23 EL BLIONGEL
“Morrenges Chomeledesek”
A Paulus a mesebechakl er a klemerang er medal a seked el kmal kesib a rengrir me a medal a Sanhedrin
Mengai er a Rellir 21:18–23:10
1, 2. Ngera uchul me a apostol Paulus a merema er a Jerusalem, e ngera ngmo chobangel er tiang?
JERUSALEM! A Paulus a luueta el merema merael er a mekekerei el rael er ngii el meseked er a rechad. Ngdiak a mats el kmal klou a reksi er ngii el kirel a Jehovah me a rechedal el uai ngii. A rebetok el chad el kiliei er ngii a kmal mle proud er tiang. A Paulus a medengei el kmo a rebetok er a Kristiano er ngii a kmal melisiich a tekoi er a ngar er a mong e diak lolengeriakl lobengkel a obeketeklang el moktek er a Jehovah. Me a Paulus er a lengar er a Efesus e ngliluut el melib a mei er a Jerusalem le ngmilsa el kmo te uluusbech a ngeso er a tekoi er a klereng e dirrek el ullab a ngeso el mong. (Rel. 19:21) Me alta ngmle kengaol engdi ngultutii a telbilel.
2 Ngera ngmo chobangel er a Jerusalem er chelechang a Paulus? A ta er ngii a rultirakl er a Kristus a kmal milengesang er tir a chais el lerirenges el kirel ngii el Paulus. Me a lmuut el meringel el blekeradel a mo mei loeak a recherrouel a Kristus. Te mo mekdubech a diak el klemerang el ultelechakl el kirel a Paulus, cholebedii, e melekoi el kmo te mo mekodir. Me nguaisei aika el blekeradel a dirrek el mo msa techellel a Paulus el mesebechakl er a klaumerang er ngii. A klengariourreng er ngii, blekengel, me a klaumerang er ngii er a bo lechebangel aikang a mesterir a Rekristiano er chelecha el taem a kmal ungil kerebai el sebechir loltirakl er ngii.
“Te Rokui el Uleldanges er a Dios” (Rellir 21:18-20a)
3-5. (a) Ngera el miting a leblo er ngii a Paulus er a Jerusalem, e ngera te milsaod? (b) Ngera sebeched el suub er a miting er a Paulus lobengterir a remechuodel er a Jerusalem?
3 A Paulus me a rubengkel a mlora Jerusalem e a bo lekuk e te mlo omes er a remechuodel el omekrael. A cheldecheduch a diak lomasech er tirke el apostol el dirk mle chad me te locha milsiou el ngar er a kuk ta er a beluu. Me nguaisei a Jakobus el ochellel a Jesus a mla er isei. (Gal. 2:9) Ngulterekokl a Jakobus el mle tebechelel a miting er a Paulus lobengterir “ar mechuodel el rokui [el] mlarngii.”—Rel. 21:18, BT.
4 Me a Paulus a uluuetkeu er a remechuodel e “uluuchais er tir a ikel bek el le riruul a Dios er a delongelir a re Chisentael el oeak a urerel.” (Rel. 21:19) Tia ulterekokl el kmal millisiich er a rudam. Kid me ngdirrek el kmal melisiich er kid sel derenges a chisel a ungil el mla duubech er a lmuut el bebil er a beluu el berkel a klumech a uchul.—Osi. 25:25.
5 Ngulterekokl a Paulus el dirrek el uluuchais er tir el kirel a ngeso el lengilai er a Europe el mong. A bltkil a rengrir a rudam el kiliei er cheroid el mo er tir ulterekokl el kmal rirutech a rengrir. A Bades a mesaod el kirir er a lerenges a tekingel a Paulus el kmo: “[Remechuodel el] rokui el uleldanges er a Dios”! (Rel. 21:20a) Ngdi osisiu, a rudam er chelecha el taem loutekangel a telemellel a beluu me a lechub e ngmeringel el secher me ngkmal remutech a rengrir sel lengai a ngeso me a tekoi er omelisiich er a rekldemir er a klemerang.
Rebetok a Dirk “Kmal Blak a Rengrir er a Llach” (Rellir 21:20b, 21)
6. Ngera el mondai a blo lodengelii a Paulus?
6 A remechuodel a uluuchais er a Paulus el kmo ngmla er ngii a mondai er a Judea el lulsiseb er ngii. Te dilu er ngii el kmo: “Odam el Paulus, kau a medengei el kmo te betok el telael el chad er a Judea a mla mo oumerang, e tir el rokui a kmal blak a rengrir er a Llach. Torrenges chais el kmo kau a leko kolisechakl er a rokui el chad er a Judea el kie belurir a re Chisentail el mo mengoit a Llach er a Moses, e leko kolekebai er tir me ng diak lomotk er a re ngelekir e dirrek el diak loltirakl a siukang er a re chad er a Judea.”a—Rel. 21:20b, 21.
7, 8. (a) Ngera el cheleuid el uldasu a lulebang a rebetok el Kristiano el kiliei er a Judea? (b) Ngera uchul me a cheleuid el uldesuir a diak dedu el kmo ngomtok a mera el osisechakl?
7 Ngera uchul me a rebetok el Kristiano a kmal dirk blak a rengrir el loltirakl er a Llach er a Moses alta ngmla mo 20 el rak er a bo lemerek a Llach? (Kol. 2:14) Sera 49 C.E. e a rechapostol me a remechuodel el mlo kldibel er a Jerusalem a uldureklii a babier el mora rokui el ongdibel el louchais el kmo a Rechisentael el Kristiano a diak lousbech el mora botk me a lechub e loltirakl er a Llach er a Moses. (Rel. 15:23-29) Me nguaisei tia el babier a dimlak losaod er a Rechijudea el Kristiano, el betok er tir a dimlak lutebengii el kmo ngmla mo diak doltirakl er a Llach er a Moses.
8 Tia el cheleuid el uldesuir a Rechijudea el mla mo oumerang, nguchul me te diak el Kristiano loba blakerreng? Ngdiak. Tirka dimlak losiou a klsuul el chelid er a uchei er a bo le Kristiano me sera lebo el Kristiano e ngdimlak loltirakl a klsuul el siukang er a klechelid. A Llach el kmal mle klou a ultutelel el mora Rechijudea el mla mo oumerang a lengiluu er a Jehovah. Ngdimlak lechelsechusem er a remekngit el anghel me a dimlak a ngera er ngii el mekngit. Engdi tia el Llach a mle ulekuak er sel mechut el telbiil engdi Rekristiano er chelechang a ngar cheungel a beches el telbiil. Me a Jehovah diak longerechir otireklel a Llach. A Rekristiano el Chijudea el kmal blak a rengrir er a Llach a dimlak a klemedengei er tir me a klaumerang er tir er a ongdibel er a Rekristiano. Ngmle kirir el remuul a uldesuir el mo oltirakl er a klemerang el Jehovah mekekokil el omeketakl er ngii.b—Jer. 31:31-34; Lk. 22:20.
“Ng Diak Le Merang a Ikel le Rirenges” (Rellir 21:22-26)
9. Ngera ngullisechakl a Paulus el kirel a Llach er a Moses?
9 E kuk mekerang a chais el kmo a Paulus a olisechakl er a Rechijudea el kiliei er a belurir a Rechisentael “me ng diak lomotk er a re ngelekir e dirrek el diak loltirakl a siukang er a re chad er a Judea?” A Paulus a mle apostol el mora Rechisentael me nguluuchais er tir el kmo ngdiak lousbech el mo oltirakl er a Llach. Ngdirrek el ulemeketakl el kmo te cheleuid tirke el melisiich er a Rechisentael loumerang el mo obotk e mo oltirakl er a Llach. (Gal. 5:1-7) A Paulus a dirrek el ulemerk el mora Rechijudea el kiliei aike el beluu el luleldingel. Ngika ulterekokl el silodii el mora Rechijudea el kilengei el lorrenges el kmo, a kodellel a Jesus a uchul me ngmla mo merek otireklel a Llach me a Dios a mla mo diak longerechir otireklel a Llach e le rechad a mo melemalt er osengel loeak a klaumerang.—Rom 2:28, 29; 3:21-26.
10. Ngmilekera Paulus e ochotii el kmo ngoba tabesul el uldasu el kirel a Llach me a botk?
10 Me nguaisei engdi Paulus a dimlak loukerrekeriil er tirke el uleltirakl a bebil siukang er a Rechijudea el ua diak doureor sel Ulengull el Sils e omekiai a ileakl el kall. (Rom 14:1-6) Me ngii a dimlak loruul a llach el kirel a botk. A Paulus a bai ullengit er a Timothy me lobotk me a Rechijudea lak bo loumededenger er ngii le demal a chad er a Gris. (Rel. 16:3) A botk a omelilt er a rederta el chad. A Paulus a dilu er a rechad er a Galatia el kmo: “Ng diak a belkul a de blotk ma lak; a klou a belkul a doumerang e dochotii el kmo kedoumerang el oeak a bltikerreng.” (Gal. 5:6) Me nguaisei engdi a chad el lobotk loltirakl er a Llach me a lechub e ngmelekoi el kmo ngkirel meketmokl e ngmo sebechel nguu a kengei er a Jehovah a ochotii el kmo ngdiak a klaumerang er ngii.
11. Ngera el ulekrael a lebilsa Paulus a remechuodel, e ngera mle belkul a bo loruul er tiang? (Dirrek el momes er a footnote.)
11 Me alta tekoi el lerirenges a Rechijudea el Kristiano el kirel a Paulus a dimlak el klemerang me nguaisei engdi ngkmal milengesang er tir. Tiakid a uchul me a remechuodel a dilu er a Paulus el kmo: “Te ngar ngii a re teual chad el ngar tiang el mla rullii a tar a telbiil er medal a Dios, me bo mobengterir el mo oltirakl a rolel omengikiid e mlecha ikel udoud el mo kirir el melechang me bo le sebechel el mekemuu a bderrir. A le ua isei e a re bek el chad a mo medengei el kmo ng diak le merang a ikel le rirenges el kirem, ele kau a bai oltirakl a Llach er a Moses.”c—Rel. 21:23, 24.
12. Ngmilekera Paulus e ochotii el kmo ngkongei loureor lobengterir a remechuodel?
12 A Paulus a mle sebechel melekoi el kmo a mondai a diak el tia el chais el kirel ngbai blakerreng er a Rechijudea el Kristiano el mora Llach er a Moses. Engdi ngkilengei el meruul er a ongterir le ngdimlak lolemall omellach er a Dios. A uchei e ngmilluches el kmo: “A kngar a delongelir tirkel rrengodel er otireklel a Llach el mlar a Moses el mei, e ng diak krrengodel el ua itir, e ak di meruul er ngak el mo ua itir, me ng mo sebechek el ngoititerir.” (1 Ko. 9:20) Tiakid el taem e a Paulus a kilengei loureor lobengterir a remechuodel er a Jerusalem e mlo uai a le “rrengodel er otireklel a Llach.” Ngika kutmeklii a ungil kerebai el kired er chelecha el taem el mo kongei loureor el lobengterir a remechuodel e diak de insist a meruul a tekoi el loltirakl er a soad.—Heb. 13:17, NW.
Sel lak lolemall a omellach er a Biblia e a Paulus a kilengei el oltirakl. E kau?
“Ngika Kirel el Okodall” (Rellir 21:27–22:30)
13. (a) Ngera uchul me a rebebil el Chijudea milechelii a uldikel er a templo? (b) Ngmilekera mosobel a klengar er a Paulus?
13 Ngdimlak bo lungil a tekoi el mileketmokl er a templo. Sera bocha lemerek otutel a telbilir tirka el teua el chad, e a Rechijudea er a Asia milsa Paulus e ultelecheklii el kmo ngulebetiterir a Rechisentael el mo soiseb er a templo e mechelii a uldikel. Okmo ngike el merreder er a soldau dimlak el mei e te chillebedii a Paulus el mekodir. Ngika el merreder a dilu er a resoldau me lenguu a Paulus el mo kelebus. Tiakid el sils el mong e a Paulus a mlo eua el rak el losiik a rolel e ngmo mimokl. Me nguaisei engdi Paulus a dirkak bo le safe. Ngika el merreder er a resoldau er a loker er a Rechijudea er a uchul me te uleldechelakl er a Paulus e te mlo melekoi a kakerous el tekoi. A diurir a uchul me ngdimlak el sebechel mo medengei a tekingir. Me a resoldau a mlo kirir el kiderii a Paulus el lotebedii er a seked. A Paulus me a resoldau er a lebocha el siseb er a blirir a resoldau e ngullengit er a merreder er a resoldau el kmo: “Kulengit er kau, mo mkengei me kungedecheduch ra seked.” (Rel. 21:39, BT) A merreder a kilengei me a Paulus a mlo oba blakerreng el mesebechakl er a klaumerang er ngii.
14, 15. (a) Ngera ngsilodii a Paulus el mora Rechijudea? (b) Ngera ngmirruul ngike el merreder er a resoldau er a Rom me bo lodengelii a uchul me a Rechijudea a kmal kesib a rengrir er a Paulus?
14 A Paulus ulemuchel el melekoi el kmo: “Morrenges chomeledesek.” (Rel. 22:1, BT) A Paulus a milengedecheduch er tir el tekoi er a Hebru me te mlo chelellakl. Ngmle bleketakl el smodii el mo er tir er a uchul me ngoltirakl er a Kristus er chelechang. Sera loruul el uaisei a Paulus e ngmilsterir a ileakl el tekoi el a lsorir e ngsebechir el mo olterekokl el kmo ngklemerang me a lechub e ngdiak. A Paulus a mlosisechakl er a merael a chisel el sensei el Gamaliel e uleldechelakl er a rultirakl er a Kristus, el locha rebebil er a rechad el mle kldibel a kmal ungil medengei el kirel. Me nguaisei engdi ngngar omerollel el mora Damaskus e a Jesus mlengedecheduch er ngii er a ues. A rubengkel a Paulus a milsa dmiich el llomes e rirengesii oto er a ngerel a chad engdi te dimlak lodengei el kmo ngerang ngmelekoi. (Momes er a study note el kirel a Rellir 9:7; 22:9, nwtsty-E.) Uriul e tirka el rubengkel a Paulus a mle kirir lomekrael er ngii el mora Damaskus e le llomes a rirellii el mo diak el sebechel lomes. Ngar isei e a Ananias el Rechijudea el kiliei er tiang a mle ungil medengelii a ulemekungil er ngii me ngliluut el mo omes a Paulus.
15 A Paulus a millemolem el louchais er tir a tekoi el dilubech er a lluut el mora Jerusalem. A Jesus a mlo duum er ngii er a lengar er a templo. Tia er a lolekoi el uaisei e a Rechijudea ngilasech a rengrir e uleldiu el kmo: “Mokodir! Ngika kirel el okodall.” (Rel. 22:22) Me ngike el merreder er a resoldau a ngiluu el lotungii er a blirir a resoldau e ulsebelii. Ngmle soal mo medengelii a uchul me a Rechijudea a kmal mle kesib a rengrir er a Paulus. Me ngdilu er a resoldau me lechelebedii e lekititii. Me a bocha longelebed er ngii e a Paulus uluuchais er tir el kmo ng citizen er a Rom e uleker el kmo a doltirakl er a llach er a Rom e ngngar ngii a llemeltir el mengelebed er ngii. A remesiungel a Jehovah er chelecha el taem me te dirrek el lousbech a llach er a beluu el mesebechakl er a klaumerang er tir. (Momes er a baks el “Llach er a Rom me a Re Citizen er a Rom” me a “Mesebechakl er a Ungil Chais er Chelecha el Taem”.) Sera bo lodengei ngika el merreder er a resoldau el kmo a Paulus a citizen er a Rom e ngmlo kirel losiik er a lmuut el ta er a rolel e mo medengei. Me a bo lekukuk e ngkiltmeklii a ileakl el miting lobengkel a Sanhedrin el ngarbab el kort er a Rechijudea e ngiluu a Paulus el mo er mederir.
“Ngak a Farisee” (Rellir 23:1-10)
16, 17. (a) Mosaod er a dilubech er a lomuchel mengedecheduch er a Sanhedrin a Paulus. (b) Ngmilekera Paulus e kutmeklii a kerebai er a klengariourreng er a lemechelebed?
16 Me a Paulus ulemuchel el mengedecheduch er a Sanhedrin el kmo: “Kemiul odam, ak uleba klikiid luklatk el mesiou ra Dios el me lmuut er chelechal sils.” (Rel. 23:1, BT) Me nguaisei engdi ngdimlak el sebechel melemolem er a cheldechedechal e le Bades a kmo: “Ananias el Ngarbab el Prist a dilu er tirkal dechor er bita er a Paulus me te cholebedii a ngerel.” (Rel. 23:2) Tia uchul a klou el rur! Ngdirrek el lochotii el kmo a ngarbab el prist a milengetukel e le ngdirkak lesodii a Paulus e ngkmo ngoumulak! Tiakid a uchul me a Paulus a dilu er ngii el kmo: “A Dios a mo cholebedau, kau el chelsbereber el kboub! Kau ke dengchokl el kirem loeak a llach loukerrekeriil er ngak, e oldurch a chelebedek el uleiit ra llach?”—Rel. 23:3, BT.
17 Tirka el mla er tiang a mlo mechas a rengrir el diak el chaserreng er a tekoi el dilubech el mora Paulus ngbai mle mechas a rengrir er a tekingel. Te dilu el kmo: “Koltuub ra ngarbab el priist ra Dios?” Me a Paulus a di mle mereched el lochotii a klengariourreng me a omengull er ngii el kirel a Llach. Ngdilu el kmo: “Kemiul odam, ngdimlak kudengei el kmo ngii a ngarbab el priist; ngngellechukl el kmo, ‘Ngdiak molekoi a mekngit el mora bderrir ar chibeluam.’”d (Rel. 23:4, 5, BT; Exo. 22:28) Me a Paulus a mlo melasem el mengedecheduch er tir el ngar er a kuk ta er a rolel. Ngmle medengei el kmo a Sanhedrin a rruul er a Refarisi me a Resadusi me ngdilu el kmo: “Kemiul odam, ngak a Farisee, el ngelekel a Farisee; ak mukerrekerila er chomeltked er chokiis rar mla mad.”—Rel. 23:6, BT.
Ngdi ua Paulus sel dongedecheduch er a rechad el ngodech a klechelid er tir er kid e kede osiik a tekoi el osisiu a klaumerang er kid er ngii
18. Ngera uchul me a Paulus a dilu el kmo ng Farisi, e mekera sebeched el lousbech er a osisiu el teletael el luluusbech er ngii er a chelsel a bebil blekeradel?
18 Ngera uchul me a Paulus a dilu el kmo ng Farisi? E le ng “ngelekel a Farisee” el telungalek er ngii a chedal tia el cheldebechel. Me a rebetok a dirk ulemes er ngii el Farisi.e Engdi mekerang a lolekoi el kmo ng Farisi a lsekum a Refarisi a mle klsuul a klaumerang er tir el kirel okiis? A Refarisi uluumerang el kmo a soul er a chad a melemolem el ngar er a uriul er a kodall e a lsekum e ngmelemalt a soul er a chad e nglmuut el mo kiei er a bedengir a rechad. A Paulus a dimlak loumerang aikang. Nguluumerang er a okiis el lullisechakl er ngii a Jesus. (Jn. 5:25-29) Me nguaisei engdi ngkilengei er a klaumerang er a Refarisi el kmo ngngar ngii omelatk er a uriul er a kodall el diak el ua Resadusi el dimlak loumerang el kmo ngngar ngii a klengar er a uriul er a kodall. Ngsebeched el lousbech er a osisiu el teletael sel dongedecheduch er a Rekatolik me a re Protestant. Ngsebeched el melekoi el kmo kede di uai tir loumerang er a Dios. Nguaisei te oumerang er a Trinidad e kid oumerang er a Dios er a Biblia. Me nguaisei engdi ngosisiu a klaumerang er kid el kmo ngngar ngii a Dios.
19. Ngera uchul me a miting el mla er ngii er a Sanhedrin a mlo uchul a klou el cherrodech?
19 A tekingel a Paulus a uchul me a rechedal a Sanhedrin a ulebii. A Bades a kmo: “A diu a kmal mlo klou, ma re bebil er a re sensei er a Llach el mle chedal a cheldebechel er a re Farisi a mlo dechor e mle mesisiich el omtok a cheldechederir el kmo, ‘Ng diak el sebecham el metik er a di tal telemellel ngikal chad! A lta e ng meral mlar ngii a deleb ma lechub e ng anghel el milengedecheduch er ngii!’” (Rel. 23:9) A Resadusi dimlak loumerang el kmo ngngar ngii a rechanghel me sera lerengesii tiang e ngkmal ngilasech a rengrir! (Momes er a baks el “Resadusi me a Refarisi”.) Ngkmal mlo klou a cherrodech me ngike el merreder er a resoldau a liluut el mo kirel lolsobel er a Paulus. (Rel. 23:10) Me nguaisei a Paulus a dirk mlara chelsel a kengaol el blekeradel. Ngera mo duubech el mo er ngika el apostol er chelechang? Kede mo mesuub a lmuut el betok er a ongingil el bliongel.
a Te kmal mlo betok a Rekristiano el Chijudea me a betok el ongdibel a ulterekokl el mlo kldibel er a blirir a rudam me a rudos.
b Sesei el rak er uriul e a apostol Paulus a lilechesii a babilengel el mora rechad er a Hebru e silodii el kmo a beches el telbiil a lmuut el ngarbab lungil er sel mechut el telbiil. Ngar tia el babilengel e ngmileketeklii el kmo a beches el telbiil a miltechir sel mechut el telbiil. Me a lmuut kung, ngliluches a tekoi el ngii a mo ngosuterir el longer a ultekengir a Rechijudea el ulemtok er tir. Aika el tekingel a ulterekokl el dirrek el silisiich a klaumerang er a rebebil el Rekristiano el millisiich er a otireklel a Llach er a Moses.—Heb. 8:7-13.
c A rechellimosk omdasu el kmo tirka el chad a rirellii a telbiil el mo Nasarait. (Ule. 6:1-21) Ngklemerang el kmo a Llach er a Moses el telbiil el mora Nasarait a ngar cheungel, a mla mo diak loureor. Me nguaisei engdi Paulus a ulterekokl el mlo melatk el kmo ngdiak a kngtil a lotaut a telbilir el mora Jehovah tirka el chad. Me ngdiak el mekngit a lolecha udoud el kirir e bo lobengterir. Ngkmal diak dodengei el kmo ngngera el telbiil a lerirellii, me nguaisei engdi ngulterekokl a rengud el kmo a Paulus a kmal diak bo le support er tir a lsekum te melenget a charm (el ua lurruul er ngii a re Nasarait) el mengikiid er tir er a klengit. A cherrungel el tengetengel a Kristus a mla remuul a tenget el charm el mo diak a ultutelel. Alta ngdiak dodengei a komakai lomesodel a tekoi el lurruul a Paulus engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo ngdiak bo loruul er a ngii di el tekoi el ngii mo tomellii a ukltkel.
d A rebebil a melekoi el kmo a Paulus a mle mekngit osengel me ngdimlak ledengchii a ngarbab el prist. Me a lechub e ngmle dibus er a Jerusalem el meketeket me ngdimlak lodengelii a ngarbab el prist er tiakid el taem. Me a lechub ngdimlak el sebechel mesa er a seked el kmo ngtecha dilu el kmo lechelebedii.
e A rechapostol me a remechuodel er a losaod er a 49 C.E. el kmo a Rechisentael te mo olengesenges er a Llach er a Moses me a lechub e ngdiak, e a rebebil el Kristiano el mla er isei a losaod er tir el kmo te “ruumerang el chedal a cheldebechel er a re Farisi.” (Rel. 15:5) Me a rebebil er a ruumerang a dirk lulsaod er tir el kmo te delsachel er a cheldebechel er a Refarisi.