Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
September 7-13
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 23-24
“Lak Moltirakl er a Rechad”
Kau, Kungil Medengei a Rokui el Tekoi?
7 Kau, ngsoam loldurokl a e-mail me a text message el mora resechelim? Sel mrenges a chais el okiu a chisel a beluu me a lechub e ke rongesii a meang el chais el dilubech, e ke omelechesiu er kau el ua chad er a chais el soam el mereched louchais er tia el tekoi el mora rebebil? A uchei er a cho moldurokl er a e-mail me a lechub a text, e molatk el kmo: ‘Ngak ak ungil medengei el kmo tia el tekoi a klemerang? Ak medengei a rokui el tekoi el dilubech?’ A lsekum ngdiak, e ke locha mo omerk a blulak el tekoi. Me a lsekum ngdiak modengei el kmo a tekoi el dilubech a klemerang, e lak moldurokl er ngii. Bai moutekangel el delete er ngii!
8 Ngar ngii a lmuut el ta er a uchul me ngkmal kdekudel tekoi a doldurokl a e-mail me a text message el di diak dungil lomdasu er a uchei. Ngar er a bebil beluu e a rechad a diak lekengei er tia el urered me a lechub a kabelment a merrob er ngii. Me tirke el omtok er kid el ngar er aika el beluu a sebechir melekoi a blulak el tekoi el melasem el omekdakt er kid me a lechub e te meruul er kid el mo diak a klaumerang er a delongeled. Ka di molatk a tekoi el dilubech er a taem er a Soviet Union. Tirke el berrotel el bulis el okedongall el KGB, a ulemerk a blulak el tekoi el kirir a rebebil el bekongerachel el rudam er kid el kmo te mla remuul a tekoi el mengeblad er a rechedal a Dios. (Momes er a footnote.) Me ngklengiterreng, e le rebetok el rudam a mlo oumerang aika el blulak el tekoi e dirrek el tilobed er a cheldebechelel a Jehovah. A rebetok er tir a liluut el mei er a uriul, engdi a rebebil a dimlak. Te milechei aika el blulak el tekoi me ngtomellii a klaumerang er tir. (1 Timothy 1:19) Me kede mekerang e oibngid er chouaika el tellemall? Lak mkengei el omerk a mekngit el chais me a lechub a diak lulterekokl el chais. Lak moumerang a bek el tekoi el morrenges. Bai bo mkerekikl el merriter me bo modengei a mera el tekoi.
it-1-E 11 par. 3
Aron
Ngsebeched el mesa el kmo ngar er a chelsel aika el edei el blekeradel e a Aron a dimlak el ngii a mle oked aika el mekngit el omeruul ngbai milekesuseu er a orrimel er a rebebil el mora mekngit. El uai sel kot el tekoi el dilubech, ngmle sebechel el oltirakl er a omellach el kmo: “Kele moltirakl er a re betok el chad el mo meruul a mekngit.” (Exo 23:2) Ngdi nguaisei, a bades a oldanges er a Aron, me a dirrek el Ngelekel a Dios er a lengar tia el chutem e nguleltirakl er a kleprist er a telungalek er a Aron.—Psa 115:10, 12, NW; 118:3, NW; 133:1, 2; 135:19, NW; Mt 5:17-19; 8:4.
it-1-E 343 par. 5
Meiko
A rechad el mengebirukel e diak loltirakl a llach a lulemekesiu er tir el ua rechad el meiko, me a uchul me ngbetok a Llach el oltngakl a tekoi er a omengeluch me a omengetukel, e le aika el tekoi a sebechel rullii a judge el mo meiko er a tekoi er a llemalt el uchul e ngdiak bo lotireklii a llemalt. “Omengeluch a rulleterir a re chad el mo diak lesa llemalt.” (Exo 23:8) “Sengk er omengeluch a odeng a rengrir a re mellomes.” (Dut 16:19) Me a lodengei me a lak, me a sengk a di ngar ngii a lerellii er a melemalt a omerellel el judge. A llechul a Dios a diak di lolekoi el kirel a tekoi er a omengeluch ngdirrek el mesaod el kirel a lak bo demekesuseu er aike el uldasu me a omeruul el ngar ngii el kmo: “Lak molab el mor a re mechebuul, ma lechub e medakt er a re meteet.” (Lev 19:15) Me a judge a diak el kirel mekesuseu er a orrimel me a lechub e nguldasu me a omeruul el ngar ngii e bo loltirakl er a rechad, e lolab el mora chebuul e bo lemekngit er a kuk tang e le ngii el merau.—Exo 23:2, 3.
Morriter er a Tekingel a Dios
‘Lako Mobes Lomtechakl rar Ngar Chomerael’
4 A Jehovah a dimlak di lollach er a rechad er a Israel el mo olecholt a omengull er tir el mo er a rechad er a ngodech el beluu, e ngdirrek el mle soal a lak lobes er a ringelel sel dechad er a ngodech el beluu. (Monguiu er a Exodus 23:9.) A uchei er a bo el sibai a rechad er a Israel er a beluu er a Ekipten, e a rechad er a Ekipten a dimlak el sorir tir e le tir el mle ngodech. (Gen. 43:32; 46:34; Exo. 1:11-14) Me ngkmal mle meringel a klengar er tir er a lengar er a Ekipten. Me a Jehovah a mle soal a lak lobes er sel blekeradel, e bai bo lungil a omerellir el bedul a rechad er a ngodech el beluu.—Lev. 19:33, 34.
it-2-E 393
Mikael
1. Ngdi ta el ngii me a Gabriel a chedaol el anghel el llechukl a ngklir er a Biblia, e di ta el ngii a okedongall el “bderrir ar anghel.” (Jude 9, BT) A kot el taem el debetik er tia el ngakl er a Biblia a ngar er a Daniel er a teruich el bliongel. Ngmesaod er a Mikael el kmo, ng “tar a re ngarbab el anghel” el ngii a mlo olengeseu er a ngariou a deruchellel anghel el chilebangel a ultok er a “klekar el anghel er a renged er a Persia.” A Mikael a okedongall el “mengkerngel a Israel,” el ngike el ‘klou el anghel . . . mengkar er a re chedal [a Daniel].’ (Dan 10:13, 20, 21; 12:1) Tia melutk el kmo a Mikael ngike el anghel el milengkar er a rechad er a Israel er a omerollir el mora ked. (Exo 23:20, 21, 23; 32:34; 33:2) A dirrek el melisiich er tia el uldasu a kmo, a ‘bderrir ar anghel el [Mikael] . . . a mle kaititekangel ngii ma diabelong el kautoketok ra cheklechel a Moses.’—Jude 9, BT.
September 14-20
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 25-26
“Sel Kot el Klou a Ultutelel el Klalo er a Chedaol Tento”
it-1-E 165
Blil a Telbiil
Rolel a Loruul er Ngii. Sel kot el tekoi el ledillii a Jehovah er a Moses er a bo lomekedechor er a chedaol tento a mo meruul er a Blil a Telbiil, el ngii a mle kot el klou a ultutelel el klalo el mlara chedaol tento me a kiamp er a rechad er a Israel. Tia el Blil a Telbiil a mle 45 el ints a klemengetel, 27 el ints a tengel, e 27 el ints a kldidiul. Ngmle rruul er a kerrekar el akasia e blail a chelsel me a ikrel er a kolt. Ngdirrek el mle “outechull er a kolt el meliuekl.” A dengebel el rokir a mle rruul er a kolt, e dirrek el mle 45 el ints a klemengetel e 27 el ints a tengel. A teblo el kerubim el teleot el kolt a uldeod er bebul, el derta er ngii a ngar a bitang me a bitang er a ulebengelel a dangeb el chachuchau e berrokel a osebekir er bab el mengucheb er a dangeb. (Exo 25:10, 11, 17-22; 37:6-9) Tia el dangeb a dirrek el mle okedongall el “blil omelubet el klengit.”—Heb 9:5.
it-1-E 166 par. 2
Blil a Telbiil
A Blil a Telbiil a mle chedaol el blil a meklou a ultutelel el klalo, tokubets aike el Teruich el Llach. (Exo 25:16) “A kolt el bekai el ngar ngii a mana er ngii . . . ma skersel a Aron el mla duubech a tiul” a dirrek el mlara chelsel engdi a kedeb el taem er uriul er a lomekedechor er a Templo er a Salomon e te ultobed. (Heb 9:4; Exo 16:32-34; Ule 17:10; 1Ki 8:9; 2Kr 5:10) Me a Moses er a uchei er a lemad e nglilechesii a “babier er a llechul a Dios” e ngiluu el mesterir a reprist el chad er a kleblillel a Levi e dilu er tir el kmo, ngdiak bo lomelecha er ngii er a chelsel te bai nguu el “loia er bita er a Blil a Telbiil er a RUBAK el Dios er [tir], me bo le medechel er sei el sioning el omtok er a re chedal.”—Dut 31:24-26.
it-1-E 166 par. 3
Blil a Telbiil
Okesiul a Dios el ngar er a delongelir. Chelsel a reksi el lemla er ngii a Blil a Telbiil e tia mle okesiul a Dios el ngar er a delongelir. A Jehovah a tilbir el kmo: “Isei a bo de kebetech er ngii. Ak mor bebul a dengebel a Blil a Telbiil er a delongelel a kerubim e mo meskau a llach el kirir a rokui el chad er a Israel.” “Seikid sel bo kdum er ngii el ngar a chelsel a chimol eabed er bebul a dengebel a blil a telbiil.” (Exo 25:22; Lev 16:2) A Samuel a milluches el kmo a Jehovah a “dengchokl el ngar a kingellel er a delongelel a kerub.” (1Sa 4:4) Me tirka el kerubim a mle okesiul a “kuruma” er a Jehovah. (1Kr 28:18) Me a uchul me sel “bo le siseb er a Tento er ongdibel a Moses el mo mengedecheduch er a RUBAK, e ng rirengesii a ngor el mlar bebul a dengebel a Blil a Telbiil, er a delongelir a re terul kerubim, e milengedecheduch er ngii.” (Ule 7:89) A uriul el taem e a Josua me a Ngarbab el Prist el Finehas a dirrek el mlo er sel ngar ngii a Blil a Telbiil el mo mengedecheduch er a Jehovah. (Jos 7:6-10; Men 20:27, 28) Me nguaisei, ngdi ta el ngarbab el prist a sebechel mo soiseb er a Kmal Chedaol Delemerab el di tang er a ta el rak el mo mesa Blil a Telbiil, engdi ngdiak bo el siseb el mo mengedecheduch er a Jehovah e ngbai mo meruul er a Sils er a Tngakireng.—Lev 16:2, 3, 13, 15, 17; Heb 9:7.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 432 par. 1
Kerubim
A sisiu el teletelel a kerubim me a teleot el kerubim a mle uldimukl er aike el klekedall er a chedaol tento el lulekedecherur er a ked. A teblo el kerubim el teleot el kolt a mle uldeod er aike el ulebengelel a dengebel a Blil a Telbiil. Tirka mle chachuchau e terrob el ngar er a teletelel omengull. Ngteblo osebekir el berrokel el bedul bab el mengucheb er a dangeb el blekerdelel a omekerreu er tia el Blil a Telbiil. (Exo 25:10-21; 37:7-9) Ngdirrek aike el dekedek er a chelsel a tento me sel kateng el omii er a Chedaol Delemerab me a Kmal Chedaol Delemerab a mle belsiochel er a sisiu el teletelel a kerubim.—Exo 26:1, 31; 36:8, 35.
it-2-E 936
Uldars el Blauang
A uldars el blauang aike el tacher me a teblo el blauang el mla er bebul a tebel er a chelsel a Chedaol Delemerab er a tento me a Templo el mle bek el Ulengull el Sils el lomelecha beches el blauang. (Exo 35:13; 39:36; 1Ki 7:48; 2Kr 13:11; Neh 10:32, 33) A tekoi er a Hebru el moiuid el uldars el blauang a “blauang er a mad.” Me a tekoi er a Hebru el moiuid el “mad” a lebebil e ngmelutk el kirel a chad el ngar “bitar” er kid, (2Ki 13:23) me a uldars el blauang a mlara medal a Jehovah er a bek el taem el tenget el blechoel el uldars el mo er ngii. (Exo 25:30) A uldars el blauang a dirrek el okedongall el “chedaol blauang” (2Kr 2:4).
September 21-27
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 27-28
“Ngera Sebeched el Suub er a Bilel a Prist?”
it-2-E 1143
Urim me a Tumim
A rebetok el mesuub a tekoi er a Biblia a oumerang el kmo a Urim me a Tumim a omelmors. Aika okedongall el “chedaol omelmors” er a Exodus 28:30 el ngar oidel a James Moffatt. A rebebil a melekoi el kmo aika mle edei el tekoi, el ta llechukl er ngii a “chochoi” me a tang a kmo “diak” me a kuk a tang a diak a llechukl er ngii. Aika lolemors e ngonger er a ker el mildung engdi a lsekum te ngimersii sel diak a llechukl er ngii e ngbelkul a kmo, ngdiak a nger. A rekuk bebil omdasu el kmo aika mle teblo el chesulech el becheleleu a bitang e a bitang a chedelekelek. Sel le bidokl er iou e a lsekum e ngteblo el becheleleu a bedul bab e a nger a “chochoi,” e a teblo chedelekelek a “diak,” e a becheleleu me a chedelekelek a belkul a kmo, ngdiak a nger. A ta el taem e a Saul a uleker er a Jehovah loeak a prist el kmo, nglmuut el mo oumekemad er a rechad er a Filistia me a lechub e ngdiak engdi a Jehovah a dimlak longer. Me a Saul a mlo omdasu el kmo a ta er a rechedal a rirellii a klengit el bedul a Jehovah me ngmiluluuch el kmo: “Dios er a Israel, Beskak a Tumim!” Me a Saul me a Jonathan a mlengai er a delongelir tirka el chad e a uriul e te mlo kengmors. Me ngngar tia el cheldecheduch e a tekingel el kmo “Beskak a Tumim,” a dimlak luldimukl er a tekoi er a omelmors me nguaisei engdi ngochotii el kmo aika el tekoi a ulekuak.—1Sa 14:36-42, NW.
it-1-E 849 par. 3
Medal a Bedul
Ngarbab el Prist er a Israel. A besichel a medal a dekedekel a bdelul a ngarbab el prist er a Israel a mle tubereberk el kolt el lluches er ngii a “blotk el olangch el tekoi er ngii a kmo, ‘Chedaol el mor a RUBAK.’” (Exo 28:36-38; 39:30) Me a prist a ulemtechei er a Jehovah er mederir a rechad er a Israel me ngkirel melemolem el klikiid, me tia el besiich er a medal a bdelul a mle blechoel el lomeklatk er a rechad el kmo a omesiou el mora Jehovah a kirel klikiid. Tia dirrek el mle olechotel ngike el kot el Ngarbab el Prist el Jesus Kristus el lengileltii a Jehovah el mo nguu a kleprist el mengeluolu er a cheledolel a Dios.—Heb 7:26.
Mongebkall er a Jehovah el Okiu a Blekeradel el Rredemelel a Omengull
17 A Biblia a dirrek el olecholt el kmo ngkmal ileakl el kired el mo kerekikl a blekerdeled sel debo er a medal a Jehovah el kirel a omengull. A Olisechakl 5:1 a melekoi el kmo: “Bo mkerekikl sel cho bor a Templo.” A Moses me a Josua a dirrek el mluklatk el mo melubet a oecherir sel lengar er a chedaol el chutem. (Exodus 3:5; Josua 5:15) Tia el tekoi a lurruul er ngii el lolecholt a omengull me a omeluu. A reprist er a Israel a mle kirir el loumatang el melekedek a bedengir. (Exodus 28:42, 43) Tia el tekoi a ulemekerreu er tir me lak bo lecholt a tedebechir er sel losiou er a medal a olengetongel. Me a rokui el chedal a telungalek er a reprist a mle kirir el mengeluolu aika el tekoi el melisiich er a klebkellel me a klengarbab er a Dios.
Morriter er a Tekingel a Dios
w12-E 8/1 26 par. 1-3
Ke Medengei el Kmo Ngerang?
Te locha ngilai er ker aike el meringelchad el bad el mle blechobech er sel bail er omerriter el mlo klebikl er a ulul a ngarbab el prist er a Israel?
A rechad er a Israel er a letobed er a Ekipten el mora ked, e a Dios a dilu er tir el mo meruul er a bail er omerriter. (Exodus 28:15-21) Tia el bail a mle blechobech er ngii a meringelchad el bad el ruby, topaz, emerald, turquoise, sapphire, jasper, leshem, agate, amethyst, chrysolite, onyx, me a jade. A rechad er a Israel ngmle sebechir el metik aika el meringelchad el bad?
Ngar er a taem er a Biblia e a rechad a kmal milengreos aika el meringelchad el bad e dirrek el luluusbech el omechar a klalo. El uai tiang, a rechad er a Ekipten er a irechar a ngilai a meringelchad el bad er aike el beluu el chelecha el taem e ngokedongall el Iran, Afghanistan, me a locha dirrek el beluu er a India. Ngdirrek el mla er ngii a meringelchad el bad er aike el basio er omengiis er a beluu er a Ekipten. E tirke el milengedereder er a Ekipten a mla er ngii a klisichir er aike el basio er omengiis el ngar aike el beluu el mlara cheungir. A Job a milsaod el kirir a rechad er a taem er ngii el milengiis a kliokl me a dirrek el delongelel a bad el osiik a meringelchad el bad. Me a bebil er a meringelchad el bad el lebiltik el lulemasech a Job a sapphire me a topaz.—Job 28:1-11, 19.
A babier er a Exodus a melekoi el kmo a rechad er a Israel er a letobed er a beluu e te “ririimeterir a re chad er a Ekipten.” (Exodus 12:35, 36) Me aike el meringelchad el bad el luluusbech el kirel a bilel a prist a locha ike el leririim er a rechad er a Ekipten.
w01-E 9/1 27 par. 5
Rolel e Ngsebechem el Mo Ungil Melilt a Tekoi
Ngar ngii a di Chimo el sebeched el ultuil er ngii el mla ngosuterir a rechad er a irechar el mei er chelechang el mo ungil melilt a tekoi. Ngikang a Jehovah el Dios. El uai tiang, a irechar e a Dios a milsa rengedel er a Israel a Urim me a Tumim, el aika locha mle omelmors, el luluusbech a rechad er a Israel sel bo lolilt a meklou a ultutelel tekoi. A Jehovah a uluusbech aika el Urim me a Tumim el louchais er tir a nger er a kerrir ngdirrek el luluusbech lolterekokl a rengrir a remengeteklel Israel el kmo a omelilt er tir ngoltirakl er a moktek er ngii me a lechub e ngdiak.—Exodus 28:30; Levitikus 8:8; Ulecherangel 27:21.
September 28–October 4
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | EXODUS 29-30
“Tenget el Mora Jehovah”
it-2-E 764-765
Melai a Ulecherengelir a Rechad
Ngar er a Sinai. Me ngoltirakl er a tekingel a Jehovah, e a kot el omelai el ulecherengelir a rechad a mlo er ngii er a Sinai er a chelsel ongeru el buil er a ongeru el rak er a letobed er a Ekipten. Me a Moses a millilt er tirke el mlo bdelul a kebliil el mo olengeseu er ngii el omechur er a resechal er a kleblillir. Me ngmle kirir el lemuches a ildisir a resechal el 20 a rekrir el mo er bab el tir a mle sebechir el mo soldau, me nguaisei engdi a Llach a dirrek el milengerechir tirka el ulechur el chad el mo harau a tax, el tedobech el shekel ($1.10) el kirel a siungel a tento. (Exo 30:11-16; Ule 1:1-16, 18, 19) Me a ildisir el rokui a mle 603,550, e tia diak luldimukl er a kebliil er a Levi el tir a dimlak a dikesir er a chutem er a Israel. A rechad er a Levi a dimlak leharau a tax e dimlak le bo le soldau.—Ule 1:44-47; 2:32, 33; 18:20, 24.
it-1-E 502
Tenget
A Llach a milengerechir er a rechad el mo meruul a bebil er a tenget. A Moses er a lolai er a ulecherengelir a rechad er a Israel, e a rederta el sechal el 20 a rekrir el mo er bab a mle kirir el melenget el kirel a klengar er tir a “tedobech el shekel” [el locha mle $1.10] el udoud. Tia mle ‘tenget el mor a RUBAK el cheral a klengar er tir’ me a dirrek el “kirel a siungel a Tento.” (Exo 30:11-16) A mesuub a reksi er a Rechijudea el Josephus (The Jewish War, VII, 218 [vi, 6]), a melekoi el kmo tia el “tax” a mle kirir el harau er ngii er a bek el rak.—2Kr 24:6-10; Mt 17:24.
w11-E 11/1 12 par. 1-2
Ke Medengei el Kmo Ngerang?
Te milekera e mesiou a ureor er a templo er a Jerusalem?
Aike el betok el ureor el mileketmokl er a templo a mleketmokl loeak a omelai el tax, el ngii a ongeltacher. Engdi dirrek el mla er ngii a lmuut el bebil tax. El uai tiang, sel taem er a loruul er a chedaol tento e a Jehovah a dilu er a Moses el mo melai a tedobech el silber el udoud el shekel er a rederta el chad er a Israel el ulechur el mo “tenget el mor a RUBAK.”—Exodus 30:12-16.
Tia mlo siukang er a rederta el Chijudea el mo harau er tia el tax er a templo er a bek el rak. Ngtiaikid sel tax el Jesus a dilu er a Petrus el mo nguu a udoud er a ngerel a ngikel e mo harau er ngii.—Mateus 17:24-27.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 1029 par. 4
Chim
Omor a Chim. A chim a diak di dousbech el meruul a betok el ureor ngdirrek el mla er ngii a ileakl el belkul a chad a lomor a chimal er a chad me a lechub e ngklalo. A belkul a omor a chim er a chad me a lechub e ngklalo a kmo, ngmla meakl el kirel a ileakl el tekoi. Sel taem er a longedaol er a Aron me a rengelekel el mo prist, e ngii me a rengelekel a ngilai chimorir el locha er a bebul a bdelul a sechal kerbou me aike el teblo el sechal ngelekel a sib el bo lolenget, el olecholt el kmo aika el charm a mo metenget el kirir e le tir el mo prist er a Jehovah el Dios. (Exo 29:10, 15, 19; Lev 8:14, 18, 22) A Moses er a letetkii a Josua el mo omtechei er ngii el oltirakl er a tekingel a Jehovah, e ngiluu chimal loia er a bdelul a Josua me ng “mlukeek er a llomeserreng” e mlo sebechel lungil omekrael er a rechad er a Israel. (Dut 34:9, NW) Te dirrek el ulemor a chim el olechotel a omekngeltengat er a chad. (Gen 48:14; Mk 10:16) A Jesus a rirtecheterir me a lechub e ngulemor chimal er tirke el chad el lulemekungil er tir. (Mt 8:3; Mk 6:5; Lk 13:13) A rechapostol a ulemor a chimorir er a rebebil me lenguu a sengk er a chedaol reng.—Rel 8:14-20; 19:6.
(Exodus 30:33, NW) “A ngii di le chad el rullii a uai ngii me a lechub e ngnguu el chiltii a di chad el diak le chedal a telungalek er a Aron a mo okodall.”
it-1-E 114 par. 1
Ngellitel, Mucheluch
Ngar er aike el Llach el Jehovah a milsa Moses, e ngulechotii a rolel a bo loruul er a chedaol el chilt. Tia el chilt a mle rruul er a kot el ungil spice el myrrh, ungil a bul el sinamon, ungil a bul el lild, kasia, me a cheluchul olib. (Exo 30:22-25) A lsekum a chad a rullii a uai tia el chilt e ousbech er ngii me a lechub e ngnguu el chiltii a chad el diak le chedal a telungalek er a Aron e ngmo okodall. (Exo 30:31-33) Tia el tekoi a ulecholt er a klungel a ultutelel me a dirrek el cheledolel a lemengilt a chad el mo prist e lemechilt er a chedaol el chilt.