Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w11 3/1 26-30 el llel
  • Molemolem el Klekar el Ua Omerellel a Jeremia

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Molemolem el Klekar el Ua Omerellel a Jeremia
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2011
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • A Orechudel el Klumech
  • Bltikerreng el Mo er a Rechad
  • Blekeu el Mla er a Dios el Mei
  • A Klou el Deurreng
  • ‘Molemolem el Klekar’ el Churrengelii a Urerem!
  • A Jeremia a Di Milengedecheduch el Kirel a Jehovah
    Molisechakl er a Rengelekem
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2011
w11 3/1 26-30 el llel

Molemolem el Klekar el Ua Omerellel a Jeremia

“Ng ua isei; [ngak el Jehovah a] klekar ma tekingek a mo tmaut.”​—JEREMIA 1:12.

1, 2. Ngera uchul me a blekerdelel a Jehovah “el klekar” a sebeched el omekesiu er ngii er a kerrekar el almond?

NGAR BEBUL aike el bukl er a Lebanon me a Israel, e a ta er aike el kot el mo omung el kerrekar a almond. Ngmo sebeched el omes aike el kmal klebokel el bngal er a ulebengelel a kot el buil me a lechub e nguchelel a ongeru el buil. E a belkul a ngklel el tekoi er a Hebru a “omes er ngii.”

2 Sel taem el Jehovah a tiltkii a Jeremia el mo profet er ngii, e nguluusbech er tiaikid el teletelel a kerrekar el almond el mesaod er a klou a ultutelel el tekoi. Ngar er a uchelel a omesiungel e ngmlo sebechel el mesa ues er a rechelel a kerrekar el almond. Me tiang ngmle ngera belkul? A Jehovah a melsaod er a belkul el mo er ngii el kmo: “Ng ua isei; ak klekar ma tekingek a mo tmaut.” (Jeremia 1:11, 12) Me a Jehovah a di ua kerrekar el almond el di ma kot el mo omung a bngal, el belkul a kmo a Jehovah a melemolem el mekar ‘e oldurech’ er a reprofet er ngii el mo omeklatk er a rechedal er a telemellel sel lak dolengesenges er Ngii. (Jeremia 7:25) Me ngkmal diak el sebechel el mo olengull el meruul er tia el tekoi, ngmelemolem “el klekar” el mo lmuut er sel lotutii a ulaoch el ledillii. Me sera rak er a 607 er a uchei er a taem er a Jesus, el ngii a mle telutk el taem el medung er a ulaoch, e ngulemuchel a kerrekerilel a Jehovah el mo er a beluu er a Juda, el ngii a renged el kmal ulemtok a tekingel a Dios.

3. Ngmo ulterekokl a rengud el kirel a ngera el tekoi el losaod er ngii a Jehovah?

3 Me ngdi osisiu er chelecha el taem, a Jehovah a melemolem el klekar me bo el sebechel el lotaut a soal. Ngkmal diak el sebechel el diak bo loltaut a tekingel el ledilung. Me ngua ngerang a uldesuem el kirel tia el blakerreng er a Jehovah? Kau, ke oumerang el kmo tia el merael el mei el rak er a 2011, e a Jehovah a dirk “klekar” e mo oltaut a telbilel? A lsekum kede dirk oumededenger el kirel aike el telbilel a Jehovah, e chelechang e ngkmal mla mo ungil el taem el kired el lmuut el mo blak a rengud el omekeroul e melisiich er a klaumerang er kid el kirel a tekingel me lak bo lemechitechut a rengud. (Rom 13:11) A profet er a Jehovah el Jeremia a millemolem el klekar. Me bo dosuub el kirel sel rolel me sel uchul e ngmle sebechel a Jeremia el melemolem el klekar el kutmeklii a ngerachel el Dios a ulterekeklii er ngii, me bo el sebeched el mo ua ingii el mo ungil el churrengelii a omesiunged, el Jehovah a mla oterekeklii er kid.

A Orechudel el Klumech

4. Ngera el omelsemai a blo lechelebangel er ngii a Jeremia er sera bo lekirel el mo omerk er a klumech, e ngera uchul me tia el klumech a kmal mle orechudel?

4 Ngmle bekord el 25 a rekil a Jeremia er sel taem er a ltetkii a Jehovah el mo oureor el profet er ngii. (Jeremia 1:1, 2) Me ngulemdasu el kmo ngkmal dirk ngeasek, e dirrek el metitur el mengedecheduch er a remechuodel el chad er a beluu el tir a klou a klemedengei er tir er a betok el tekoi, e dirrek el olab a ngarbab el deruchall er a omengedereder. (Jeremia 1:6) Ngmle kirel el mo ouchais er a rechad el kirel a meringel el omelebeakl er a Jehovah el mo er tir, e dirrek el ouchais er tir el kirel a kerrekeriil el mochu er ngii, el ileakl el kirel el mesubed aika el tekoi el mo er a reprist me a reklsuul profet me a remengeteklel a beluu, el mo lmuut er tirke el sorir el “di melemolem a omerellir” me a dirrek el tirke el “di ngemokel a chebirukel el sisebel a udoud.” (Jeremia 6:13; 8:5, 6) A merael a chisel el templo er a King Salomon el ngii a mle blil a bliochel el omengull er a chelsel a bekord el eua el dart el rak a mle kirel el mo metemall. Me a Jerusalem me a Juda a mo cheloit el beluu, e a rechad er ngii a mo mengai el mo blebaol er a ta er a beluu. Me tiang a meketeklii el kmo a klumech el mloterekokl er a Jeremia el kirel el mo ouchais a kmal mle orechudel er sel taem!

5, 6. (a) A Jehovah ngmekerang a lousbech er a cheldebechel er a rengellitel er chelecha taem? (b) Me a omesubed ngmo mesaod el kirel a ngera el tekoi?

5 Chelecha el taem e a Jehovah a dirrek el kmal oba klou el bltkil a rengul el meketbechii a chelechad er a rengellitel el Kristiano el tir a di ua remengkar el mo omeklatk er a rechad el rokui el kirel a merekung el kerrekeriil el mo oukerrekeriil er tia el mekngit el beluulechad. Ngar er a chelsel aika el mereko el betok el rak, e tia el cheldebechel er a rengellitel el di ua Jeremia, a melemolem el omeklatk er a rechad el kirel a taem el dekiei er a chelsel. (Jeremia 6:17) Ngar er a chelsel a Biblia, e ngmelisiich er a tekoi el kmo a sils er a Jehovah a kmal diak bo lemeoud. Ngmei er sel mla moterekokl el blsechel el ngii a sikang el diak a ngii di el chad el medengelii.​—Sefania 3:8; Markus 13:33; 2 Petrus 3:9, 10.

6 Me tirka el chedal a cheldebechel er a rengellitel sel lekerekikl el melatk el kmo a Jehovah a melemolem el klekar, e dirrek el mo omekrael er sel beches el beluulechad er ngii er sel telutk el temel, e ngmelisiich er tir el mo blak a rengrir el olengeseu er a remla tuib a rengrir el kldemir el mo melemolem el klekar el merkii tia el orechudel el klumech el mo er a rokui el chad. Me tiang ngerang rullii el kirem? A Jesus a ulemeklatk el kmo ngkirir a rokui el chad el mo mesisiich el dechor el kirel a Rengedel a Dios. Ka me bo dorriter a edei el blekeradel el ngii a ngilsuir a Jeremia me ngmlo sebechel el melemolem el klekar e churrengelii a urerel, me bo el sebechel el dirrek el ngosukid el mo ungil el churrengelii a urered.

Bltikerreng el Mo er a Rechad

7. Ka msodii sel rolel e ngmlo sebechel a klou el bltkil a rengul a Jeremia el melisiich er ngii el mo omerk er a klemechel a Dios el mo er a rechad er a chelsel a meringel el omelsemai.

7 Me alta e a Jeremia a mle chelebangel a meringel el omelsemai er a klengar, engdi ngera el tekoi a millisiich er ngii el mo outekangel? Ngsel bltkil a rengul el mo er a rechad. Ngmle medengei el kmo a reklsuul profet a mle uchul a betok el ringel el mo er a rechad. (Jeremia 23:1, 2) Tia el klemedengei er ngii a mlo sebechel el melisiich er ngii el mo churrengelii a urerel el loba bltikerreng me a klechubechub. Ngkmal mle soal a rechad er a belual a bo lolengesenges er a tekingel a Dios e bo lsobel. Ngdirrek el kmal mle mekngit a rengul sel lolatk er a chelebuul me a ringel el bo lecharm er ngii a rechedal. (Monguiu er a Jeremia 8:21; 9:1.) Ngar er a babier er a Klengiterreng e ngouchais er a dmolech el bltkil a rengul a Jeremia me a dirrek el blakerreng er ngii el kirel a ngklel a Jehovah me a rechedal. (Klengiterreng 4:6, 9) Me sel mesterir a rechad el kora mla mo mechitechut a rengrir el kirel a klengar er tir el “ua ikel diak chomekang el sib” er chelecha el taem, e ngulterekokl el dirrek el kmal mo soam el mengelaod er tir el ousbech er tia el ungil el chais er a Rengedel a Dios.​—Matteus 9:36.

8. Ngerang a olechotel el kmo a ringel el lechilarm er ngii a Jeremia a dimlak lerellii el mo mechitechut e lemesaul a rengul?

8 A Jeremia a kmal chilarm er a chimorir a rechad el ngii a kmal uluureng el lolengeseu er tir, engdi tia el meringel el blekeradel a dimlak a ta el bo luchul e bo lemechitechut me a lechub e bo lemesaul a rengul. Ngkmal mle chubechub e dirrek el mle meduch a rengul el outekangel, el mo lmuut er a mekngit el omerellel a King Sedekia! Me sel taem el Sedekia a ulterekeklii el kmo ngkirel a Jeremia el okodall, me ngii a di mellemolem el olengit er ngii me bo lolengesenges er a Jehovah. (Jeremia 38:4, 5, 19, 20) Me a ker a kmo, a bltkil a rengud el mo er a rechad, ngmesisiich el ua bltkil a rengul a Jeremia?

Blekeu el Mla er a Dios el Mei

9. Kede mekerang e mo medengei el kmo a Dios a mle uchul sel blekengel a Jeremia?

9 A Jehovah er sera loldurech er a Jeremia er a kot el uchul, e ngmillasem a Jeremia el kotouar er ngii. Me ngoeak a tekingel e kede mo medengei el kmo a blekeu me a ducherreng el blo lobang er a uriul a dirkak lokurulii er sel taem er a longedecheduch er ngii a Jehovah. Nguaisei, sel klou el klisichel a Jeremia el ulebeketakl er a bo le profet a mera mlo er ngii, e le ngii el mle mui el ultuil er a Dios. Me ngklemerang el tekoi, a Jehovah a ngike “el mesisiich e smiich” el Dios me ngmle sebechel el melisiich er a Jeremia me ngmlo sebechel el churrengelii a ngerachel el lebilsang. (Jeremia 20:11) Me a blekerdelel a Jeremia el kmal mle bekeu e dirrek el kmal mle merael a chisel a uchul me sel taem er a losiou el ngar tia el chutem a Jesus, e a rebebil a mlo omdasu el kmo a Jesus a locha ngike el mla mekiis er a kodall el Jeremia!​—Matteus 16:13, 14.

10. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a rengellitel a mla merkii a ureor el mo er a bek el “beluu ma renged”?

10 Me a Jehovah el ngii a “King er a bek el beluu” a uleldurech er a Jeremia el mo ouchais er a klemechel el kirel a kerrekerilel el mo er a bek el beluu me a renged. (Jeremia 10:6, 7) Engdi ngkuk uangerang a ngerachel el mloterekokl er a rengellitel el kirel a “beluu ma renged”? (Jeremia 1:10) El di ua blekeradel el mlo er ngike el profet er a irechar, e Ngika el mengedereder er a cheldellel a eanged me a chutem a mla mesterir a ngerechelir tirke el cheldebechel er a Jeremia, el tir a rengellitel. Me tia el cheldebechel a mla mukngerachel el mo ouchais er a beluulechad el rokir el kirel a klou el sils er a kerrekerilel a Dios el di kmedu el mei. Me tir el mla nguu a kengei er Ngike el Imong el Kedidai el Dios, e dirrek el blak a rengrir el loltaut a moktek er ngii el llechukl er a Tekingel a uchul, me tia el cheldebechel a ouchais el kmo a bek el renged me a beluu er chelechang a mo metemall e nguemed er sel mla moterekokl el temel el oltirakl aike el rokui el soal a Dios a lemeketmokl. (Jeremia 18:7-​10; Chocholt 11:18) Me tia el cheldebechel er a rengellitel a kmal ungil kltmokl el mo churrengelii a ureor el omerk er a klumech er a beluulechad el rokir el kirel a kerrekerilel a Jehovah el bla loterekeklii er tir.

11. Ngerang a sebechel el smisichid me kede melemolem el omerk er a klumech el diak bo lemechitechut a rengud sel bo dechelebangel er a meringel el blekeradel?

11 Kede ungil medengei el kmo a lebebil er a taem e ngdirrek el mo mechitechut a rengud sel bo dechelebangel a ultok me a lmuut el bebil er a meringel el omelsemai er a klengar. (2 Korinth 1:8) Engdi kid a di ua Jeremia el di melemolem el blak a rengud me ngdiak bo de mechitechut. Kede kmal muchelechel el rokui el mo melemolem el meluluuch el mo er a Dios, e mo ultuil er ngii me lebeskid a ‘blekenged’ me bo el sebechel el meduch a rengud el outekangel. (1 Thesalonika 2:2) Me kid el mesiungel a kmal kired el mo melemolem el di klekar me bo el sebeched el churrengelii a ngerachel el mla moterekokl er kid. Ngdirrek el kmal kirel el mo ulterekokl a rengud el melemolem el diak demeterob el olisechakl er a rechad el kirel a merekung el telemellel a Klsuul el Klekristiano, el ngii a sebeched el omekesiu er ngii er sel dimlak le bekongesenges el blekerdelir a rechad er a Jerusalem er a irechar. Me a rengellitel el tir a cheldebechel er a Jeremia a diak di losubed er a rokui el chad el kmo “a taem a mla mei el [Jehovah] a mo olsobel er a re chedal,” e ngdirrek el ouchais el kmo Ngii a “mo mesisiich er a re cherrouir.”​—Isaia 61:1, 2; 2 Korinth 6:2.

A Klou el Deurreng

12. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a Jeremia a lilemelemii a deuil a rengul, e ngera mlo uchul tia el klou el deurreng er ngii?

12 A Jeremia a kmal mle dmeu a rengul el meruul er a urerel. Ngmillekoi er a Jehovah el kmo: “Ke milengedecheduch er ngak mak ulerrenges a bek el tekoi. Ngak a kloklem e [Jehovah] el Dios el Olab a Bek el Klisiich, isei a uchul ma tekingem a milekekii a renguk er a deurreng ma klengeltengat.” (Jeremia 15:16) A Jeremia a ulemes er a techellel el mo ouchais er a rechad el kirel a mera el Dios el kmo ngkmal mle ileakl el techall. Me ngsebeched el mtebengii el kmo ngdi sel taem er a bo lemeringel el omdasu el kirel aike el otuub me a mekngit el tekingir a rechad, e seikid e ngmlo diak a deurreng er ngii. Engdi sera lluut el mo blak a rengul el di melatk er a klungiolel a Jehovah me a klungel a ultutelel a klumech el mle kirel louchais er ngii, e seikid e ngliluut a deuil a rengul el mo klou.​—Jeremia 20:8, 9.

13. Ngera uchul me a leblak a rengud el mesuub aike el dmolech el klemerang el tekingel a Dios e nguchul a melemolem el deurreng?

13 Me a lsekum e ngsoad el melemolem el dmeu a rengud el omerk er a klumech er chelecha el taem, e ngkmal kired el mo blak a rengud el mengang a “medecherecher el kall,” el ngii a dmolech el klemerang el ngar er a Tekingel a Dios el Biblia. (Hebru 5:14) A dmolech el omesuub a meleketek a klaumerang er kid. (Kolose 2:6, 7) Ngkmal omeksemeriar a rengud sel bo dodengei el kmo ngua ngera el omerelled a mera el oldeu er a rengul a Jehovah. Me a lsekum e ngdirk meringel er kid el mo oterekeklii a taem el mesuub er a Biblia, e ngkmal kired el mo ungil el merriter a temed er a rokui el tekoi el doruul. Mo lmuut er a di sesei el bung el dongoit er ngii er a bek el sils el mesuub e melebedebek, me ngkmal sebechel el lolekes er a deleuill er kid lobengkel a Jehovah, e dirrek el mo uchul me a ‘tekingel a [Jehovah] a mekekii a rengud er a deurreng,’ el di ua omeruul el dilubech el mo er a Jeremia.

14, 15. (a) Ngngera mlo rsel a blakerreng er a Jeremia el mlo sebechel el outekangel el churrengelii a ngerachel el mloterekokl er ngii? (b) E a rechedal a Dios er chelechang, te kuk oba klou el omereng el saul el kirel a ngerang er a chelsel a urerir el omerk er a klumech?

14 A Jeremia a mera el mle blak a rengul el ouchais el kirel a klou el kerrekerilel a Jehovah el dimlak el meterob, engdi ngdirrek el chelsel a rengul e ngkmal mle semeriar el mo “meleketek e melalem.” (Jeremia 1:10) Me a urerel el milleketek e millalem a mlo ourodech. A rebebil el chad er a Judea el uldimukl er tirke el chad er a ngodech el beluu a silobel er sel telemellel a Jerusalem er a rak er a 607 er a uchei er a taem er a Jesus. Kede medengelterir a rechedal a telungalek er a Rekab me a dirrek el Ebedmelek me a Baruk el tir a dirrek el silobel. (Jeremia 35:19; 39:15-​18; 43:5-7) Tirkaikid el mle blak a rengrir el meluu er a Dios el sechelil a Jeremia a kmal ungil el okesiu el kirir tirke el rokui el oba omelatk el mo kiei er a chutem er chelecha el taem el tir a sechelirir a rengellitel el cheldebechel er a Jeremia. Me ngkmal uchul a klou el deurreng el kirir tirka el ngar er a cheldebechel er a rengellitel el tir a kmal blak a rengrir el melisiich er klaumerang er tirke el chedal a “kloul seked.” (Chocholt 7:9) Me ngdi osisiu, tirka el blak a rengrir el sechelirir tirka el ngellitel a metik er a klou el deuil a rengrir sel loureor el olengeseu er a remelemalt a rengrir el chad el omekeroul er a klemedengei er tir er a klemerang el tekingel a Dios.

15 A rechedal a Dios a ungil el medengei el kmo a berkel a klumech er a ungil el chais a diak di lureor el loruul er ngii el mo er a buai, e ngdirrek el ta er a blekerdelel a omesiungir el mo er a Dios. Me a deuil a rengud a ultuil er a blakerreng er kid el meruul er a omesiunged el mo er a Jehovah, el diak el ultuil er a techall el mlo sebeched el mengedecheduch er a chad el semeriar me a lechub e ngdiak.​—Psalm 71:23; monguiu er a Rom 1:9.

‘Molemolem el Klekar’ el Churrengelii a Urerem!

16, 17. Aike el bades er a Chocholt 17:10 me a Habakuk 2:3 ngera ngmeketeklii el kmo a blekeradel er a klengar el de kiei er a chelsel a kmal orechudel?

16 A orechudel el taem el dekiei er a chelsel a sebeched el mtebengii sel donguiu er a ulaoch el medung er a Chocholt 17:10. Ngike el ongeuid el king el beluu er a Britain me a Merikel a obeketeklang er chelecha el taem. Ngsebeched el omtab er ngii sel donguiu er ngii el kmo: “E a le mei [ngike el ongeuid el king] e ngkirel di tedeb el le ngarngii.” Me chelechang e ngsebeched el omtab el kmo tia el “tedeb el le ngarngii” el tekoi a kmal kmedang a ulebengelel. Misei a uchul me a profet el Habakuk a meskid tia el ulterekokl el tekoi el kirel a ulebongel er tia el mekngit a blekeradel er a chelsel el beluulechad el kmo: “Ngdi sel taem a di mereched el mei . . . Di mongiil er ngii; ng mor ngii er sel taem el bla kuterekeklii, el diak bo le meoud.”​—Habakuk 2:3.

17 Di lekau el oker er kau el kmo: ‘Ngak ak melechesuar el kmo ngorechudel el taem er chelechang? A blekerdelel a klengar er ngak ngolecholt el kmo ngdi kmedung a ulebongel el mei? Me a lechub a rolel a omelilt el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar ngolechotel a kmo a ulebongel a kmal dirk cheroid me a lechub e ngolecholt el kmo ngdiak kuumerang el kmo ngmo er ngii a ulebongel?’

18, 19. Ngera uchul me chelechang e ngkmal diak el taem el donglou a rengud?

18 A ureor el loruul er ngii tia el cheldebechel er a reklekar a dirkak bo lemerek. (Monguiu er a Jeremia 1:17-​19.) Ngkmal dmeu a rengud sel dodengei el kmo tia el cheldebechel er a rengellitel a mera el blak a rengrir el dechor el diak el mesmesim, el di ua “oucheuatel beluu ma chelsakl el deel”! Te mesisiich el dechor ‘el ultechull a debosir ra klemerang’ e le te kongei el mecherei a Tekingel a Dios me ngmelisiich er tir el mo lmuut er a lecherrengelii a ureor el mloterekokl er tir. (Efesus 6:14) Me tirke el chedal a klou el seked me te blak a rengrir el loureor el olengeseu er tia el chelechad er a rengellitel el mo churrengelii tia el ureor.

19 Me chelechang e ngkmal diak el taem el domekmeoud er a ureor er a Renged. Ngbai kmal kired el mo blak a rengud el omtab er sel klou a ultutelel el tekoi el medung er a Jeremia 12:5. (Monguiu.) Me kid el rokui a ulterekokl el mo chelebangel a ringel me a omelsemai el mo uchul e ngkired el outekangel. Aika el omelsemai er a klaumerang er kid a sebeched el omekesiu er a ‘rechad el mengaidesachel’ el belkul a kmo ngkired el mo blak a rengud el remurt. Me ngdi osisiu, sel lorael el olekedang a “kloul ringel” e ngkired el medengei el kmo a ringel me a omelsemai er a klaumerang er kid me ngdirrek el meleketek. (Matteus 24:21) Me a bo doutekangel aika el meringel el omelsemai engdi ua derurt “el mengaidesachel a uos.” Kede kmal ousbech er a klou el ducherreng me bo el sebeched el melemolem el remurt el mengaidesachel er a uos. Me ngkmal klou a ultutelel el bo lemeduch a rengud el outekangel a ngii di el omelsemai el bo dechelebangel er chelecha el taem, me bo el sebeched el smisiich a rengud e bo dungil el kutmeklid el kirel aike el merael el mei el meringel el omelsemai.

20. Me kau, ke kltmokl el mo meruul a ngerang?

20 Ngkmal sebeched el oukerebai er a Jeremia e dirrek el mo ungil el churrengelii a ngerachel el mloterekokl er kid el omerk er a klumech! Chouaika el blekeradel el bltikerreng me a blekeu me a deurreng a mle uchul e a Jeremia a mle sebechel el blak a rengul el churrengelii a 67 el rak el omesiungel. Me sel klebokel el bngal a almond a kmal omeklatk er kid el kmo a Jehovah a melemolem el “klekar” me bo el sebechel el omes a tekingel el mo tmaut. Me kid me ngdirrek el ngar er ngii a kmal ungil el uchul me ngkired el melemolem el “klekar” el ua omerellel a Jeremia.

Ke Dirk Melatk?

• Ngmilekerang e mlo sebechel a bltkil a rengul a Jeremia el smisichii me ngmelemolem el ‘klekar’ el kirel a ngerachel el mloterekokl er ngii?

• Ngera uchul me kede kmal ousbech er a klou el blekeu el lomeskid a Dios?

• Ngerang a ngilsuir a Jeremia me ngmlo sebechel el melemolem el dmeu a rengul?

• Ngera uchul me ngsoam el melemolem el ‘klekar’?

[Siasing el ngar er a 29 el llel]

Ke mo melemolem el blak a rengum el omerk er a klumech er sel taem el bo mchelebangel a odechelakl?

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share