Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w13 1/1 27-31 el llel
  • A Remechuodel el Kristiano a ‘Oureor el Obengked el kirel a Deuil a Rengud’

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • A Remechuodel el Kristiano a ‘Oureor el Obengked el kirel a Deuil a Rengud’
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2013
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • KLAUMERANG ER KID ME A DEUIL A RENGUD
  • “YOROSKU EL MOR A BETIK ER A RENGUK EL PERSIS”
  • “KMAL MLE MERINGEL EL OUREOR EL KIREL A RUBAK”
  • BO MKLEKAR ER A ONGDIBEL ER A DIOS
  • ABISAI “A MLO OLENGESEU ER A DAVID”
  • TE MLE MEDENGELII A BLTKIL A RENGUL A PAULUS EL KIRIR
  • Remechuodel, Molemolem Loukerebai er a Apostol Paulus
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
  • “Bo Mongull er Tirkel Meringel Loureor ra Delongeliu”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2011
  • Rolel e a Ongdibel a Chelderoder
    Mkiei el Mo Cherechar!​—Omesubel a Biblia el Di Rolel a Cheldecheduch
  • Molemolem el ‘Kateketek er a Delongeliu’
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
Momes a Lmuut el Betok
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2013
w13 1/1 27-31 el llel

A Remechuodel el Kristiano a ‘Oureor el Obengked el kirel a Deuil a Rengud’

“Kemam a oureor el obengkemiu el kirel a deuil a rengmiu.”​—2 KO. 1:24.

MOSIIK A NGER:

  • Ngmilekerang a Paulus a lolecholt el kmo ngdimlak longedereder er a klaumerang er a rudam er ngii e bai uluureor el obengterir el kirel a deuil a rengrir?

  • Ngoeak a ngera el rolel e a remechuodel a olengeseu er a rudam me a rudos er tir el mo dmeu a rengrir er a omesiungir el mo er a Dios?

  • Ngmekerang a dekasisiich er a delongeled el mo melemolem el mesiou er a Dios el oba deurreng?

1. Ngera rirellii a Paulus el kmal mlo ungil a rengul er a lerenges el kirir a Rekristiano er a Korinth?

SERA rak er a 55, e a apostol el Paulus a rirenges a chisir a rudam er a Korinth el di mle blechoel el kautitekangel er a delongelir. Ngmle betik a rengul er tir el di ua chedam el mo er a rengelekel, me nguldureklii a babilengel el mo mesmechokl er tir. (1 Ko. 1:11; 4:15) Ngdirrek el mle soal a sechelil er a Titus a bo loldingel er tir e bo lekebetech er a olekerodel er a Troas me bo el sebechel el ouchais er ngii el kirir. A uriul er a kesai el buil, e a Paulus a milengiil er a Titus el me ouchais el kmo te ua ngerang a rudam er a Korinth e le ngdirk ulemdasu er tir. Ngklengiterreng e le Titus a dimlak el bong me a Paulus a mlo er a Masedonia. Engdi ngkmal mlo ungil a rengul er a lesang a Titus er sel beluu er a uriul. A Titus a dilu er ngii el kmo a rudam er a Korinth a ullengesenges a ulekrael er ngii e dirrek el kmal sorir el lomes er ngii. Me sera bo lodengei a Paulus e ‘ngliluut el kmal mlo dmeu a rengul.’​—2 Ko. 2:12, 13; 7:5-9.

2. (a) Ngera ngmilluches a Paulus el mo er a rudam er a Korinth el kirel a klaumerang me a deurreng? (b) Ngera el ker a bo donger?

2 A kedeb el taem er a uriul, e a Paulus a liluut el luchesii a babilengel el mo er a rudam er a Korinth e dilu el tir el kmo: “Ng dimlak er a rengmam a mengedereder er kemiu er a kmo ng ngera kiriu el oumerang. Aki medengei el kmo kom mesisiich el oumerang, me kemam a oureor el obengkemiu el kirel a deuil a rengmiu.” (2 Ko. 1:24) Ngera mle belkul a tekingel? E a remechuodel er a ongdibel ngera sebechir el suubii er aika el tekingel?

KLAUMERANG ER KID ME A DEUIL A RENGUD

3. (a) Ngera mle belkul a tekingel a Paulus er a ledu el kmo: “Aki medengei el kmo kom mesisiich el oumerang”? (b) Te mekerang a remechuodel er chelechang a loukerebai er a Paulus?

3 A Paulus a milsaod a eru el meklou a ultutelel el blekeradel el kirir a Rekristiano el mo olab el ngii a klaumerang me a deurreng. Me a kot e ngmilsaod er a klaumerang el kmo: “Ng dimlak er a rengmam a mengedereder er kemiu er a kmo ng ngera kiriu el oumerang” me a “Aki medengei el kmo kom mesisiich el oumerang.” Ngmle medengelterir a rudam er a Korinth el mle blak a rengrir el mesiou er a Dios, e le ngklaumerang er tir el diak el ngii di el chad a uchul. Ngdirrek el mle medengei el kmo te kmal mle betik a rengrir er a Dios e mle sorir el meruul a melemalt el tekoi. Me ngdimlak longedereder a klaumerang er tir e dimlak el soal el meruul el uaisei. (2 Ko. 2:3) Me chelechang e a remechuodel a oukerebai er ngii e ulterekokl a rengrir el kmo a rudam a oumerang er a Dios e mesiou er ngii el ungil a moktek er tir. (2 Th. 3:4) Ngdiak loruul a meringel el llach el kirel a ongdibel, e bai olengeseu er a rudam el mo ungil melilt a tekoi el ousbech a suobel er a Biblia e oltirakl a ulekrael er a cheldebechelel a Jehovah. Me a remechuodel er chelechang a diak longedereder er a klaumerang er a rudam er tir.​—1 Pe. 5:2, 3.

4. (a) Ngera mle belkul a tekingel a Paulus er a loluches el kmo: “Kemam a oureor el obengkemiu el kirel a deuil a rengmiu”? (b) Te mekerang a remechuodel er chelechang a loukerebai er a Paulus?

4 A Paulus a dirrek el dilu el kmo: “Kemam a oureor el obengkemiu el kirel a deuil a rengmiu.” Te rua techang tirka el ‘uluureor el obengkel’? Ngtirke el mle meringel el oureor el lobengkel el olengeseu er a rudam er a Korinth. E kede mekerang e medengei? Ngar sel osisiu el babilengel e ngmilsaod el kirir a reteru er tir er a loluches el kmo a Jesus “el kim ulemerk a chisel ngak ma Silbanus ma Timothy.” (2 Ko. 1:19) E dirrek el bek el taem el losaod er a rebebil el ‘oureor el obengkel’ el ngar er a babilengel, e ngblechoel el melekoi el kirir tirke el mle blak a rengrir el obengkel el omerk er a klumech, el ua Apolos, Akuila, Prisila, Timothy, me a Titus. (Rom 16:3, 21; 1 Ko. 3:6-9; 2 Ko. 8:23) Me sera ledu el kmo: “Kemam a oureor el obengkemiu el kirel a deuil a rengmiu,” e ngmillekoi er a rudam er a Korinth el kmo ngii me tirke el ulebengkel a mle sorir el mo meruul aike el tkurrebab el sebechir el olengeseu er a ongdibel el mo mesiou er a Dios el oba deurreng. Me chelechang e a remechuodel a sorir el meruul el uaisei, el olengeseu er a rudam er tir el mo mesiou er a Jehovah el oba deurreng.​—Psa. 100:2; Fil. 1:25.

5. Ngera el ker a luleker er a rebebil er a rudam me a rudos er kid? E ngera kirem el mo meruul sel bo dosaod aike el nger er tir?

5 A rebebil er a reblak a rengrir el rudam me a rudos er a kakerous el beluu a ledirk luleker er tir a ker el kmo, “Ngera el tekingir me a omerellir a remechuodel a mla meskau a deurreng?” Ka me bo dosaod a nger er tir. Me sel doruul el uaisei, e molatk a tekingir me a omerellir a remechuodel el rirellau el kmal mlo ungil a rengum. E dirrek el molatk el kirel aike el sebechem el remuul el mo olengeseu er a ongdibel er kau el mo er ngii a deurreng er a chelsel.a

“YOROSKU EL MOR A BETIK ER A RENGUK EL PERSIS”

6, 7. (a) Ngera ta er a rolel e a remechuodel a sebechir el oukerebai er a Jesus, Paulus, me a rebebil el mesiungel a Dios? (b) Ngera uchul me a rudam a ungil a rengrir sel dodengei e dousbech a ngklir?

6 A rebetok el rudam me a rudos a millekoi el kmo ngmo ungil a rengrir e le remechuodel a olecholt a klemeriarreng el mo er tir. A ta er a rolel a loruul el uaisei a sel loukerebai er a David, Elihu, me a Jesus. (Monguiu er a 2 Samuel 9:6; Job 33:1; Lukas 19:5.) Tirka el mesiungel a Jehovah a ulecholt el kmo te millatk er a rebebil sel lousbech a ngklir. A Paulus a dirrek el mle medengelii a klungel a ultutelel a bo lodengei e lousbech a ngklir a rudam me a rudos er ngii. A orokiolel a ta er a babilengel e ngmilluches a kuk betok er a 25 el ngklir a rudam me a rudos er ngii. A ta er tirka el odos a mle Persis, e a Paulus a millekoi el kirel el kmo: “Yorosku el mor a betik er a renguk el Persis.”​—Rom 16:3-15.

7 A rebebil er a remechuodel a kmal meringel er tir el lmatk a ngklir a rechad. Engdi sel lolasem el mo medengei a ngklir a rudam me a rudos, e ngrulleterir el mo medengei el kmo te melatk er tir. (Exo. 33:17) A rudam a dirrek el mo ungil a rengrir a lsekum a remechuodel a ousbech a ngklir sel longer er a temel a Omesubel a Ongkerongel me a lechub aike el bebil er a miting.​—Momekesiu er a Johanes 10:3.

“KMAL MLE MERINGEL EL OUREOR EL KIREL A RUBAK”

8. Ngera mle ta er a klou a ultutelel el rolel e a Paulus a uluukerebai er a Jehovah me a Jesus?

8 A Paulus a dirrek el ulechotii el kmo ngulemekerreu er a rebebil sel lechat er tir. Tiakid a ta er a rolel e ngsebechir a remechuodel el olengeseu er a rudam me a rudos er tir el mo mesiou el oba deurreng. Sera loluches el mo er a rudam er a Korinth, e ngdilu er tir el kmo ngdmeu a rengul el kirir e ‘kmal smiich a rengul er tir.’ (2 Ko. 7:4) Kede medengei el kmo a tekingel a rirelleterir a rudam er a Korinth el mo melechesuar a bltkil a rengul el mo er tir. A Paulus a dirrek el chilat er a bebil er a ongdibel el kirel a ungil el urerir. (Rom 1:8; Fil. 1:3-5; 1 Th. 1:8) Me a uriul er a losaod er a Persis er a babilengel el mo er a ongdibel er a Rom, e ngmillekoi el kirel el kmo ng “kmal mle meringel el oureor el kirel a Rubak.” (Rom 16:12) E tia el tekoi a kmal millisiich er a Persis. Me a Paulus sel lechat er a rebebil, e ngoukerebai er a Jehovah me a Jesus.​—Monguiu er a Markus 1:9-11; Johanes 1:47; Och. 2:2, 13, 19.

9. Ngera uchul me kid el rokui el ngar er a ongdibel a ungil a rengud sel dechat er a ta me a tang er a delongeled?

9 A remechuodel er chelechang a dirrek el medengelii a klungel a ultutelel a lolecholt a omereng el saul el mo er a rudam er tir. (Osi. 3:27; 15:23) A bek el taem el lechat er a rudam er tir, e te olecholt el kmo te melatk el kirir e medengei aike el loruul. Me a rudam me a rudos a sorir el lorrenges a tekoi er a omelisiich el mla er a remechuodel. A odos el mla mo 50 me a derengel a rekil a dilu el kmo ngdiak a chad el blechoel el chemat er ngii sel loureor, e le rechad a diak lolatk er a rebebil e di sorir el mengaiuechit er a delongelir. Me a ta er a remechuodel er a loureng a sulel el kirel aike el lurruul el mo er a ongdibel, e ngkmal mlo ungil a rengul. Me ngdilu el kmo: “Ngrirellak el mo melechesuar a bltkil a rengul a Demak el ngar er eanged.” A odam el di ngii el tang el omekeroul er a reteru el ngelekel a millekoi el kmo, a ta er a remechuodel a dirk uluureng a sulel el kirel aike el loruul. A tekingel a kmal millisiich er ngii el melemolem el meruul aike el sebechel er a omesiungel el mo er a Dios. Me a remechuodel sel lechat er a rudam me a rudos er tir, e te olengeseu er tir el mo melemolem el mesiou er a Dios el oba deurreng e “diak bo le mechitechut.”​—Isa. 40:31.

BO MKLEKAR ER A ONGDIBEL ER A DIOS

10, 11. (a) Te mekerang a remechuodel a loukerebai er a Nehemia? (b) Ngmekerang a remechuodel a lolisiich er a klaumerang er a rudam me a rudos sel bo loldingel er tir er a rekeblirir?

10 Ngera kuk ta er a klou a ultutelel el rolel e a remechuodel a olecholt a bltikerreng el mo er a rudam e olengeseu er tir el mo mesiou er a Dios el oba deurreng? Te di mereched el mo olengeseu er tirke el ousbech a omelisiich. (Monguiu er a Rellir 20:28.) Me ngoeak tiang, e te oukerebai er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a taem er a omelechesel a Biblia. El ua tiang, a Biblia a melekoi el kmo a Nehemia er a lesa el kmo a rudam er ngii el chad er a Judea a mle mechitechut a rengrir, e ngrirellii a tekoi el mo melisiich er tir. (Neh. 4:14) Me chelechang e a remechuodel a sorir el meruul er a osisiu el tekoi. A rudam er tir sel lemechitechut a rengrir e ngsorir el mo meruul aike el sebechir el mo melisiich er tir. Te melasem el mo oldingel er tir er a rekeblirir e mesaod a tekoi el melisiich a klaumerang er tir. (Rom 1:11) Te mekerang e meruul er tiang?

11 A remechuodel a kirir el mo ungil el omdasu er tirke el ousbech a omelisiich er a uchei er a bo loldingel er tir. El uai tiang, ngsebechel el di ngii el oker el kmo: ‘Ngerang a mondai er ngika el chad? Ngera sebechek el dmung el rullii el mo ungil a rengul? Ngera el bades me a lechub e ngcheldecheduch er a Biblia a sebechel el mo melisiich er ngii?’ A lsekum a remechuodel a omdasu el kirel a odam me a lechub e ngodos er a uchei er a bo el loldingel er tir, e ngmo sebechel el dmung a tekoi el mo ngosuir ngii el chad er a bai di losaod el kirel a tekoi er a klengar er a bek el sils. Me sel bo el loldingel er tir, e ngmechiteterir me te melekoi aike el sorir e ngii a mo ungil el orenges er tir. (Jak. 1:19) A ta el odos a dilu el kmo: “Ngkmal melisiich er kid sel lekerekikl el lorrenges er kid a ta er a remechuodel.”​—Lk. 8:18.

12. Te rua techang er a ongdibel a ousbech a omelisiich? E ngera uchul?

12 Te rua techang a ousbech a omelisiich er a remechuodel? A Paulus a dilu er a remechuodel el mo kerekikl er a “delebechel el rokir.” A rokui el chedal a ongdibel a ousbech a omelisiich el uldimukl er tirke el meketeketang el blak a rengrir el publisher me tirke el pioneer. Ngera uchul me te ousbech a omelisiich er a remechuodel? Alta ngmesisiich a klaumerang er tir er a Dios, engdi bebil er a taem e ngmo diak el sebechir el outekangel a mondai el ngar er ngii el tia el mekngit el beluulechad a uchul. A kdekudel el tekoi el dilubech er a klengar er a King el David a ochotii el kmo tirka el rudam me a rudos a dirrek el ousbech a ngeso.

ABISAI “A MLO OLENGESEU ER A DAVID”

13. (a) A Isbibenob ngmlo soal loldechelakl er a David er oingerang? (b) E milekerang a Abisai e mlo sebechel el mereched el mo ngosuir?

13 Ngdi mle mereched er a uriul er a lemechilt el mo king a ngeasek el David, e ngulekoad er a Goliath el rsechir a rimis el mekoar el chad. A David a mle bekeu e milekodir ngika el mekoar el chad. (1 Sa. 17:4, 48-51; 1 Kr. 20:5, 8) A uriul er a betok el rak, e ngmla er ngii a mekemad er a delongelel a Israel me a Filistia, me a David a ulekoad er a lmuut el ta er a mekoar el chad el Isbibenob, el mle uldidelel a rsechir a rimis el mekoar el chad. (2 Sa. 21:16) Engdi ngar tia el taem e ngika el mekoar el chad a kilo ngmekodir a David. E ngera uchul? E le Biblia a melekoi el kmo ng “kmal mlo mechitechut a bedengel.” Me a Isbibenob er a lesang el uaisei e ngulemdasu el kmo tiang a kmal mle ungil el taem el bo loldechelakl er ngii. Engdi Abisai a di mle mereched el mo olengeseu er a David e milekodir ngike el chad er a Filistia. (2 Sa. 21:15-17) A David a kilo ngmad me ngkmal mlo ungil a rengul e le Abisai a mle kerekikl el omekerreu er ngii e di mle mereched el mo ngosuir er a bo el ocherur a kodall. Ngera sebeched el suubii er tia el cheldecheduch?

14. (a) Ngera ngosukid el di blak a rengud er a chelsel a kmal meringel el blekeradel? (b) Ngmekerang a remechuodel a lolengeseu er a rebebil me di leblak a rengrir e ledeu a rengrir? Mosaod er a olechotel.

14 A rechedal a Jehovah el meliuekl er a beluulechad a melemolem el mesiou er a Dios, alta Satan me a rebebil a melasem el omekringel er tir. A rebebil er kid a mla chelebangel a kmal meringel el tekoi. Engdi kede mle mui el oumerang er a Jehovah e di mle blak a rengud er a chelsel aika el kmal meringel el blekeradel, el di ua David el mla er ngii a klisichel el mekodir a Goliath. Engdi ngar er ngii a taem e kede mo omdasu el kmo ngdikea klisiched el outekangel er a beluulechad er a Satan, me ngbeot er kid el mo mechitechut a rengud er aike el mle sebeched el outekangel er a uchei. Ngar aikaikid el taem, e a ngeso el lebeskid a ta er a remechuodel a sebechel el ngosukid el lmuut el mo dmeu a rengud e mo mesisiich. Te betok er kid a mla mongeseu el oeak tia el rolel. A pioneer el odos el 60 me a derengel a rekil a dilu el kmo: “Ngmla er ngii a taem el dimlak lungil a renguk, me a berkel a klumech a rirellak el kmal mo mesaul. Me a ta er a remechuodel a mlo medengelii tiang me ngmilengedecheduch er ngak. A cheldechedemam el mlengai er a bades a kmal mlo uchul a omelisiich. Ak mlo oltirakl a ulekrael el lebilskak el mlo uchul a klungiolek. Ngkol ua ngera el bltikerreng a lulechotii er a bo lodengelii a chelitechetul a renguk e lengesukak!” Ngkmal ungil sel dodengei el kmo te ngar er ngii a remechuodel el omekerreu er kid e di kltmokl el olengeseu er kid, el ua Abisai el mle kltmokl el mo olengeseu er a David.

TE MLE MEDENGELII A BLTKIL A RENGUL A PAULUS EL KIRIR

15, 16. (a) Ngera uchul me a rudam me a rudos a mle betik a rengrir er a Paulus? (b) Ngera uchul me ngbetik a rengud er a remechuodel er kid?

15 A remechuodel a kmal meringel a urerir. A lebebil e ngdiak el ungil a cheliuir e le te di melatk er a rudam me a rudos er tir, e mekiis er a metuda klebesei e meluluuch el kirir me a lechub e te mo olengeseu er tir. (2 Ko. 11:27, 28) Nguaisei engdi ngdmeu a rengrir er a ngerechelir el di ua Paulus. Ngmilluches el mo er a rudam er a Korinth el kmo: “Ng kmal di ungil a renguk el tonget a ikel ngar ngii er ngak el mo lmuut er a klengar er ngak el kiriu.” (2 Ko. 12:15) Ngkmal mle betik a rengul er a rudam er ngii me nguluusbech a rokui el klisichel el mo melisiich er tir. (Monguiu er a 2 Korinth 2:4; Fil. 2:17; 1 Th. 2:8) Sei a uchul me te kmal mle betik a rengrir er ngii!​—Rel. 20:31-38.

16 Ngdirrek el betik a rengud er a remechuodel er kid e mereng a sulel a Jehovah e le ngousbech er tir el omekerreu er kid. Ngdmeu a rengud e le te olecholt a klemeriarreng er a derta er kid e oldingel er kid el omeskid a omelisiich. Kede oba omereng el saul e le te blechoel el kltmokl el olengeseu er kid sel domdasu el kmo ngdikea el sebeched el di kid el outekangel a mondai er kid. A reuaisei el mechuodel a mera el meringel el oureor el kirel a deuil a rengud.

a Tirka el osisiu el rudam me a rudos a dirrek el luleker er tir el kmo, “Ngera el blekerdelir a remechuodel a kmal soam?” A rebetok er tir a dilu el kmo ngsorir a remechuodel el bekokeuii e beot a dongedecheduch er tir. Ngmo er ngii a suobel el bo dosuub er ngii el mo mesaod er a uchul me ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el mo uaisei.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share