24 EL BLIONGEL
“Msisichau”!
A Paulus a chemiis er a omeasem el omekoad er ngii e meledaes er ngii er medal a Felix
Mengai er a Rellir 23:11–24:27
1, 2. Ngera uchul me a Paulus a dimlak lemechas a rengul er a odechelakl el lengilai er a Jerusalem?
A PAULUS a lulsebelii er a kmal kesib a rengrir el seked er a Jerusalem e luueta el mo kelebus. Ngika el blak a rengul el apostol a diak lemechas a rengul er a odechelakl el lolai er a Jerusalem. Ngngar ngii a dilu er ngii el kmo a “kelebus ma ringel” a mengiil er ngii er tia el mats. (Rel. 20:22, 23) Me alta Paulus a diak lodengei el kmo ngngera mo duubech el mo er ngii engdi ngmedengei el kmo ngmo melemolem el chuarm el kirel a ngklel a Jesus.—Rel. 9:16.
2 Mo lmuut er a Rekristiano el profet me te dilu er ngii el kmo ngmo merenged e te “nguu el mo mesterir a re Chisentael.” (Rel. 21:4, 10, 11) Ngdirk mla er ngii a seked er a Rechijudea el melasem lomekoad er ngii e a kedeb el taem er uriul er ngii e a rechedal a Sanhedrin a milengaititekangel el kirel a Paulus el rengud e ngdi mo “mesodel.” Chelechang e ngkelebus er a resoldau er a Rom e lmuut el mo chobangel a betok el ultutakl me a omeledaes er ngii. (Rel. 21:31; 23:10) Chochoi, a apostol Paulus a mera el lousbech omelisiich!
3. Kede melai omelisiich er ker el mo melemolem el lomerk er a klumech?
3 Kede medengei el kmo chelecha el taem er a ulebongel e a “rokui el ngara Kristus Jesus el sorir el meluu ra Dios ra chelsel a klengar er tir a modechelakl.” (2 Ti. 3:12, BT) Me ngngar ngii aike el taem el bo dousbech omelisiich el mo melemolem el lomerk er a klumech. Kede kmal oba omereng el saul el kirel a omelisiich el dengai er sel blsechel loeak a babilenged me a miting el bla leketmokl a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou”! (Mt. 24:45) A Jehovah tibir el kmo ngdiak a cheraro el mo tomellii a cherrengelel a rechedal me a diak a mo tomer er a ureor er a berkel a klumech. (Isa. 54:17; Jer. 1:19) Engdi ngngera dilubech el mora apostol Paulus? Ngngilai omelisiich el lousbech el mo ungil merkii a klumech alta ngmlo chobangel a ultok? A leuaisei, e ngngera el omelisiich a lengilai e ngera ngmirruul er ngii?
Ngmetemall a “Mesisiich el Telbiil” (Rellir 23:11-34)
4, 5. Ngera el omelisiich a lengilai a Paulus, e ngera uchul me ngkmal mle ungil a temel?
4 A apostol Paulus a ngilai omelisiich er sel kesus er sel sils er a losebelii er a Sanhedrin. A Bades a kmo: “A Rubak a mlo dechor er bita er ngii e dmu el kmo, ‘Msisichau, e ngkirem lolecholt el kirek ra Rom, el ua ser cho mngara Jerusalem e molecholt el kirek.’” (Rel. 23:11, BT) Me a tekingel a Jesus a silsichii a Paulus e le ngulterekeklii a rengul el kmo ngmo rolii omerael el mora Rom e ngar isei e ngmo er ngii a techellel el ousioning el kirel a Jesus.
“Re kuk betok er 40 el chad [a] berrotel e mengiil er ngii.”—Rellir 23:21
5 Ngkmal mle ungil a temel tia el omelisiich el lengiluu a Paulus. A bo lekukuk e a betok er a re 40 el chad a “rirellii a tar a mesisiich el telbiil er medal a Dios el kmo ng diak bo longang ma lechub e lolim el dimerkmo lokodir a Paulus.” Tia el “mesisiich el telbiil” ochotii el kmo tirka el Chijudea a rirellii er a rengrir a mo mekodir ngika el apostol. Te uluumerang el kmo a lak leketmeklii tia el tekoi e ngngar ngii a mekngit el mo duubech el mo er tir. (Rel. 23:12-15) A plan er tir el lekilengei er ngii a rebderrir a reprist me a remechuodel a mo nguu a Paulus el lmuut el mei er a Sanhedrin e lmuut el loker er ngii a ker el mo ungil tirterii a ultutakl el mo er ngii. Me nguaisei engdi ngngar omerollel a Paulus el mong e tirka el chad a mo osiueklii e mekodir.
6. Ngmilekera Paulus e mo medengei el kirel a plan el lomekoad er ngii, e mekera sebechir a rengeasek er chelecha el taem el oukerebai er a ngelekel a ochedal a Paulus?
6 Me nguaisei engdi a ngelekel a ochedal a Paulus a mlo medengelii tia el plan er tir e uluuchais er a Paulus. Me a Paulus a dilu er ngii me bo louchais er tiang el mora Klaudius Lisias el merreder er a resoldau. (Rel. 23:16-22) A Jehovah kmal betik a rengul er a rengeasek el ua ngika el ngelekel a ochedal a Paulus el loba blekeu e ngmai aike el lousbech a rechedal a Dios el mo ngaruchei er tir e oba blakerreng el meruul aike el sebechir el olengeseu er a ureor er a Renged.
7, 8. Ngera ngmirruul er ngii a Klaudius Lisias lomekerreu er a Paulus?
7 A Klaudius Lisias a mle merreder er a re 1,000 el soldau. Me sera bo lodengei el kirel tia el plan e ngdilu er a re 470 el chad el tir a soldau, chad er a burech, me a chad er a uos me lorael er tiakid el kesus loba Paulus el mora Sesarea. Sel lebong e te nguu a Paulus el mo msang a Kabernor Felix.a A Sesarea a mle blil a basio er omerreder er a Rom er a beluu er a Judea. Alta te mle betok a Rechijudea el kiei er ngii me nguaisei engdi oumesingd er a rechad el kiliei er ngii a Chisentael. A Sesarea a mle budech sel domekesiu er ngii el mora Jerusalem el betok el chad er ngii a uluuketui e ulemtok a ngodech el klechelid. A Sesarea dirrek el mle blil a urrurt er a resoldau er a Rom er a beluu er a Judea.
8 Me ngoltirakl er a llach er a Rom e a Lisias a lilechesii a babier el mora Felix el mesaod er a ultutakl el mora Paulus. A Lisias a kmo a Rechijudea er a “leko tomekoad er ngii” el Paulus e ngulsebelii er a bo lodengei el kmo ng citizen er a Rom. Ngdilu el kmo ngdiak lebetik er a Paulus el chelsechusem er a ngii di el “ngerang el le rellii el mo uchul e lokodir ma lechub e longelebus er ngii.” Engdi ngii el mlo er ngii a telbiil el omekoad er ngii a uchul me ngoldurokl er a Paulus el mo er ngii el Felix me bo lsebechel rongesterir a re oltutakl e lerellii a kerrekerilel el kirel ngii el tekoi.—Rel. 23:25-30.
9. (a) Te milekerang e tomall a llemeltel a Paulus el citizen er a Rom? (b) Ngera uchul me kede locha mo ousbech aike el llemelted a re citizen er a beluu?
9 Ngmle klemerang a rokui el tekoi el leliluches a Lisias? Ngdiak. Ngika mle soal el meruul a chisel er a kabernor. Ngika dimlak losebelii a Paulus lengii el mlo medengei el kmo ng citizen er a Rom. Me a lmuut kung a Lisias a dimlak louchais er ngii el kmo ngdilu “me te rongedii [a Paulus] er erul bombatel” e a uriul er itiang e ngdilu er a rechedal me “le chelebedii e le kititii.” (Rel. 21:30-34; 22:24-29) A Lisias a tilemall aike el llemeltel a Paulus el citizen er a Rom. A Satan er chelecha el taem a ousbech er tirke el oba blakerreng el mora klsuul el klechelid el oldechelakl er a rechedal a Dios, e melai er a ilmekled el mengull er a Dios. Me nguaisei, engdi rechedal a Dios a sebechir el lousbech aike el llemeltir a re citizen er a beluu el mesebechakl er tir el ua lurruul er ngii a Paulus.
“Ng Ungil a Renguk el Mesaod er Ngak er Medam” (Rellir 23:35–24:21)
10. Ngera el oberaod el ultelechakl a mlora Paulus?
10 A Paulus er a lebora Sesarea e te “[milengkar] er ngii er a blil a kabernor” el dimerekmo lemei el ngar er a Jerusalem tirke el loltutakl er ngii. (Rel. 23:35) Eim el klebesei er uriul e ngmlei a Ngarbab el Prist Ananias, chad er a llach el Tertulus, me a rebebil mechuodel. A Tertulus a kot e ngchilat er a Felix el kirel aike el lurruul el kirir a Rechijudea, el melad er ngii e meruul er a rengul.b E mocha mesaod el kirel a ultutakl el mora Paulus e melekoi el kmo ng “uaia chertechatel longut, el mla mekdbechii a uldikel ra delongelir ar chad ra Judea ra belulechad el rokir, e bdelul sel teluchakl losisechakl rar Chinazareth el kirel a Dios. E leko ngomekidokel ku ra templo, ma ki mildechemii.” Tirke el lmuut el bebil er a Rechijudea a “dirrek el mellecheech er ngiil tekoi, el leko ngmeral uaisei.” (Rel. 24:5, 6, 9, BT) Omuchel a uldikel, bdelul a teluchakl losisechakl, me a mengidokel er a templo a mle oberaod el ultutakl el sebechel mo uchul me a chad a mo okodall.
11, 12. Ngmilekera Paulus e meledaes er ngii er a ultelechakl el mlo er ngii?
11 A Paulus a mlo sebechel el mengedecheduch. Ngulemuchel el kmo: “Ng ungil a renguk el mesaod er ngak er medam.” Ngdilu el kmo ngkmal diak el klemerang a ultuteklir. Ngdimlak longidokel er a templo me a lechub e lolasem lomuchel a uldikel. Ngbai dilu el kmo ngmla mo ‘tela el rak el cheroid’ e liluut el mei lolab a “sengk er a klechubechub” el ngeso el mora Rekristiano el mechebuul lengii el dilubech a bosech er a kall me a odechelakl. A Paulus a millisiich el kmo ngmlo “merek a rolel omengikiid” er a uchei er a lesiseb er a templo me ngii a melasem el ‘mora tkurrebab el klisichel el mo melemolem el klikiid a [ukltkel] er medal a Dios me a rechad.’—Rel. 24:10-13, 16-18, NW.
12 Me nguaisei engdi a Paulus a kilengei el kmo ngmengull er a Dios er a ruchelel “el oeak sel Rael el lomngakl er ngii el kmo teluchakl el chosisechakl el kirel a Dios.” Engdi ngmillisiich el kmo ngoumerang a “ikel rokui el llechukl ra llach mar profet.” Me ngii a di uai tirka el loltelechakl er ngii el loba omelatk el kmo, “ngmorngii chokiis rar melemalt mar diak le melemalt.” A Paulus a mlo merek e melekoi er a rultelechakl er ngii me locholt a sioko er a ultelecheklir: “Tirkal chad el ngar tiang bo louchais el kmo ng ngeral tellemall a krirellii er ser a kdechor er medal a Olbiil. Ng kor a di tal sel tekoi el kdillii er a bo kdechor er mederir e kdu el kmo, ‘Ngak a mukerrekerila er kemiu er chelechang ele ngak el oumerang el kmo a re mla mad a mo mekiis er a kodall.’”—Rel. 24:14, 15, 20, 21, BT.
13-15. Ngera uchul me a Paulus a ungil kerebai el kired sel dongedecheduch er a rulab a klisiich er a beluu?
13 A Paulus a kutmeklii a ungil kerebai el kired a lsekum kede mengai el mora rulab a klisiich er a beluu el omengull er kid a uchul me a lechub e te mo oltelechakl er kid el kmo kede omuchel a uldikel, melisiich a ultok er a kabelment, me a lechub kede chedal a “kengaol teluchakl er osisechakl.” A Paulus a dimlak lolad er a kabernor el meruul er ngii el mo soal ngii el ua lurruul er ngii a Tertulus. A Paulus a millemolem loba chelellakl el reng e olecholt er omengull. Nguluusbech a ungil tekoi el mengedecheduch engdi ngmle bleketakl e klemerang a tekingel. A Paulus a dilu el kmo a re “chad er a Judea el mlar a renged er a Asia” el ultelechakl er ngii el kmo ngmilengidokel er a templo a diak lengar tiang, e a doltirakl er a llach e ngsebechel mengedecheduch er tir e remenges a ultelecheklir.—Rel. 24:18, 19.
14 Me nguaisei engdi a lmuut el klou a ultutelel er tiang, a Paulus a dimlak el medakt el mesaod er a klaumerang er ngii. Nguleba blekeu el lmuut el mesaod er a klaumerang er ngii er a okiis, alta tiakid a milechelii a klou el cherrodech er medal a Sanhedrin. (Rel. 23:6-10) A Paulus er a loledaes er ngii e ngmillisiich er a omelatk er okiis. E ngerang? E le Paulus a ulemerk er a klemerang el kirel a Jesus me a okisel er a kodall, el ngii el tekoi a dimlak el sorir loumerang er ngii tirka el omtok. (Rel. 26:6-8, 22, 23) Chochoi, a mera el luchul me te uluukerrekeriil er a Paulus a klaumerang er ngii el kirel okiis, tokubets okisel a Jesus.
15 Ngdi ua Paulus, ngsebeched el loba blekeu lousioning e sebeched el ngmai omelisiich er a tekingel a Jesus el mora redisaiplo er ngii el kmo: “A re bek el chad a mo ouketui er kemiu el ngak a uchul. Ngdi ngikel outekangel el mor a ulebongel a mo suobel.” Kede bekikl el kmo ngngera kede mo dmung? Ngdiak e le Jesus olterekokl a rengud el kmo: “Sel le ngikemiu el mor a kerrekeriil, e lak el sebek a rengmiu el kirel cho bo molekoi; ele sel bo le belsechel, e kom di mo melekoi a ikel ekor kemiu. Ele tekoi el bo molekoi a diak le tekingiu; ng ngar a Chedaol Reng el ekor kemiu.”—Mk. 13:9-13.
“A Felix a Mlo Medakt” (Rellir 24:22-27)
16, 17. (a) Ngmilekera Felix er a temel a kerrekerilel a Paulus? (b) Ngera locha uchul me a Felix a mlo medakt, me nguaisei ngera mle uchul me ngmillemolem el lomes er a Paulus?
16 Tia diak el ketengel a Kabernor Felix lorrenges a klaumerang er a Rekristiano. A Bades a kmo: “A Felix el ungil medengei a chisel ngiil Rael, a tirrebengii a cheldecheduch e dilu er tir el kmo, ‘Sel le mei a Lisias el merreder er a re soldau, e ak mochu oukerrekeriil er tial tekoi.’ Ng dilu er a ofiser el oungerachel er a Paulus me le kekerengii, e ngdi mo msa telkib el ilmokl e kongei er a re sechelil me te msa ikel lousbech.”—Rel. 24:22, 23.
17 Sesei el klebesei er uriul e a Felix me a bechil er a Drusila el redil er a Judea a ngiluu a Paulus el mei “e ulerrenges er ngii er a longedecheduch a ikel loumerang el tekoi el kirel a Kristus Jesus.” (Rel. 24:24) Me nguaisei engdi Paulus er a bo losaod el kirel a “llemalt, ma ulserechaklreng, ma Sils er a Kerrekeriil, e a Felix a mlo medakt,” e le ngbetok a mekngit el bla leruul luchul me tia mlo mengesang er a ukltkel. Me ngsilmesmechii a Paulus e dmu el kmo: “Mereko e morael. Ak lmuut el mo omekedong er kau a le bor ngii a techall.” Me a Felix a mlo betok el taem el lomes er a Paulus er a uriul er tiang le ngmle soal a Paulus lebsa udoud, ngdimlak el soal el mo medengelii a klemerang.—Rel. 24:25, 26.
18. Ngera uchul me a Paulus a milsaod er a “llemalt, ma ulserechaklreng, ma Sils er a Kerrekeriil” el mora Felix me a bechil?
18 Ngera uchul me a Paulus a milsaod er a “llemalt, ma ulserechaklreng, ma Sils er a Kerrekeriil” el mora Felix me a bechil? Mutebengii el kmo tirka mle sorir el mo medengei “a ikel loumerang el tekoi el kirel a Kristus Jesus.” Me a Paulus el mle medengei a klengar er tir el kmo te meruul a deleboes, e mekngit omerellir, e meruul a diak el melemalt, a mle soal lomeketakl aike el longerechir a Dios er tirke el mo oltirakl er a Jesus. Aika el lullekoi a Paulus a ulechotii a klou el klekakerous er a llechul a Dios el kirel a llemalt me a blekerdelel a klengar er a Felix me a bechil. Tia mle kirel ngosuterir el mo mesa el kmo a rokui el chad a mo onger er a Dios el kirel aike el lomdasu, lolekoi, me a loruul, me a kerrekerilel a Dios el kirir a lmuut el klou a ultutelel er a kerrekeriil el bo loruul er ngii el kirel a Paulus. Kede bleketakl el mesa uchul me a Felix “a mlo medakt”!
19, 20. (a) Ngera kired el meruul sel domerk er a klumech a lsekum ngmo er ngii a rechad el kora teletelir a resemeriar er a klemerang engdi ngdiak el sorir el melodech a klengar er tir? (b) Kede mekerang e medengei el kmo a Felix a dimlak el sechelil a Paulus?
19 Sel domerk er a klumech e kede mo metik er a rechad el ua Felix. A uchelel e te kora teletelir a resemeriar er a klemerang, me nguaisei engdi ngdiak el sorir lolengesenges er a Dios e melodech a klengar er tir. Ngkired el mo kerekikl sel dolengeseu er a re chouaisei el chad. E sebeched el mo ua Paulus loeak a ungil rolel e kede ouchais er tir er a llechul a Dios el kirel a llemalt. A klemerang a locha mo remutech a rengrir. Me nguaisei engdi a lsekum ngobeketakl el kmo ngdiak el sorir el melodech er a klengar er tir e di meruul aike el louketui a Jehovah, e kede mechititerir e mo osiik er tirke el mera el sorir el mo medengelii a klemerang.
20 Kede mesa el kmo ngulebeketakl a moktek er a Felix. A Bades a kmo: “Uriul er erul rak, e a Porsius Festus a kuk mlo kabernor el omtechei er a Felix. E a Felix a mle soal el meruul er a re chad er a Judea el mo ungil a rengrir er ngii me ng milechere Paulus me ng di mlar a kelebus.” (Rel. 24:27) A Felix a dimlak lemera el sechelil a Paulus. A Felix a mle medengei el kmo a rultirakl er a “Rael” a dimlak lomtok er a kabelment me a lechub e lolasem el meruul er a rechad el mo omtok er a kabelment. (Rel. 19:23, BT) Ngdirrek el mle medengei el kmo a Paulus a dirkak el temall a llach er a Rom. Me nguaisei engdi ngmilecherei a Paulus me ngmelemolem el kelebus le ng “mle soal el meruul er a re chad er a Judea el mo ungil a rengrir er ngii.”
21. Ngera dilubech el mora Paulus er a uriul er a lebo el kabernor a Porsius Festus, e ngera ulterekokl el millemolem el melisiich er a Paulus?
21 Ngua desa er a ulebongel el bades er a 24 el bliongel er a Rellir, a Paulus a dirk mle kelebus er a lebtechir a Felix a Porsius Festus. Tia mlo uchelel aike el betok el taem el Paulus a mlo er mederir a rekakerous el chad el lolab a klisiich er a beluu. Ngika el apostol el uleba blekeu a mera el “[mlengai] el mor mederir a re king ma re merreder.” (Lk. 21:12) Ngua bo desang, ngika mo ousioning el mo er ngike el kot el ngarbab el merreder er a taem er ngii. Chelsel ngii el rokui el blekeradel e ngdimlak a ta el bo lemechitechut a klaumerang er ngii. Ngulterekokl el millemolem el melai omelisiich er a tekingel a Jesus el kmo: “Msisichau”!
a Momes er a baks el “Felix, Kabernor er a Judea”.
b A Tertulus a mirreng a sulel a Felix el kirel a “kloul budech” el bla lenguu el mei er a renged. Me nguaisei engdi tia kmal diak el klemerang. Ngbai mle lmuut el klou a uldikel er a Judea er a temel a Felix el kabernor er tirke el kabernor ruchei er ngii me tirke el uriul er ngii el mo lmuut er a beluu a bo lomtok er a Rom. A Tertulus a dirrek el dimlak lolekoi a klemerang er a ledu el kmo a Rechijudea a ‘kmal mereng a sulel’ er aike el bla leruul. A mera er ngii a ruumesingd er a Rechijudea uluuketui er a Felix e le ngii el ulemekringel a klengar er tir e kmal mle mekngit omerellel el mo er tir sel bo lomtok.—Rel. 24:2, 3, BT.