Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 11 el bliongel 96-104 el llel
  • “Mui ra Deourreng ma Chedaol Reng”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • “Mui ra Deourreng ma Chedaol Reng”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • “Meklii el [Kirel] a . . . Ureor” (Rellir 13:1-12)
  • “Osisechakl el Mo Remuul a Rengrir el Mo Ungil” (Rellir 13:13-43)
  • “A Ki Mengedecha el Morar Chisentail” (Rellir 13:44-52)
  • “Bekeu el Ouchais a Chisel a Rubak, ele Rubak a Milsterir a Klisiich”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • A Barnabas me a Paulus a Mlo Meruul er a Remo Disaiplo er a Cheroid el Beluu
    A Klengar er Kid a Rekristiano me a Omesiunged—Subeled er a Miting—2018
  • “Melisiich Aike el Ongdibel”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 11 el bliongel 96-104 el llel

11 EL BLIONGEL

“Mui ra Deourreng ma Chedaol Reng”

Kerebil a Paulus er a lomtok er a ungil chais a rechad

Mengai er a Rellir 13:1-52

1, 2. Ngera uchul me a omerollel a Barnabas me a Saulus a kmal ileakl, e mekera urerir e olengeseu el loltaut er a Rellir 1:8?

NGKMAL ileakl el sils el kirel a ongdibel er a Antiok. Delongelir a reprofet me a resensei e ng Barnabas me a Saulus a mlengilt er a chedaol reng el mo oba ungil chais el mora ike el cheroid el beluu.a (Rel. 13:1, 2) Nguaisei el mla er ngii a rechad er uchei el mlodurech el mo omerk er a ungil chais engdi tirka mlora ike el beluu el mla mo er ngii a Rekristiano er ngii. (Rel. 8:14; 11:22) Engdi Barnabas me a Saulus me a dirrek el Johanes Markus el lolengeseu er tir, a mo omerk er aike el beluu el rechad er ngii a dirkak el lenguu a ungil chais.

2 Bekord el 14 el rak er uchei e a Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo: “Kom mo ochotek er a Jerusalem, ma Judea el rokir, ma Samaria, el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.” (Rel. 1:8) A Barnabas me a Paulus el mla metutk el mo missionari a olengeseu loltaut er a ulochel a Jesus!b

“Meklii el [Kirel] a . . . Ureor” (Rellir 13:1-12)

3. Ngera uchul me a omerael el mo er cheroid er a taem er a rekot el Kristiano a dimlak el beot?

3 Mlai me a skoki a uchul me chelecha el taem e ngsebeched el mora cheroid el beluu er a chelsel a di tang me a lechub e ngeru el sikang. Engdi ngdimlak el uaisei er a taem er a rekot el Kristiano. Seikid el taem e te di mirrael me a rael a dimlak lungil. A ta el sils el di merael a nguu a di 20 el mael, e rullid el kmal mo skareter!c Me alta Barnabas me a Saulus a locha kmal mle semeriar er a beches el ngerechelir, engdi te dirrek el miltebengii el kmo ngdimlak el beot, e mo ousbech er a meringel el ureor.​—Mt. 16:24.

NGAR OMERAEL

A irechar e a omerael loeak a beluu a lmuut el soro, e omeksaul, e locha lmuut el meringel a cheral er a dengar er a diall. Me nguaisei engdi a betok el basio a di sebeched el mo er ngii loeak a uach.

A chad el merael a sebechel el rolii a bekord el 20 el mael er a ta el sils. Ngika mo chobangel a ringelel a sils, chull, kleald, me a kelekolt me a dirrek el remerechorech. A apostol Paulus a dilu el kmo ngar omerolel e ng “mlo ocherur a ringel er a imui, ma ringel er a re merechorech.”​—2 Ko. 11:26.

Ngmla er ngii a ungil chellades el rael er a Renged er a Rom. Ngar er aike el meklou el rael e ngmle sebeched el metik a lengiil el blai el ta el sils el lomerael a cherridel er a tang me a tang. E a delongelel aikang e ngngar ngii a stoang el sebeched lomechar aike el dousbech er ngii. A rechad er omeluches er tiakid el taem a mesaod aika el lengiil el blai me a stoang el kmo ngmekikiongel, kosekodel, merekereked a eltel, e mui er a ktul a charm. Tirke el blechoel el kie aikang a mekngit el chad. A re uluuklalo aikang a blechoel el merechorech a kloklir a rechad el mo kiei er ngii e dirrek el mla er ngii a ruteruul el dil el sebeched el lomechar er tir.

A Rekristiano ulterekokl el milengeroid er tir er a chouaika el basio sel lsebechir. Engdi lsekum te merael a beluu el diak a resechelirir me a telungalek er tir er ngii, e te ulterekokl el mlo kirir el kiei chouaika el basio.

4. (a) Ngera ulemekrael er a lemengilt a Barnabas me a Saulus, e a rudam ngmle uangerang a uldesuir el kirel? (b) Ngmekera de support er tirke el mla ngmai a ngerachel er a ongdibel?

4 Engdi ngera uchul me a chedaol reng a ulemekrael me bo le ‘meakl el kirel a . . . ureor’ a Barnabas me a Saulus? (Rel. 13:2) A Biblia diak lolekoi. Engdi kede medengei el kmo ng chedaol reng a millilt er tir. Ngdiak olechotel a kmo a reprofet me a resensei er a Antiok ulemtok er tia el tekoi. Te bai mirruul aike el rokui el sebechir el support er tir. Ka di molatk er a omelisiich el lengiluu a Barnabas me a Saulus, el rudam er tir a dimlak bo lemechechei er tir te bai ulelsengerenger e milluluuch e “milor a chimorir er tir, e mlelmesumech er tir me te merrael.” (Rel. 13:3, BT) Kid me ngdirrek el kired el meruul aike el sebeched el mo support er tirke el ngmai a ngerachel er a ongdibel, luldimukl er a rudam el mla metutk el mo omekrael er a ongdibel. Ngdiak el soad el mo mechechei er tirke el ngmai a ngerachel, ngbai kired el mo “oba bltikerreng e dmolech el melatk er tir el urerir a uchul.”​—1 Th. 5:13, NW.

5. Mosaod el kmo ngmle uangerang a lomerk er a iungs er a Siprus.

5 Me a Barnabas me a Saulus a mirrael el mora Selusia el bdelulachang el kmeed er a Antiok e mlara diall el mora iungs er a Siprus, el ngii a mle bekord el 120 el mael a cheridel.d Barnabas el mle chad er a Siprus a uchul me ngulterekokl el kmal semeriar loba ungil chais el mora belual. Me a lekereda er a Salamis, el mats el mla er ongos er a beluu e te di mle mereched el mo “[omerk] a tikingel a Dios ra ikel blil chongdibel rar Chijudea.”e (Rel. 13:5, BT) Me a Barnabas me a Saulus a mlara ulebongel er a Siprus e ulemerk er aike el meklou el mats el mora bita el ulebongel er a beluu. Tirka locha di mirrael el bekord el 100 el mael!

BLIL ONGDIBEL ER A RECHIJUDEA

A basio el blo lekldibel er ngii a Rechijudea a mle okedongall el blil ongdibel. Sera bo leblebaol a Rechijudea er a Babilon, e te mlo kldibel a blil ongdibel er aike el beluu el lekiei er ngii el mo mengull er a Jehovah. Ngar er aika el blil ongdibel e te melai osisechakl, mengull, menguiu a Bades, e orrenges a cheldecheduch el mengai er a Bades. Taem er a rekot el Kristiano e a derta el beluu er a Israel a mla er ngii a blil ongdibel er a Rechijudea er ngii. Meklou el mats a mle betok er a chimong a blil ongdibel er ngii, me a Jerusalem a mle betok a blil ongdibel er ngii.

Me nguaisei sera bo lemerek a blebaol er a Babilon e ngdimlak el rokui el Chijudea a liluut el mora Israel. Me a rebebil a ulemais el mora bebil er a beluu el kirel a siobai. Chelsel aike el rak er a 400 B.C.E., e ngmla er ngii a cheldellir a Rechijudea el kiei er aike el 127 el beluu el ngar cheungel a Renged er a Persia. (Est. 1:1; 3:8) Cherengel a taem e a Rechijudea mlo kiei aike el mats el meliuekl er a Daob er a Mediteranea. Me tirka el Chijudea el mle bereberriid er a kakerous el beluu a ulemuchel el mo kldibel er aika el blil ongdibel er tir el ngar aike el beluu el lekiei er ngii.

A Llach a lulenguiu e mesaod er ngii er a blil ongdibel er a Rechijudea er a bek el Ulengull el Sils. Blil ongdibel a mla er ngii a dai er ngii, el chad a mo er ngii e menguiu. Ngmla er ngii a kingall er medal me a bitang me a bita er ngii. Ngmle sebechel a ngii di el sechal el Chijudea el menguiu, omerk, me a lechub e ngmesaod a bades.

6, 7. (a) Ngtecha Serkius Paulus, e ngera me a Barjesus a millasem el mengeroid er ngii er a ungil chais? (b) Ngera ngmirruul a Saulus el kirel a Barjesus?

6 A Siprus er tiakid el taem a kmal mle mui er omengull er a klsuul el chelid. Tia ulebeketakl er a lebora Pafos a Barnabas me a Saulus, el beluu el mlara ngebard er a iungs. Te ulsiueklii a “tal klsuul profet el ouelai, el chad ra Judea, el Bar-Jesus a ngklel.” E ngika “ulebengkel choba uldekial chomerreder ra beluu el Sergius Paulus, el mellomes a rengul chad.”f Rebetok el mengarbab el chad er a Rom er tiakid el taem mo lmuut er tirke el kmal ‘mellomes a rengrir’ el ua Serkius Paulus a mle blechoel el mora chad er olai me a lechub e ngchad er omenguiu el btuch el kirel a meklou a ultutelel el omelilt. Me nguaisei a klumech er a Renged ulechuir a rengul a Serkius Paulus e mle soal ‘lorrenges a tikingel a Dios.’ A Barjesus el rechad a dirrek el mle medengelii a ngklel er a urerel el Elimas, el belkul a kmo “ouelai,” a dimlak lungil a rengul er tiang.​—Rel. 13:6-8, BT.

7 A Barjesus ulemtok er a klumech er a Renged. Ngdimlak el soal loridii a ngarbab el deruchellel el omekrael er a Serkius Paulus me ngmillasem el “mengeroid er ngiil merreder ra kloumerang.” (Rel. 13:8, BT) Engdi Saulus a dimlak lebecherei me longeuid er a Serkius Paulus. Ngmilekerang? A Bades a kmo: “A Saulus, el dirrek el Paulus a ngklel, el teluchel er a Chedaol Reng a ulturk a medal er ngiil chad er olai e dmu el kmo, ‘A kel ngelekel a Diabelong! Kau a cherrouel a bek el ungil tekoi. Ke mui er a bek el blekerdelel a mekngit el omeruul, e di blechoel el melasem el meruul a klemerang er a Rubak el mo telingaol! Chelechang e a Rubak a mo melsau, me ke mo meiko el mo diak mesa sils el telkib.’ Itia e a Elimas a mocha omelechesiu er a ilkolk el di milart a medal me ng mocha meleliuekl el osiik er a chad el mo mengetakl er ngii.”g Me ngngera mlo rsel tia el mengasireng el tekoi? A “merreder er a lesa tial tekoi, e ng mlo oumera ele ng kmal mlo mechas a rengul er osisechakl el kirel a Rubak.”​—Rel. 13:9-12.

Odam el beldoel er a belkais el Biblia, e mesebechakl er a klemerang er medal a judge.

Ngdi ua Paulus, sel bo lomtok er kid e kede oba blekeu el mesebechakl er a klemerang

8. Ngmekera sebeched loukerebai er a blekeu er a Paulus er chelecha el taem?

8 A Paulus a dimlak el medakt er a Barjesus. Ngdi osisiu, ngdiak el kired el mo medakt sel lolasem a rumtok el mengeuid er a klaumerang er tirke el mla ochotii a klaumerang er tir er a klumech er a Renged. Me nguaisei engdi ngkired “lousbech a medemedemek el cheldecheduch, el ulsar.” (Kol. 4:6, BT) E meruul aike el rokui el sebeched el lolengeseu er a chad el semeriar el melemolem el mesuub el kirel a Jehovah, mo lmuut me a lerelleterir a rebebil el mo kesib a rengrir. E diak demedakt el lomeketakl a diak el melemalt losisecheklel a klsuul el klechelid el ngii a “melasem el meruul a klemerang er a Rubak el mo telingaol” el ua Barjesus. (Rel. 13:10) Ngua Paulus, ngsoad el omerk er a klemerang loba blekeu e olengeseu er tirke el sorir el lmuut el mo medengei a betok. Me alta support er a Dios a diak el bleketakl el ua tekoi el dilubech el mora Paulus, engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo ousbech er a chedaol reng er ngii el mengurs er a remedemedemek el mei er a klemerang.​—Jn. 6:44.

“Osisechakl el Mo Remuul a Rengrir el Mo Ungil” (Rellir 13:13-43)

9. Ngmekera Paulus me a Barnabas e kutmeklii a ungil kerebai el kirir tirke el omekrael er a ongdibel er chelecha el taem?

9 Te tilobed er a Pafos e mlara diall el 150 el mael el mora Perka el mlara bkul a daob er a Asia Minor. Uriul er tiang e a milluches er tia el babier ulemuchel el ngar er a Rellir 13:13 el omekedong er tir el “Paulus me tirkel chad el ulebengkel.” Tia locha belkul a kmo a Paulus ingii a mlo oked er tir. Engdi ngdiak olechotel a kmo a Barnabas a mlo mechechei er a Paulus. Te bai millemolem el dmak el loureor el loltaut er a moktek er a Dios. Me a Paulus me a Barnabas a kutmeklii a ungil kerebai el kirir tirke el omekrael er a ongdibel er chelecha el taem. Te diak el lolasem el lmuut el mo ngarbab er a tang me a tang e bai melatk a tekingel a Jesus el kmo: “Kemiu el rokui a di odam.” Ngdirrek a Jesus a dilu el kmo: “Ngikel di ngii el olengesechekl er ngii a mo monganget, e ngikel di ngii el olenganget er ngii, a mo mongesechekl.”​—Mt. 23:8, 12.

10. Mosaod er omerael er a Perka el mora Antiok er a Pisidia.

10 Sera lebora Perka e a Johanes Markus a chilitii a Paulus me a Barnabas e liluut el mora Jerusalem. Biblia diak louchais er a uchul me ngdi mle kiul merael. Me a Paulus me a Barnabas a millemolem el merael el ngar er a Perka el mora Antiok er a Pisidia, el beluu el ngar er a Galatia. Tia dimlak el beot el omerael e le Antiok er a Pisidia mle 3,600 el fit er bebul a daob. Ngmle kirir merael loeak a rois e mle kengaol e le te mle betok a remerechorech. Me a lmuut kung a Paulus a locha ulemuchel el ngar ngii a secherel a bedengel.h

11, 12. Ngmilekera Paulus a longedecheduch er a rechad el mlara blil ongdibel er a Rechijudea er a Antiok er a Pisidia?

11 Me a Paulus me a Barnabas er a lebora Antiok er a Pisidia e te mlora blil ongdibel er a Rechijudea er a Ulengull el Sils. A Biblia melekoi el kmo: “Uriul er a le mechuiu a Llach er a Moses ma tekoi el llechukl er a babier er a re profet, e a ruungerachel er a blil ongdibel a uleldurech el mor tir el kmo, ‘Rudam, ng somam cho mongedecheduch er a re chad a lsekum ng ngar ngii cho mobang el osisechakl el mo remuul a rengrir el mo ungil.’” (Rel. 13:15) Me a Paulus a mlo dechor e mengedecheduch.

12 A Paulus ulemuchel el melekoi el kmo: “Kemiul chad ra Israel, me kemiu el meluu ra Dios.” (Rel. 13:16, BT) Me a rulerrenges er a Paulus a mle chad er a Rechijudea me a Rechisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea. Ngmilekera Paulus e mengedecheduch er tirka el chad el dirkak bo lodengelii a deruchellel a Jesus er a moktek er a Dios? A kot, e a Paulus a milsaod er a reksi er a Rechijudea. Ngsilodii a rolel e a Jehovah “ngililteterir ar mla mad el demad, me sera le kiei ra Egipten e ngmlengedidai er tir, e kilderii a chimal e chilteklterir el tuobed er isei” e a uriul e ngmle “40 el rak el longedmokl er tir er a ked.” Ngdirrek el milsaod er a rolel e a rechad er a Israel a mle sebechir el nguu a Beluu er a Nglat me a rolel a Jehovah a “mleleiukes er tir er ngiil beluu.” (Rel. 13:17-19, BT) A rebebil a kmo a Paulus a milsaod a bades el dirk mlechuiu el telengtengil omengull er a Ulengull el Sils. A leuaisei e tia olechotel a Paulus el “meruul er [ngii] el ngar a rokui el bedengel a tekoi el kirir a rokui el chad.”​—1 Ko. 9:22.

13. Ngmekera sebeched el remutech a rengrir a rurrenges er kid?

13 Kid me ngdirrek el soad el mo mengedecheduch el ngar er a rolel e a rechad el domerk el mo er tir a mo sorir el lorrenges. El ua tiang, sel bo dodengei aike el loumerang a chad e ngmo sebeched el ngmilt a tekoi el ngii a mo soal. Ngsebeched el dirrek el melekoi a bades er a Biblia el lodengei. E locha lmuut el lungil omolengit er a chad me longuiu lousbech er a Biblia er ngii. Mosiik a rolel e ngsebechem el remutech a rengrir a rurrenges er kau.

14. (a) Ngmilekera Paulus e ouchais er a ungil chais el kirel a Jesus, e ngera el omengelechel a lebilsterir a rechad? (b) Te milekera rechad er a lerenges a tekingel a Paulus?

14 Ongingil e a Paulus a mlo mesaod er a reking er a Israel me a rolir el mora Jesus, me a rolel e a Johanes el Chad er a Techolb a kiltmeklii a rael el mo kongei er ngika el “Chosobel el kirir ar chad ra Israel, el Jesus.” E silodii el mo er tir el kmo a Jesus a lulekodir e mla mekiis er a kodall. (Rel. 13:20-37, BT) A Paulus a kmo: “Bo modengei el kmo, ngmla oberk lekor kemiu a chitel a klengit loeak ngikal Jesus . . . me tirikel rokui el oumerang a muklemalt er ngii.” E mocha mengelechel er tir el kmo: “Misei e mkekerengemiu, me lak le mer kemiu a ikel meldung rar profet el kmo: ‘Mesang, kemiu el melumk, mkibetiekl, e mngemed; ak mo rullii a tal urreor ra taem er kemiu, el tal urreor el le ngarngii a chad louchais er ngii er kemiu, e ngdi diak bo moumera er ngii.’” Ngkmal mechas a rengud er a tekoi el dilubech er uriul. A Biblia kmo: “Ar chad a ullengit er tir [me] be longedecheduch er tir er choua ikal tekoi ra mei el ulengull el sils rar Chijudea.” Me a lmuut kung, sera lemeterakl ongdibel er a Rechijudea e a re “betok el chad er a Judea ma betok el Chisentael el mla obult el mor a klechelid er a re chad er a Judea a uleltirakl er a Paulus ma Barnabas.”​—Rel. 13:38-43, BT.

“A Ki Mengedecha el Morar Chisentail” (Rellir 13:44-52)

15. Ngera dilubech er uriul er a cheldechedechal a Paulus er a Ulengull el Sils?

15 Ongingil Ulengull el Sils e “ngoumesingd a mats el rokir el mlo kldibel” el orrenges er a Paulus. A rebebil Chijudea dimlak lungil a rengrir “me tulemtok e mellenguul a tekoi el longedecheduch a Paulus.” Me ngii me a Barnabas a mle bekeu el melekoi el kmo: “Ngmle kirel lomuchel mechedecheduch er kemiu a tikingel a Dios. Ngdi kemiu a melibek er ngii el mla rullemiu el mo diak mkirel a diak a ullebengelel klengar, mesang, a ki mengedecha el morar Chisentail. Ele Rubak a ulderchemam el omeketakl er tial tekoi el kmo, ‘Ak dillemau el mo llomes rar Chisentail, me ke nguu cholsobel el mora ikel ullebongel ra belulechad.’”​—Rel. 13:44-47, BT; Isa. 49:6.

Paulus me a Barnabas el rumtok a mla odiketerir er a Antiok er a Pisidia.

“Te mocha oldechelakl er a Paulus ma Barnabas . . .  Mar Ubengkel a Jesus a mlo mui ra deourreng ma Chedaol Reng.”​—Rellir 13:50-52, BT

16. Te milekerang a Rechijudea er a mesisiich el tekingir tirka el missionari, e milekera Paulus me a Barnabas er a ultok el mlo er tir?

16 A Rechisentael a kmal mlo dmeu a rengrir er aike el lerirenges “me tirke el rokui el rredemelel a diak a ulebengelel el klengar a mlo oumerang.” (Rel. 13:48, NW) Me a Tekingel a Jehovah di mle telkib e ngoberk er a beluu el rokir. Engdi Rechijudea a dimlak lungil a rengrir. Tirka el teru el missionari a ua ledilu er tir el kmo alta tekingel a Dios a kot e ngmlo er tir, te ngileltii lotngeklii a Mesias me a Dios a mo oukerrekeriil er tir. Me a Rechijudea rirelleterir a rengarbab el redil me a resechal er a beluu “me te mocha oldechelakl er a Paulus ma Barnabas e odiketerir er a belurir.” Me ngmilekerang a Paulus me a Barnabas? Te “sirrars a chebechab er sel beluu er ocherir e mirrael el mor a Ikonium.” Tiang ngmlo ulebongel er a Klekristiano er a beluu er a Antiok er a Pisidia? Ngdiak! A redisaiplo el kiliei er isei a millemolem el “mui ra deourreng ma Chedaol Reng.”​—Rel. 13:50-52, BT.

17-19. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el loltirakl er a ungil kerebai el lekiltmeklii a Paulus me a Barnabas, e mekera doruul el uaisei e mo dochelir a deurreng er kid?

17 Omerellir tirka el blak a rengrir el odam el bedul a ultok a osisecheklid er a klou a ultutelel el tekoi. Ngdiak destob lomerk mo lmuut me a lsekum a rengarbab el chad er a beluulechad a melasem el stob er kid omerk er a klumech. Mdirrek el mutebengii el kmo a rechad er a Antiok er a lotngeklii a klumech e a Paulus me a Barnabas a “sirrars a chebechab er sel beluu er ocherir.” Tiang a dimlak lolechotel a klsbengel a rengrir e ngbai ngulechotii el kmo ngmla mo diak a ngerechelir er a tekoi el mo duubech el mo er tir. Tirka el missionari a miltebengii el kmo ngdiak el sebechir el control er a rechad. Engdi a sebechir el control er ngii a lemelemir er a berkel a klumech. Me te millemolem el lomerk el mora Ikonium!

18 E kuk mekerang tirke el disaiplo el kiliei er a Antiok? Ngklemerang el kmo a territory er tir a meringel. Engdi a deurreng er tir a diak lultuil er a ildisir a rechad el kongei er a klumech. A Jesus a dilu el kmo: “Ngdmeu a rengrir tirke el rongesii a tekingel a Dios e mo oltirakl!” (Lk. 11:28, NW) E tiakid a ble lerellii er a rengrir el mo meruul er ngii a redisaiplo el ngar er a Antiok er a Pisidia.

19 Ngua Paulus me a Barnabas, lak dobes el kmo a ngerecheled omerk er a ungil chais. A omelilt el orrenges me a diak a ngar tirke el domerk el mo er tir. A lsekum tirke el domerk el mo er tir a kora diak el sorir el lorrenges, e dengai a klubeled er a redisaiplo er a taem er a rekot el Kristiano. Mo lmuut er a bo lomtok er kid, dolemolem el loba deurreng loeak sel de appreciate er a klemerang e debecherei a chedaol reng me lomesiul er kid.​—Gal. 5:18, 22.

BARNABAS​—“NGALEK ER CHONGELAOD”

A ta el odam el kmal luldengelii a rechad er ongdibel er a Jerusalem a Josef, el Levait e chad er a Siprus. A rechapostol a milengeklii er a lmuut el ta er a ngakl el mesaod er a blekerdelel. Te milsa ngakl el Barnabas el belkul a kmo, “Ngalek er chongelaod.” (Rel. 4:36, BT) A Barnabas sel lesa el kmo a rekldemel er a klemerang ousbech a ngeso, e ngkmal di mereched el mo ngosuterir.

Barnabas el melenget a teblo el tet el mui er a udoud.

Sera Pentekost 33 C.E., e te 3,000 el beches el disaiplo a miltecholb. A rebetok er tir a ulterekokl el mlei er a Jerusalem el kirel a chedaol el klebesei e dimlak lolib a kiei er a mats el kemanget el taem. Me a ongdibel uluusbech a udoud el mo omekerreu er tirka el kmal betok el chad. A Barnabas ulterur a telkib er a chetemel e ngilai a cheral mesterir a rechapostol el tenget.​—Rel. 4:32-37.

Ngika el mla mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng e ta er a remechuodel a kmal mle soal lolengeseu er a rebebil. Ngii ngike el milsebechakl er a dirk ulebult el Saulus er a Tarsus er a ble lemedakt er ngii tirke el bebil er a disaiplo e le ngmle chisel el meringel loldechelakl er a Rekristiano. (Rel. 9:26, 27) Me a Barnabas a ulechotii a klengariourreng er sel taem el Paulus a milsang ngii me a Petrus a mesisiich el omesmechokl el kirel omerelled el mora Rechijudea me a Rechisentael el Kristiano. (Gal. 2:9, 11-14) Aika di bebil er a olechotel a kmo a Barnabas a mle kiei loltirakl er a belkul a ngklel el “Ngalek er chongelaod.”

a Momes er a baks el “Barnabas​—‘Ngalek er Chongelaod.’”

b Tiakid el taem e ngmla mo sebeched el metik ongdibel er aike el cheroid el beluu el ua ongdibel er a Antiok er a Siria, el ngii a mlara diluches er a Jerusalem e bekord el 350 el mael a cherridel.

c Momes er a baks el “Ngar Omerael.”

d A diall er a taem er a rekot el Kristiano a mle sebechel nguu a bekord el dart el mael er a ta el sils a lsekum ngungil a eolt. A lsekum e ngmle mekngit a eanged e a omerael a locha lmuut el kemanget.

e Momes er a baks el “Blil Ongdibel er a Rechijudea.”

f A Siprus a mla er cheungel a beluu er a Rom, me a Rom a ngileltii a kabernor el mo omtechei er tir el ngar tia el beluu.

g Tiakid el mong e a Saulus a di blo loleker er ngii el Paulus. A rebebil a kmo ngulemuchel lousbech er tia el ngakl el oldanges er a Serkius Paulus. Me nguaisei engdi ngika millemolem el lousbech er a ngakl el Paulus er uriul er a letobed er a Siprus. Tia ochotii el kmo ngdimlak el tiakid a uchul. Ngbai ngileltii lousbech er a Paulus el ngakl er a Rom e le ngii el mlodurech el mo “apostol er a re Chisentael.” Ngdirrek el locha uluusbech er a Paulus e le rolel a dolekoi er a ngakl er a Hebru el Saulus el tekoi er a Grik a kmeed el mo osisiu er a ta er a tekoi er a Grik el kmal mekngit a belkul.​—Rom 11:13.

h A babilengel a Paulus el mora rechad er a Galatia melluches er a sesei el rak el uriul. Ngmillekoi el ngar er a babilengel el kmo: “Kom medengei el kmo ser a kot el kulisechakl er a Ebangkelio er kemiu e ak mle smecher a uchul me ng mlo sebechek el kiei e olisechakl.”​—Gal. 4:13.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share