el osisecheklid er a ta er a tekoi. Sel bo modengei el kmo a blekerdelem a ngar er ngii a lerellii el kirel a Dios, e sel molisechakl er a rebebil, e ke olengeseu er tir el mo mesa el kmo a losuub e loltirakl a ngarbab el llechul a Jehovah el kirel a ungil me a mekngit e ngngar ngii a lerellii el kirel a Jehovah. Me a dosuub e doltirakl a llechul a Jehovah a ngosukid el mo tabesul a osenged el kirel a tekoi e mo omekerreu er a klengar er kid. Engdi ngdirrek el mo uchul a odanges me a kebkall el mo er Ngike el milskid e melisiich er kid el mo oltirakl aika el llach.—Psalm 74:10; Jakobus 3:17.
w88-E 9/15 24 par. 11
“Rokui el Beluu a Mo Medengei el Kmo Ngak a RUBAK”
11 Me sel taem el rebebil a liluut el mo remei er a Juda, e a beluu el di mle cheloit a mlo uai a “sers er a Eden.” (Monguiu er a Esekiel 36:33-36.) Me ngdi osisiu, ngulemuchel er a rak er a 1919 e a Jehovah a mla rullii a baradis er a klereng el kirir a rengellitel me a dirrek el tirke el obengterir el “kloul seked.” Me a rechedaol el chad a ngar er a baradis er a klereng a uchul me ngkmal kirir a redersta el Kristiano el melemolem el mo klikiid.—Esekiel 36:37, 38.
August 28–September 3
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 39-41
“A Ues el Lilsang a Esekiel el Kirel a Templo me a Belkul el Kirem”
w99-E 3/1 11 par. 16
Mketmeklii a Rengum el Kirel a Templo er a Dios!
16 A bo dodengelii a nger er tiang e ngkired el lmuut el mo omes er a ues el lilsa Esekiel. Ngmilluches el kmo: “Ng mlar a ues er a berrous e a Dios a ngoikak el mor a beluu er a Israel el mo mechikak er a kmal kedidai el rois. Ak miles a blai el ua chimol beluu.” (Esekiel 40:2) A basio el losaod er ngii el “kmal kedidai el rois” a mekltkid er a Mika 4:1 el ngii a melekoi el kmo: “A ikel ngar medad el sils e a rois el le dechor er ngii a Templo a mo kot el kedidai er a rois el rokui. Ng betok el beluu a mei el mo ketitech er ngii.” Tia el ulaoch ngmo tmaut er oingerang? A Mika 4:5 a ouchais er kid el kmo tia mo tmaut er a taem el renged er a beluulechad a mengull a klsuul el chelid. Nguaisei, a “ikel ngar medad el sils” a melutk el kirel a taem er kid er chelechang el bliochel el omengull a lmuut el mo meteketek er a chelsel a klengar er a rechedal a Dios.
A Omesodel a Babier er a Esekiel—II
40:3–43:17—Ngera belkul sel omeluk er a templo? A omeluk er a templo a olechotel a kmo, a moktek er a Jehovah el kirel a bliochel el omengull a ulterekokl el mo tmaut.
A Omesodel a Babier er a Esekiel—II
40:14, 16, 22, 26. A delsachel el kora llecheklel a lius er aike el kboub el chemau a siseball er a templo a olecholt el kmo, ngdi tirke el kiei el oltirakl a ngarbab el llechul a Jehovah el kirel a ungil me a mekngit a sebechir el mo soiseb. (Psalm 92:12) Tiang a osisecheklid el kmo, a lsekum e ngsoad a Jehovah a lekengei er a omengull er kid e ngkmal kired el kiei el oltirakl aike el ngarbab el llechul.
Morriter er a Tekingel a Dios
w12-E 9/1 21 par. 2
“Rokui el Beluu a Mo Medengei el Kmo Ngak a RUBAK”
A Jehovah a dilu el kmo: “Diak kluut el mecherei a ngklek me le motuub.” A rechad sel loltelechakl er ngii el kirel aike el diak el melemalt el tekoi el duubech, e te oltuub er a ngklel. Ngoeak a ngera el rolel? Ngar er a Biblia e a “ngakl” a blechoel el uldimukl er a chisel a chad. A ta er a omesuub a mesaod el kirel a ngklel a Dios el kmo “aike el tekoi el dodengei el kirel el ngii aike el bla louchais er kid. Ngdirrek el louchais er kid er a chetengel me a klengarbab er ngii.” A ngklel a Jehovah a ouchais a chisel. Ngera klemedengei er kid er a osengel a Jehovah el kirel a diak el melemalt el omeruul? Ngkmal ouketui aika el tekoi. Ngdirrek el olecholt a klechubechub el bedul tirke el chuarm aika el tekoi. (Exo 22:22-24) A rechad sel loltelechakl er a Dios el kirel aika el tekoi el ngii a ouketui, e tia mengidokel er a chisel. “Te di oltuub er a [ngklel]” a Dios.—Psa 74:10.
w89-E 8/15 14 par. 20
Meskid a Techall el Lmuut el Mo Kiei er a Baradis
20 Engdi ngera mo duubech el mo er aike el rokui el klekedall er a mekemad el mo medechel? Sel domes er a okesiu el mesaod er a klemengetel a taem el bo dousbech er ngii el melemall aika el klekedall, e ngochotii er kid el kmo aika kmal mo betok. (Esekiel 39:8-10) Tirke el mo suobel er a uriul er a Armakedon a locha mo sebechir el mo remuul aika el klekedall er a mekemad el mo ngodech el klekedall el sebeched el lousbech.—Isaia 2:2-4.