SUOBEL EL BO DOSUUB 35
Molemolem el ‘Kateketek er a Delongeliu’
“Molemolem el kasisiich e mkateketek er a delongeliu.”—1 TH. 5:11, NW.
CHELITAKL 90 Dedak el Kasisiich er a Delongeled
NGAR TIA EL SUOBELa
1. A doltirakl er a 1 Thesalonika 5:11, NW e kid el rokui kede teloi er a ngera lureor?
A ONGDIBEL er kau ngmla ta el lomekedechor me a lechub e ng renovate er a Blil a Ongdibel? A leuaisei e nglocha kmal dirkak mobes er sel kot el miting er tia el beches el Blil a Ongdibel. Ke kmal mlo melechesuar a klou el omereng el saul el mora Jehovah. Nglocha kmal mle dmeu a rengum me ngsokom el lmangel e diak el sebechem el chiteklii a chelitakl el melai er a chesmerel a miting. Aika el ungil teleketek el Blil a Ongdibel er kid oldanges er a Jehovah. Me nguaisei engdi ngngar ngii a ureor er a omeleketek el luchul a lmuut el klou el odanges el mora Jehovah. Tia el ureor a kirir a relmuut el mekreos er aika el blai el domekedechor. Tiang a meleketek er a rechad el mei er aika el basio er omengull. A apostol Paulus a millatk er tia el bedengel a omeleketek er a loluches er a bades er a 1 Thesalonika 5:11, NWb el lemlengai er ngii a suobel.—Monguiu.
2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
2 A apostol Paulus a ungil kerebai er a chad el mle meduch el melisiich er a rudam me a rudos er ngii. Ngulemelechesiu a tekoi el lechelebangel e ullecholt er a klechubechub el mo er tir. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e ngngilsuterir a rudam me a rudos er ngii el (1) mo outekangel a ringel, (2) mo meruul a budech er a delongelir, e (3) melisiich er a klaumerang er tir er a Jehovah. Me domes a rolel e ngsebeched loukerebai er ngii me bo lsebeched el meleketek er a rudam me a rudos er kid.—1 Ko. 11:1.
PAULUS A NGILSUTERIR A RUDAM ME A RUDOS ER NGII EL MO OUTEKANGEL A RINGEL
3. Ngera el tabesul luldasu a lulebang a Paulus?
3 A Paulus a kmal mle betik a rengul er a rudam er ngii. Ngika mlo chobangel a betok el ringel me ngmle sebechel lolecholt a klechubechub e melechesiu a ringel el lechebangel. A ta el taem e ngmlo diak a ududel me ngmle kirel losiik a ureor el mo mesiou er ngii me tirke el ledilak. (Rel. 20:34) Ngika mle meduch el meruul a tento. Sera lebora Korinth e a kot e nguluureor lobengkel a Akuila me a Prisila, el tir a dirrek el mle chad er omeruul el tento. Me nguaisei engdi a “bek el Ulengull el Sils” ngulemerk a klumech el mora Rechijudea me a rechad er a Grik. E sera lebong a Silas me a Timothy e a “Paulus a uluusbech a rokui el temel el olisechakl a Ebangkelio.” (Rel. 18:2-5) A Paulus a dimlak lobes el kmo a moktek er ngii er a klengar a mesiou er a Jehovah. A Paulus el mle meringel loureor a uchul me ngmle sebechel melisiich er a rudam er ngii. Ngulemeklatk er tir el kmo lak lebechei a ringelel a klengar me a siungel a telungalek er tir me bo luchul e lak loruul aike el “lmuut el meklou a ultutelel el tekoi,” el ngii aike el rokui el telengtengil omengull er kid el mora Jehovah.—Fil. 1:10, NW.
4. Ngmilekera Paulus me a Timothy e olengeseu er a rudam me a rudos er tir loutekangel odechelakl?
4 Kedeb el taem er uriul er a lemeteketek a ongdibel er a Thesalonika e a rudam me a rudos er ngii a mlo chobangel a meringel el odechelakl. A rumtok er a lak el betik er a Paulus me a Silas e te kilerseterir a “re bebil er a ruumerang el mor mederir a re merreder er a beluu,” e melekoi el kmo: “Te rokui el melemall a llechul a merreder er a Rom.” (Rel. 17:6, 7) Tirka el beches el Kristiano a locha kmal mlo medakt e le rechad er a beluu a kmal di mle mereched lobult el mo omtok er tir. Ngmle sebechir el mo diak loba blakerreng el ngar er a omesiungir el mora Jehovah, engdi Paulus a dimlak el soal tiang a ledubech. Alta ngii me a Silas a mlo kirir el merael engdi te ulterekeklii el kmo tia el beches el ongdibel a mo ulekerreu. A Paulus ulemeklatk er a rechad er a Thesalonika el kmo: “[Ki] ulderchii a Timoteus el odam er kid . . . , el kirel melisiich a kloumera er kemiu e mengelechel er kemiu, el kirel me lak a tang el melmesim a le ngara chelsel choua ikal ringel.” (1 Th. 3:2, 3, BT) A Timothy locha mlo chobangel odechelakl er a belual er a Listra. Ngmilsa rolel e a Paulus a millisiich er a rudam er isei. Ngmiles a tekoi el leriruul a Jehovah me ngmle sebechel lolterekokl a rengrir tirka el beches el odam me a odos el kmo a rokui el tekoi a di mo ungilbesul.—Rel. 14:8, 19-22; Heb. 12:2.
5. Ngmilekera odam el Bryant e mongeseu er a ta er a remechuodel?
5 Ngera dirrek el ta er a rolel e a Paulus a millisiich er a rudam er ngii? A Paulus me a Barnabas er a lluut el mo oldingel er a Listra, Ikonium, me a Antiok e te “millilt rar mechuodel ra dertal eklesia.” (Rel. 14:21-23, BT) Tirka el miltutk el odam a locha mlo uchul a klou el ongelaod el mora aika el ongdibel el di ua remechuodel er chelecha el taem. Molatk a tekingel a odam el Bryant. Ngkmo: “Sera lebo le 15 a rekik e a demak a chilitemam me a delak a milsuld a ngklel. Ak ulemelechesiu er ngak el cheloit e kmal mlo mechitechut a renguk.” Ngera ngilsuir a Bryant er a chelsel tia el kmal meringel el taem? Ngmelekoi el kmo: “A Tony el ta er a remechuodel a milengedecheduch er ngak er a miting me a lmuut el bebil er a taem. Nguluuchais er ngak el kirir a rebebil el mlo chobangel a ringel me nguaisei engdi ngdmeu a rengrir. Ngmle share er ngak a Psalm 27:10 e mle blechoel el mesaod er a Hesekia, el milsiou er a Jehovah loba blakerreng alta demal a dimlak lungil kerebai.” Tiang ngera ngrirellii el mora Bryant? Ngkmo: “Ngoeak a omelisiich er a Tony e a cherengel a taem ak mlora mui el taem el omesiou.” Remechuodel mkerekikl lomes er tirke el ua Bryant lousbech a “ungil tekoi” er omelisiich.—Osi. 12:25.
6. Ngmilekera Paulus e ousbech a chisel a klengar er a rechad el melisiich er a rudam me a rudos?
6 A Paulus ulemeklatk er a rekldemel er a klaumerang el kmo ngoeak a ngelsuil a Jehovah e a “ildois er a re chad [a] mlo chemolt el mesisiich el oumerang” er a ringel el blo lechebangel. (Heb. 12:1) A Paulus a mle medengei el kmo a chisel a klengar er a rechad er a ngar er a mong el mlo mesisiich a bek bedengel a ringel, a sebechel mesterir a rudam me a rudos er ngii a blekeu e ngosuterir el mo ulturk osengir er a “mats ra dingar el Dios.” (Heb. 12:22, BT) Ngdi osisiu el kired er chelecha el taem. Ngtecha diak lengai a omelisiich sel longuiu el kirel a rolel a Jehovah ngilsuir a Gideon, Barak, David, Samuel, me a relmuut el bebil? (Heb. 11:32-35) E techa diak lengai omelisiich er a kerebai er a ruumerang er chelecha el taem er kid? A World Headquarters a blechoel el ngmai a tengami er a rudam me a rudos el melekoi el kmo, a klaumerang er tir a mlo mesisiich er a longuiu chisel a klengar er a mesiungel a Jehovah er chelecha er taem er kid.
PAULUS ULECHOTII ER A RUDAM ME A RUDOS ER NGII A ROLEL A LORUUL A BUDECH ER A DELONGELIR
7. Ngera ke suubii er a ulekrael er a Paulus el ngar er a Rom 14:19-21?
7 Kede kateketek er a delongeled sel dolekoi e doruul a tekoi el ngii a melisiich er a budech er a ongdibel. Ngdiak debechei a klakebosech er a uldasu me loleakl er kid. E diak dolemolem er a uldesued a lsekum a tekoi me a lechub e ngblekeradel a diak lolemall omellach er a Biblia. Molatk er tiang. A ongdibel er a Rom a mla er ngii a Rechijudea me a Rechisentael. Sera bo lemerek a Llach er a Moses e a Rekristiano a mlo sebechir el menga aike el kall el mle blul er a Llach. (Mk. 7:19) Seikid el taem el mei e a Rechijudea el Kristiano a mlo mimokl el menga bek el bedengel a kall. Me nguaisei a rebebil Kristiano el Chijudea dirk ulemdasu el kmo ngdiak el melemalt a longa aika el mle blul kall. Me a ongdibel a mlo kakeakl. Me a Paulus a millisiich er a klungel a ultutelel a loruul a budech e dilu el kmo: “Ng ungil a lak monga techel a charm, ma lechub e molim a bilong, ma lechub e moruul er a ngii di le ngerang el mo uchul e ng ruebet er a klengit a tar kau.” (Monguiu er a Rom 14:19-21.) Me ngullengeseu er a rudam me a rudos er ngii el mo mesa telemellel chouaika el mondai el mora derta el chad me a dirrek el ongdibel el rokir. Ngdirrek el kilengei el mo melodech a blekerdelel me a uldesuel me lak bo lolibas er a rebebil. (1 Ko. 9:19-22) Kid me ngdirrek el sebeched el meleketek er a rebebil e melisiich er a budech a lsekum e ngdiak doumondai el kirel a tekoi el kmal di ior omelilt er a chad.
8. Ngmilekera Paulus er a ledubech a klou a ultutelel el tekoi el millasem er a budech er a ongdibel?
8 A Paulus a kiltmeklii a ungil kerebai el kirel a doruul a budech sel bo lekebosech a uldasu el kirel a meklou a ultutelel el tekoi. El ua tiang, a rebebil ulemdasu el kmo a Rechisentael el mo Kristiano a kirir el lobotk me lak bo longerar er tir a Rechijudea. (Gal. 6:12) Paulus a dimlak lekengei er tia el uldasu. Me nguaisei engdi ngdimlak lolemolem er a uldesuel e lorrimel er a rechad el mo oltirakl er ngii. Ngbai uleba klengariourreng lolengit a ulekrael er a rechapostol me a remechuodel er a Jerusalem. (Rel. 15:1, 2) Omerellel a ngilsuterir tirka el Kristiano el melemolem er a deurreng me a kltarreng er a ongdibel.—Rel. 15:30, 31.
9. Ngmekera sebeched loltirakl er a kerebai er a Paulus?
9 A lsekum a oberaod el mondai a duubech e kede mo melisiich er a budech sel dolengit a ulekrael er tirke el mla metutk er a Jehovah el mo omekerreu er a ongdibel. Oumesingd el taem e a ulekrael el mengai er a Biblia sebeched el metik er aika el babilenged me a lechub e ng guideline loltobed a cheldebechel. A lsekum e kede mo oltirakl aika el ulekrael e diak dolemolem er a di uldesued, e kede mo melisiich er a budech er a ongdibel.
10. Ngera ngdirrek el mirruul a Paulus el mo melisiich er a ongdibel?
10 A Paulus a millisiich er a budech loeak a losaod aike el ungil blekerdelir a rudam me a rudos, el diak el kngterir. El ua tiang, sera lorekui er a babilengel el mora rechad er a Rom e ngmilasech a ngklir a rebetok el chad e oumesingd el taem e ngdilechelir er a ngklir a ungil tekoi el kirir. Ngsebeched loukerebai er a Paulus loeak sel bo deblechoel el mesaod aike el ungil el blekerdelir a rudam me a rudos. Sel doruul el uaisei e kede mekeroul a mesisiich el deleuill er kid, me a ongdibel a meteketek er a bltikerreng.
11. Ngmekera deluut el toketekii a budech sel leduubech a mekngit er a delongeled?
11 A lebebil e a remla mukeroul el Kristiano mo kebosech a uldesuir me a lechub e te mo kaumondai. Tia dilubech el mora Paulus me a kmeed el sechelil er a Barnabas. Tirka mlo kaumondai el kirel a kmo a Markus ngmo obengterir me a lechub e ngdiak er a omerollir el missionari. “Ng mlor ngii a meringel klaititekangel er a delongelir” me te mlo kebii. (Rel. 15:37-39) Me nguaisei engdi Paulus, Barnabas, me a Markus a silmechii a deleuill er tir, lolecholt el kmo te ulemes er a budech me a kltarreng er a ongdibel el lmuut el klou a ultutelel. A Paulus a uriul e ngmillekoi a ungil kirel a Barnabas me a Markus. (1 Ko. 9:6; Kol. 4:10) Kid me ngdirrek el kired el sumechokl a mlo mekngit er a delongeled, kid me a rengar er a ongdibel e melemolem lomes aike el ungil blekerdelir. Ngoeak tia el rolel e kede mo melisiich er a budech me a kltarreng.—Efe. 4:3.
A PAULUS A MILLISIICH ER A KLAUMERANG ER A RUDAM ME A RUDOS
12. Ngera bebil er a omelsemai el lechebangel a rudam me a rudos er kid?
12 Kede meleketek er a rudam me a rudos er kid sel dolsiich er a klaumerang er tir er a Jehovah. A rebebil a lolenguul er tir a rechederir, rechad er a urerir, me a lechub a rengalek el dak el skuul el diak el Sioning. A rekuk bebil a ngar ngii a oberaod el secherir me a lechub te oldechelakl a uldesuir le ngngar ngii a tilemall a rengrir. E ngar ngii a rekuk bebil el mla mo melai a rak er a lemetecholb e meketeketa er a longiil er a ulebengelel tia el mekngit el blekeradel. Aika el blekeradel a sebechel melasem a klaumerang er a Rekristiano er chelecha el taem. A rekot el Kristiano me te mlo chobangel osisiu el blekeradel. Ngera ngmirruul a Paulus el melisiich er a rudam me a rudos er ngii?
Ngmekera sebeched el mo ua apostol Paulus el milleketek er a rechad? (Momes er a parakurab 13)c
13. Ngmilekera Paulus e ngosuterir tirke el lulenguul er tir el kirel a klaumerang er tir?
13 A Paulus a uluusbech a Bades el meleketek er a klaumerang er a rudam me a rudos er ngii. El ua tiang, a Rekristiano el Chijudea a locha dimlak lodengei el kmo te mo dmu el mo ngerang er a rechederir el millekoi el kmo a klechelid er a Rechijudea a lmuut el ngarbab er a Klekristiano. Me a babilengel a Paulus el mora rechad er a Hebru a locha kmal millisiich er tir. (Heb. 1:5, 6; 2:2, 3; 9:24, 25) Ngmle sebechir lousbech er a rolel a losaod a tekoi el mo meduch el mengedecheduch er a rechederir el diak el ngar er a klemerang. Ngsebeched lousbech aika el babilenged el mengai er a Biblia el ngosuterir a rudam me a rudos er kid el chelebangel er osisiu el tekoi el mo meduch el mesaod er a klaumerang er tir. E a lsekum e te melenguul er a rengalek er a ongdibel le tir el oumerang er a Ulemeob e ngsebeched el ngosuterir lousbech er a brochure el Was Life Created? me a The Origin of Life—Five Questions Worth Asking, el lochotii el kmo ngngar ngii a ulemeob.
Ngmekera sebeched el mo ua apostol Paulus el milleketek er a rechad? (Momes er a parakurab 14)d
14. Alta Paulus a kmal mle mechesang lomerk e olisechakl, engdi ngera ngdirrek el mirruul er ngii?
14 A Paulus a millisiich er a rudam me a rudos er ngii el mo olecholt er a bltikerreng loeak a “ungil lomeruul.” (Heb. 10:24, BT) Ngika dimlak di lolengeseu er a rudam me a rudos er ngii loeak aike el lullekoi e ngdirrek luleak a omerellel. El ua tiang, sera leduubech a bosech er a kall er a Judea e a Paulus a ullengeseu el lolab aike el lousbech a rudam me a rudos er ngii el mong. (Rel. 11:27-30) Mo lmuut me a le ble lemechesang a Paulus el omerk e olisechakl me ngdirk ulsiik a techall el mo olengeseu er tirke el mle mechebuul. (Gal. 2:10) Ngoeak tia el rolel e ngmillisiich er a klaumerang er tir el kmo a Jehovah mo omekerreu er tir. Sel dolenget a temed, klisiched, me a duch er kid er chelecha el taem lolengeseu er tirke el chelebangel a telemellel a beluu, e kede dirrek el melisiich er a klaumerang er a rudam me a rudos er kid. Ngdirrek el sebeched lolengeseu loeak sel deblechoel el melenget el mora ureor er a beluulechad el rokir. Ngoeak aikakid el rolel me a lmuut el bebil, e kede olengeseu er a rudam me a rudos er kid el mo oumerang el kmo a Jehovah a kmal diak bo lechititerir.
Ngmekera sebeched el mo ua apostol Paulus el milleketek er a rechad? (Momes er a parakurab 15-16)e
15-16. Ngkirel mo uangera omerelled el mo er tirke el mla mo mechitechut a klaumerang er tir?
15 A Paulus a dimlak le give up lolengeseu er tirke el mlo mechitechut a klaumerang er tir. Ngulechotii er tir a klechubechub e mle medemedemek e positive sel longedecheduch er tir. (Heb. 6:9; 10:39) El ua tiang, ngar er a babilengel el mora rechad er a Hebru e ngmle blechoel lousbech a tekoi el ulekuak er a tekoi el “kid,” lolecholt el kmo ngii me ngdirrek el mle kirel loltirakl aika el ulekrael el lulemesterir. (Heb. 2:1, 3) Ngua Paulus, lak em give up lolengeseu er tirke el mla mo mechitechut a klaumerang er tir. E bai molisiich er tir loeak sel molecholt er a klemeriarreng er tir. Ngoeak tiakid el rolel e kede ochotii el kmo ngmera el betik a rengud er tir. A rolel a dongedecheduch er tir a sebechel remuul a tekoi el dolekoi el mo sorir lorrenges e smisicheterir.
16 A Paulus ulelterekokl a rengrir a rudam me a rudos er ngii el kmo a Jehovah a mle medengei a ungil urerir. (Heb. 10:32-34) Ngsebeched el meruul er osisiu el tekoi sel dolengeseu er a kldemed el mla mo mechitechut a klaumerang er ngii. Ngsebeched lolengit er ngii me louchais er kid er a rolel e ngmlei er a klemerang me a lechub e dolisiich er ngii el mo melatk aike el taem er a ngar er a mong el lulemelechesiu er a ulengesuil a Jehovah. Ngsebeched lousbech er tia el techall lolterekokl er a rengul el kmo a Jehovah dirkak lobes aika lolechotel a bltkil a rengul el mo er ngii me ngii a kmal diak bo lechitii er a ngar medad. (Heb. 6:10; 13:5, 6) Chouaika el cheldecheduch a sebechel melisiich er tirka el rudam me a rudos er kid el mo melemolem el mesiou er a Jehovah.
“MOLEMOLEM EL KASISIICH”
17. Ngera sebeched el melemolem el mukeroul er ngii?
17 Ngdi ua chad loureor er a construction el cherengel a taem e ngmukeroul a duch er ngii, kid me ngdirrek el sebeched el mukeroul er a rolel a dekasisiich. Ngsebeched el ngosuterir a rebebil el nguu a klisiich el mo outekangel a ringel loeak sel douchais er tir el kirel tirke el uluutekangel e mlo mesisiich. Ngsebeched el melisiich er a budech loeak a dolekoi a ungil el kirir a rechad, dolemolem er a rolel a budech sel lengar ngii a mo melasem er ngii, e dosmechokl a mlo mekngit er a delongeled me lluut el meteketek a budech. E sebeched el melemolem el meleketek a klaumerang er a rudam me a rudos er kid loeak sel de share er tir a meklou a ultutelel klemerang er a Biblia, dengosuterir er aike el lousbech, e dolengeseu er tirke el mla mo mechitechut a klaumerang er tir.
18. Ngera ke mla rullii er a rengum el mo meruul er ngii?
18 Tirke el loureor meleketek a basio er omengull a metik er a deurreng. Ngsebeched el mo melechesuar er a osisiu el deurreng sel dolengeseu el meleketek er a klaumerang er a rudam me a rudos er kid. A urered a diak el ua blai el cherengel a taem e ngmo mechut e metemall, le ngsebechel melemolem el mo cherechar! Mada derellii er a rengud el mo ‘melemolem el kasisiich e kateketek er a delongeled.’—1 Th. 5:11, NW.
CHELITAKL 100 Bo Domtechakl er a Rechad
a A klengar er tia el beluulechad a meringel. A rudam me a rudos er kid a chelebangel a betok el orrimel. Ngsebeched el mo klengeltengat el mo er tir sel dosiik a rolel e dolisiich er tir. Ngmo ngosukid el meruul el uaisei sel dolatk er a kerebil a apostol Paulus.
b 1 Thesalonika 5:11, NW: Misei e molemolem el kasisiich e mkateketek er a delongeliu, el ua omoruul er chelechang.
c OMESODEL A SIASING: Chedam lolecholt er a ngelekel a rolel e ngsebechel lousbech aike el babilenged el mo mesisiich orimel el mo celebrate er a Kurismas.
d OMESODEL A SIASING: Obekel el ngar er a basio er a belurir el olengeseu er a telemellel a beluu el dilubech.
e OMESODEL A SIASING: Ta er a remechuodel loldingel er a odam el mla mo mechitechut a klaumerang er ngii. Ngolecholt er ngika el odam a bebil siasing er a ledak el ngar er a pioneer skuul er a betok el rak er a mla memong. Aika el siasing a mekltkii er a taem el kmal mle dmeu a rengul. Me ngmocha oureng er tia el deurreng lulebang er a losiou er a Jehovah. Cherengel a taem e ngliluut el mora ongdibel.