Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 19 el bliongel 168-177 el llel
  • “Di Molemolem el Mengedecheduch e Lak Bo Mluk”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • “Di Molemolem el Mengedecheduch e Lak Bo Mluk”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • “Urerir a Mle Omeruul el Tento” (Rellir 18:1-4)
  • “Te Betok el Chad er a Korinth a . . . Mlo Oumerang” (Rellir 18:5-8)
  • “Te Betok a Rechedak er Tia el Mats” (Rellir 18:9-17)
  • “A Lsoal a Jehovah” (Rellir 18:18-22)
  • “Ngdiak Chelsechusem er a Rsechel a Ngii Di el Chad”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 19 el bliongel 168-177 el llel

19 EL BLIONGEL

“Di Molemolem el Mengedecheduch e Lak Bo Mluk”

Paulus a di ngii el mesiou er ngii engdi ngnguu omesiungel el mo kot

Mengai er a Rellir 18:1-22

1-3. Ngera uchul me a Paulus a mlora Korinth, e ngera el omelsemai a lechebangel?

NGULEBONGEL er a rak er a 50 C.E. A apostol Paulus a ngar er a Korinth el merau el mats er omsaso el klalo el betok a rechad er a Gris, Rom, me a Rechijudea el kiei er ngii.a A Paulus a dimlak lemei el mo omechar me a lechub e ngolterau a klalo me a lechub e losiik a ureor. Ngika ngar ngii a klou a ultutelel luchul me ngmlei. Ngmo omerk el kirel a Rengedel a Dios. Me nguaisei, ngousbech a delengchokl e kmal diak bo lolengit er a rechad me losiou er ngii. Ngkmal diak el soal el rulleterir a rechad el mo omdasu el kmo ngii omerk er a klumech me a rechad a kirir el omsa ngeso. Me ngmo mekerang?

2 A Paulus a mle meduch el meruul a tento. Tia dimlak lebeot el ureor me nguaisei ngkilengei el loureor el support er ngii. Ngikang, ngmo metik a ureor er tia el mats? Ngsebechel metik er a basio el lebo el kiei er ngii? Me alta ikang a mle oberaod er a uldesuel engdi ngdimlak lobes er a kot el klou a ultutelel el urerel el ngii omerk er a klumech.

3 A rokui el tekoi a locha di mlo ungil e le Paulus a kiliei er a Korinth el telkib el taem e betok a ungil dilubech er a lomerk er a klumech. Ngera sebeched el suub er a Paulus er a lengar er a Korinth el ngii a mo ngosukid el mo ungil merkii a klumech er a Rengedel a Dios er a territory er kid?

KORINTH, NGAR ER A DELONGELEL A TEBLO EL DAOB

A Korinth er a irechar a beluu el ulemech er a dimes er a Gris lokedongall el Peloponnese er a beluu er a Gris el rokir. Sel kot el kekerei el tengel a beluu a mle eua el mael me ngmla er ngii a teblo el bdelulachang er a Korinth. A bdelulachang el mlara ngebard a okedongall el Lechaeum, el kirel aike el diall el mong e mei er a Itali, Sisili, me a Spain. A bdelulachang el mlara ongos a okedongall el Senkrea el kirel aike el diall el mong e mei er aike el iungs er a Aegean, Asia Minor, Siria, me a Ekipten.

Ngii el kmal mle meses a eolt er a dimes er a Gris a uchul me ngmle kengaol a dengar er a diall el mong. Me a rechad er a diall a sorir el bai stob er a ta er aika el bdelulachang er a Korinth e olab a kloklir loeak a beluu e ngmai longasech er a kuk ta er a diall el ngar sel ta er a bdelulachang. A lsekum a diall a dimlak el sal oberaod e ngmle sebechir el kursii loeak a ileakl rael el ngar chimo el bdelulachang el mora tang. Me a Korinth el mlara belngel aika el rokui el beluu a uchul me a rebetok a mlei er a mats loeak a beluu me a daob lolterau e omechar a klalo. Te ulsiseb a udoud er a beluu me nguaisei engdi te mirruul a deleboes me a delengerenger me a mats a mle klou a delengerenger er ngii.

Taem er a apostol Paulus e a Korinth a mle capital er a Akaia el beluu el mla er cheungel a Rom e klou a ultutelel basio er a kabelment. A rechad er tiang a uluumerang a betok el kakerous el tekoi. El ua tiang, ngmla er ngii a templo er omengull el mora Emperor er a Rom, me a bebil er a basio er omengull el mora rechelid er a Gris me a Ekipten, me a blil ongdibel er a Rechijudea.​—Rel. 18:4.

Ngmla er ngii a klekool el mlo er ngii er a bek el eru el rak er bita er a Korinth el kmal mle klou a ultutelel el di ongerung er a klekool er a Olympics. Me a apostol Paulus a ulterekokl el mlara Korinth er a temel aika el klekool er a 51 C.E. Me ngua lolekoi a ta el dictionary er a Biblia, “ngdiak lemechas er a rengud er a Paulus el kot el taem el lousbech okesiu el kirel a klekool e ngmlara babilengel el mora rechad er a Korinth.”​—1 Ko. 9:24-27.

“Urerir a Mle Omeruul el Tento” (Rellir 18:1-4)

4, 5. (a) A Paulus ngkiliei er ker er a lengar er a Korinth, e ngera mle urerel? (b) Ngmilekera Paulus e mo meduch el meruul a tento?

4 Telkib el taem er uriul er a lebora Korinth a Paulus e ngmlo medengelii a chad er a Chijudea el Akuila me a bechil er a Prisila me a lechub e ng Priska. Tirka el obekel a millukl el mora Korinth e le emperor Klaudius a ultebedii a tekingel el “oltobed er a rokui el chad er a Judea er a Rom.” (Rel. 18:1, 2) Me a Akuila me a Prisila ngiluu a Paulus el mo kiei e oureor el lobengterir. A Bades a kmo: “A le bocha e te diul osisiu a urerir, me te dilak el kiei e oureor, el urerir a mle omeruul el tento.” (Rel. 18:3, BT) A Paulus a kiliei el lobengterir tirka el obekel er a loruul er a omesiungel er a Korinth. Sera lekiei el lobengkel a Akuila me a Prisila e nglocha liluches a bebil er a babier el uriul e ngmlo uldimukl er a Biblia.b

5 Ngmekera Paulus el mlosisechakl “er cheungel a Gamaliel” e dirrek el mle chad er omeruul el tento? (Rel. 22:3, BT) A Rechijudea er a taem er a rekot el Kristiano a dimlak lomdasu el kmo ngomekrur a lolisechakl er a rengelekir el mo meduch loureor lousbech a chimorir alta te mo melai a lmuut el ngarbab el skuul. A Paulus a mle chad er a Tarsus er a beluu er a Silisia el lodengelii a rechad el kmo ngbeluu el ngar ngii a mamed er ngii el cilicium el luluusbech el meruul a tento, me ngika ulterekokl el silubii tia el rolel a ureor er a lengeasek. Ngua ngera omeruul el tento? Tia meringel el ureor. Ngkirel a chad el merasem er a tento me a lechub e ngmeluk e merasem, e tia dimlak el beot e le mamed a medecherecher.

6, 7. (a) Ngera mle osengel a Paulus el kirel omeruul el tento, e ngera ochotii el kmo a Akuila me a Prisila uleba osisiu el uldasu? (b) Te mekera Rekristiano er chelecha el taem e oltirakl er a kerebil a Paulus, Akuila, me a Prisila?

6 A omeruul el tento a dimlak el kot el klou a ultutelel el urerel a Paulus. Ngika uluureor el meruul a tento me lsebechel support er ngii e ngomerk er a ungil chais el ‘dimlak el mudoud.’ (2 Ko. 11:7) Ngmle uangerang a uldesuel a Akuila me a Prisila el kirel a urerir? Tir el Kristiano a uchul me te ulterekokl el uleba osengel a Paulus. Sera letobed er a Korinth a Paulus er a 52 C.E., e a Akuila me a Prisila chiltii a siobai er tir e millukl lobengkel el mora Efesus, e ngar isei e a blirir a blo lousbech er ngii el blil a ongdibel. (1 Ko. 16:19) A uriul e te liluut el mora Rom e mo merek e lmuut el mora Efesus. Tirka el blak a rengrir el obekel a ngiluu a Renged el mo kot er a klengar er tir e kilengei el ngmai aike el lousbech a rebebil el mo ngaruchei er aike el lousbech, me a “rokui el ongdibel er a Rechisentael” a kmal uleba omereng el saul el kirir.​—Rom 16:3-5, NW; 2 Ti. 4:19.

7 A Rekristiano er chelecha el taem me te dirrek el oltirakl er a kerebai er a Paulus, Akuila, me a Prisila. A reblak a rengrir el odam me a odos a meringel el loureor er chelecha el taem e le ‘ngdiak el sorir el omekberaod’ er a rebebil. (1 Th. 2:9, BT) Kede chemat er a rebetok el ngar er a mui el taem el lomesiou e le te oureor el part-time me a lechub e ngngar ngii aike el buil el di loureor e aike el bebil a lousbech el loldingel, me bo lsebechir el support er tir e meruul sel kot el klou a ultutelel lurerir el lomerk er a klumech. Ngdi ua Akuila me a Prisila, a rebetok er a remesiungel a Jehovah omtechakl er a rudam el loldingel ongdibel. Tirke el “[omtechakl] er a re merael” a medengei el kmo ngkmal mo melisiich e meleketek er tir sel loruul el uaisei.​—Rom 12:13.

MLUKRENG EL BABIER EL MESKID A OMELISIICH

Sera lengar er a Korinth a apostol Paulus el ta el rak me a tedobech er a bekord el 50-52 C.E., e ngliluches a teblo el babier el ngii a mlo part er aike el Bades el tekoi er a Grik el ngii a babier er a Kot me a Ongeru el Thesalonika. Nglocha lilechesii a babilengel el mora rechad er a Galatia er a chelsel tia el osisiu el taem me a lechub e ngmlo uriul.

A Kot el Thesalonika a sel kot el babier el lelilechesii a Paulus el mlo part er a Biblia. A Paulus a mlo odngelii a Thesalonika er a bekord el 50 C.E., el ngar sel ongeru el omerollel el missionari. Tia el dirk milteketek el ongdibel a di mle telkib e ngmlo chobangel a ultok el luchul me a Paulus me a Silas a mle kirir el tuobed er a mats. (Rel. 17:1-10, 13) A Paulus a kmal mle bekikl el kirir a rudam me a rudos me ngmle eru el taem el lolasem el lmuut el mong engdi “Satan a millenget er [ngii].” Me a Paulus a ulderchii a Timothy el mo mengelaod e melisiich er a rudam er isei. Ngar er a mo bedul a ulebengelel a rak er a 50 C.E., e a Timothy a liluut el mora Paulus er a Korinth lolab a ungil chais el kirel a ongdibel er a Thesalonika. Uriul er tiang, e a Paulus a lilechesii tia el babilengel.​—1 Th. 2:17–3:7.

A Ongeru el Thesalonika a locha lelilechesii er a 51 C.E. er a kedeb el taem er uriul er a kot el babilengel. Ngar aika el teblo el babilengel e a Timothy me a Silvanus (lokedongall el Silas er a Rellir) a ulebengkel a Paulus er a loluches el oldurokl aika el yorosku engdi ngdiak olechotel a kmo te liluut el mo dmak el tedei er uriul er a bo lak lengar a Korinth a Paulus. (Rel. 18:5, 18; 1 Th. 1:1, BT; 2 Th. 1:1, BT) Ngera uchul me a Paulus a lilechesii a ongeru el babilengel? Ngika ngilai a lmuut el bebil er a chais el kirel ongdibel, el locha oeak ngike el osisiu el chad el ngiluu sel kot el babilengel el mong. Aika el chais a uchul me a Paulus a mlo meluches el chemat er a rudam el kirel a bltikerreng me a ducherreng er tir ngdirrek mle soal mesmechokl er a uldasu lulebang a rebebil el ngar er a Thesalonika el millekoi el kmo a demiel a Rubak a kmedang.​—2 Th. 1:3-12; 2:1, 2.

A babilengel a Paulus el mora rechad er a Galatia a kora ua lochotii el kmo ngmle bekord el eru el taem el blo loldingel er tir er a uchei er a loluches el mo er tir. Ngar er a 47-48 C.E., e a Paulus me a Barnabas uleldingel er a Antiok er a Pisidia, Ikonium, Listra, me a Derbe, el ngii el rokui a mlara beluu er a Galatia el ngar er a cheungel a Rom. E a 49 C.E., a Paulus a liluut el mora ika el beluu el lobengkel a Silas. (Rel. 13:1–14:23; 16:1-6) A Paulus a lilechesii a babilengel e le rebebil klsuul el odam el mlong er a lorael a ullisechakl el kmo a botk me a Llach er a Moses a kirir a Rekristiano el oltirakl. Me a Paulus a di mle mereched el meluches el mora rechad er a Galatia er a lerenges chisel tia el klsuul el osisechakl. Ngika locha lilechesii tiang er a lengar er a Korinth, me nguaisei ngdirrek el sebechel lilechesii er a lestob er a Efesus el telkib er a omerollel el mora Antiok er a Siria me a lechub nglilechesii er a Antiok.​—Rel. 18:18-23.

“Te Betok el Chad er a Korinth a . . . Mlo Oumerang” (Rellir 18:5-8)

8, 9. Ngmilekera Paulus er a bo lomtok er ngii a Rechijudea, me ngmlo omerk er ker?

8 A osengel a Paulus el kirel a ureor el kmo ngdi meruul er ngii el support er ngii, a ulebeketakl er sel taem el Silas me a Timothy a mlara Masedonia el mong el lolab a ngeso. (2 Ko. 11:9) A Paulus a di mle mereched el mo ‘ousbech a rokui el temel el olisechakl.’ (Rel. 18:5) Me nguaisei engdi alta ngmle blak a rengul lomerk, a Rechijudea mlo omtok er ngii. Tirka ultngeklii a klumech el kirel a Kristus el sebechel losobelterir. Me a Paulus a mle soal lochotii er tir el kmo ngdikea el chelsechusem er a klengar er tir me ngsirrars a bilel e dilu er tirka el ulemtok er ngii el kmo: “A lsekum ng diak bo msobel, e ng di telemelliu, el diak le ngak a uchul! Chelechal mong e ak mor a re Chisentael.”​—Rel. 18:6; Ese. 3:18, 19.

9 Me a Paulus e ngmo omerk er ker? A chad el ngklel a Titius Justus el Chisentael el lulebult el mora klechelid er a Rechijudea el blil a mle kmeed er a blil ongdibel er a Rechijudea, a ngiluu el mora blil. Me a Paulus a mlo diak lomerk er a blil ongdibel er a Rechijudea e mlora blil a Justus. (Rel. 18:7, BT) Me a Paulus a millemolem el kiei er a blil a Akuila me a Prisila er a lengar er a Korinth, engdi a blil a Justus a luluusbech er ngii el kirel a berkel a klumech.

10. Ngera ochotii el kmo a Paulus a dimlak di lerellii er a rengul a di omerk el mora Rechisentael?

10 Me a Paulus el dilu el kmo ngmo omerk el mora rechad er a Rechisentael ngbelkul a kmo ngdikea lomerk el mora Rechijudea me a Rechisentael el ulebult el mora klechelid er a Chijudea, mo lmuut er tirke el sorir el lorrenges? Ngkmal diak. El ua tiang, “a Krispus, el mengeteklel a blil ongdibel [er a Rechijudea] a uluumerang er a Rubak ngii ma re chad er a blil el rokui.” A rebetok el Chijudea a dirrek el mlo teloi er a Krispus e le Biblia melekoi el kmo: “Te betok el chad er a Korinth a rirengesii a Ebangkelio e mlo oumerang me te meltecholb.” (Rel. 18:8) Me a blil a Titius Justus a mlo blil ongdibel er a Rekristiano er a Korinth. A lsekum a Lukas a milluches el ngar er a blechebechel a tekoi el dilubech el ua leblechoel el meruul er ngii, e tirka el Chijudea me a Rechisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea a mlo Kristiano er a uriul er a lesirars a bilel a Paulus. Me a Paulus a kilengei el meruul a omelodech er a omesiungel me lsebechel lomerk el mora ngii di el chad.

11. Te mekera Resioning er a Jehovah er chelecha el taem e melasem el mengedecheduch er tirke el ngar er aika el ikelesia er tia el beluulechad?

11 Ngar er a betok el beluu er chelecha el taem e ngbetok a ikelesia e kmal klou a klisichel er a rechederir. Meliuekl er a beluulechad el rokir e a remissionari er tir a meringel el loureor el melai er a rebetok el chad el mo chederir. A rechad el melekoi el kmo te Kristiano a ua Rechijudea er a taem er a rekot el Kristiano el di oltirakl a siukang. Me nguaisei engdi ngua Paulus, a Resioning er a Jehovah a blak a rengrir el melasem el mengedecheduch er tirka el chad e olengeseu er tir el menglou a klemedengei er tir er a Bades. Me alta te omtok er kid me a lechub a remengeteklir a mo oldechelakl er kid, engdi kede melemolem loba omelatk el kirir. A rebebil er tirke el “blak a rengrir el bedul a Dios, e ngdi ngiil blakerreng a diak le ngara meral klemedengei,” a locha remedemedemek a rengrir el chad lousbech er kid el mo osiik er tir.​—Rom 10:2, BT.

“Te Betok a Rechedak er Tia el Mats” (Rellir 18:9-17)

12. Ngera el omelisiich a lengiluu er a ues a Paulus?

12 A lsekum a Paulus uluumededenger el kmo ngmo melemolem er a omesiungel er a Korinth, e nglocha mlo diak a klaumededenger er ngii er sel kesus el Rubak el Jesus a mlo duum er ngii er a ues e dilu er ngii el kmo: “Lak medakt, bai di molemolem el mengedecheduch e lak bo mluk, e le ngak obengkem me ngdiak a chad el mo oldechelakl er kau e tomellau; te betok a rechedak er tia el mats.” (Rel. 18:9, 10, NW) Tia el ues a locha kmal silsichii! A Rubak ingii ulelterekokl er a rengul a Paulus el kmo ngmo mukerreu me ngii a betok a re rredemelel a ungil chais er tia el mats. Me ngmilekerang a Paulus? A Bades a kmo: “Itia e a Paulus a kiliei er isei el tal rak ma tedobech, el olisechakl er a re chad a tekingel a Dios.”​—Rel. 18:11.

13. Ngera nglocha mlo melatk er ngii a Paulus er a lolekeda er a kingall er a kerrekeriil, engdi ngmilekera medengei el kmo tia diak bo leduubech el mo er ngii?

13 Uriul er a lekiei er a Korinth a Paulus el bekord el ta el rak e ngliluut el nguu ochotel a kmo a Rubak a support er ngii. “Te mlo dmak ar Chijudea el oldechelakl ra Paulus e chilteklii el mora kingall ra kerrekeriil,” lokedongall el beʹma. (Rel. 18:12, BT) A rebebil a melekoi el kmo tia el lengar ngii a kingall er a kerrekeriil er ngii a mle kedidai e flat el basio el ngarbab er a chutem e kmeed er a belngel a blil a makit er a Korinth. Ngmle rruul er a becheleleu me a mellemau el marble e mla er ngii a klebokel el kata el delasech er ngii. A obereberk el basio er a medal a mle klou el sebechel a seked el mo kldibel er ngii. A rebebil chad er a reksi oumerang el kmo tia el kingall er a kerrekeriil a mlara bita er a blil ongdibel er a Rechijudea el ngii a mle kmeed er a blil a Justus. A Paulus er a lolekedang er a beʹma e ngulterekokl el mlo melatk er a lebetechii a Stefanus, el ngike el kot Kristiano el lulekodir le ngii el sioning er a Jesus. A Paulus el seikid el taem e ngmle okedongall el Saulus, a “mle ungilbesul er a rengul a okodellel a Stefanus.” (Rel. 8:1) A osisiu el tekoi ngmo duubech el mora Paulus er chelechang? Ngdiak e le Jesus a tilbir el mo er ngii el kmo: “Ng diak a chad . . . el mo tomellau.”​—Rel. 18:10, An American Translation.

Galio el ngar mederir tirka el ultelechakl er a Paulus e sumesmechii a ultutakl el mlora Paulus. A resoldau er a Rom a melasem el lomtebechel er tia el seked el kmal kesib a rengrir.

“[Ng] uldikterir ra kingall ra kerrekeriil.”​—Rellir 18:16, BT

14, 15. (a) Ngera te ultelechakl er a Paulus er ngii a Rechijudea, e ngera uchul me a Galio silmesmechii a ultuteklir? (b) Ngera dilubech el mora Sosthenes, e ngera uchul me a rebebil omdasu el kmo ngmlo Kristiano?

14 Ngera dilubech er a lebora kingall er a kerrekeriil a Paulus? Ngike el merreder el uluukerrekeriil a ngklel a Galio, el obekul a Seneca el chad er a Rom el mesuub a klemedengei me a llomeserreng er a redi chad. A Rechijudea uleltelechakl er a Paulus el kmo: “Ngikal chad a meluchel er a re chad el mo mengull er a Dios el ngar a tar a rolel el ngii omtok er a llach!” (Rel. 18:13) A mle belkul a tekingir a Rechijudea a kmo, a Paulus a tilemellii a llach er a loruul er a rebebil Chijudea el mo Kristiano. Me nguaisei engdi Galio a milsa el kmo a Paulus a dimlak lerellii a “delengerenger” me ngdiak a “tellemall.” (Rel. 18:14) A Galio a dimlak el soal lolsiseb er ngii er a mondai er a Rechijudea. Uchei er a lebekengii a ngerel a Paulus el mo mesaod er ngii e a Galio a sumesmechii a ultuteklir! A Rechijudea kmal mlo kesib a rengrir. Tultobed a ngesechel a rengrir er a Sosthenes, el ngii a locha ngike el miltechir a Krispus el mengeteklel a blil ongdibel er a Rechijudea. Te ngiluu a Sosthenes e “chillebedii er medal a kingall ra kerrekeriil.”​—Rel. 18:17, BT.

15 Ngera uchul me a Galio a dimlak el stob er a seked el mengelebed er a Sosthenes? A Galio kele lulemdasu el kmo a Sosthenes a mengeteklel tia el seked el mlo omtok er a Paulus me ngmelai a medal omerellel. Alta ngdiak dodengelii a uchul, me nguaisei engdi nglocha mla er ngii a ungil el tilobed er ngii. Ngar er a kot el babilengel a Paulus el mora rechad er a Korinth er a tela el rak er uriul e ngmilsaod er a ta el chad el ngklel a Sosthenes el kmo ngodam. (1 Ko. 1:1, 2) Ngika, ngngike el osisiu el Sosthenes el milechelebed er a Korinth? A leuaisei e tia el mekngit el tekoi el dilubech el mora Sosthenes a locha ngilsuir el mo Kristiano.

16. Ngmekera tekingel a Rubak el kmo “molemolem el mengedecheduch e lak bo mluk, e le ngak obengkem,” e rullid el mo soad el melemolem el lomerk er a klumech?

16 Mutebengii el kmo nguriul er a Rechijudea lotngeklii a klumech el luleba Paulus e a Jesus ulelterekokl er a rengul a Paulus el kmo: “Lak medakt, bai di molemolem el mengedecheduch e lak bo mluk, e le ngak obengkem.” (Rel. 18:9, 10, NW) Ngkired el diak dobes aika el tekoi tokubets sel lotngeklii a klumech el domerk er ngii. Lak mobes el kmo a Jehovah a menguiu a reng e mengurs er a re bliochel a rengrir el mo er ngii. (1 Sa. 16:7; Jn. 6:44) Tia kmal melisiich er kid el mo melemolem el mechesang el lomerk er a klumech! A bek el rak e te betok el dart el telael el chad a metecholb, e derdart er tir a metecholb er a bek el sils. Tirke el oltirakl er a tekingel a Jesus el “mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e [meruul] er tir el mo [obengkel]” a lolterekokl a rengrir el kmo: “Ngak a mo obengkemiu el di blechoel el mo lmuut er a ulebongel er a beluulchad.”​—Mt. 28:19, 20.

“A Lsoal a Jehovah” (Rellir 18:18-22)

17, 18. Ngera nglocha mlo melatk a Paulus er a lengar er a diall el mora Efesus?

17 Ngdiak dodengei el kmo ngomelilt er a Galio itiakid a mlo uchul a budech el mo er tia el beches el ongdibel er a Korinth me a lechub e ngdiak. Me nguaisei a Paulus a kiliei el “betok el klebesei” er a uchei er a lolmesumech er a rudam er ngii er a Korinth. E a 52 C.E., ngmillib a ngar er a diall er a bdelulachang er a Senkrea el mora Siria el ngar er a ongos er a Korinth el euid el mael a cheridel. Me nguaisei engdi uchei er a letobed er a Senkrea a Paulus e “ng kilemungii a bdelul el telbilel . . . a uchul.”c (Rel. 18:18) Uriul e ngngiluu a Akuila me a Prisila lobengkel el imuul er a Aegean Sea el mora Efesus el ngar er a Asia Minor.

18 A Paulus er a lengar er a diall e nglocha millatk er a temel er a Korinth. Ngmla er ngii a ungil memory er ngii er tiang e mle betok a uchul me ngdmeu a rengul. A ta el rak me a tedobech el urerel a mla er ngii a ungil tuobed er ngii. Ngmlo er ngii a ongdibel er a Korinth el mle kldibel er a blil a Justus. A rebebil el mla mo oumerang a Justus, Krispus me a blil el rokir, me a relmuut el bebil. Tirke el bebil er a ruumerang a kmal mlo betik er a rengul a Paulus, e le ngilsuterir el mo Kristiano. A uriul e ngmilluches el kirir el kmo te ua babier el melekoi a klungiaol el llechukl er a rengul. Kid me kede dirrek el locha mo close er tirke el dengilsuterir el mei er a mera el omengull. Ngkmal mo dmeu a rengud sel domes er a rudam me a rudos er kid el tir ngar lochotel a ‘babier . . . el melekoi a klungiaol’!​—2 Ko. 3:1-3, BT.

19, 20. Ngmilekera Paulus er a lebora Efesus, e ngera kede suubii er ngii el kirel sel doureor a turrekong er kid er a klereng?

19 Sera lebora Efesus a Paulus e ngdi mle mereched el mo omerk a klumech. “Ng mlor a blil ongdibel er a re chad er a Judea e mesaod a tekoi er tir.” (Rel. 18:19) A Paulus er tiakid el taem a dimlak lengar er a Efesus el meketeket. Alta te ullengit er ngii me lekiei el telkib engdi “ngii a dimlak le kengei.” Ngbai sera lolmesumech er a rechad er a Efesus e ngdilu el kmo: “A lsoal a Jehovah e ak lmuut el mei er kemiu.” (Rel. 18:20, 21, NW) A Paulus a mle medengei el kmo ngdirk klou a ureor el lomerk er a Efesus. Ngmle soal el lmuut el mei engdi ngmilecherei er chimal a Jehovah. Ngsebeched loukerebai er a ungil kerebai er a Paulus. Sel dolib a turrekong er kid er a klereng e ngkirel ngar ngii a doruul el kirel. Me nguaisei engdi ngkired el blechoel el ultuil er a ulekrael er a Jehovah e oureor loltirakl er a moktek er ngii.​—Jak. 4:15.

20 Me a Paulus a milecherei a Akuila me a Prisila er a Efesus e mlara diall el mora Sesarea. Ngika mlora Jerusalem el mo outkeu er a ongdibel er isei. E mlo merek e lmuut el mo remei er a Antiok er a Siria, el lekiliei er ngii sel lak lengar omerael. Ngmla mo merek ongeru el omerollel el missionari e betok lungil el tekoi a dilubech. Ka desa el kmo ngmlo uangerang sel ulebongel el omerollel el missionari.

TELBILEL A PAULUS

A Rellir 18:18 a kmo a Paulus er a lengar er a Senkrea e “ng kilemungii a bdelul el telbilel . . . a uchul.” Ngera tia el telbiil?

A telbiil a tekoi el letibir a chad el mora Dios el meruul er a ileakl el tekoi me a lechub e ngomsang a dmu ngngerang, me a lechub e ngmo mesiou er ngii er a ileakl el rolel. A rebebil omdasu el kmo a Paulus a kilemungii a bdelul el meruul er a telbilel el Nasarait. Engdi a doltirakl er a Bades e a Nasarait sel bo lemerek el meruul er a ileakl el omesiungel el mora Jehovah e ngkirel kilemungii a bdelul er a “medal a tuangel er a tento er ongdibel.” Me tia di sebechel meruul er ngii er a Jerusalem el diak el Senkrea me a telbilel a Paulus a dimlak el telbiil er a Nasarait.​—Ule. 6:5, 18.

A babier er a Rellir a diak louchais er kid el kmo a Paulus ngrirellii tia el telbiil er oingerang. Ngsebechel rirellii er a uchei er a lebo el Kristiano. Ngdirrek el diak louchais el kmo a Paulus ngullengit er a ileakl el tekoi er a Jehovah. A ta el reference a melekoi el kmo a Paulus er a lekimungii a bdelul e nglocha mle “olechotel omereng el saul er ngii er a ulekerreuil a Dios, el ngii a ngilsuir a [Paulus] el churrengelii a omesiungel er a Korinth.”

a Momes er a baks el “Korinth, Ngar er a Delongelel a Teblo el Daob.”

b Momes er a baks el “Mlukreng el Babier el Meskid a Omelisiich.”

c Momes er a baks el “Telbilel a Paulus.”

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share