27 EL BLIONGEL
‘Omeketakl Lolecholt’
Paulus a kelebus er a Rom e melemolem el lomerk
Mengai er a Rellir 28:11-31
1. Ngera ulelterekokl er a rengul a Paulus me a rubengkel, e ngerang?
NGBEKORD el 59 C.E. A Paulus, Lukas, me a Aristarkus a mocha ngmasech er a klou el diall loltak a grain el ngar er a iungs er a Malta el mora Itali. A medal ngii el diall a delasech a bleob lokesiul a “kebtot el Kastor ma Pollux.” A Paulus a dirk kelebus el ngar ngii a ofiser el mengkar er ngii. (Rel. 27:2, BT) Tirka el blak a rengrir el omerk er a klumech a diak el ua rechad er tia el diall el losiik a ulekerreuil a rengelekel a Seus el chelid er a Gris el kebtot lodam el Kastor me a Pollux. (Momes er a study note el kirel a Rellir 28:11, nwtsty-E.) Ngbai a Paulus me a rubengkel a mesiou er a Jehovah el ngii a dilu er a Paulus el kmo ngmo omerk er a klemerang er a Rom e mo er medal a Kaiser.—Rel. 23:11; 27:24.
2, 3. A diall el lengilasech er ngii a Paulus nguleak ker, e ngera el ngeso a lengiluu a Paulus el ngar tia el rokir el omerollel?
2 Te mle stob er a Sirakius el edei el klebesei, el klebokel el mats er a Sisili, el kmeed el klou a ultutelel el ua Athens me a Rom, e tilobed el mora Rekium el ngar er a dimes er a Itali. A Rekium a mle 200 el mael a cherridel er a olekerodel er a Puteoli (el ngii a kmeed er a beluu er a Naples er chelechang el taem) engdi eolt el mlara dimes el mei a uchul me ngdi mle eru el klebesei e te kmerd er tia el olekerodel.—Rel. 28:12, 13.
3 A Paulus a mocha er a ulebengelel tia el omerollel el mora Rom el mo omes er a Emperor Nero. Ngar tia el rokir el omerollel e a “Dios er a bek longelaod” a ulebengkel. (2 Ko. 1:3, BT) Ngua bo desang, a Jehovah millemolem el lolengeseu er a Paulus, me a Paulus a dirrek el dimlak loridii a blakerreng er ngii el missionari.
“A Paulus . . . [a] Mirreng a Sulel a Dios e Kmal Mlo Mesisiich a Rengul” (Rellir 28:14, 15)
4, 5. (a) Ngera el ultechakl a lengiluu a Paulus me a rubengkel er a Puteoli, e ngera locha mle uchul me nguleba chouaisei el ilmokl? (b) Mo lmuut me a bo lekelebus a Rekristiano, e ngmekera sebechel mo klungiolir a ungil blekerdelir?
4 A Paulus me a rubengkel er a lebora Puteoli e te “miltik er a re bebil er a ruumerang er isei el ullengit er [tir me le] kiei el obengterir el tal sandei.” (Rel. 28:14) Ngmera el lungil kerebai er a rolel a domtechakl er a Rekristiano! Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo tirka el odam el ulemetechakl a ngilai a lmuut el betok er aike el leriruul loeak a omelisiich el lengilai er a Paulus me a rubengkel. Engdi ngmekera kelebus el ngar ngii a mengkar er ngii e ngiluu a chouaisei el ilmokl? A Paulus a ulterekokl el ngiluu a klaumerang er a resoldau el milengkar er ngii.
5 Ngdi osisiu, a remesiungel a Jehovah er chelecha el taem el kelebus me a lechub te ngar er aike el concentration camp a olab ileakl el bedengel a ilmokl el blekerdelir el Kristiano a uchul. El ua tiang, a chad el kelebus el 75 el rak er a Romania el recherechel a uchul a ulemuchel el mesuub er a Tekingel a Dios e riruul a kmal meklou el omelodech el ngar er a blekerdelel me a omerellel. Me a remengkar er a blil a kelebus a mlo oumerang er ngii e milsa ngerechelel el mora chelsel a beluu el di ngii el tang e omechar a klalo el lousbech a blil a kelebus! Me nguaisei engdi a ngaruchei er ngii, a omerellel a mengebkall er a Jehovah.—1 Pe. 2:12.
6, 7. Te milekera rudam er a Rom e ochotii a ileakl lolechotel a bltikerreng?
6 A Paulus me a rubengkel a mlara Puteoli e locha mirrael el 30 el mael el mora Capua loeak a Appian Way, el ngii a mo ngoititerir el mora Rom. Tia el rael a mle chellades er a meklou el debretech el bad el rruul er a lava. A rechad el mirrael er ngii a mle sebechir el lomes a klebokel el ked e ngar er a bebil el basio e ngsebechir el mesa Daob er a Mediteranea. A rael a dirrek el mlo engelakl er a delomeklochel el beluu lokedongall el Pontine Marshes el ngii a 40 el mael a cherridel er a Rom e dirrek el mle blil a Makit er a Apius. A Lukas a milluches el kmo a rudam er a Rom er a “le renges a chisam” e a rebebil er tir a mirrael el mora Makit me a rekuk bebil a milengiil er a Three Inns, el basio er a ulengull el 30 el mael a cherridel er a Rom. Ngmera el ileakl lolechotel a bltikerreng!—Rel. 28:15.
7 A Makit er a Apius a mle metacherbesul el basio el kirel a chad el ngar omerael el soal mo stob e olengull. A Horace el chad er a Rom el poet a mesaod er a Makit el kmo “ngmeseked er a rechad er a diall me a rechad loungerachel a lengiil el blai a mekngit a blekerdelir.” Ngmilluches el kmo, “a ralm er ngii a kikiongel.” Me ngii a kmal diak lekengei el lomengur er ngii! Me alta teletael a mle uaisei engdi a rudam er a Rom a kmal mle ungil a rengrir el ngar ngii el mengiil er a Paulus me a rubengkel e obengterir el merael er tia el ulebongel el telengtengil omerollir.
8. Ngera uchul me a Paulus a mirreng a sulel a Dios er a “leseterir” a rudam er ngii?
8 A Bades a kmo: “A Paulus er a leseterir [a rudam] e ng mirreng a sulel a Dios e kmal mlo mesisiich a rengul.” (Rel. 28:15) Chochoi, a Paulus er a leseterir tirka el betik er a rengul lodam, el ngii a locha mle ungil medengelterir a rebebil er tir, e ngmlo mesisiich e mechelaod a rengul. Ngera uchul me a Paulus a mirreng a sulel a Dios? Ngmle medengei el kmo chouaitia el bltikerreng a rodech er a chedaol reng. (Gal. 5:22) Chedaol reng a dirrek el lodbecheterir a Rekristiano er chelecha el taem el mo meruul a sacrifice el kirel a tang me a tang, e mengelaod er tirke el lousbech er ngii.—1 Th. 5:11, 14, NW.
9. Ngmekera sebeched el loukerebai er a rudam el mlo olsiuekl er a Paulus?
9 El ua tiang, a chedaol reng odbecheterir a rudam me a rudos el mo omtechakl er a re circuit overseer, re missionari el me oldingel, me a relmuut el bebil el ngar er a mui el taem el lomesiou, el betok er tir a mla remuul a meklou el sacrifice me bo lsebechir el mui el mesiou er a Jehovah. Di lekau el oker: ‘Ngak, ngsebechek el meruul a lmuut el betok el support er a odngelel a circuit overseer, el locha mo omtechakl er ngii me a bechil a lsekum e ngbechiil? Ngsebechek lolengit loureor lobengterir loldingel?’ Omoruul el uaisei e ke locha mo mukngeltengat. El ua tiang, ka di molatk er a deuil a rengrir a rudam er a Rom el lorrenges er a Paulus me a rubengkel el louchais a bebil er a experience er tir el ngii a kmal melisiich.—Rel. 15:3, 4.
“Re Chad er a Bek el Beluu a Di Oltuub er Tial Chelechad el Mngar Ngii” (Rellir 28:16-22)
10. Ngmle uangera blekerdelel a klengar er a Paulus er a Rom, e ngera ngdi mle mereched el mo meruul er ngii er a lebong?
10 Me a Paulus me a rubengkel er a lebora Rom e ng “mlo subed er ngii el ileakl el kiei e a tar a soldau a mengkar er ngii.” (Rel. 28:16) Tirke el kelebus er a blirir a blechoel el llechotel a bita el chimorir er a bombatel el mora bita el chimal a mengkar me lak lsebechel chemiis. Me nguaisei engdi ngdiak a bombatel el sebechel stob er a Paulus lomerk. Me a uriul er a edei el klebesei el lolengull e ngulemekedong er a rokui el mengeteklir a Rechijudea er a Rom me bo lsebechel mo medengelterir e leberkii a klumech el mo er tir.
11, 12. Ngmilekera Paulus e melasem el mengeroid a ngii di el bedengel omengetukel lolab a Rechijudea er a longedecheduch er tir?
11 A Paulus a dilu el kmo: “Rudam er ngak el chad er a Israel, ng dimlak a ngeral ktemellii er a re chedad, ma lechub e ng siukang er kid el de ngilai er a rucheled, e mlekelebus er a Jerusalem e mengeo el mor a re chad er a Rom. E a uriul er a kmukerrekeriil, e a re chad er a Rom a mle sorir el ngubetak, ele ng dimlak a ngeral le betik er ngii el krirellii el mo kirel a kodall. Ngdi ser a bo lomtok er tial tekoi a re chad er a Judea, e ng mocha kirek el mer a Merreder er a Rom e ngdi diak a ultuteklek el kirir a re chad er a beluak.”—Rel. 28:17-19.
12 A Paulus er a lomekedong er a Rechijudea el kmo “rudam” e ngmillasem el lolecholt el mo er tir el kmo ngta er tir e millasem el mengeroid a ngii di el omengetukel el lolab. (1 Ko. 9:20) Ngdirrek el lulemeketakl er ngii el kmo ngdimlak el bong el meruul er a ultuteklel el kirir a rechedal el Chijudea ngbai mlong el mo omes er a Kaiser. Me nguaisei engdi ngketengir tirka el Chijudea el rongesii tia el tekoi. (Rel. 28:21) Ngera uchul me a Rechijudea el mlara Judea a dirkak lengai a tekoi el mong? A ta el reference a kmo: “A diall el lemla er ngii a Paulus a locha ta er aike el diall el mle kot el mora Itali er a bo lemerek a blsechel a kelekolt, me a rechad el lulemtechei er a Rechijudea er a Jerusalem me a lechub e ngbabier el louchais el kirel a Paulus a dirkak el bong.”
13, 14. Ngmilekera Paulus e ouchais er a klumech el kirel a Renged, e mekera sebeched el loukerebai er ngii?
13 A Paulus er a bocha losaod er a Renged el mo er tirka el Chijudea e ngdillii a tekoi el ngii ulemeksemeriar er a rengrir. Ngdilu el kmo: “Sei a uchul e ak ullengit ra kisekemiu e kungedecheduch er kemiu, ele krengodel ra mbombatel el sel omelatk rar Israel a uchul.” (Rel. 28:20, BT) Tia el omelatk el Rekristiano ulemerk el kirel a melutk el kirel a Mesias me a Rengedel. Me tirka el remechuodel er a klechelid er a Rechijudea dilu el kmo: “Ngdi somam el mo remenges a uldesuem, ele kemam a medengei el kmo a re chad er a bek el beluu a di oltuub er tial chelechad el mngar ngii.”—Rel. 28:22.
14 Sel lebo er ngii a techelled el share er a ungil chais e ngsebeched loukerebai er a Paulus lousbech a tekoi me a lechub ngker el ngii a mo omeksemeriar er a rurrenges er kid. Ngkmal sebeched el metik a ungil ngeso er a uldasu er aike el babilenged el ua Reasoning From the Scriptures, Benefit From Theocratic Ministry School Education, me a Mosuub el Mo Ungil Menguiu e Molisechakl. Kau, ke ungil lousbech aika el dongu er a omesubel a Biblia?
Kerebai el Kirel ‘Omeketakl Lolecholt’ (Rellir 28:23-29)
15. Ngera el kleua el tekoi a sebeched el suub er a rolel e a Paulus a ulemerk?
15 A Paulus a liluut el ngileltii a sils el Rechijudea a mei er a blil me “ar betok el chad” a mlei. A Paulus a silaod a Bades el mo er tir “[lomeketakl] lolecholt ra rengedel a Dios ra tutau el mo lmuut ra kebesengei loeak a llach ra Moses ma llechukl rar profet, el mengeluch er tir ra tekoi ra Jesus.” (Rel. 28:23, BT) Ngsebeched el suub a kleua el tekoi er a rolel e a Paulus a ulemerk. A kot, ngmle focus er a Rengedel a Dios. Ongerung, ngmilengedecheduch el ngar er a rolel ngmo convince er tir. Ongedei, nguluusbech er a Bades el uchetemel a tekingel. Ongeuang, ngngilai aike el lousbech a rebebil el mo ngaruchei e uluusioning er a “tutau el mo lmuut ra kebesengei.” Ngmera el lungil kerebai el kired! Me ngngera dilubech? “A re bebil er tir a mlo oumerang a lolekoi” engdi a rekuk bebil a dimlak. A Lukas a kmo a rechad a mlo kakebosech a uldesuir “me te tilobed el merael.”—Rel. 28:24, 25a.
16-18. Ngera uchul me a Paulus a dimlak lemechas a rengul er a teletelir a Rechijudea er a Rom, e kirel mo uangerang a uldesued er a rechad sel lotngeklii a klumech el dobang?
16 A Paulus a dimlak el mechas a rengul er tia el tekoi el dilubech e le ngmle medengei el kmo a Biblia melekoi el kmo tiang a sebechel duubech me ngii a dirrek el mla ta el leduubech el mo er ngii. (Rel. 13:42-47; 18:5, 6; 19:8, 9) Me a Paulus a dilu er tirka el ultngeklii a klumech er a uchei er a letobed el kmo: “Ng meral tekoi a ikel lullekoi a Chedaol Reng el oeak a Profet Isaia el mor a rucheled. Ele ng dilu el kmo, ‘Bong e mdu er tirkal chad el kmo: Kom mo orrenges, el di orrenges, e diak bo momtab; kom mo omes el di omes, e diak cho mesang, Ele rengrir ar chad er tial renged a medecherecher, e telinget a dingerir, ma mederir a blutek; el kirel me lak le ues ra mederir, e lrenges ra dingerir, e bo lolechesiu ra rengrir.’” (Rel. 28:25b-27, BT) Me tirka el chad a mle cheldeng a rengrir me ngdimlak el sebechir el kongei er a klumech er a Renged. Ngmera el klengiterreng!
17 Me a ulebongel el tekingel a Paulus el mo er tirka el Chijudea e ngdilu el kmo “a re Chisentael . . . tir a mo orrenges!” (Rel. 28:28; Psa. 67:2; Isa. 11:10) Ngmle sebechel mimokl el mengedecheduch el uaisei e le ngmilsang er a medal a rebetok el Chisentael el kongei er a klumech er a Renged!—Rel. 13:48, NW; 14:27.
18 Ngdi ua Paulus, ngdiak bo lemekngit a uldesued sel lotngeklii a ungil chais a rechad. Kede medengei el kmo oumesingd er a rechad a diak bo lengiltii a rael el mora klengar. (Mt. 7:13, 14) Me nguaisei engdi a re bliochel a rengrir el chad sel bo ledechor el kirel a mera el omengull, e ngkmal mo dmeu a rengud e outkeu er tir el mei er a ongdibel.—Lk. 15:7.
“Omerk ra Rengedel a Dios” (Rellir 28:30, 31)
19. Ngmilekera Paulus e mlo ungil lousbech er a blekeradel el lemla er a chelsel?
19 A ulebongel el tekingel a Lukas er a babier er a Rellir a kmal melisiich. Ngkmo: “Paulus a mle cherrungel lerul rak el le kiei ra blai el lilengir, e ngiliiteterir tirikel rokui el mler ngii, e di chilolt e ka le mokebai el omerk ra rengedel a Dios el olisechakl a tekoi ra Rubak el Jesus Kristus.” (Rel. 28:30, 31, BT) A Paulus a mera el lungil kerebai er a klaumerang, blakerreng, me a omtechakl er a rechad!
20, 21. Mouchais a bebil lungil dilubech er a berkel klumech er a Paulus er a Rom.
20 A ta er tirke el Paulus a ulemetechakl er ngii a Onesimus, el chiliis el sibai er a Kolose. A Paulus a ngilsuir el mo Kristiano me a Onesimus a mlo “blak a rengul el betik ra rengud lodam” er a Paulus. A Paulus a kmal mlo betik a rengul er a Onesimus me ngulemekedong er ngii el ‘ngelekek el . . . blok demal.’ (Kol. 4:9, BT; Flm. 10-12) A Onesimus ulterekokl el kmal millisiich er a Paulus!a
21 A kerebil a Paulus a dirrek el mlo uchul a klungiolir a rebebil. Ngmilluches el mora rechad er a Filipi el kmo: “A ikel meringel tekoi el blo kcharm er ngii a bai mla ngosuir el merekii a Ebangkelio, me te di mla mo medengei a rokui el chad el mengkar er a blil a king, ma rokui el chad el ngar tiei el kmo ak kelebus ele ng ngak el mesiungel a Kristus. Me toumesingd er a re bebil er kid er tiei a mla mo bekeu a rengrir el Rubak a uchul ele ng ngak el kelebus, me te kmal bekengang el ouchais a tekingel a Dios el diak le medakt.”—Fil. 1:12-14.
22. Ngmilekera Paulus e mle ungil lousbech er a temel el kelebus er a Rom?
22 A Paulus a uluusbech er a temel el kelebus er a Rom el mo meluches a meklou a ultutelel el babier el chelechang e ng part er aike el Bades el tekoi er a Grik.b Aika el babier a mlo uchul a klungiolir tirke el kot el Kristiano el lulluches el mo er tir. Kid me kede dirrek el melai a klungioled er aika el babilengel a Paulus, el ngii a kmal loureor er chelecha el taem el ua luluureor er sel taem er a lemeluches.—2 Ti. 3:16, 17.
23, 24. Te mekera rebetok el Kristiano er chelecha el taem e ua Paulus el melemolem loba deurreng alta te mekelebus el kirel a klaumerang er tir?
23 Alta babier er a Rellir a diak louchais engdi kede medengei el kmo a Paulus er a letobed e ngmla mo eua el rak el kelebus, el eru el rak er a Sesarea e eru el rak er a Rom.c (Rel. 23:35; 24:27) Me nguaisei engdi ngmillemolem loba deurreng e meruul aike el rokui el sebechel el mesiou er a Dios. Ngdi osisiu, a rebetok el mesiungel a Jehovah er chelecha el taem alta te mekelebus el kirel a klaumerang er tir, engdi te melemolem el loba deurreng e omerk er a klumech. Molatk er a Adolfo el mlo kelebus er a Spain le ngdimlak lekengei el mo omekbitang. A ta el ofiser a dilu el kmo, “Ngkmal mechas a rengmam er kau. Aki mla meruul er a klengar el kmal mo meringel el kirem engdi sel lluut el kmal mo meringel, me kau a lmuut el kmal di smile e ungil mengedecheduch.”
24 Cherengel a taem e te kmal mlo oumerang er a Adolfo me a chesmerel a cell er ngii a di mle belkais. A resoldau a lebebil e te mo oldingel er ngii e oker el kirel a Biblia. A ta er tir a blechoel el mong e menguiu er a Biblia er a chelsel a cell er ngii e a Adolfo a mengkar me ngdiak a chad el mesang. Me a kelebus a mlo mengkar er a mengkar! A ungil kerebai er chouaitirka el blak a rengrir el Sioning lodbechid el mo “[bekeu] el ouchais a tekingel a Dios el diak le medakt,” mo lmuut er a chelsel a kmal meringel el blekeradel.
25, 26. Chelsel a kesai er a 30 el rak, e ngera el ulaoch a bla lesang a otutel a Paulus, e kede mekera mesang el toutang er chelechang?
25 A babier er a Rellir ouchais a el kirir a Rekristiano el mirruul aike el rokui el sebechir lomerk er a ungil chais! E merekui er ngii loeak a louchais er a kerebil a Paulus el ngii a di millemolem el “omerk ra rengedel a Dios” el mo er tirke el mle oldingel er ngii er a lekelebus er a blil, el ngii a kmal melisiich er kid. Ngar er a kot el bliongel e kede menguiu el kirel a ngerachel el Jesus a milsterir a rultirakl er ngii el kmo: “Sel le mer kemiu a Chedaol Reng, e ng mor ngii a klisichiu, me kom mo ochotek er a Jerusalem, ma Judea el rokir, ma Samaria, el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.” (Rel. 1:8) Kesai er a 30 el rak er uriul e a klumech er a Renged a “mla oberk el mora rokui el bleob el ngar cheungel a eanged.”d (Kol. 1:23, NW) Tia mle olechotel a klungel a klisichel a chedaol reng er a Dios!—Sek. 4:6.
26 Tia el osisiu el chedaol reng a melisiich er tirke el medechel el odam er a Jesus er chelechang, tir me a “rekuk bebil el sib” el mo melemolem el mo ungil merkii a klumech er a Rengedel a Dios er a chelsel a 240 el beluu! (Jn. 10:16, NW; Rel. 28:23) Kau, ke mui el teloi er tia el ureor?
a A Paulus a mle soal a Onesimus a lolemolem lobengkel engdi tia mo melemall er a llach er a Rom e ullekebai er a llemeltel a mastang er a Onesimus el Filemon el dirrek el ta er a Kristiano. Me a Onesimus a liluut el mora Filemon loba babilengel a Paulus el ngii a melisiich er a Filemon me bo lungil nguu a sibai er ngii el ta er a odam er a klereng.—Flm. 13-19.
b Momes er a baks el “Kleim el Babilengel a Paulus er a Lekot el Mo Kelebus er a Rom”.
c Momes er a baks el “Klengar er a Paulus er a Uriul er a 61 C.E.”.
d Momes er a baks el “A Ungil Chais a ‘Mla Oberk el Mora Rokui el Bleob’”.