Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 15 el bliongel 133-140 el llel
  • “Melisiich Aike el Ongdibel”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • “Melisiich Aike el Ongdibel”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • “De Luut el Merael el Mo Oldingel er a Rudam” (Rellir 15:36)
  • “Meringel Klaititekangel” (Rellir 15:37-41)
  • Mle “Ungil a Chisel” (Rellir 16:1-3)
  • “Menga el Mlo Mesisiich a Klaumerang er Tir” (Rellir 16:4, 5)
  • “Bekeu el Ouchais a Chisel a Rubak, ele Rubak a Milsterir a Klisiich”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Remekekerei el Odam Moukerebai er a Markus me a Timothy
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2025
  • “Mui ra Deourreng ma Chedaol Reng”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 15 el bliongel 133-140 el llel

15 EL BLIONGEL

“Melisiich Aike el Ongdibel”

Rudam el oldingel ongdibel olengeseu a ongdibel el menga el mo mesisiich a klaumerang er tir

Mengai er a Rellir 15:36–16:5

1-3. (a) Ngtecha beches el lobengkel a Paulus el ngar er a omerollel el missionari, e ngika ngngua ngera el chad? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el bliongel?

TE MERRAEL er a rael er a delongelel a beluu me a beluu, e a apostol Paulus omes er ngika el kekerei el chad el merael er a bita er ngii e kmal dmolech el melatk. A ngklel a Timothy. Ngika locha bekord el lluich a rekil e kmal mesisiich a bedengel e semeriar. A derta el blekeklel ocherir a rulleterir el lmuut el mo cheroid er a belual ngii el buik. A sils a ngoltang me a Listra me a Ikonium a di uangerang el mo dibus er ullir. Ngera mengiil er tir? A Paulus a mla er ngii a ngar er a uldesuel le tia ongeru el omerollel el missionari. Ngmedengei el kmo ngmo er ngii a betok el kengaol el blekeradel me a mondai. Ngmo uangerang ngika el buik el lobengkel?

2 A Paulus a mla er ngii klaumerang er ngii er a Timothy, el locha lmuut el klou el klaumerang er a klaumera er a Timothy el kirel. Tekoi el dirk dilubech a mla oterekeklii a rengul a Paulus el kmo ngkirel ngiltii a melemalt el chad el mo obengkel. A Paulus a mle medengei el kmo a ureor el bo loruul er ngii el oldingel e melisiich a ongdibel ousbech er a kltarreng me a ducherreng. Ngera uchul me a Paulus a mle feel el uaisei? A ta er ngii a locha sel mondai el dilubech luchul me ngmlo kebii ngii me a Barnabas.

3 Ngar tia el bliongel e kede mesaod a ungil doruul sel lebo er ngii a klekakerous er a uldasu. Kede dirrek el mo mesaod er a uchul me a Paulus a ngileltii a Timothy el mo obengkel, e mo suub a lmuut el betok el kirel a klou a ultutelel el ureor el loruul er ngii a re circuit overseer er chelechang el taem.

“De Luut el Merael el Mo Oldingel er a Rudam” (Rellir 15:36)

4. Ngera mle soal meruul er ngii a Paulus er a ongeru el omerollel el missionari?

4 Ngar er a uleak uchei el bliongel e kede milsa rolel e a Paulus, Barnabas, Judas, me a Silas a silsichii a ongdibel er a Antiok er a lebong e louchais er tir er a omelilt er a governing body el kirel a mondai er a botk. Me ngera ngmillib el mo meruul er ngii a Paulus? Ngdilu er a Barnabas el kmo: “De luut el merael el mo oldingel er a rudam er kid er a ikel bek el beluu el dullisechakl er ngii a tekingel a Rubak, me bo dodengei el kmo te ua ngerang.” (Rel. 15:36) A Paulus a dimlak losaod er a omilil el di mo oldingel er tirka el beches el Kristiano. A babier er a Rellir ouchais er a mle moktek er a ongeru el omerollel a Paulus el missionari. A kot, e ngmo merael el lolab a ulekrael el miltib er a governing body el mora ika el ongdibel. (Rel. 16:4) Ongerung, ngkmal mle soal merael el loldingel ongdibel el melisiich a klaumerang er tir. (Rom 1:11, 12, BT) Ngmekera cheldebechel er a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem e oltirakl er a kerebai el lekiltmeklii a rechapostol?

5. Ngmekera Governing Body er chelecha el taem e omekrael e melisiich a rokui el ongdibel?

5 Chelecha el taem e a Kristus ousbech er a Governing Body er a Resioning er a Jehovah el omekrael ongdibel er ngii. Ngoeak a letters er tir, babier me a video el loltobed er a Internet e print, miting, me a lmuut el bebil e tirka el blak a rengrir el ngellitel el odam omekrael e melisiich a rokui el ongdibel el meliuekl er a beluulechad el rokir. A Governing Body a dirrek el soal el mo kmeed er a derta el ongdibel. Seikid a uchul me ngoldurech er a rudam el mo merael el loldingel ongdibel. A Governing Body a mla tutketerir a rebetok el telael el mechuodel el meliuekl er a beluulechad el rokir el mo mesiou el circuit overseer.

6, 7. Ngera bebil er a ngerechelir a re circuit overseer?

6 Rudam el oldingel ongdibel er chelecha el taem olecholt er a klemeriarreng el mora rokui el chedal ongdibel e melasem el melisiich er a klaumerang er a rudam me a rudos er tir. Ngmekera loruul er tiang? Te oltirakl er a kerebai el lekiltmeklii a rekot el Kristiano el ua Paulus. Ngdilu er a kldemel e dirrek el ta er a odam loldingel ongdibel er a Timothy el kmo: “Momerk a tikingel a Dios, a lungil a blsechel ma le mekngit, e di le blak a rengum er ngii el di oba kllourreng el olisechakl, e molekar a rengrir ar chad, e mollach, e mongelechel er tir. . . . Moruul a urerel chomerk ra evangkelio.”​—2 Ti. 4:2, 5, BT.

7 Ngoltirakl er tia el bades, e a circuit overseer me a bechil a lsekum e ngbechiil, a mo teloi er a ongdibel el omerk er a klumech. Tir el meduch lolisechakl e betik a rengrir er a berkel a klumech a ungil kerebai el kirir a rudam me a rudos er tir. (Rom 12:11; 2 Ti. 2:15) Tirke el teloi er a ureor el mesiou el oldingel ongdibel a lodengelterir el kirel a bltikerreng er tir el diak a cheleblad er ngii. Te dmeu a rengrir el mengoit a temir me a klisichel a bedengir el mesiou er a rebebil, e ngar omerael a lemekngit a eanged mo lmuut er a mora ike el kengaol el basio. (Fil. 2:3, 4) A re circuit overseer a dirrek el melisiich, olisechakl, e mengelechel a derta el ongdibel loeak a cheldecheduch el loltobed el mengai er a Biblia. A rokui el ngar ongdibel a dirrek el ngmai a klungiolir sel lolatk er a kerebai er a rudam el oldingel ongdibel e loukerebai er a klaumerang er tir.​—Heb. 13:7, NW.

“Meringel Klaititekangel” (Rellir 15:37-41)

8. Ngmilekera Barnabas er a ongtil a Paulus?

8 A Barnabas a kilengei el lobengkel a Paulus el “mo oldingel er a rudam.” (Rel. 15:36) Te mle dmak lungil loureor er a uchei e mle medengei aika el beluu me a rudam me a rudos er aika el ongdibel el lolatk a lmuut el mo oldingel. (Rel. 13:2–14:28) Me ngkora mle ungil uldasu a lluut el mo dmak loureor. Engdi ngdilubech a mondai. A Rellir 15:37 a kmo: “A Barnabas a mle soal el nguu a Johanes Markus me lobengterir.” A Barnabas a dimlak loker er a Paulus el kmo ngungil luldasu a lenguu a Markus. Ngmle “soal” nguu a ta er ngii er a Markus el mo obengterir el ngar tia el omerollir el missionari.

9. Ngera uchul me a Paulus a dimlak el kengei er a uldesuel a Barnabas?

9 A Paulus a dimlak lekengei er tiang. E ngerang? A Bades a kmo: “Ngdi Paulus a dimlak lomdasu el kmo ng ungil a lolai er ngii, ele ng dimlak le kiei el obengterir el mo lmuut er a ulebengelel a urerir, ng bai chilititerir er a Pamfilia e lmuut el mo remei.” (Rel. 15:38) A Markus a ulebengkel a Paulus me a Barnabas er a kot el omerollir el missionari engdi ngdimlak lemelemii a omerael el mora ulebengelel. (Rel. 12:25; 13:13) Uchelel omerael er a ledirk ngar er a Pamfilia e a Markus a chilitii a assignment er ngii e lmuut el mo remei er a Jerusalem. A Biblia diak louchais er a uchul me ngliluut el mo remei, me nguaisei a Paulus a ulemdasu el kmo ngdimlak el melemalt omerellel a Markus e uluumededenger el kmo ngsebechel lultuil er ngii.

10. Ngera dilubech er a bo el kaumondai a Paulus me a Barnabas?

10 Me nguaisei a Barnabas a rirellii er a rengul a melai er a Markus. A Paulus me ngdirrek el dimlak el soal ngodechii a uldesuel. A Rellir 15:39 a kmo: “Ng mlor ngii a meringel klaititekangel er a delongelir me tulebii.” A Barnabas a liluut el mora belual er a Siprus e ngiluu a Markus. A Paulus a millemolem er a telbilel. A Bades a kmo: “A Paulus a [ngileltii] a Silas el mo obengkel el merael. A ruumerang a ulelterekokl er tir er a krasia er a Rubak.” (Rel. 15:40) Te dilak el “mora Siria me a Silisia el melisiich aike el ongdibel.”​—Rel. 15:41, NW.

11. Ngera el blekeradel a meklou a ultutelel me lak lolemolem el mekngit a deleuill er kid me a chad el kilengtir a rengud?

11 Tia el cheldecheduch a dirrek el lomeklatk er kid el kmo kede diak demecherrungel. A Paulus me a Barnabas a lullutk er tir a governing body. Me a Paulus a locha mlo chedal a governing body er a uriul. Engdi alta tir el terung a kmal mle ungil odam te mlo diak loreked a ngesechel a rengrir. Tia el tekoi ngmlo uchul me ngmiltemall a deleuill er tir? Alta te dimlak el mecherrungel engdi Paulus me a Barnabas a mle ngariou a rengrir el chad e uleba omelebedebekel a Kristus. Ngulterekokl el uriul e te mlo kausubes e lmuut el toketekii a deleuill er tir. (Efe. 4:1-3) Uriul e a Paulus me a Markus a liluut el mo dmak el oureor.a​—Kol. 4:10.

12. Ngera el blekeradel a kirir a remechuodel el olab el loukerebai er a Paulus me a Barnabas?

12 Alta Paulus me a Barnabas a ngilasech a rengrir er tiakid el taem me nguaisei engdi tia diak el leblekerdelir. A Barnabas a ble lodengelii el kmo ngchubechub e bekururau a uchul te mlo diak loleker er ngii er a mera el ngklel el Josef e mlo oleker er ngii el Barnabas el belkul a kmo “Ngalek er chongelaod.” (Rel. 4:36, BT) A Paulus a dirrek el ble lodengelii a rechad el kmo ngmedemedemek. (1 Th. 2:7, 8) A remechuodel er chelecha el taem el mo lmuut er a rudam el oldingel ongdibel a kirir loukerebai er a Paulus me a Barnabas e mo ngariou a rengrir e mo ungil el mora rudam me a rudos er a ongdibel me a dirrek el ngar er a delongelir.​—1 Pe. 5:2, 3.

Mle “Ungil a Chisel” (Rellir 16:1-3)

13, 14. (a) Ngtecha Timothy, e milekera Paulus e mo medengelii? (b) Ngera uchul me a Paulus a tilab osengel er a Timothy? (c) Ngera el ngerachel a lengiluu a Timothy?

13 Ngar er a ongeru el omerollel a Paulus el missionari e ngmlora beluu er a Galatia el ngar cheungel a omengederederel a Rom el mla mo er ngii a bebil el ongdibel er ngii. Omerollel a taem e ng “mlor a Derbe ma Listra.” A Bades a kmo: “[Ngkiliei] er ngii a tal Kristiano el ngklel a Timothy. A delal el dirrek el mle Kristiano a redil er a Judea, e ngdi demal a chad er a Gris.”​—Rel. 16:1.b

14 A Paulus a mlo medengelii a telungalek er a Timothy er a kot el omerollel el mong er a bekord el 47 C.E. Ngar er a ongeru el omerollel el mong er a bekord el eru me a lechub ngedei el rak er uriul, e a Paulus a miltab osengel er a Timothy. E ngerang? E le Timothy a mle “ungil a chisel rar udam.” A Timothy mle ungil a chisel er a ongdibel er ngii me a dirrek aike el ongdibel el mle kmeed er tir. A bades a melekoi el kmo a rudam er a Listra me a Ikonium el mle bekord el 20 el mael a cherridel a millekoi a ungil el tekoi el kirel. (Rel. 16:2, BT) Ngoeak a ulekrolel a chedaol reng e a remechuodel a ulemekngerachel er a Timothy er a kmal oberaod el ngerachel el mo obengkel a Paulus me a Silas el merael el oldingel ongdibel.​—Rel. 16:3.

15, 16. Ngera uchul me a Timothy a kmal mle ungil a chisel?

15 Ngmilekera Timothy el dirk ngeasek e ungil a chisel? Ngika ngmle mellomes a rengul, ungil a klebekelel er a ikrel, me a lechub e ngngar ngii a dechal? A rechad a blechoel el sorir chouaika el tekoi. Mo lmuut er a profet Samuel me ngmle ta el taem el lemechetakl er aike el lulemes er a ikrel. Me nguaisei engdi a Jehovah ulemeklatk er ngii el kmo: “Ngak a diak kulilt el ua chad a lolilt. A chad omes er a ikrel, e ngdi ngak omes er a rengul a chad.” (1 Sa. 16:7) Me a ungil blekerdelel a Timothy a uchul me ngrirellii a ungil el ngakl er a delongelir a rudam er ngii el Kristiano ngdiak el tekoi el lullab.

16 Betok el rak er uriul e a apostol Paulus a milsaod a bebil er a blekerdelir a Rekristiano el lullab a Timothy. A Paulus a milsaod er a ungil rengul a Timothy, bltikerreng er ngii el mora rudam, me a blakerreng er ngii el meruul a ngerechelel. (Fil. 2:20-22) A Timothy a dirrek el ble lodengelii a rechad el kmo ngoba “diak a klsuul er ngii el kloumerang.”​—2 Ti. 1:5, BT.

17. Te mekera rengeasek er chelecha el taem e oukerebai er a Timothy?

17 A rebetok el ngeasek er chelecha el taem oukerebai er a Timothy loeak a lomekeroul a ungil blekeradel. Te rullii a ungil chisir er a Jehovah me a rechedal, mo lmuut er a rekmal dirk mekekerei. (Osi. 22:1; 1 Ti. 4:15) Te ochotii a klaumerang el diak a cheleblad er ngii e kmal diak el lekengei el mo eru el bedengel a klengar er tir. (Psa. 26:4) Tiakid a uchul me a rebetok er a rengeasek a di ua Timothy el kmal meklou a ultutelir er a ongdibel. Te kmal melisiich er a rokui el betik a rengrir er a Jehovah el meliuekl er tir sel lebo el publisher er a ungil chais e le tibir a klengar er tir el mora Jehovah e metecholb!

“Menga el Mlo Mesisiich a Klaumerang er Tir” (Rellir 16:4, 5)

18. (a) Ngera el ileakl e techall a lulebang a Paulus me a Timothy el rudam el oldingel a ongdibel? (b) Ngera el klungiaol a lengilai a ongdibel?

18 A Paulus me a Timothy a dilak loureor el betok el rak. Te mirrael el loldingel ongdibel el meruul a betok el tekoi el kirel a governing body. A Bades a kmo: “Ser a lomais ngiil beluu e te milsterir a ruumerang a ikel llach el meltib er a re apostol ma re mechuodel el ngar a Jerusalem el kirir el mo oltirakl.” (Rel. 16:4) Aika el ongdibel a uleltaut aika el ulekrael er a rechapostol me a remechuodel er a Jerusalem. Blekongesenges er tir a uchul me “[aika] el ongdibel a menga el mlo mesisiich a klaumerang er tir, me a ildisir a mle bek el sils el lorael el mo betok.”​—Rel. 16:5, NW.

19, 20. Ngera uchul me a Rekristiano a kirir el lolengesenges er “tirke el omekrael”?

19 Ngdi osisiu a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem a melai a betok el klengeltengat e le tir el kongei lolengesenges a ulekrael el lengai er “tirke el omekrael” er a delongelir. (Heb. 13:17, NW) A blekeradel er a beluulechad el di meldelodech a uchul me ngkmal klou a ultutelel a Rekristiano a lekerekikl el omtab e oltaut a ulekrael er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.” (Mt. 24:45; 1 Ko. 7:29-31) A doruul el uaisei e kede oibngid er aike el mo tomellid er a klereng e ngosukid el mo diak demechesechusem er tia el beluulechad.​—Jak. 1:27.

20 Ngklemerang el kmo a remechuodel me a rechedal a Governing Body a diak lemecherrungel el ua Paulus, Barnabas, Markus, me tirke el lmuut el bebil er a remechuodel er a taem er a rekot el Kristiano. (Rom 5:12; Jak. 3:2) Me nguaisei engdi Governing Body el kmal kerekikl loltirakl er a Tekingel a Dios e kerekikl loltirakl er a kerebai lekiltmeklii a rechapostol, a uchul me ngsebeched el loumerang er tir. (2 Ti. 1:13, 14) Tiakid a uchul me aika el ongdibel a menga el mla mo mesisiich a klaumerang er tir.

TIMOTHY A MERINGEL LOUREOR “LOMERK ER A UNGIL CHAIS”

A Paulus a kmal milengreos er a meringel el urerel a Timothy. Uriul er a ledak el oureor el bekord el 11 el rak, e a Paulus a milluches el kirel a Timothy el kmo: “Ngdi ngii el tang a ua ia renguk e meral omekerreu a tekoi el kiriu. . . . Kemiu a medengelii a blakerreng er ngii, ngdi ua ngalek lobengkel a demal ngmla measem lobengkek el mesiou lomerk er a ungil chais.” (Fil. 2:20, 22, NW) A Timothy a mle meringel loureor el lomerk, luchul me ngkmal ulechuir a rengul a Paulus e kutmeklii a ungil kerebai el kired.

Timothy.

A Timothy a mlukeroul er a Listra. A demal a mle chad er a Gris e a delal a chad er a Chijudea. A Timothy mlosisechakl er a Bades er a letolechoi el me klou er a delal er a Eunice me a delal mechas er a Lois. (Rel. 16:1, 3; 2 Ti. 1:5; 3:14, 15, NW) Tir el tedei a locha mla mo Kristiano er a kot el bo loldingel er a Listra Paulus.

Sesei el rak er uriul er a lluut el mong a Paulus e a Timothy a locha mla mo lluich a rekil e “ungil a chisel rar udam ra Listra ma Ikonium.” (Rel. 16:2, BT) Ngoeak a chedaol reng er a Dios e ngmlo er ngii a ‘ulaoch’ el kirel a Timothy me ngoltirakl aika el ulaoch e a Paulus me a remechuodel er isei a milsang a Timothy a ileakl el ngerachel er a omesiou. (1 Ti. 1:18; 4:14; 2 Ti. 1:6) Ngika mo kldemel a Paulus el meruul er a urerel missionari. A Timothy mo kirel mengoit er a telungalek er ngii e mle kirel mo obotk me lak bo lolibas er a Rechijudea el bo loldingel er tir.​—Rel. 16:3.

A Timothy a mlora betok el beluu. Ngulebengkel a Paulus me a Silas lomerk er a Filipi e ulebengkel a Silas el mora Berea, e di mle ngii el tang el mora Thesalonika. Sera lluut el mo kebetech ngii me a Paulus er a Korinth e ngullab a ungil chais el kirel a bltikerreng me a blakerreng el lullecholt a rechad er a Thesalonika alta te chelebangel odechelakl. (Rel. 16:6–17:14; 1 Th. 3:2-6) A Paulus er a lengar er a Efesus e lerenges a diak lungil chais el kirel ongdibel er a Korinth, e ngmillatk er a oldurokl er a Timothy el mora Korinth. (1 Ko. 4:17) A uriul e ngmlara Efesus e oderchii a Timothy me a Erastus el mora Masedonia. Engdi sel taem er a loluches a Paulus el mora Rom e a Timothy a mla lmuut el mo obengkel el ngar er a Korinth. (Rel. 19:22; Rom 16:21) Aika di bebil er a omerael el lemla er ngii a Timothy el kirel a ungil chais.

A Timothy kora dimlak el soal lousbech er a klisiich el lulebang a uchul me a Paulus a millisiich er ngii el kmo: “Lak becherei a ngii di el chad me lemetengel osengel er kau le kau el dirk ngeasek.” (1 Ti. 4:12, NW) Me nguaisei engdi a Paulus a mle ulterekokl a rengul loldurokl er ngii el mora ongdibel el mle betok a mondai er ngii e dilu er ngii el kmo: “Mollach er tirikel bebil rar chad me lak lomerk a ngodech losisechakl.” (1 Ti. 1:3, BT) A Paulus a dirrek el milsa Timothy a klisichel el melutk er a remo remechuodel me a re ministerial servant er a ongdibel.​—1 Ti. 5:22.

Ungil blekerdelel a Timothy a uchul me a Paulus a kmal mle soal ngii. A Bades ochotii el kmo ngika el kekerei el chad a kmal mle close er a Paulus e betik er a rengul el ua lengelekel el sechal. A Paulus a mle sebechel meluches el kmo ngmillatk a iuechel a medal a Timothy, e oureng el kmo lesang, e milluluuch el kirel. Ngdi ua chedam el kmal bekikl er a ngelekel, a Paulus a dirrek el milsa Timothy a advice el kirel a ‘rektel el blechoel el mor ngii’ el rektel a chii er ngii.​—1 Ti. 5:23; 2 Ti. 1:3, 4.

Sel taem er a lekot el mo kelebus er a Rom a Paulus e a Timothy mla er bita er ngii. Ngdirrek el mla er ngii a taem el lemekelebus a Timothy. (Flm. 1; Heb. 13:23) Kede medengei el kmo te kmal mle close e le Paulus er a lutebengii el kmo ngdi kmedung e te mo mekodir e ngmilluches el mora Timothy el kmo: “Msiik a cheldechulem e mereched el mei.” (2 Ti. 4:6-9) A Bades a diak louchais el kmo ngmlo sebechel mo mesang a betik er a rengul el sechelil e sensei er ngii er a uchei er a lemad me a lechub e ngdiak.

MARKUS A NGMAI A BETOK EL ILEAKL EL TECHALL

A Ebangkelio er a Markus a ouchais el kmo tirke el mlo mengelebus er a Jesus a dirrek el millasem el lomdechem er a “tal kekerel chad” engdi ngchiliis el “di meau.” (Mk. 14:51, 52) A Markus el dirrek el lokedongall el Johanes Markus a di ngii el tang a mesaod er tia el tekoi el dilubech, me nglocha ngii ngkakid el chad el chiliis. Me a leuaisei a Markus a mla er ngii aike el taem el lulebengkel a Jesus.

Markus el lorrenges e melai a notes e a chudelang el rubak a mengedecheduch.

Sel taem el Herodes Agripa a mlo oldechelakl er a Rekristiano er a ngar er a bekord el 11 el rak er uriul, e ng “re betok el chad” er a ongdibel er a Jerusalem a mlo kldibel e meluluuch er a blil a Maria el delal a Markus. Tiakid el blil a Maria a leblo er ngii a apostol Petrus er a loeak a mengasireng el rolel e ngtilobed er a blil a kelebus. (Rel. 12:12) Me a Markus a locha mlukeroul er a blai el uriul e te mlo ousbech er ngii el kirel a miting er a Rekristiano. Ngika mle ungil medengelterir tirke el mle kot el mo disaiplo er a Jesus el tir a mlo ungil influence el mo er ngii.

A Markus a uluureor lobengterir a rebetok el mechuodel er aika el mle kot el ongdibel. A kot el ileakl el techall el dodengelii el kmo ngngiluu a sera bo losiou lobengkel a ta er ngii er a Barnabas me a apostol Paulus el ngar er a assignment er tir er a Antiok er a Siria. (Rel. 12:25) A Barnabas me a Paulus er a loruul er a kot el omerollir el missionari e a Markus ulebengterir. A kot e te mlora Siprus e mo merek e mora Asia Minor. Ngar isei e a Markus a liluut el mo remei er a Jerusalem. A Biblia diak louchais er a uchul me ngchiliteterir. (Rel. 13:4, 13) Uriul er a leduubech sel mondai er a delongelel a Paulus me a Barnabas el kirel a Markus el losaod er ngii a 15 el bliongel er a Rellir, e a Markus me a Barnabas a millemolem er a urerir el missionari er a Siprus.​—Rel. 15:36-39.

Tia el mondai a ulterekokl el lesilmecheklii er a delongelir el rokui e le ngar er a bekord el 60 me a lechub e ng 61 C.E. e a Markus a liluut el mo oureor el lobengkel a Paulus el ngar er a Rom. A Paulus el mle kelebus er tia el beluu a milluches el mora ongdibel er a Kolose el kmo: “A Aristarkus el kimdak el ngar a kelebus a melekoi a yorosku el ekor kemiu, ma Markus el chedal a Barnabas me ng dirrek. (Ng mla ekor kemiu a tekingek el kirel, me sel lekong e bo mungil el nguu er a dmuil.)” (Kol. 4:10) Me a Paulus a millatk er a oldurech er a Johanes Markus el ngar er a Rom el mora Kolose lomtechei er ngii.

Ngar er a delongelel a 62 me a 64 C.E., e a Markus a uluureor el lobengkel a apostol Petrus er a Babilon. Ngua losaod er ngii a 10 el bliongel er tia el babier, te kmal mlo close me a Petrus a mlo omekedong er ngii el “ngelekek er a Markus.”​—1 Pe. 5:13.

E a ngar er a bekord el 65 C.E. er a ongeru el taem el lebo el kelebus a Paulus er a Rom e ngmilluches el mora kldemel er a Timothy el mlara Efesus el kmo: “Cho mei e ke nguu a Markus; ele ng kmal klou a le ngesuir er ngak er tial ureor.” (2 Ti. 4:11) A Markus er a lerengesii tiang e ngulterekokl el di mle mereched el kutmeklii er a Efesus e merael el mora Rom. Me ngsebeched el mtebengii a uchul me a Markus a kmal ble le appreciate er ngii a Barnabas, Paulus, me a Petrus!

Sel kot el ngaruchei el ileakl el techall el lengiluu a Markus a ngii el mlukreng er a Jehovah el mo meluches er a Ebangkelio. A rebebil a kmo a Markus a ngilai a betok er aike el leliluches er a apostol Petrus. Tia kora klemerang e le Markus a milluches a betok el tekoi el di chad el mla er sei er a leduubech a medengei, el uai a Petrus. Me nguaisei engdi Markus a lilechesii a Ebangkelio er ngii er a Rom el diak el Babilon er a lobengkel a Petrus. A Markus a ousbech a betok el tekoi er a Latin e oliuid a tekoi er a Hebru el meringel er a rechad el diak el chad er a Hebru a mo medengei, me ngika milluches er a babilengel el kirir a Rechisentael.

a Momes er a baks el “Markus a Ngmai a Betok el Ileakl el Techall.”

b Momes er a baks el “Timothy a Meringel Loureor ‘Lomerk er a Ungil Chais.’”

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share