21 EL BLIONGEL
“Ngdiak Chelsechusem er a Rsechel a Ngii Di el Chad”
Blakerreng er a Paulus el lomerk er a klumech me a ulekrael er ngii el mora remechuodel
Mengai er a Rellir 20:1-38
1-3. (a) Mosaod er sel kesus er a lemad a Eutikus. (b) Ngera ngrirellii a Paulus, e ngera ngosisecheklid el kirel a Paulus?
A PAULUS a ngar er a delemerab er bab er a Troas el meseked er a rechad. Ngkemanget a cheldechedechal el mora rudam e le tia ulebongel el kesus er ngii lobengterir. Ngmla mo sueleb er a klebesei. Ngbetok olbidel el kmard er tia el delemerab me ngmekekeald e locha cheltechat a eolt. A ta el kekerei el chad el Eutikus a ngklel a dengchokl er bita er a mado. A Paulus er a longedecheduch e ngimiit a medal e ruebet er a mado el ngar er a ongedei el chellibel!
2 A Lukas el toktang a locha ta er tirke el mle kot el moriou e omes er ngii. Engdi ngdiak el sebechir el mekerang. A le “bo le nguu e ng mla mad.” (Rel. 20:9) Engdi duubech a mengasireng el tekoi. A Paulus a mlo blengkangk er bebul e mechulii e dmu er a seked el kmo: “Lak el sebek a rengmiu e ng dirkak le mad!” A Paulus okisii a Eutikus er a kodall!—Rel. 20:10.
3 Tia el tekoi ochotii a klungel a klisichel a chedaol reng er a Dios. Ngdiak doltelechakl er a Paulus el kirel a kodellel a Eutikus, me nguaisei engdi ngika dimlak el soal a kodellel a Eutikus a bo luchul me a letobed er tia el kmal klou a ultutelel el kldibel er tir e ngmekngit a rengrir me a lechub e te mesibas er a klereng. Sera lokisii a Eutikus e ngsilsichii ongdibel me ngmlo sebechir el melemolem el lomerk el loba blakerreng. Me ngbleketakl el kmo a Paulus a ulemes er a klengar el kmal mekreos. Kede muklatk er a tekingel el kmo: “Ngdiak chelsechusem er a rsechel a ngii di el chad.” (Rel. 20:26, NW) Ka me dorriter er a kerebai er a Paulus el ngii a mo ngosukid el mo oba osisiu el uldasu el kirel a klengar er a rechad.
“Ng Merael el Mor a Masedonia” (Rellir 20:1, 2)
4. Ngera el kengaol el blekeradel a blo lechebengelii a Paulus?
4 Ngua dulsaod er a uleak uchei el bliongel, a Paulus a mlo chobengelii a kengaol el blekeradel. A berkel er a klumech er a Efesus a milechelii a uldikel. Tirke el chad er omeob el silber el millai a kerrekerengir er a bleob el chaus lousbech el mengull er a Artemis a mla er ngii a part er tir er ngii el uldikel! A Rellir 20:1 a kmo: “Ma bocha le chelellakl ngiil uldikel, e a Paulus a ulemekedong er a ruumerang el mo kldibel e millisiich a rengrir e te kasmesumech e ng merael el mor a Masedonia.”
5, 6. (a) A Paulus nglocha mlara Masedonia el ua klteketel a ngerang, e ngera ngmirruul el kirir a rudam? (b) Ngera mle osengel a Paulus el bedul a rekldemel er a klemerang?
5 Ngar omerollel a Paulus el mora Masedonia e ngmlo stob er a olekerodel er a Troas e mla er isei el telkib. Ngmle omeltkel el kmo a Titus el lulderchii el mora Korinth a mo osiueklii er tiang. (2 Ko. 2:12, 13) Me nguaisei, sera lobeketakl el kmo a Titus a diak lebong, e ngmirrael el mora Masedonia el locha mle ta el rak el lengar ngii e “ullab a betok el osisechakl el melisiich a rengrir a re chad.”a (Rel. 20:2) A Titus a mlo teloi er a Paulus er a Masedonia, e ullab a ungil chais el kirel a babilengel a Paulus el mlora rechad er a Korinth. (2 Ko. 7:5-7) Tia uldbechii a Paulus el mo meluches er a lmuut el ta er a babier el mo er tir el dodengelii er chelechang el kmo ng 2 Korinth.
6 A Lukas lousbech a tekoi el “millisiich” me a “osisechakl el melisiich” el mesaod er a odngelel a a Paulus el mora rudam er a Efesus me a Masedonia a kmal utebengall. Tia ochotii a klungel a bltkil a rengul a Paulus el mora rudam me a rudos er ngii! Ngdimlak leuai a Refarisi el miltengel osengir er a rechad, ngbai Paulus ulemes er a resib el kldemel er a ureor. (Jn. 7:47-49; 1 Ko. 3:9) A Paulus a dimlak a ta el bo lomdasu el kmo ngkuk ungil er a rebebil, mo lmuut er aike el taem er a lomesterir a mesisiich el omesmechokl.—2 Ko. 2:4.
7. Ngmekera sebechir a remechuodel er chelecha el taem el loltirakl er a kerebil a Paulus?
7 A remechuodel er a ongdibel me a re circuit overseer er chelecha el taem a mora tkurrebab el sebechir el loltirakl er a kerebil a Paulus. Mo lmuut me sel losmechokl er a chad e te melasem el meruul er ngii el ngar er a rolel e ngsmisichii. Te melasem el understand er a rebebil e melisiich er tir e diak loukerrekeriil me a lechub e lemekngit er tir. A ta el circuit overseer a smodii el kmo: “A ruumesingd er a rudam me a rudos er kid a sorir el meruul er a melemalt engdi ngngar ngii aike el tekoi el kirir el loutekangel er a klengar el mo uchul a kngtil a rengrir me a lechub e ngrulleterir el mo medakt, me te diak lodengei el kmo te mo mekerang.” A remechuodel a kmal sebechir el mo uchul omelisiich el mo er tirka el kldemir er a klemerang.—Heb. 12:12, 13.
“Dilubech a Ulekbat . . . el Mor Ngii” (Rellir 20:3, 4)
8, 9. (a) Ngera tilemellii omerollel a Paulus loeak a bos el mora Siria? (b) Ngera locha uchul me a Rechijudea a kmal uluuketui er a Paulus?
8 Me a Paulus a mlara Masedonia e mora Korinth.b Ngmla er isei el edei el buil e mlo soal mora Senkrea e ngmasech er a bos el mora Siria. E ngar er a Siria e ngsebechel el mora Jerusalem e mechei a tenget el mora remechebuul el lodam er isei.c (Rel. 24:17; Rom 15:25, 26) Me nguaisei ngngar ngii a dilubech me a Paulus a mle kirel el ngodechii a omerollel. A Rellir 20:3 (BT) a kmo: “Dilubech a ulekbat rar chad ra Judea el mor ngii.”
9 Ngdiak lemechas a rengud er a Rechijudea el kmal uluuketui er a Paulus e le ngii a chilitii a klechelid er a Rechijudea. A berkel a Paulus er a klumech er a Korinth er a uchei a uchul me a Krispus el ta er a mengeteklel a klechelid er a blil ongdibel er a Rechijudea a mlo Kristiano. (Rel. 18:7, 8; 1 Ko. 1:14) Ngar er a lmuut el ta er a taem e a Rechijudea el ngar er a Korinth a mirruul a ultuteklir er a Paulus el mora Galio, el ngike el merreder el uluukerrekeriil er a Akaia. Engdi a Galio a silumech aika el ultuteklir me a Rechijudea a kmal mlo imis el kesib a rengrir. (Rel. 18:12-17) A Rechijudea er a Korinth a locha mle medengei me a lechub e ngmla er ngii er a uldesuir el kmo a Paulus a di kmedung e ngmo ngmasech er a bos el ngar er a Senkrea, me te rirellii a ulekbat el mo mekodir er isei.
10. A Paulus ngmle bedektall er a longeroid er ngii er a Senkrea? Mosaod.
10 Me a Paulus a ngileltii el mo diak lokiu a Senkrea e lmuut lobult loeak a Masedonia, me lak el mekesakl e lengai a ngeso el mora rudam. Me nguaisei ngdirrek el mle kengaol a loeak a beluu. Te mla er ngii a remerechorech el lomart er tir er a rael. Mo lmuut er aike el lengiil el blai me ngdimlak el safe. Engdi a Paulus ulemes er tiang el lmuut el safe er sel mengiil er ngii er a Senkrea. Me a ungil er ngii a Paulus a dimlak di lengii el tang. A Aristarkus, Gaius, Sekundus, Sopater, Timothy, Trofimus, me a Tikikus a ulebengkel.—Rel. 20:3, 4.
11. Ngera te meruul a Rekristiano er chelecha el taem el lomekerreu er tir, e ngera el kerebai a lekiltmeklii a Jesus?
11 A Rekristiano er chelecha el taem a meruul aike el kirir el mo omekerreu tir sel lomerk er a klumech. Ngar er a bebil basio e te group el lomerk me a lechub ng at least te terung a dmak me a chad a diak di lengii el tang. E kuk mekerang a tekoi er a odechelakl? A Rekristiano medengei el kmo ngdiak el sebechir el mochib er a odechelakl. (Jn. 15:20; 2 Ti. 3:12) Me nguaisei engdi ngkmal diak bo lolsiseb er tir er a blekeradel el mo uchul a telemellir. Molatk er a Jesus. A ta el taem e a rumtok el mlara Jerusalem a mlo melai a bad el leko te ometech er ngii, engdi “Jesus a milertii e tilobed er a Templo el merael.” (Jn. 8:59) Uriul er a bo lolib a Rechijudea el lomekoad er ngii, e a “Jesus a mlo diak lecholt el merael er a chelsel a Judea, e bai tilobed el mor a . . . bita er a ked.” (Jn. 11:54) Me a Jesus ulemekerreu er a klengar er ngii er aike el taem el mlo kirel me bo sebechel lotutii a soal a Dios. A Rekristiano er chelecha el taem me te meruul er a osisiu el tekoi.—Mt. 10:16.
“Te Kmal Mlo Mechelaod” (Rellir 20:5-12)
12, 13. (a) A okisel a Eutikus ngera ngrirellii el mora ongdibel? (b) Ngera el omelatk er a Biblia a mengelaod er tirke el mla mad a rebetik a rengrir?
12 A Paulus me a rubengkel a dilak el merael el mora Masedonia e te mo kebii. Te liluut el mo dmak er a Troas.d A Bades a kmo: “[Aki] ngila cheim el sils el mora Troas, ma ki mlor tir.”e (Rel. 20:6, BT) Tiakid a lulekisii a Eutikus er ngii, el dulsaod er ngii er a uchelel tia el bliongel. Ka molatk er a blo lomelechesiu er ngii a rudam me a rudos er a lesa Eutikus el lmuut el me chad! Ngua lolekoi a Bades, “te kmal mlo mechelaod.”—Rel. 20:12, BT.
13 Chouaika el mengasireng el tekoi a diak lemeketmokl er chelecha el taem. Me nguaisei engdi tirke el mla mad a rebetik a rengrir a ‘kmal mo mechelaod’ er a omelatk er a okiis el ngar er a Biblia. (Jn. 5:28, 29) Molatk er tiang: Eutikus el dimlak el cherrungel a uchul me ngliluut el mad. (Rom 6:23) Me nguaisei tirke el mekiis er a beches el blekeradel a ngar ngii a techellir el mo kiei el mo cherechar! Me a lmuut kung tirke el mekiis el mo mengedereder lobengkel a Jesus er a eanged a mo nguu a klengar el diak el sebechel nguemed. (1 Ko. 15:51-53) A Rekristiano er chelecha el taem el rengellitel me a “rekuk bebil el sib” a ngar ngii a ungil luchul me “te kmal . . . mechelaod.”—Jn. 10:16, NW.
“Chelsel a Seked ma Rekeblimiu” (Rellir 20:13-24)
14. Ngera ngdilu Paulus er a remechuodel er a Efesus el mlo olsiuekl er ngii er a Miletus?
14 A Paulus me a rubengkel a mirrael el tobed er a Troas el mora Asos e mora Mitilene, Kios, Samos, me a Miletus. A Paulus a mle soal el mora Jerusalem lomech er a Pentekost. Sei a uchul me tiakid el taem e ngdimlak el stob er a Efesus. Engdi ngmle soal mengedecheduch er a remechuodel er a Efesus me ngullengit er tir me losiueklii er a Miletus. (Rel. 20:13-17) Me a lebong tirka el mechuodel e a Paulus a dilu er tir el kmo: “Kom medengelkak er ser a kkot el mer a renged er a Asia e kubengkemiu. Ak uleba ngariourreng ma langel el meruul er a urerek el mesiungel a Rubak er a chelsel a ikel meringel taem er a le mer ngak, el ulekbat er a re chad er a Judea uchul. Kom dirrek el medengei el kmo ng diak a ngerang er a ikel mo ngesou el kiriu el kulemart er ngii er ser a kulisechakl er kemiu er a chelsel a seked ma rekeblimiu. Ng mle blak a renguk el mengelechel er a re chad er a Judea ma re Chisentael el kmo ng kirir el obult er a kngterir el mor a Dios e mo oumerang er a Rubak el Jesus.”—Rel. 20:18-21.
15. Ngera bebil er a klungiolel a odingel obliil?
15 Chelecha el taem e ngbetok a rolel e ngsebeched el nguu a ungil chais el mora rechad. Ngua Paulus, kede melasem el mora ike el lengar ngii a rechad, el ua bus stop, rael el mui er a seked, me a lechub e ngblil a makit. Me nguaisei engdi odingel obliil a dirk sel ngaruchei el rolel e a Resioning er a Jehovah omerk er a klumech. E ngerang? A ta er ngii a odingel obliil a rolel e a rokui el chad a sebechir el blechoel el nguu a klumech er a Renged, e tia ochotii el kmo a Dios a diak longetukel. Ngdirrek el luchul me a rebliochel a rengrir el chad a sebechir el nguu a ngeso lousbech er ngii el mo medengelii a Dios. Me a lmuut kung, a odingel obliil a toketek a klaumerang me a ducherreng er tir el meruul er ngii. Chochoi, a olengchelir a remera el Kristiano er chelecha el taem a blakerreng er tir el lomerk er a “chelsel a seked ma [obliil].”
16, 17. Ngmilekera Paulus e ochotii a blekeu, e te mekera Rekristiano er chelecha el taem e oukerebai er ngii?
16 A Paulus a silodii el mora remechuodel er a Efesus el kmo ngdimlak lodengei a kdekudel el tekoi el mengiil er ngii sel lluut el mora Jerusalem. Engdi ngdilu er tir el kmo: “Ngdi klengar er ngak a diak a belkul a kungreos er ngii; ng bai di soak el rokir a omerolek e churrengelii a ureor el le bilskak a Rubak el Jesus, el ngii a berekel a Ebangkelio el kirel a krasia er a Dios.” (Rel. 20:24) Me a Paulus ulechotii a mera el blekeu. Ngdimlak lebecherei a ngii di el ngerang, mo lmuut er a secher me a odechelakl me bo luchul e lak lecherrengelii a ngerechelel.
17 A Rekristiano er chelecha el taem me te dirrek el chelebangel a kakerous el mondai. A rebebil a chelebangel a odechelakl me a kabelment a merrob er a urered. A rekuk bebil outekangel a meringel el secherel a bedengir me a lechub e ngsecherel a rengrir me a uldesuir. A remekekerei el Kristiano chelebangel orimel er a skuul. Ngii di el blekeradel lebo lechebangel a Resioning er a Jehovah e te olecholt er a blakerreng el lulechotii a Paulus. Te mla rullii er a rengrir a mo ungil merkii a klumech er a ungil chais.
“Di Lekemiu el Kerekikl er Kemiu me a Rokui el Ngar er a Delebechel” (Rellir 20:25-38)
18. Ngmilekera Paulus e dimlak bo lechelsechusem er a rsechir a rechad, e mekera sebechir a remechuodel er a Efesus el meruul er a osisiu el tekoi?
18 A Paulus a dirrek el milsterir a bleketakl el uleklatk e uluusbech er a klengar er ngii el example el mo er tir. A kot e nguluuchais er tir el kmo tiakid a locha mo ulebongel el taem el lesang. E dmu el kmo: “Ngdiak chelsechusem er a rsechel a ngii di el chad, ele ngdimlak kulechib er ngak el olecholt er kemiu ra telbilel a rengul a Dios el rokir.” Ngmekera remechuodel er a Efesus e sebechir loukerebai er a Paulus me lak bo lechelsechusem er a rsechir a rechad? A Paulus a dilu er tir el kmo: “Di lekemiu el kerekikl er kemiu me a rokui el ngar er a delebechel, el chedaol reng a mla tutkemiu el mo klekar er ngii me bo momecheliu er a ongdibel er a Dios, el lulecherar loba rsechel a Ngelekel.” (Rel. 20:26-28, NW) A Paulus ulemeklatk er tir el kmo ngmo er ngii a “tebelik el charm” el me soiseb er a delebechel e “omulak e mengetikaik er a ruumerang el mo oltirakl er tir.” Me ngngera kirir a remechuodel el meruul er ngii? A Paulus a dilu er tir el kmo: “Molemolem el klekar, e lak mobes el kmo ngmle edei el rak el dimlak kulengull er a llomes me a klebesei lolab a chiuosech el mengelechel er a derta er kemiu.”—Rel. 20:29-31, NW.
19. Ngera el klsuul osisechakl a mlo er ngii er a 60 el rak er uriul er a lemad a Jesus, e ngera dilubech er a lmuut uriul?
19 “Tebelik el charm” a siliseb er a ongdibel er a bekord el 60 el rak er uriul er a lemad a Jesus. Ngar er a bekord el 98 C.E., e a apostol Johanes a milluches el kmo: “Te tilobed ra chelsed, te di dimlak le bebil er kid; le lsekum te bebil er kid, e te dirke obengked.” (1 Jn. 2:18, 19, BT) E a bekord el 200 el rak er uriul er a lemad a Jesus e a rumtok a mera el osisechakl el ulemekrael a mlo meruul er tir el ileakl bliongel er a rechad, el kuk ngarbab er a rokui el ngar ongdibel. E ngar er a bekord el 300 el rak er uriul er a lemad a Jesus e a Emperor Constantine er a Rom a rirellii tia el klechelid er a reklsuul el Kristiano el mo legal. Tirka el mengeteklel a klechelid a mera el mlo melekoi el “omulak.” Te mirrachem a osisechakl er a Biblia lobengkel a klsuul osisechakl me a siukang e meruul el mo teletelel a Klekristiano. Ngsebeched el mesa el kmo a klsuul klechelid a dirk oltirakl aika el klsuul osisechakl me a siukang er chelecha el taem.
20, 21. Ngmilekera Paulus e ochotii a reng er omesiou, e mekera sebechir a remechuodel er chelecha el taem el meruul er a osisiu el tekoi?
20 A klengar er a Paulus a kmal diak el ua omerellir tirka el uriul e te mlo ousbech a bderrir er a delebechel. Ngmle meringel loureor el di ngii el support er ngii me lak bo luchul a berraod el mora ongdibel. A Paulus a milsiou er a rudam er ngii e dimlak longerechir a ngerang er tir. A Paulus a millisiich er a remechuodel er a Efesus mo bo loba osisiu el reng er omesiou. Ngdilu er tir el kmo: “Ng kired el olengeseu er a re mechitechut, e melatk a ikel tekoi el le dilu Rubak el Jesus el kmo, ‘Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.’”—Rel. 20:35.
21 A remechuodel er chelecha el taem me te ua Paulus loba reng er omesiou. Te diak el ua remengeteklel a klechelid el melai a udoud er a rechad el mo merau. Te medengei el kmo a Dios a milsterir a ngerechelir el “momecheliu er a ongdibel er a Dios” e meruul er ngii el diak a ngera el longerechir. Ngdiak a basio er a kldidairreng me a klaisichai er a chelsel ongdibel er a Rekristiano, e le tirke el di tir losiik a “chetengakl” a mo ruebet er a cherengel a taem. (Osi. 25:27) A kldidairreng a di mo uchul a otuub.—Osi. 11:2.
“Te rokui el lilangel.”—Rellir 20:37
22. Ngera uchul me a remechuodel er a Efesus a kmal mle betik a rengrir er a Paulus?
22 A bliochel el bltikerreng er a Paulus el mora rudam er ngii a uchul me te kmal mle betik a rengrir er ngii. Sera bo el temel merael e “te rokui el lilangel er ser a lomechull er ngii e lolungel er a medal el melmesumech er ngii.” (Rel. 20:37, 38) A Rekristiano kmal oba omereng el saul e betik a rengrir er tirke el ua Paulus el kongei el mengoit a temir, klisichel a bedengir, me aike el ngar ngii er tir el mesiou er a delebechel. Chelecha el bla dorriter er a kmal ungil kerebil a Paulus e ngbleketakl el kmo ngdimlak di lengii el chemat e menglou er ngii er a ledu el kmo: “Ngdiak chelsechusem er a rsechel a ngii di el chad.”—Rel. 20:26, NW.
a Momes er a baks el “Babier el Leliluches a Paulus er a Masedonia.”
b Ngar tia el odngelel a Paulus el mora Korinth e nglocha lilechesii a babilengel el mora rechad er a Rom.
c Momes er a baks el “Paulus a Mong Lolab a Ngeso.”
d Ngar er a Rellir 20:5, 6 (BT) e a Lukas ousbech a tekoi el “kemam” me a “ki” el belkul a kmo a Paulus er a lorael el mora Troas e ngngiluu er a Filipi el lobengkel.—Rel. 16:10-17, 40.
e Ngmle eim el klebesei a omerael er a Filipi el mora Troas. Nglocha kmal mle mekngit a eolt e le osisiu el omerael el lengiluu er a uchei a di mle eru el klebesei a klemengetel.—Rel. 16:11.