SUOBEL EL BO DOSUUB 18
CHELITAKL 65 Bo Dolengeriakl!
Remekekerei el Odam Moukerebai er a Markus me a Timothy
“Cho mei e ke nguu a Markus; ele ng kmal klou a le ngesuir er ngak er tial ureor.”—2 TI. 4:11.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Rolel e a kerebil a Markus me a Timothy a sebechel ngosuterir a remekekerei el odam el mekeroul aike el blekeradel el usbechall me bo lsebechir el meruul a lmuut el betok el kirel a Jehovah me a rudam me a rudos er a ongdibel.
1-2. Ngera el omelsemai a mle sebechel lolekebai er a Markus me a Timothy el menglou er a omesiungir?
REMEKEKEREI el lodam, ngsomiu el meruul a lmuut el betok el ngar omesiungiu el mora Jehovah e meruul a lmuut el betok lolengeseu er a rechedal ongdibel er kemiu? Ngkmal ulterekokl el uaisei. E kmal remutech a rengud sel domes er a rebetok el mekekerei el odam el kongei el mesiou er a rebebil. (Psa. 110:3) Me nguaisei engdi nglocha ngar ngii a sebechel mo melsemai er kemiu. Kau, ke omai er a rengum a menglou er a omesiungem e le ke medakt le ngdiak modengei el kmo ngngera mo duubech? Ke mle kotouar a ileakl el techall er omesiou e le komdasu el kmo ngdiak el sebechem el mo ungil kutmeklii? A leuaisei e ngdiak di lekau el tang a feel el uaisei.
2 A Markus me a Timothy a mlo chobangel osisiu el tekoi. Engdi te dimlak lebechei a dektir me a ngelsengesel a klemedengei er tir me lolekebai er tir el mesiou er a rebebil. A Markus a locha kiliei lobengkel a delal er a ungil el blai er sel taem er a le invite er ngii a apostol Paulus me a Barnabas el mo obengterir er a kot lomerollir el missionari. (Rel. 12:12, 13, 25) A Markus a chilitii tia el klengar e mlo menglou er a omesiungel. A kot e ngmillukl el mora Antiok. E a uriul e ngulebengkel a Paulus me a Barnabas el mora lmuut el bebil er a cheroid el beluu. (Rel. 13:1-5) Ngdi osisiu, a Timothy a ulterekokl el kiliei lobengkel a rechad er a blil er a le invite er ngii a Paulus el mo obengkel el lomerk er a klumech. Ngdirk mle ngeasek e diak el klou a klemedengei er ngii me ngmle sebechel mechei aikang me ngorreked er ngii. (Momekesiu er a 1 Korinth 16:10, 11 me a 1 Timothy 4:12.) Me nguaisei ngmle kongei er a ongtil a Paulus e ngilai a betok el klengeltengat er ngii.—Rel. 16:3-5.
3. (a) Kede mekera medengei el kmo a Paulus a mle appreciate er a Markus me a Timothy? (2 Timothy 4:6, 9, 11) (Dirrek el momes a siasing.) (b) Ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?
3 A Markus me a Timothy a ngilai a kmal mekreos el experience e silubii el mo meduch el mengetmokl oberaod el ngerachel alta te dirk mle ngeasek. A Paulus a kmal mle appreciate er tirka el mekekerei el odam. Sera bo lodengei el kmo ngkmedang a kodellel e ngullengit er tir me be lobengkel. (Monguiu er a 2 Timothy 4:6, 9, 11.) Ngera lungil blekerdelel a Markus me a Timothy a uchul me a Paulus a kmal mlo betik a rengul er tir e oumerang er tir? Ngmekera sebechir a remekekerei el odam loukerebai er tir? E mekera sebechir a remekekerei el odam el ngmai a klungiolir er a ungil advice er a Paulus?
Markus me a Timothy a silubii el mo meduch el mengetmokl oberaod el ngerachel alta te dirk mle ngeasek a uchul me a Paulus a kmal mlo betik a rengul er tir e oumerang er tir (Momes er a parakurab 3)d
MOUKEREBAI ER A MARKUS EL KILENGEI EL MESIOU
4-5. Ngmilekera Markus e ochotii el kmo ngkilengei el mesiou er a rebebil?
4 A doltirakl er a ta el reference e a tekoi el mesiou er a rebebil a belkul a kmo kede meringel loureor lolengeseu er tir mo lmuut me a bo lemeringel er kid. A Markus a kutmeklii a ungil kerebai el kirel tiang. A Paulus er a lak lekengei er ngii me lorael el ngar er a ongeru el omerollir el missionari, e ngulterekokl el kmal mlo mekngit a rengul. (Rel. 15:37, 38) Me nguaisei engdi tia dimlak lechitechetur me bo lak losiou er a rudam me a rudos er ngii.
5 A Markus a kilengei er a kuk ta er a ureor er omesiou lobengkel a chedal er a Barnabas. A bekord el 11 el rak er uriul e a Markus a mle ta er tirke el ullengeseu er a Paulus er a kot el taem el bo lekelebus er a Rom. (Flm. 23, 24) A Paulus a kmal uleba omereng el saul el kirel a Markus me ngdilu el kirel el kmo ng “ongolodek.”—Kol. 4:10, 11, BT.
6. Ngmilekera Markus e ngmai a klungiolel e le ngii el ulebengterir a reblak a rengrir el odam? (Momes er a footnote.)
6 A Markus el ulebengterir a reblak a rengrir el odam a uchul me ngngilai a klungiaol. Uriul er a lobengkel a Paulus el telkib el taem er a Rom e ngmlo oureor lobengkel a Petrus er a Babilon. Te kmal mlo close me a Petrus a mlo omekedong er ngii el “ngelekek er a Markus.” (1 Pe. 5:13) Sera longoit a taem el dmak loureor e a Petrus ulterekokl luluuchais er ngika el kekerei el sechelil el kirel a klengar me a omesiungel a Jesus, el uriul e a Markus a liluches er a Ebangkelio er ngii.a
7. Ngmilekera kekerei el odam el Seung-Woo e oukerebai er a Markus? (Dirrek el momes er a siasing.)
7 A Markus a millemolem el mechesang er a omesiungel e melemolem el kmeed er a reblak a rengrir el odam. Ngmekera sebechem loukerebai er a Markus? A lsekum ngdirkak mnguu a ileakl el techall er omesiou e molemolem el di kau loba kllourreng el kirem e mosiik a lmuut el bebil er a rolel e ngsebechem el mesiou er a Jehovah me a ongdibel. Molatk er a Seung-Woo el chelechang e ngmesiou el ta er a remechuodel. Sera lekekerei e ngmle compare er ngii el mora rekuk bebil er a mekekerei el odam. A rebebil er tir a ngilai a ileakl el techall er a ongdibel er uchei er ngii. A Seung-Woo mlo mekngit a rengul e omdasu el kmo te mengemikr er ngii me a cherengel a taem e nguluuchais er a rudam el kirel. A ta er a remechuodel a dilu er ngii me loruul aike el sebechel el mesiou er a rebebil mo lmuut me a lsekum ngdiak a chad el medengei el kirel. Me a Seung-Woo uleltirakl er tia el advice er ngii e mlo olengeseu er a remechudelang er a ongdibel el luluusbech a olidiuul el mora miting. Ngmelatk el kirel tia el taem e kmo: “Ak mlo medengelii a mera el belkul a dosiou er a rebebil. Ak mlo medengelii a deurreng el denguu sel dolengeseu er a rebebil.”
Ngmekera mo uchul a klungiolir a remekekerei el odam sel leblechoel el mengoit a taem lobengterir a remla mukeroul el odam? (Momes er a parakurab 7)
MOUKEREBAI ER A TIMOTHY EL LULECHOTII EL KMO NGMERA EL OMEKERREU ER A REBEBIL
8. Ngera uchul me a Paulus a ngileltii a Timothy el mo obengkel? (Filipi 2:19-22)
8 A Paulus uluusbech er a rudam el uleba blekeu el obengkel sel lluut el mo oldingel aike el mats el ulemtok er ngii. A kot e ngngileltii el mo obengkel a Silas el mla mesiou er a Jehovah el betok el rak. (Rel. 15:22, 40) A uriul e a Paulus a ngileltii a Timothy el mo obengkel. Ngera rirellii a Timothy el kmal mo ileakl? A ta er ngii a ngika mle ungil chisel er a rudam. (Rel. 16:1, 2, BT) Ngdirrek el kmal ulemekerreu er a rechad.—Monguiu er a Filipi 2:19-22.
9. Ngmilekera Timothy e ochotii el kmo ngmera el lomekerreu er a rudam me a rudos er ngii?
9 Ngdi mle uchelel omesiungel a Timothy lobengkel a Paulus e ngochotii el kmo ngulemekerreu er a rebebil el ngaruchei er a di ngii. Tiakid a uchul me a Paulus a mle ulterekokl a rengul lomechei er ngii er a Berea el mo melisiich er a rebeches el disaiplo er isei. (Rel. 17:13, 14) A Timothy ulterekokl el ngilai a klubelel er a kerebil a Silas el ngii a dirrek el di mle kiei er a Berea. A uriul e a Paulus a uldureklii a Timothy el di ngii el tang el mora Thesalonika el mo melisiich er a Rekristiano er tia el mats. (1 Th. 3:2, BT) Ngar er aike el mlo oeak uriul el 15 el rak e a Timothy a silubii el mo “[lmangel] el obengterir a re lmangel” e olecholt er a klechubechub el mo er tirke el chuarm. (Rom 12:15; 2 Ti. 1:4) Ngmekera sebechir a remekekerei el odam loukerebai er a Timothy?
10. Ngmilekera odam el Woo Jae e suubii el mo meduch lolecholt a personal interest el mora rebebil?
10 A odam el Woo Jae a silubii el mo meduch lolecholt a personal interest el mora rebebil. Sera lekekerei el chad e ngmle meringel er ngii a mengedecheduch er a rudam me a rudos el meklou er ngii. Me ngblechoel el di outkeu er tir er a Blil a Ongdibel e merael el diak lolasem el mengedecheduch er tir. A ta er a remechuodel a dilu er a Woo Jae me lomuchel a cheldechedechal loeak a louchais er a rudam me a rudos aike el tekoi el le appreciate el kirir. Ngika el mechuodel a dirrek el millisiich er ngii me lolatk aike el lesemeriar er ngii a chad. Me tiaikid a lurruul er ngii a Woo Jae. Chelecha el taem e a Woo Jae el mesiou el ta er a remechuodel a kmo: “Chelechang e ngmla mo beot er ngak a mengedecheduch er a rekakerous a rekrir el chad. Ngkmal dmeu a renguk sel kudengei el kmo ak mla mo ungil medengei a chelebengelir a rebebil. Tia ngosukak el mo medengei aike el lemera el lousbech me aike el sebechek el meruul el lolengeseu er tir.”
11. Ngmekera sebechir a remekekerei el odam el suubii el mo olecholt a personal interest er a rechad er a ongdibel? (Dirrek el momes er a siasing.)
11 Kemiu el mekekerei el odam me ngdirrek el sebechiu el suubii el mo olecholt a personal interest er a rebebil. Sel omngar er a miting e mongedecheduch er a rekakerous el chad luldimukl er a remechudelang me a remekekerei. Moker er tir el kmo te uangerang, e morrenges er tir el mengedecheduch. Omerollel a taem e ke locha mo medengei a rolel e ngsebechem el ngosuterir. Ke locha suubii el kmo a ta er a chudelang el obekel ousbech ngeso el lousbech er a JW Library® app. Me a lechub e ke suubii el kmo ngdiak a plan er tir er a odingel lobengkel a ngii di el chad. Kau, ngsebechem el ngosuterir er a device er tir me a lechub e ke oureor lobengterir loldingel? Sel mousbech aika el techall lolengeseu er a rebebil e ke kutmeklii a ungil kerebai el kirir a rokui el chad.
A remekekerei el odam a betok a rolel e ngsebechir el lolengeseu er a ongdibel (Momes er a parakurab 11)
MNGAI A KLUNGIOLEM ER A ADVICE ER A PAULUS
12. Ngmekera sebechir a remekekerei el odam el ngmai a klungiolir er a advice er a Paulus el mora Timothy?
12 A Paulus a milsang a Timothy a advice el mo ngosuir el mo ungil a klengar er ngii e mui el mesiou er a Jehovah. (1 Ti. 1:18; 2 Ti. 4:5) Kemiu el mekekerei el odam me ngdirrek el sebechiu el ngmai a klungioliu er a advice er a Paulus. Ngmekera omoruul er tiang? Monguiu aike el teblo el babilengel el mora Timothy el ua le milluches el mo er kau, e momes el kmo ngngera sebechem el loltaut er a klengar er kau. Ka molatk a bebil er ngii.
13. Ngera mo ngosukid el mo oba blakerreng el mora Jehovah?
13 “Momeksau er kau er chomeluu ra Dios.” (1 Ti. 4:7b, BT) Ngera omeluu er a Dios? Ngsel chad a merekedii er a Jehovah e meruul aike el lodeuir a rengul. Kid a diak demechell loba tiang me ngkired el suubii el mo obang. Ngmekera desuubii tiang? A Paulus er a ledu el kmo “momeksau er kau” e nguluusbech er a tekoi el ngii a melutk er a chad er a klekool el meringel el train el kirel a klekool. A rechad er a klekool uluusbech er a ulserechakl el reng. Kid me kede dirrek lousbech er a ulserechakl el reng me bo lsebeched el meksongid el meruul aike el tekoi el ngii okedid er a Jehovah.
14. Ngera kirel turrekong er kid sel donguiu er a Biblia? Momekesiu.
14 Sel bom smau el menguiu er a Biblia e lak mobes el kmo a turrekong er kau a mo kmeed er a Jehovah. El ua tiang, ngngera sebechem el suub er sel taem el Jesus a ulsiueklii a merau el kekerei el chad? (Mk. 10:17-22) Ngika el chad a mle medengei el kmo a Jesus a Mesias engdi ngmle ngesonges a klaumerang er ngii me ngdimlak bo loltirakl er ngii. Me nguaisei engdi Jesus a “mle betik a rengul er ngii.” Ngdiak el retechii a rengum a rolel e a Jesus a milengedecheduch er ngii? A Jesus a mle soal a bo lemellomes el melilt. Ngdirrek lullecholt er a bltkil a rengul a Jehovah el mo er ngii el chad. (Jn. 14:9) Sel molatk er tia el cheldecheduch me a klengar er kau e di lekau el oker, ‘Ngera kirek el meruul me kluut el mo kmeed er a Jehovah e bok mui el mesiou er a rebebil?’
15. Ngera uchul me a kekerei el odam a kirel melatk er a kerebai el leketmeklii? Momekesiu. (1 Timothy 4:12, 13, BT)
15 “[Bom] kerebai rar uumerang.” (Monguiu er a 1 Timothy 4:12, 13, BT.b) A Paulus a millisiich er a Timothy me lak di losuub el mo meduch el menguiu e olisechakl bai dirrek el lomekeroul a ungil blekeradel el ua bltikerreng, klaumerang, me a klikiid. E ngerang? A ungil kerebai a lmuut el klou a ultutelel er aike el molekoi. Okmo te assign er kau el mo oltobed er a cheldecheduch el kirel a donglou er a blakerreng er kid el lomerk er a klumech. Ngmo beot er kau oltobed er ngii a lsekum e ke mora tkurrebab el sebechem el lomerk. Me a rechad el lorrenges a mo semeriar el loltaut aike el molekoi le ke kutmeklii a kerebai el kirel.—1 Ti. 3:13.
16. (a) Ngera el kleim el tekoi a sebechir a remekekerei el Kristiano el mo kerebai el kirel? (b) Ngmekera sebechel a kekerei el odam el mo ungil kerebai el ngar er a ‘chomelekingel’?
16 Ngua lolekoi a 1 Timothy 4:12 (BT), a Paulus a masech a kleim el tekoi el sebechir a remekekerei el odam el mo ungil kerebai el kirel. Ngungil omongoit a taem el mesuub a derta er aikang. El ua tiang, okmo ngsoam “chomelekingem” a bo lungil el kerebai. Molatk a rolel e a cheldechedecham a sebechem lousbech el melisiich er a rebebil. A lsekum ke dirk kiei lobengterir a rechad er a blim, kau ngsebechem el mo betok el moreng a sulir er aike el loruul el kirem? A uriul er a miting, e kau ngsebechem louchais er a chad el mla er ngii a part er ngii a tekoi el om appreciate er a part er ngii? Ngdirrek el sebechem el melasem el longer er a miting el ousbech a tekingem. Sel omeringel loureor el mo ungil kerebai el ngar er a omelekingem e a rechad a mo mesa okurulem er a klereng.—1 Ti. 4:15.
17. Ngera mo ngosuir a kekerei el odam el lotaut a turrekong er ngii er a klereng? (2 Timothy 2:22, BT)
17 “Mongeroid er kau ra ngibes ra klengeasek e . . . [moltoir] ra llemalt.” (Monguiu er a 2 Timothy 2:22, BT.c) A Paulus a millisiich er a Timothy me bo longeroid er ngii er aike el tekoi el mo mengesang er ngii loltaut a turrekong er ngii er a klereng e tomellii a deleuill er ngii me a Jehovah. Ke locha dirrek el mtebengii el kmo ngngar ngii a bebil el tekoi el alta ngdiak lemekngit engdi ngmengesadel a temem el meruul a betok el kirel a Jehovah. El ua tiang, molatk a ildisel a taem el mongoit el lousekool a sports, ngar er a Internet, me a lechub ke ousekool a video game. Ngsebechem lousbech a bebil er ngii el meruul a lmuut el betok el kirel a Jehovah me a rebebil? Nglocha sebechem el lolengeseu a maintenance er a Blil a Ongdibel me a lechub e ke support a cart witnessing. Sel mongoit a taem el meruul aikang e nglocha mo er ngii a rebeches el sechelim el tir a mo ngosukau el remuul e otaut a turrekong er a klereng.
NGUCHUL A KLENGELTENGAT SEL DOSIOU ER A REBEBIL
18. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a Markus me a Timothy a mle dmeu a rengrir er a klengar er tir e betok a ungil experience er tir?
18 A Markus me a Timothy a mirruul a betok lomelodech er a klengar er tir me bo lsebechir el mui el mesiou er a rebebil, e kmal mle dmeu a rengrir er a klengar er tir e betok a ungil experience er tir. (Rel. 20:35) A Markus a mirrael el mora kakerous el beluu el mla er cheroid el olengeseu er a rudam me a rudos er ngii. Ngdirrek el lilechesii a babier el mesaod er a klengar me a omesiungel a Jesus. A Timothy ngilsuir a Paulus el muchel a beches el ongdibel e melisiich er a rudam me a rudos. Ngbleketakl el kmo a Jehovah mle dmeu a rengul er aike el lurruul a Markus me a Timothy el kirel.
19. Ngera uchul me a remekekerei el odam a ungil lorrenges a advice er a Paulus el mora Timothy, e a loruul el uaisei e ngngua ngera el klengar a bo lenguu?
19 Ngsebeched mesang er aike el babier el lulluches a Paulus el mora Timothy el kmo, ngkmal mle betik a rengul er ngika el kekerei el sechelil. Aika el mlukreng el babier a dirrek el lochotii el kmo a Jehovah kmal betik a rengul er kemiu el mekekerei el odam. Ngsoal a bo lungil a klengar er kemiu el ngar er a omesiou el mo er ngii. Me bora tkurrebab el sebechem loltaut a advice er a Paulus e lebo er ngii a urungulem el soam el mui el mesiou er a rebebil. Omoruul el uaisei e ngmo er ngii a ungil klengar er kau er chelechang me kau a mo “nguu a . . . meral klengar” el merael el mei.—1 Ti. 6:18, 19, BT.
CHELITAKL 80 “Di Lekau Losiik el Kmo Nguangera el Ungil a Jehovah”
a A Petrus a kmal mle dmolech a rolel a lomelechesiu a tekoi me ngmle beot er ngii ouchais er a Markus aike el lurruul me a lullekoi a Jesus me aike el lulemelechesiu. Tia locha uchul me ngngar er a babilengel a Markus e ngblechoel el mesaod aike el lurruul e ulemelechesiu a Jesus.—Mk. 3:5; 7:34; 8:12.
b 1 Timothy 4:12, BT: Lak le klengeasek er kau a uchul me bora kemril a mederir ar chad, e chomelekingem ma blekerdelem, ma bltikerreng, ma kloumerang, ma kllikiid er kau bai bo le kerebai rar uumerang.
c 2 Timothy 2:22, BT: Mongeroid er kau ra ngibes ra klengeasek e mobenterir tirikel oba klikiid el reng lomekedong ra Rubak el dul oltoir ra llemalt, ma kloumerang, ma bltikerreng, ma budech.
d OMESODEL A SIASING: Markus lolekeed aike el lousbech a Paulus me a Barnabas er a omerollir el missionari. Timothy el kongei loldingel er a ongdibel e meleketek e melisiich er a rudam.