Mongreos er Tia el Ilmeklem el Melilt a Tekoi
“Ele Rubak a Reng, me sel le ngarngii a Reng ra Rubak a ngarngii a ilmokl.”—2 KORINTH 3:17.
1, 2. (a) Ngera kakerous el uldesuir a rechad el kirel a ilmekled el melilt a tekoi? (b) A Biblia, ngolisechakl a ngerang el kirel a ilmekled el melilt a tekoi, e ngera el ker a bo dosaod?
A TEKINGEL a ta el redil el mo er a sechelil a kmo: “Ngdiak el soak el omdasu, di mouchais er ngak er aike el bo kuruul. Ngbai beot er ngak el meruul uaisei.” Ngika el redil a mle soal a ta er a chad a lolilt el kirel e bai dimlak el soal el ousbech er tia mekreos el sengk el ilmeklel el meruul a tekoi el bla lebsang a Ulemeob. E kau a kuk uangera uldesuem? Ngsoam el di kau el melilt a tekoi el moruul, me a lechub e ngsoam a rechad a lolilt el kirem? Ngua ngera uldesuem el kirel tia el ilmekled el melilt a tekoi el doruul?
2 Ngkakerous a uldesuir a rechad el kirel a ilmeklir el melilt a tekoi. A rebebil a kmo a ilmekled el melilt a tekoi a diak lemera el tekoi, e le Dios a mla tuib a tekoi el bo loruul el kirel a rokui el omerelled. E a rebebil a kmo a ilmekled el melilt a tekoi a sebechel el mo tekoi a lsekum kede mo cherrungel el mimokl. Engdi a Biblia a olisechakl el kmo kede ulebeob el ngar ngii a duch me a ilmekled el melilt a tekoi el soad el meruul. (Monguiu er a Josua 24:15.) Ngar er a Biblia e kede dirrek el metik a nger er aika el ker el kmo: Ngar ngii a telkelel a ilmekled el melilt a tekoi? Ngmekera dousbech er a ilmekled el meruul a omelilt er kid? Ngmekera omelilt el doruul e ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jehovah? Ngmekera dochotii el kmo kede mengull a uldesuir a rechad el kirel a omelilt el loruul?
NGERA SEBECHED EL SUUBII ER A JEHOVAH ME A JESUS?
3. Ngmekera Jehovah a lousbech er a cherrungel el ilmeklel?
3 A Jehovah a cherrungel a ilmeklel, e sebeched el suub a betok el rolel a lousbech er tia el ilmeklel. El ua tiang, ngileltii a renged er a Israel “el mo tokubets el chedal.” (Duteronomi 7:6-8) Ngmla er ngii a ungil luchul e ngmillilt er tir. Ngmle soal el lomelemii sel telbilel el mo er a sechelil er a Abraham. (Genesis 22:15-18) Me a lmuut el tang, a Jehovah a di blechoel el oubltikerreng e tabesul a omerellel sel lousbech er a ilmeklel el meruul a tekoi. E tiang a sebeched el mesang er sel rolel er a lollach er a rechad er a Israel er sel taem el bo lak lolengesenges er ngii. Engdi sel louuchel a rengrir er a mekngit el omerellir, e ngochotii a bltkil a rengul me a klechubechub er ngii el mo er tir. Ngdmu el kmo: “Ak mo oluuteterir a re chedak el mer ngak. Ng mo betik a renguk er tir el oba renguk el rokir.” (Hosea 14:4) Me a Jehovah a mla ochotii a kerebai el kired sel lousbech er a ilmeklel el olengeseu er a rechad!
A uchei er a lemei er a chutem a Jesus, e ngmillilt el mo melemolem er a blakerreng er ngii el mo er a Dios, er a bai bo lobengkel a Satan el omtok
4, 5. (a) Ngtecha ngike el mle kot el nguu a sengk er a Dios el ngii a ilmeklel el meruul a tekoi, e milekera er a lousbech er ngii? (b) Ngera el ker a kirel a derta er kid el melatk er ngii?
4 A Jehovah a tilbir el mo omeob er a rechanghel me a rechad el ngar ngii a ilmeklir. Me ngike el kot el blebelel a Jesus. Ngmilebii el okesiul ngii el Dios e milsang a ilmeklel el melilt a tekoi el bo loruul. (Kolose 1:15) Me ngmilekera Jesus er a lousbech er tia el ilmeklel? A uchei er a lemei er a chutem a Jesus, e ngmillilt el mo melemolem el blak a rengul el mo er a Dios, e dimlak lekengei el mo obengkel a Satan el omtok. Me a uchei er a lemei er a chutem e ngtilbir el mo oltngakl a omengesuseu er a Satan. (Mateus 4:10) E sel kesus er a uchei er a kodellel, e ngulechotii er a Demal el kmo ngkltmokl el mo meruul a soal ngii el Demal, me ngdilu el kmo: “Chedam, a lungil er a rengum, e mnguu tial kob er a ringel el choridii er ngak. Ngdi motireklii sel soam, e lak el sel soak.” (Lukas 22:42) Me kid, ngmera el sebeched el mo oukerebai er a Jesus e mo ousbech er a ilmekled el mengebkall er a Jehovah e meruul a soal?
5 Ngkmal sebeched el oukerebai er a Jesus e le kid a dirrek el ulebeob el okesiul a Dios. (Genesis 1:26) Me nguaisei, engdi a ilmekled a diak lecherrungel el ua ilmeklel a Jehovah. A Tekingel a Jehovah a smodii el kmo ngar ngii a telkelel a ilmekled e Ngii a mengerechir er kid el mo kongei aika el telkael el bla loterekokl. El ua tiang, ngar er a chelsel a telungalek e a bechiil redil a kirel el mo chederedall er a bechil, e a rengalek a kirir el mo olengesenges er a redemerir me a rederrir. (Efesus 5:22; 6:1) Me ngmekera e aika el telkelel a ilmekled a ngar ngii a lerellii er a ilmekled el melilt a tekoi? A nger er tia el ker a sebechel el mo uchul a diak a ulebengelel klengar er kid.
A UNGIL ME A MEKNGIT EL USBECHEL A ILMEKLED
6. Ka msodii a uchul me ngklou a ultutelel el lengar er ngii a telkelel a ilmokl?
6 Ngsebechel a telkael el ilmokl el mo mera el ilmokl? Ngkmal sebechel! E ngera uchul? El ua tiang. Ke locha melatk el mo omekall el mo er a kmal cheroid el beluu. E ngmo uangera uldesuem oleko ngdiak a llechul a traffic er a rael, me a rechad a di tir el melilt er a rretel a mlai el sorir el remurt er ngii, e di tir el melilt er a rael el lokiu ngii. Omomdasu, e ngklou a rengum el kongei el mo merael er sel rael? Ngkmal bleketakl el kmo ngdiak. Me a telkelel a tekoi a usbechall me bo el sebechir a rokui el chad el mesa klungiolel a mera el ilmokl. Me bo dosaod a bebil tekoi el ngar er a Biblia el ochotii a rolel e a telkelel a tekoi el bla loterekokl a Jehovah a sebechel el mo uchul a klungioled.
7. (a) Ngera chimo el tekoi el ble lekakerous er ngii a Adam me a charm? (b) Msodii a ta el rolel e a Adam a uluusbech er a ilmeklel el meruul a tekoi.
7 A Jehovah er sera lebebii a Adam e ngmilsang a osisiu el sengk el lebilsterir a rechanghel, el ngii a ilmeklel el melilt a tekoi. Engdi Dios a dimlak lebsa ilmeklel a charm el melilt a tekoi el bo loruul. Me ngmilekera Adam e mo ungil lousbech er tia el ilmeklel? Ngmle dmeu a rengul el lousbech er ngii el melibech a ngklel a charm. A Dios a “ngilai el mor a chad el bo lolibech a ngklel.” E a Dios a dimlak bo lolodech aike el ngakl el lullilt a Adam el mo ngklel ngii el charm. Ngbai milechei a “ikel ngakl el bo lomngakl a chad [me ngmlo] ngklel.”—Genesis 2:19.
8. Ngmilekera Adam e mo mekngit lousbech er a ilmeklel, me ngera mlo rsel?
8 A Jehovah a milsang a Adam a ngerechelel el mo meruul er tia el chutem el mo baradis er a ledu er ngii el kmo: “Bo le betok a re ngelekiu, ma ruldidellel a rsechiu bo le kiei er ker me ker er a beluulchad e bo lorreder er ngii. Ak meskemiu a klisiich er omerreder er a ngikel, ma suebek el charm, ma rokui el meklou ma mekekerel tebelik el charm.” (Genesis 1:28) Engdi Adam a millilt el mo kolii sel blul el rodech, me a omerellel a ulechotii el kmo ngmilengemikr er a telkelel a ilmokl el bla loterekeklii a Jehovah. Me ngii el mlo mekngit lousbech er a ilmeklel a uchul me a klechad a kmal chuarm el mla mo betok el telael rak. (Rom 5:12) Mada lak dobes er a telemellel a omelilt el lerirellii a Adam, e le tiang a ngosukid el mo ungil lousbech er a ilmekled el melilt a tekoi, e kongei er sel telkelel tia el ilmekled el bla lebeskid a Jehovah.
A rechad er a Israel a millilt el mo chedal a Dios e kongei er a telkael el bla leketmeklii
9. A Jehovah, ngmilsterir a rechedal a ngera el ilmokl? E ngera el telbiil a lerirellii tirka el chedal?
9 Me kede rokui el diak demecherrungel e le kede uldiukes er a klengit me a kodall el mla er a Adam me a Eva. Me nguaisei, engdi ngdirk ngar er ngii a llemelted el ousbech er a ilmekled el melilt a tekoi. E tiang a sebeched el mtebengii er a omerellel a Dios el bedul a rechad er a Israel. A Jehovah a milsterir a ilmeklir el sebechir el melilt el mo ileakl el chedal me a lechub e ngdiak. (Exodus 19:3-6) Me tia el renged a ngileltii el mo chedal a Dios e kilengei aike el telkael el bla loterekokl a Dios. Me te dilu el kmo: “Aki mor a ikel rokui el bla ledu RUBAK.” (Exodus 19:8) Engdi ngklengiterreng e le uriul e te millilt el mo tomellii a rengul a Jehovah. Me ngsebeched el nguu a klubeled er a blekerdelir tirka el chad. Mada bo leblak a rengud el mengreos er tia el ilmekled el melilt a tekoi, e dolemolem el olekeed er kid er a Jehovah, e dolengesenges a llechul.—1 Korinth 10:11.
10. Ngera el kerebai a medung er a 11 el bliongel er a Hebru el ochotii el kmo a rediak lemecherrungel el chad a sebechir el ousbech er a ilmeklir el mengebkall er a Dios? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)
10 Ngar er a 11 el bliongel er a Hebru, e kede metik a ngklir a re 16 el sechal me a redil el millilt el mo kongei aike el telkelel a ilmokl el bla loterekokl a Jehovah. E tiang a mlo uchul me te ngilai a betok el klengeltengat me a dirrek el mengasireng el omelatk el kirel a ngar mederir el klebesei. El ua tiang, a Noah a kmal mle klou a klaumerang er ngii, e millilt el mo olengesenges a ulekrael er a Dios er a loleketek er a arhe el mo olsobel er a telungalek er ngii me a dirk merael mei el telecheroll. (Hebru 11:7) A Abraham me a Sara a kilengei el olengesenges er a Dios e millukl el mo er a beluu el bla letibir el mo mesterir. Me alta e ngmlo er ngii a techellir el lmuut el mo “er sel beluu el le tilobed er ngii” el Ur, engdi tir a di mle ultaut a osengir er a telbilel a Dios el kirel a ngar mederir el klebesei. Me a Biblia a mesaod el kmo, te uluureng er a “lmuut lungil beluu.” (Hebru 11:8, 13, 15, 16) A Moses a ultngakl a kerruul er a Ekipten e ngileltii el mo “chuarm el obengterir a re chedal a Dios, e dimlak el soal el ngar a tedeb el deurreng er a klengit.” (Hebru 11:24-26) Mada bo doukerebai er a klaumerang er tirka el chad, e dongreos er tia el sengk el ilmekled el melilt a tekoi, e dousbech er ngii el meruul a soal a Dios.
11. (a) Ngera ta er a kot el klou el klengeltengat el mo er ngii el ilmekled el melilt a tekoi a uchul? (b) Ngera rullau me ngsoam el mo ungil lousbech er tia el ilmeklem?
11 A omeruul el mecherei a chad me ngmelilt a tekoi el kired a kora ua lebeot el tekoi, engdi tiang a mo uchul e ngdiak a techelled el mo chormii a ta er a kot el ungil el sengk el ilmekled el melilt a tekoi. E tiang ngerang? A Biblia a mesaod er ngii el ngar er a Duteronomi 30:19, 20. (Monguiu.) Ngar er a 19 el kekerei el bades, e kede menguiu el kmo a Dios a milsterir a techellir a rechad er a Israel el melilt. E ngar er a 20 el kekerei, e kede suubii el kmo a Jehovah a milsterir a techellir el mo ochotii a dmolech el bltkil a rengrir el mo er a Ngii. Me kid a dirrek el sebeched el ngiltii el mo mengull er a Jehovah. Kede dirrek el oba ileakl el techall el mo ousbech er a ilmekled el melilt a tekoi el mo oldanges er a Jehovah, e ochotii el kmo ngkmal betik a rengud er ngii!
LAK BO METEREKAKL ER A ILMEKLEM
12. Ngera el tekoi a kmal diak el kired el ousbech er tia el ilmekled el meruul er ngii?
12 Ka molatk, oleko ke msa sechelim a kmal mekreos el sengk. Ngmo uangera uldesuem a lsekum ngdi nguu el choitii er a blil a komi me a lechub e ngousbech er ngii el mo melemall er a ta er a chad? Ngulterekokl el kmal mo mekngit a rengum. Me a Jehovah a mla meskid a kmal ileakl el sengk el ilmekled el melilt a tekoi. Me ngulterekokl el kmal mo mekngit a rengul sel lomes er a rechad el mekngit el ousbech er ngii me a lechub e te ousbech er ngii el melemall er a rebebil. A Biblia a mesaod el kmo, “sel bo lekeed a ulebongel er a beluulchad,” e a rechad a mo “diak loreng a saul.” (2 Timothy 3:1, 2) Me kede mekerang e ochotii a omereng el saul er kid el kirel tia el mekreos el sengk er a Jehovah? E mekerang e mo ungil lousbech er ngii?
13. Ngera el tekoi a kmal diak el kired el ousbech er tia el ilmekled el Kristiano el meruul er ngii?
13 Kede rokui el ngar er ngii a ilmekled el melilt er a remo sechelid me a biled me a rolel a dongetmokl er kid me a dirrek el rolel a ongelaod el soad. Me nguaisei, engdi ngsebeched el mo ousbech er tia el ilmekled el mo ua luchul e kede mo meruul a tekoi el chetil a Dios me a lechub e kede ousbech er ngii el oltirakl a tekoi me a uldasu er tia el beluulechad. (Monguiu er a 1 Petrus 2:16.) Me ngbai ungil a lak dousbech er tia el ilmekled el meruul a mekngit el tekoi, e bai dousbech er ngii er a bek el techall “el mo kirel odengesel a Dios.”—1 Korinth 10:31; Galatia 5:13.
14. Ngera me ngkmal kired el mo oumerang er a Jehovah er sel taem el dousbech er a ilmekled el melilt a tekoi?
14 A Jehovah a kmo: “Ngak a RUBAK el Dios el olsisechakl er kemiu el mo ungilbesmiu, ak ngikel omekrael er kemiu er sel rael el kiriu el okiu ngii.” (Isaia 48:17) Me ngkmal kired el mo oumerang er a Jehovah e kongei aike el telkael el bla loterekokl me bo el sebeched el ungil melilt a tekoi el doruul. Ngkired el kongei el kmo ng “diak a chad el sebechel el chodereder a blekeklel.” (Jeremia 10:23) A Adam me tirke el dimlak lolengesenges el chad er a Israel a millilt el mo oltngakl aike el bla loterekokl a Jehovah el telkael, e bai di mlo ultuil er a di uldesuir. Mada denguu a klubeled er aike el mekngit el omerellir me lak dolasem el di mo ultuil er a uldesued e bai bo ‘doumeral ulsirs er a RUBAK el [oba] rengud el rokir.’—Osisechakl 3:5.
MKELLII A ULDESUEL A CHAD SEL LOLILT A TEKOI
15. Ngera kede suubii er a omellach el medung er a Galatia 6:5?
15 Ngdirrek el kmal kired el mengull a uldesuir a rechad sel lolilt a tekoi el loruul. E ngerang? E le kede rokui el ngar er ngii tia el sengk el ilmekled el melilt a tekoi a uchul me ngdiak el sebechir a reteru el Kristiano el di blechoel el osisiu a omelilt el loruul. E tiang a uldimukl er a rolel a doruul a tekoi me a dirrek el omengull er kid. Lak dobes er a omellach el medung er a Galatia 6:5. (Monguiu.) Me sel dodengei el kmo a derta el Kristiano a ngar er ngii a llemeltir el di tir el melilt a tekoi el loruul, e kede mo mengull a uldesuir a rebebil sel loruul a omelilt er tir.
Ngsebeched el meruul a omelilt er kid e diak dorrimel er a rebebil el mo oltirakl a uldesued (Momes er a parakurab 15)
16, 17. (a) Ngmilekera ilmeklel a chad el meruul a tekoi e mlo uchul a klaititekangel er a ongdibel er a Korinth? (b) Ngmilekera Paulus e ngosuterir tirka el Kristiano? E ngera klubeled el denguu er tiang?
16 Me bo dosaod er a ulekrael el ngar er a Biblia el ochotii a uchul me ngkired el mengull a uldesuir a rechad sel loruul a omelilt er tir. A Rekristiano er a ongdibel er a Korinth a mle kaititekangel el kirel aike el tech el bo lolterau er a makit er a uriul er a lemetenget el mo er a bleob el chelid. E le ukltkir a rebebil a rirelleterir me ngmle sebechir el mengang e le te medengei el kmo aika el bleob el chelid a diak a ultutelel. Engdi tirke el milengull aika el bleob er a uchei, a omes el kmo a longang aika el tech e ngua lerolel a omengull el mo er aika el chelid. (1 Korinth 8:4, 7) Me tiang a kmal mle oberaod el tekoi el mle sebechel el mo uchul a klekakeakl er a chelsel a ongdibel. Me ngmilekera Paulus e ngosuterir tirka el Kristiano el mo sumecheklii tia el klou a ultutelel el tekoi?
17 A kot, e a Paulus a ulemeklatk er tir el rokui el kmo a kall a diak bo lolisiich er a deleuill er tir me a Dios. (1 Korinth 8:8) E a ongerung, e ngmilengelechel er tir me lak lerellii tia el ‘ilmeklir’ me bo lolibas er tirke el dirk mechitechut. (1 Korinth 8:9) E a uriul, e ngdilu er tirke el mle mekngit a ukltkir me lak loukerrekeriil er tirke el kongei el menga ika el tech. (1 Korinth 10:25, 29, 30) Me a derta el Kristiano a ngerechelel el di ngii el melilt a tekoi el loruul er a chelsel a chouaika el oberaod el tekoi el kirel a omengull. Me lak dobes el kmo ngungil a dekellii a omelilt er a odam er kid el kirel a tekoi el loruul el mo lmuut er a mekekerei el tekoi.—1 Korinth 10:32, 33.
18. Ke mekera e ochotii el kmo ke mekreos er tia el ilmeklem el melilt a tekoi?
18 A Jehovah a mla meskid tia el ilmekled el melilt a tekoi el mo uchul a mera el ilmokl. (2 Korinth 3:17) Me ngkmal soad el mengreos er ngii el sengk e le nguchul e ngar er ngii a techelled el melilt a tekoi el ochotii a dmolech el bltkil a rengud el mo er Ngii. Mada dolemolem el meruul a omelilt er kid el mo uchul a odanges el mo er ngii, e dongull a uldesuir a rebebil me sel llemeltir el melilt a tekoi el loruul el ousbech er tia el mekreos el sengk.