Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 25 el bliongel 225-231 el llel
  • “Ak Ulengit Me Bo Loukerrekeriil er Ngak a Merreder er a Rom”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • “Ak Ulengit Me Bo Loukerrekeriil er Ngak a Merreder er a Rom”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • “Dechor ra Medal a Kingall ra Kerrekeriil” (Rellir 25:1-12)
  • “[Ng] Dimlak Kurrengesmengoit” (Rellir 25:13–26:23)
  • “Ke Mo Rullak el Mo Kristiano” (Rellir 26:24-32)
  • Bo Lemesisiich a Rengum e le Jehovah a Olengeseu er Kau
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2020
  • “A Tekingel a Dios a Mengal Uleberk”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 25 el bliongel 225-231 el llel

25 EL BLIONGEL

“Ak Ulengit Me Bo Loukerrekeriil er Ngak a Merreder er a Rom”

A Paulus a kutmeklii a kerebai er a rolel a dosebechakl er a ungil chais

Mengai er a Rellir 25:1–26:32

1, 2. (a) A Paulus ngmetik er ngii er a chelsel a choua ngera el blekeradel? (b) Ngera el ker a duubech e le Paulus el lolengit el mo omes er a Kaiser?

A RESOLDAU a meringel el mengkar er a Paulus er a Sesarea. Eru el rak er uchei er sera lluut el mora Judea e ngdi mle chelsel a sesei el klebesei e a Rechijudea a mlo kesengil e ngedei el taem el lolasem el lomekoad er ngii. (Rel. 21:27-36; 23:10, 12-15, 27) Me alta recherrouel a dimlak el sebechir el mekodir engdi me lmuut er chelechang me te dirkak el meterob. A Paulus er a lutebengii el kmo ngsebechel lmuut el modurokl el mora recherrouel e ngdula er a Kabernor Festus er a Rom el kmo: “Ak ulengit me bo loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom.”​—Rel. 25:11.

2 A Jehovah ngmle support er a ongtil a Paulus el mo omes er a Emperor er a Rom? A nger er tiang a klou a ultutelel er kid e le kede omerk el kirel a Rengedel a Dios er chelecha el taem er a ulebongel. Ngkired el mo medengei el kmo a Paulus e ngkiltmeklii a kerebai el kired el loltirakl er ngii el “mesebechakl er a llemelted el omerk er a ungil chais.”​—Fil. 1:7, NW.

“Dechor ra Medal a Kingall ra Kerrekeriil” (Rellir 25:1-12)

3, 4. (a) Ngera uchul me a Rechijudea ullengit me lemengai a Paulus el mora Jerusalem, e milekera Paulus e mlo sebechel chemiis er a kodall? (b) Ngmekera Jehovah e melisiich er a remesiungel er chelechang el taem el ua lurruul er ngii el mora Paulus?

3 Edei el klebesei er uriul er a bo le kabernor er a Judea a Festus e ngmlora Jerusalem.a Ngar isei e ngulerrenges er a rebderrir a reprist me a remerreder er a Rechijudea el loltutakl er a Paulus el kirel a kmal oberaod el tekoi el melemall er a llach. Te mle medengei el kmo ngika el kabernor a ulemelechesiu orimel er a Rom el mo omudech er a delongelir me a Rechijudea. Me te ullengit er a Festus me lenguu a Paulus el mei er a Jerusalem e loukerrekeriil er ngii er tiang. Engdi tirka ullengit el uaisei e le ngmla er ngii a mekngit el telbilir. Te millib el mo omekoad er a Paulus er a rael er a Sesarea el mora Jerusalem. Me a Festus a mle kotouar er tir e kmo: “A re merrederiu bo lobengkek el mor a Sesarea e loltutakl er ngiil chad a lsekum ng ngar ngii a tellemall el le rirellii.” (Rel. 25:5) Me a Paulus a mlo sebechel lmuut el chemiis er a kodall.

4 Chelsel a rokui el ringelel a Paulus e a Jehovah uluusbech er a Rubak el Jesus Kristus el melisiich er ngii. Molatk el kmo a Jesus a dilu er a apostol er ngii el ngar er a ues el kmo: “Msisichau”! (Rel. 23:11, BT) A remesiungel a Dios er chelecha el taem me te dirrek el mo chobangel a ringel me a ulekdakt. Alta Jehovah a diak el bo lestob a rokui el ringel el bo dechebangel, ngmeskid a llomeserreng me a klisiich el loutekangel. Ngkmal sebeched lultuil er a “diak le metuk el klisiich” el Dios er kid er a bltikerreng omeskid.​—2 Ko. 4:7, BT.

5. Ngmle uangerang omerellel a Festus el mora Paulus?

5 Tela el klebesei er uriul e a Festus a “mlo dengchokl er a kingall er a kerrekeriil” er a Sesarea.b Me a Paulus me a rultelechakl er ngii a mlo dechor er medal. Me a Paulus a milsaod aika el ultelecheklir el dimlak el klemerang el kmo: “Ng dirkak a mekngit el krellii el omtok a Llach er a re chad er a Judea, ma lechub e ng mekngit el kirel a Templo, ma lechub e ng ngerang el omtok er a Merreder er a Rom.” Ngika el apostol a dimlak a telemellel me ngdiak el kirel melemolem el kelebus. Ngmo mekerang a Festus? A Festus a mle soal mereng a rengrir a Rechijudea me nguleker er a Paulus el kmo: “Ng soam el mor a Jerusalem el mor a kerrekeriil er medak el kirel a ikel ultutakl?” (Rel. 25:6-9) Tia mera el mekngit el uldasu! A Paulus a lluut el mora Jerusalem e tirka el oltelechakl er ngii a mo oukerrekeriil er ngii, me ngii a ulterekokl el lokodir. Ngar tia el blekeradel e a Festus a mle soal mereng a rengrir a rechad el ngaruchei er a meruul er a llemalt. Ngbetok el rak er uchei e a kabernor el Pontius Pilatus a mirruul er a osisiu el tekoi el mora lmuut el kmal klou a ultutelel el chad lengiluu el mo kelebus. (Jn. 19:12-16) A rechad er a kerrekeriil er chelecha el taem me te locha dirrek el mo oltirakl orimel el mo er tir e mo diak el melemalt el loukerrekeriil. Seikid a uchul me ngdiak lemechas a rengud a lsekum te ngmai a sioko e dirk diak lemelemalt a kerrekerilir el mora rechedal a Dios.

6, 7. Ngera uchul me a Paulus ullengit el mo omes er a Kaiser, e ngera el kerebai a leketmeklii el kirir a remera Kristiano er chelecha el taem?

6 A Festus el mle soal mereng a rengrir a Rechijudea a mle sebechel mo uchul a kodellel a Paulus. Seikid a uchul me a Paulus a uluusbech er a llemeltel el citizen er a Rom. Ngdilu er a Festus el kmo: “Chelecha e ak dechor ra medal a kingall ra kerrekeriil ra kaiser, el kirek el mukerrekeriil er ngii; me kau a ungil medengei el kmo, ngdimlak a ngerang el mekngit el krellii el morar chad ra Judea. . . . Ak ulengit me bo loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom.” A chad sel lerellii chouaisei el ongit e ngdiak el sebechel lmuut el ngodechii ongtil. Me a Festus a mileketeklii el kmo: “Kolengit er a mor a Merreder er a Rom, me ko mor a Merreder er a Rom.” (Rel. 25:10-12, BT) A Paulus er a lolengit el mo omes er a Kaiser e ngkiltmeklii a kerebai el sebechir a remera Kristiano er chelecha el taem el loltirakl er ngii. A rumtok sel lolasem lousbech a llach el merrob er a urered, e kede mo osiik a ngeso er a kort el mesebechakl er a ungil chais.c​—Psa. 94:20.  

7 Me Paulus a mle kelebus el eru el rak alta ngdimlak a telemellel, engdi ngmlo er ngii a techellel el mo mesebechakl er ngii er a Rom. Me nguaisei engdi uchei er a lebora Rom e ngmla er ngii a lmuut el ta er a merreder el mle soal lomes er ngii.

Rechad el ngar er a kort el mla rongesii a kerrekeriil. A odam, rechad er a llach er ngii, me a rebebil Sioning a bellekalek engdi tirke el diak el Sioning a dmeu a rengrir e chemat er tirke el mlo mesisiich er a odam.

Sel lolilt el lomtok er kid a kort e kede olengit er a lmuut el ngarbab el kort me ngmerriter er a ultutakl

“[Ng] Dimlak Kurrengesmengoit” (Rellir 25:13–26:23)

8, 9. Ngera uchul me a King Agripa a mlora Sesarea?

8 Ngmlo chuib a sesei el klebesei er uriul er a Paulus a lolengit er a Festus el mo omes er a Kaiser, e a King Agripa me a ochedal er a Bernis a mlo “omes e ouetkeu” er ngika el beches el kabernor.d Taem er a rechad er a Rom e ngmle siukang el rengarbab el merreder a mo oldingel er tirke el beches el metutk el mo kabernor. Me a lebong a Agripa el mo congratulate er a Festus e ngrirellii a klausechelei er ngii lobengkel, el ngii a mo ngosuir er a ngar medal.​—Rel. 25:13.

ONGIT EL MORA KORT EL KIREL A ILMOKL ER OMENGULL

A Resioning er a Jehovah ngar ngii aike el taem el lolengit a ngeso er a ngarbab el kort me bo lsebechir el mimokl el omerk er a ungil chais er a Rengedel a Dios. Aikakid a teblo er a olechotel.

A March 28, 1938, e a kot el ngarbab el kort er a beluu er a Merikel a mileltii a kerrekeriil el lerirellii a kort er a Georgia el milengelebus er a rebebil Sioning er a Jehovah el kirel omerusel a babier el mengai er a Biblia er a beluu er a Griffin le ngdimlak a ngera el letemellii. Tia kot er aike el betok el ongit el mlo er tia el ngarbab el kort el kirel a llemeltir a Resioning el lomerk er a klumech.g

A tekoi el dilubech el mora Minos Kokkinakis el Sioning er a Gris a lmuut el ta er a olechotel. Chelsel a 48 el rak e te kilebsengii el betok er a 60 el taem le ngii el lekong ngmelasem el lomult er a rechad el mora ta er a klechelid. Ngmle 18 el taem el lemengai el mora kort. Ngmlekelebus el betok el rak el cheroid er a rechad el ngar er a iungs el ngar er a Aegean Sea. A 1986 e ngmlo mechitechut er aike el ngarbab el kort er a Gris. Me ngmlo osiik a ngeso er a European Court of Human Rights (ECHR). Me a May 25, 1993 e tia el kort ultebedii a tekingel el kmo a Gris a mla tomellii a ilmeklel a Brother Kokkinakis el meruul er a omengull er ngii.

A Resioning er a Jehovah mla mo betok el taem el lolengit a ngeso er a ECHR e mlo kats er a betok er ngii. Ngdiak a ngii di el cheldebechel, el cheldebechel er a klechelid me a lak el mla ngmai a betok el kats er a ECHR el mesebechakl er a ilmeklir a rechad el uai a Resioning er a Jehovah.

Me nguchul a klungiolir a rebebil aika el kats er a Resioning er a Jehovah? A chellimosk el Charles C. Haynes a milluches el kmo: “Ngkired el loba omereng el saul el kirir a Resioning er a Jehovah. Alta ngmo betok el di lolekoi a mekngit er tir e olechiis er tir er a beluu e oldechelakl er tir, te di melemolem el mesebechakl er a llemeltir (me a llemelted) el meruul omengull er kid. Me sel bo lekats, e kede rokui el mo kats.”

g Monguiu er a omelilt er a kot el ngarbab el kort er a beluu er a Merikel el kirel a ilmeklir a rechad el mengedecheduch el ngar er a January 8, 2003 el Awake! er a 3-11 el llel.

9 A Festus uluuchais er a king el kirel a Paulus me ngmlo melemlim a rengul. A bo lekuk e tirka el terung a mlo dengchokl er a kingall er a kerrekeriil. Me nguaisei engdi a klisichir me a omengebkall er tir a kmal diak bo lokesiu aike el tekoi el me tuobed er a ngerel ngika el kelebus el dechor er mederir.​—Rel. 25:22-27.

10, 11. Ngmilekera Paulus e ochotii omengull el mora Agripa, e ngera nguluuchais a Paulus el mora king el kirel a mle klengar er ngii er a uchei?

10 Me a Paulus ulechotii omengull el mora King Agripa e mirreng a sulel er a techall el sebechel mesaod er ngii er medal e dilu el kmo a king a kmal ungil medengei a siukang me a klaititekangel er a Rechijudea. A Paulus a mlo mesaod er a klengar er ngii er a uchei el kmo: “Ak mle chedal sel meringel a tekoi er ngii el cheldebechel er a klechelid er kemam el ngii a Klefarisi.” (Rel. 26:5) A Paulus er a le Farisi e nguleba omelatk el kirel a telbiil el Mesias. Chelecha el bla bo le Kristiano e ngbekeu louchais el kmo a Jesus Kristus ngika el Mesias. Tiakid el klaumerang el ngii me a rumtok er ngii a di diul lobang el telbilel a Dios el mora ruchelir el toutang, a uchul me ngngar er a kerrekeriil er chelechang. Tia rirellii a Agripa el lmuut el menga el mo soal lorrenges a lolekoi a Paulus.e

11 A Paulus a dirrek el mlo mesaod el kmo ngkmal mle meringel loldechelakl er a Rekristiano. Ngkmo: “Ngak mak dirrek el ulemdasu el kmo ak mor a ikel sebechek el osiik a bek el cheldechuul el mo omtok a tekoi el kirel a Jesus er a Nasareth. . . . Ng mle imis el kesib a renguk er [a rultirakl er a Kristus] mak dirrek el tilobed el mor a bebil er a beluu el mo oldechelakl er tir.” (Rel. 26:9-11) A Paulus a dimlak el kora di menglou a tekingel. A rebetok el chad a mle medengei el kmo ngmle meringel loldechelakl er a Rekristiano. (Gal. 1:13, 23) A Agripa locha mlo melatk el kmo, ‘Ngmilekera chad el uaisei e mo Kristiano?’

12, 13. (a) Ngmilekera Paulus e smodii a rolel e ngmlo Kristiano? (b) Ngmilekera Paulus e ua “[losebek] er choutoched el chelebed”?

12 A ongingil tekingel a Paulus a ulenger er tiang: “Mak mlor a Damaskus el oba klisiich ma meringel el oderuchel el kngiluu er a re bderir a re prist. Ma kim ngar a rael er a mocha sueleb, e king, e ak milsa tal kuk medidiich er a sils el llomes el mlar a eanged e dmiich el meliuekl er ngak me tirkel ulebengkek el ngar omerael. Ma ki rokui el mloubuu ra chutem, e ak urrenges ra ngor el melekoi er ngak el tekoi ra Hebru el kmo, ‘Saulus, Saulus, ngera me koldechelakl er ngak? Cho mosebek er choutoched el chelebed e ke di otour a chetechat.’ Mak uleker el kmo, ‘Kau ke techang e Rubang?’ Ma Rubak a dilu el kmo, ‘Ak Jesus el kau oldechelakl er ngii.’”f​—Rel. 26:12-15, BT.

13 Uchei er a leduubech tia el tekoi e a Paulus a ua ‘lulsebek er a outoched el chelebed.’ Ngdi ua charm el di ngii el melemall er ngii sel losebek er a kedorm el kerrekar lousbech er ngii lomekrael er ngii, a Paulus me ngdi ngii el melemall er ngii sel lomtok er a moktek er a Dios. Me a Jesus er a lebo duum er a Paulus er a rael er a Damaskus e ngngilsuir el ngodechii a uldesuel ngika el bliochel a rengul el chad el cheleuid.​—Jn. 16:1, 2.

14, 15. Ngera ngdilu Paulus el kirel a omelodech el bla leruul er a klengar er ngii?

14 A Paulus a mera el riruul a meklou el omelodech er a klengar er ngii. Ngdilu er a Agripa el kmo: “[Ng] dimlak kurrengesmengoit a ikel tekoi el mlar a eanged el mer ngak el sel kilsang el ua le berrous. Ma kot e ak mlar a Damaskus, e mor a Jerusalem, e sola e mor a beluu er a Israel el rokir, e dirrek el mor a delongelir a re Chisentael el olisechakl el kmo ng kirir el obult er a kngterir e mor a Dios e meruul a ikel tekoi el mo olecholt el kmo te mla obult.” (Rel. 26:19, 20) A Paulus a mle betok el rak loruul er a ureor el Jesus Kristus a milsang er a bo ledum er ngii er a rael el mora Damaskus. Me ngngera mla meketmokl? Tirke el kilengei er a ungil chais el lulemerk er ngii a Paulus a ulebult e mlo diak loruul a mekngit e mlo meruul er a soal a Dios. Tirkaikid el chad a mlo ungil citizen er a beluu; te ullengesenges a llach e melechel er a budech.

15 Me nguaisei engdi a Rechijudea lulemtok er a Paulus a dimlak lomekerreu el kirel aika el tekoi. A Paulus a dilu el kmo: “Ng tiaikid a mle uchul ma re chad er a Judea a urrekedak er a kngar a Templo el leko tomekoad er ngak. Ngdi Dios a ngilsukak el me lmuut er chelechang, mak dechor er tiang el olecholt aikang el di osisiu el mor a rokui el chad er ker me ker.”​—Rel. 26:21, 22.

16. Ngmekera sebeched loukerebai er a Paulus sel dosaod er a klaumerang er kid el mora re judge me a remerreder er a beluu?

16 A remera el Kristiano a kirir el “di kldmokl el [mesaod]” er a klaumerang er tir. (1 Pe. 3:15) Sel dosaod er a klaumerang er kid el mora re judge me a remerreder er a beluu e ngmo ngosukid sel doukerebai er a rolel e a Paulus a milengedecheduch er a Agripa me a Festus. Sel dochotii omengull e douchais er tir er a rolel e a klemerang er a Biblia mla ngodechii a klengar er kid e rullii el lmuut el mo ungil, me a dirrek el klengar tirke el kongei er a klumech el dobang, e nglocha sebechel el remutech a rengrir.

“Ke Mo Rullak el Mo Kristiano” (Rellir 26:24-32)

17. Ngmilekera Festus er a tekingel a Paulus, e mekera rebetok er chelechang e olecholt er a osisiu el blekeradel?

17 Tirka el teru el merreder a dimlak el sebechir el oibngeterir er a tekingel a Paulus. Mutebengii a dilubech: “Me tial losaod er ngii a Paulus el ua isei e a Festus a uleldiu er ngii el kmo, ‘Paulus, kau a kebelngong! A ngarbab el omesubem a mla rullau el mo kebelung!’” (Rel. 26:24) A blekerdelel a Festus a kmal di uai a blekerdelir a rebetok er chelecha el taem. A rebetok omes er tirke el olisechakl aike el mera el lolekoi a Biblia el kmo te kebelung. E tirke el ngarbab a skulir er tia el beluulechad a blechoel el meringel er tir oumerang er a osisechakl er a Biblia el kmo a rulekoad a mo mekiis.

18. Ngera ngdilu Paulus el mora Festus, luchul me a Agripa dilu el kmo ngerang?

18 Me nguaisei engdi a Paulus a dilu er a kabernor el kmo: “Ngak a diak kebelung e Kebkall el Festus, ak bai melekoi a klemerang el tekoi e medengelii a renguk. A king el kmimokl el mengedecheduch er ngii a ungil medengei aika el tekoi . . . King Agripa, kau koumerang er a reprofet? Ak medengei el kmo koumerang.” Me a King Agripa a dilu el kmo: “Ngdi chelsel a kedeb el taem e ke mo rullak el mo Kristiano.” (Rel. 26:25-28, NW) Me a lemera el millekoi a king me a lak, engdi kede medengei el kmo a tekingel a Paulus a mla er ngii a lerellii el mora king.

19. Ngera el omelilt a miltib er a Festus me a Agripa el kirel a Paulus?

19 Me a Agripa me a Festus a mlo dechor lolecholt el kmo a kerrekeriil a mla mo merek. “Ser a le tobed e te mle katekoi el kmo, ‘Ngikal chad a dirkak a ngeral le rellii el mo uchul e ng okodall ma lechub e ng ngar a kelebus.’ A Agripa a dilu er a Festus el kmo, ‘Ngikal chad a mle sebechel el mengubet chomko ng dimlak lolengit er a mor a Merreder er a Rom.’” (Rel. 26:31, 32) Te mle medengei el kmo a Paulus a dimlak a telemellel. Ngulterekokl el mla mo er ngii a telkib el klemedengei er tir el kirir a Rekristiano me nglocha mo ungil a omerellir el mo er tir.

20. Ngera uchul me ngmla er ngii a belkul a Paulus a bo losaod er ngii er mederir tirka el teru el merreder?

20 Tirka el teru el mesisiich el merreder a dimlak el lekengei er a ungil chais er a Rengedel a Dios. Me ngmla er ngii a belkul a bo losaod er ngii er mederir a apostol Paulus? Chochoi. A Paulus er a lebo er “mederir a re king ma re merreder” er a Judea e ngmirrekii a klumech el mora rechad er a renged er a Rom el dimlak el sebeched el nguu a klumech el mo er tir. (Lk. 21:12, 13) Me a dirrek el experience me a blakerreng er a Paulus er a lechebangel a ringel a millisiich er a rudam me a rudos er ngii.​—Fil. 1:12-14.

21. Sel dolemolem el lomerk alta kede mo chobangel a ringel, e ngera lungil a sebechel meketmokl?

21 Tia me ngklemerang er chelecha el taem. Sel dolemolem el meruul er a ureor er a Renged alta kede mo chobangel a ringel me a ultok, e ngbetok a ungil el sebechel meketmokl. Kede locha mo sebeched el merkii a klumech el mora rulab a derreder el tir a diak lebeot a denguu a klumech el mo er tir. A blakerreng er kid a dirrek el mo melisiich er a rudam me a rudos er kid el Kristiano, e odbecheterir el mo olecholt er a lmuut el klou el blekeu er a ureor el lomerk er a klumech er a Rengedel a Dios.

KABERNOR ER A ROM EL PORSIUS FESTUS

Ngdi sebeched el metik omesodel a rechad el milsang a Porsius Festus er a babier er a Rellir a re Apostol me aike el leliluches a Flavius Josephus. A Festus a miltechir a Felix er a bekord el 58 C.E. el mo kabernor er a Judea.

Porsius Festus.

A Festus a mle ungil kabernor er a Felix luleak uchei er ngii me a Albinus el mlo mtechir. Te mle betok a remerechorech er a Judea er a lomuchel el mengedereder a Festus. A doltirakl er a Josephus e a “Festus . . . a rirellii a moktek er ngii el omeklemalt a rokui el uchul a uldikel er a beluu. Me ngmildechemeterir a rebetok er a remerechorech e ulekngemedeterir a rebetok er tir.” Sera le kabernor e a Rechijudea tileketekii a klou el klboub me bo lak el sebechel a King Agripa lomes aike el lurruul er a templo. A uchelel e ngdilu er tir me letorudii. Me nguaisei engdi ongterir a Rechijudea a uchul me ngmilsterir a techall el mo oker er a Emperor Nero er a Rom el kmo ngsebechel melemolem el ngar ngii me a lechub e ngdiak.

A Festus a mle mesisiich a tekingel el kirir a redengerenger me a rumtok. Me nguaisei engdi ngii el mle soal melemolem lungil a deleuill er ngii me a Rechijudea uchul me ngmirruul a bebil diak el melemalt el tekoi, el ua omerellel el mora apostol Paulus.

KING HERODES AGRIPA II

A Agripa el losaod er ngii a 25 el bliongel er a Rellir a melutk el kirel a King Herodes Agripa II, el ngelekel a ngelekel a ngelekel a King Herodes e ngelekel a ngelekel ngike el Herodes el uleldechelakl er a ongdibel er a Jerusalem er a 14 el rak er uchei. (Rel. 12:1) Ngika mle last el king er tia el klengelakel.

King Herodes Agripa II.

Sera lemad a demal a Agripa er a 44 C.E., e ngmle 17 a rekil e kiliei er a Rom el melai a skulel er a rechedal a Emperor Klaudius er a Rom. A remenguteling er a emperor ulemes er a Agripa el kmal dirk kekerei me ngdirkak bo lsebechel mengedereder er a rengedel a demal me a uchul me te tiltkii a kabernor er a Rom el omtechei er ngii. Me nguaisei engdi a doltirakl a tekingel a Flavius Josephus, e alta Agripa dirk mlara Rom ngmilsebechakl er a Rechijudea e milengedecheduch el kirir.

Ngar er a bekord el 50 C.E. e a Klaudius a tiltkii a Agripa el mo king er a Chalcis, e a 53 C.E. e ngtiltkii el mo king er a Iturea, Trakonitis, me a Abilene. A Agripa dirrek el mlo oungerachel er a templo er a Jerusalem e mla er ngii a klisichel el melutk er a ngarbab el prist er a Rechijudea. A Nero el mlo mtechir a Klaudius a killungii a rengedel a Agripa el mo uldimukl er ngii a bebil beluu er a Galilea me a Perea. Sel taem er a lomes er a Paulus a Agripa e ngmlara Sesarea lobengkel a ochedal er a Bernis, el mla choitii a bechil el king er a Silisia.​—Rel. 25:13.

A 66 C.E., er a bo lak el sebechel el cholleklii a ultok er a Rechijudea el bedul a Rom me a Rechijudea bo lak lorrenges er ngii e ngmlo obengterir a rechad er a Rom. Me a rechad er a Rom er a leterebengii tia el ultok e a beches el emperor el Vespasian a milsa omengedereder er a lmuut el bebil er a beluu el omeksulel.

a Momes er a baks el “Kabernor er a Rom el Porsius Festus”.

b A “kingall er a kerrekeriil” a mle kekerei el stage el ngar ngii a kingall el kldoel er bebul el ledengchokl er ngii a chad er a kerrekeriil. Ngii el kedidai a rulleterir a rechad el mo mesa berredel a omelilt er a chad er a kerrekeriil, el ngii a diak el sebechel mengodech. A Pilatus er a lorriter a ultutakl el mlora Jesus e ngmle dengchokl er a kingall er a kerrekeriil.

c Momes er a baks el “Ongit el Mora Kort el Kirel a Ilmokl er Omengull”.

d Momes er a baks el “King Herodes Agripa II”.

e A Paulus er a bo le Kristiano e ngkilengei el kmo a Jesus a Mesias. A Rechijudea ultngeklii a Jesus e ulemes er a Paulus el kmo ngomtok a osisechakl.​—Rel. 21:21, 27, 28.

f A ta el chellimosk er a Biblia mesaod el kirel a Paulus el mirrael er a temel a “sueleb” el kmo: “A chad el ngar omerael a lsekum ngdiak lorreched e ngblechoel el mo stob e olengull sel sueleb e le ngkmal mekeald. Tia ngosukid el mo mesa el kmo a Paulus a mle blekall er a moktek er ngii loldechelakl er a Rekristiano.”

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share