Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w14 1/1 22-26 el llel
  • Mosiou er a Jehovah er a Uchei er a Lemei Aike el Mekngit el Sils

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Mosiou er a Jehovah er a Uchei er a Lemei Aike el Mekngit el Sils
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2014
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • ILEAKL EL TECHALL EL KIRED SEL BO DEMECHUODEL
  • A TEKOI EL SEBECHEM EL MERUUL EL NGOSUTERIR A RECHAD
  • MESIOU EL NGAR ER AIKE EL BELUU EL OUSBECH A NGESO
  • OLENGESEU ER TIRKE EL MELEKOI A NGODECH EL OMELEKOI
  • BO LEDEU A RENGUM EL MERUUL AIKE EL SEBECHEM
  • Mongull er a Remechudelang er a Delongeliu
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2014
  • Mongreos er a Remechudelang
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2021
  • Mesa Klungiolel a Klisichir a Remekekerei
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2021
  • “Mngai el Oterekokl er Tirkel Blak a Rengrir el Chad”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2014
w14 1/1 22-26 el llel

Mosiou er a Jehovah er a Uchei er a Lemei Aike el Mekngit el Sils

“Molatk er Omebelem.”​—OLI. 12:1.

NGSEBECHEM EL MESAOD?

  • Te mekerang a remeklunga el Kristiano e olisechakl er a remekekerei el chad?

  • Ngera el kerebai er a Biblia a melisiich er a remeklunga el chad el mo melukl el mo er aike el beluu el ousbech a ngeso?

  • Te mla mekerang a rebebil el meklunga el Kristiano e menglou er a omesiungir el mo er a Jehovah?

1, 2. (a) Ngera el uleklatk a ledillii a Salomon el mo er a rengeasek? (b) Ngera uchul me a Rekristiano el 50 el mo er bab a rekrir a dirrek el kirir el mo medengelii tia el uleklatk?

A JEHOVAH a ulemekrael er a King el Salomon el mo omeklatk er a rengeasek el kmo: “Molatk er Omebelem sel dirk mngeasek, er uchei er a le mei a ikel mekngit el sils.” Me ngerang a “ikel mekngit el sils”? Tia el tekoi a melutk el kirel a taem er a cheluodel. A Salomon a uluusbech a belkul a tekoi el mesaod a ringel el lechelebangel a remechuodel el kmo: omritel el chim, ochim el mechitechut, mo chesubech a ungelem, e mo mekngit osengem, mo mechad a dingam, cheball a bdelum, e medeu a ulkem. Seikid a uchul me a Salomon a omeklatk er kid me kede mo melatk er a Omebeled er a taem el dirk dengeasek!​—Monguiu er a Olisechakl 12:1-5.

2 A rebetok el Kristiano el ngar er a 50 el mo er bab a rekrir a dirk ngar er ngii a klisichel a bedengir. Alta ngmla mo cheball a bderrir, engdi nglocha diak a secherel a bedengir el uaike el lulsaod a Salomon. Me chouaitirka el Kristiano, te dirrek el sebechir el oltaut er tia el uleklatk el ledillii a Salomon el mo er a rengeasek el kmo: “Molatk er Omebelem”? A kot el uchul, e ngera belkul tia el uleklatk?

3. Ngera belkul a dolatk er ngika el Omebeled?

3 Alta e ke locha mla mesiou er a Jehovah el betok el rak, engdi ngdirrek el kmal ungil el taem el bo mchelellakl e kuk molebedebek el kmo ngkmal chetengakl ngika el Omebeled. A klengar a kmal ungil el sengk. A blebelel a Dios a kmal mengasireng me ngdiak el sebeched el mo cherrungel el medengelii. A betok el kakerous el ungil el tekoi a bla leketmokl a Jehovah el rullid me ngsebeched el dmeu a rengud er a klengar er kid. Sel dolebedebek a blebelel a Jehovah e ngomeklatk er kid el kmo ngkmal betik a rengul, e mellomes a rengul, e dirrek el kmal mesisiich. (Psa. 143:5) Me sel dolatk er ngika el Omebeled, e ngdirrek el belkul a kmo kede melatk a tekoi el Ngii a soal a doruul. Me aika el rokui el tekoi a rullid el mo olecholt er a omereng el saul er kid el okiu sel doruul aike el sebeched el mesiou er ngii er a klengar er kid.​—Oli. 12:13.

ILEAKL EL TECHALL EL KIRED SEL BO DEMECHUODEL

4. Ngera el ker a sebechir a remeklunga el chad el Kristiano el di tir el oker el kirel? E ngera uchul?

4 A lsekum ke mla chobangel a betok el tekoi er a klengar, e di lekau el oker el kmo, ‘Ak mo mekerang er a klengar er ngak er chelecha ledirk mesisiich a bedengek?’ Ngkmal betok a techall el kirem el ngii a diak el sebechir a rebebil el remuul. El ua tiang, ngsebechem el olisechakl er a remekekerei el chad er aike el kuk bla msuub er a Jehovah. Me a lechub e ke ouchais er a rebebil er aike el ungil el tekoi el dilubech er a klengar er kau er a chelsel a omesiungem el mo er a Dios. A King el David a milluluuch me lebo er ngii a techellel el mo ouchais er a rebebil el kirel a Dios, me ngmilluches el kmo: “Dios, ser a kkekerei el mer chelechang el mullisechakl er ngak. . . . A bo kchuodel e kcheball, e lak mobes er ngak. Mobengkek el dimerkmo kuchisii a klisichem el mor a bek el cheroll el merael el mei.”​—Psa. 71:17, 18.

5. Te mekerang a remeklunga el chad el Kristiano e ouchais er a rebebil er aike el bla lesuub?

5 Ngmekerang e mo sebechem el ouchais er a rebebil er aike el bla msuub? Ngsebechem el mengemedaol er a rengeasek el mo er a blim e molisiich er tir? Ngsebechem el mo obengterir el oldingel a obliil me bo lesa deuil a rengum sel mosiou er a Jehovah? A Elihu a dilu el kmo: “Ng kemiu el mechuodel a kiriu el olecholt a llemesiu.” (Job 32:7) A apostol el Paulus a dilu er a remeklunga el redil el Kristiano me bo lolisiich er a rechad el okiu a cheldechedecherir me a omerellir. Ngdilu el kmo: “A re meklungal dil . . . [a] kirir el olisechakl a ungil el omeruul.”​—Tit. 2:3.

A TEKOI EL SEBECHEM EL MERUUL EL NGOSUTERIR A RECHAD

6. Ngera uchul me te usbechall a remeklunga el chad el Kristiano?

6 A lsekum ke mla metecholb el betok el rak e ngbetok a tekoi el sebechem el meruul el olengeseu er a rechad. Ka di molatk er a klungel a klemedengei er kau er chelechang el ngii a dimlak mobang er a 30 me a lechub e ng 40 el rak er a uchei. Ke meduch el oltaut a omellach er a Biblia er a chelsel a betok el kakerous el blekeradel. E ngar er ngii a decham el olisechakl er a rechad el kirel a klemerang er a Biblia. A lsekum ke ta er a remechuodel, e ke mla mo meduch el olengeseu er a rudam er kau el tir a mlo mekngit el melilt a tekoi el loruul. (Gal. 6:1) Me a lechub e ke kuk mla mesuub el mo oungerachel a tekoi er a ongdibel, me a department er a meklou el ongdibel, me a lechub e ngureor er a okedecherul a Blil a Ongdibel. Ke locha dirrek el meduch el mengedecheduch er a retoktang el kirel a botk el diak lousbech a rasech. Me a lsekum e ke dirk miltecholb, me kau a dirrek el mla mesuub a betok el tekoi er a klengar er kau. El ua tiang, a lsekum ke oungalek e ngulterekokl el betok a obla msuub er a taem el momekeroul er tir. Me a remeklunga el chad el Kristiano a kmal klou a techellir el bo lousbech er tir a Jehovah el olisechakl, omekrael, e dirrek el melisiich er a rudam me a rudos er tir. A Biblia a kmo: “A re mechuodel a mellomes a rengrir,” e dirrek el “ngar ngii a klemedengei er tir.”​—Job 12:12, 13.

7. A remeklunga el chad ngsebechir el olisechakl er a remekekerei el chad el mo mekerang?

7 Ngera lmuut el bebil er a rolel e ngsebechem el ousbech er a duch er kau el olengeseu er a rechad? Nglocha sebechem el olisechakl er a remekekerei er a rolel e te omuchel el mesuub a Biblia el obengterir a rechad. A lsekum ke odos, ngsebechem el ngosuir a chedil el mo tabesul a omesiungel el mo er a Jehovah e a osisiu el taem e ngungil el omekerreu er a rengelekel? A lsekum ke odam, ngsebechem el olisechakl er a rengeasek el odam el mo meduch el oltobed a cheldecheduch, e dirrek el mo meduch el omerk er a ungil chais? Ngsebechem el osisecheklterir er sel rolel e ke melisiich er a remechudela el rudam me a rudos el moldingel er tir? Ngmo lmuut er a taem el bo lemechitechut a bedengem me kau a dirk ngar er ngii a techellem el olisechakl er a remekekerei el chad. A Biblia a kmo: “A klebkellir a re mekekerel chad a klisichir, e a klebekelir a re mechuodel a cheball el bderrir.”​—Osi. 20:29.

MESIOU EL NGAR ER AIKE EL BELUU EL OUSBECH A NGESO

8. A apostol el Paulus ngmilekerang er a lechudelang?

8 A apostol el Paulus a millemolem el mechesang el meruul er a omesiungel el mo lmuut er a lechudelang. Sel taem er a letobed er a kelebus er a Rom er a rak er a 61, e ngmla oureor e dirrek el mla outekangel a betok el ringel er a temel el mesiou el missionari. Me ngmle sebechel el ngiltii el mo omerk er a klumech er a beluu er a Rom me bo lebeot a klengar er ngii. (2 Ko. 11:23-27) A rudam er sel beluu a locha kmal mle sorir a Paulus a lekiei e lolengeseu er tir. Engdi a Paulus a mle medengei el kmo a bebil er a beluu a kmal ousbech a ngeso, me ngkilengei el mo melemolem er a omesiungel el missionari. Me ngulebengkel a Timothy me a Titus el mo er a Efesus, Krete, me a dirrek el locha beluu er a Masedonia. (1 Ti. 1:3; Tit. 1:5) Ngdiak dodengei el kmo ngmlo oldingel er a Sebangiol, engdi ngmillatk el mong.​—Rom 15:24, 28.

9. Ngoingerang e a Petrus a millukl el mo olengeseu a beluu el ousbech a ngeso? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

9 A apostol el Petrus a locha mle 50 me a derengel a rekil er sel taem er a lolukl el mo mesiou er a beluu el uluusbech a ngeso. Kede mekerang e medengei? A lsekum e ngmle klebekoll ngii me a Jesus me a lechub e ngtelkib el klou er ngii, e ngbelkul a kmo nglocha mle bekord el 50 a rekil er sera bo leteloi er a rebebil er a rechapostol el ngar er a Jerusalem el oumiting er a rak er a 49. (Rel. 15:7) Me a telkib er a uriul er tia el miting, e a Petrus a mlo kiei er a Babilon e ulemerk er a klumech el mo er a rebetok el chad er a Judea el kiliei er sel beluu. (Gal. 2:9) Ngar sel beluu e nglilechesii a kot el babilengel er a bekord el rak er a 62. (1 Pe. 5:13) Ngdiak lebeot el tekoi a dolukl el mo kiei er a beluu el ousbech a ngeso, engdi a Petrus a dimlak lebecherei a rekil me bo luchul e lak loldeu er a rengul er a omesiungel el mo er a Jehovah.

10, 11. Ngerang mirruul er ngii a Robert me a bechil?

10 Chelecha el taem e a rebetok el Kristiano el 50 el mo er bab a rekrir a mla mengodech a blekerdelel a klengar er tir me ngmla mo sebechir el menglou er a omesiungir el mo er a Jehovah. Me a rebebil a mla melukl el mo er a beluu el ousbech a ngeso. El ua tiang, a Robert me a bechil el mle 50 me a derengel a rekrir a mlo melechesuar el kmo ngmla mo klou a techellir el menglou er a omesiungir el mo er a Jehovah. E le di ta el ngelekir el sechal a mla mo diak lekiei el obengterir, me tir a dikea lobetiterir a remechudelang el chad er a blirir. Ngmla er ngii a sesei el dikesir el lengilai, me te mlo medengei el kmo a lsekum te oterur a blirir e ngsebechir el kokad a belsir, e dirk ngar er ngii a medechel el udoud el sebechir el ousbech el mo lmuut er a taem el bo lsebechel a Robert el mesuk er a pension er ngii. Te rirenges el kmo a rebetok el chad el ngar er a Bolivia a mle sorir el mesuub er a Biblia, e dirrek el mle beot a rolel a delengchokl er ngii. Me te tilbir el mo melukl el mo er ngii el beluu. A Robert a dilu el kmo: “Ngdimlak lebeot er kemam el mo smau er tia el beches el delengcheklam. A rokui el tekoi a kmal mle ngodech er sel kuk rolel a klengar er kemam er a beluu er a North America. Engdi kemam el uluutekangel, me ngmlo uchul a betok el klengeltengat.”

11 A Robert a kmo: “Chelechang e a klengar er kemam a mechesang el kirel a betok el tekoi el meketmokl er a chelsel a ongdibel. Me a rebebil er tirke el ki mulsuub a Biblia el obengterir a mlo metecholb. A ta el telungalek el ki mulsuub el obengterir a dimlak el ungilbesrir, e kiliei el cheroid er a beluu. Engdi a bek el sandei, e te merael er a kemanget el omerael el mo er a miting. Ka di molatk er a deuil a rengmam sel ki momes er tia el telungalek el olengeriakl er a omesiungir me ngike el kot el klou el ngelekir el sechal el mla mo pioneer.”

OLENGESEU ER TIRKE EL MELEKOI A NGODECH EL OMELEKOI

12, 13. A uriul er a bo lemerek el oureor a Brian, e ngmilekerang ngii me a bechil?

12 A rudam me a rudos el meklunga el chad a dirrek el sebechir el olengeseu aike el ongdibel me a group el ousbech a ngodech el omelekoi. Ngsebechel mo uchul a klou el deurreng sel lomerk er a klumech el mo er a rechad el melekoi a ngodech el omelekoi. El ua tiang, a Brian el chad er a Britain a milluches el kmo, a uriul er a bo el 65 a rekil me bo lemerek el oureor, e ngii me a bechil a mlo omdasu el kmo ngdikea ngera el loruul er a klengar er tir. Ngdilu el kmo: “A rengelekam a dikea lekiei lobengkemam, e mle meringel er kemam el metik er a rechad el sorir el mesuub er a Biblia. E sola e ak miltik er a ta el kekerei el chad er a Sina el mla er a university el mirruul a research er ngii. Ngkilengei el mei er a miting, e ak ulemuchel el mesuub a Biblia el obengkel. A uriul er a sesei el sandei, e ngdilak ngii me a lmuut el ta er a chad er a Sina el mei er a miting. E a eru el sandei er a uriul, e ngdilak ngii me a ongedei el chad er a Sina el mei, me a uriul e a ongeua el chad er a Sina a dirrek el ulebengkel el mei er a miting.

13 “Sera lemei a ongeim el chad er a Sina el olengit er a omesubel a Biblia, e ak mlo melechesuar el kmo, ‘Ngdiak lebelkul a kmo ngmla mo 65 a rekik me ngdikea el sebechek el mesiou er a Jehovah.’ Me ak uleker er a bechik, el ngii a di kekerei er ngak er a eru el rak el kmo, kele lsoal el mesuub a tekoi er a Sina. Me aki milsuub er tia el omelekoi el ousbech a cassette. E tiang a teruich el rak er a mla me mong. Me tia el omesiungam el omerk er a klumech el mo er tirke el melekoi a ngodech el omelekoi a mla rullemam el mo melechesuar el kmo aki dirk ua remekekerei el chad. Me aki mla mesuub er a Biblia el obengterir a re 112 el chad er a Sina! A ruumesingd er tir a mla mei er a miting. E a ta er tir a mla mo pioneer e omerk er a klumech el obengkemam.”

BO LEDEU A RENGUM EL MERUUL AIKE EL SEBECHEM

14. Ngera kirir a remeklunga el chad el Kristiano el melatk er ngii? Ngmekerang a kerebil a Paulus e melisiich er tir?

14 Ngdiak el rokui el Kristiano el 50 me a derengel a rekrir a sebechir el menglou a omesiungir el mo er a Jehovah. E le rebebil er tir a ngar er ngii a secherir, e a rekuk bebil a ngerechelir el omekerreu er a rengelekir me a lechub a remechudelang el chad er a blirir. Engdi lak mobes el kmo a rokui el tekoi el sebechem el meruul er a omesiungem a kmal mekreos er a osengel a Jehovah. Me lak bo el seselk a rengum el di melatk aike el tekoi el diak el sebechem el meruul, e bai bo ledeu a rengum el meruul aike el sebechem. Ka molatk er a apostol el Paulus. Ngmle kemanget el taem el lekelebus me ngdimlak el sebechel el melemolem er a omerollel el missionari. Engdi bek el taem el bo loldingel er ngii a rechad, e ngmilsaod a Tekingel a Dios el mo er tir, e ngilsuterir el mo melemolem el mesiou er a Dios.​—Rel. 28:16, 30, 31.

15. Ngera uchul me a remechudelang el Kristiano a kmal mekreos?

15 A Jehovah a dirrek el omes a omesiungir a remechudelang el chedal el kmal mekreos. A Salomon a mle medengei el kmo ngdiak el beot el dosiou er a Jehovah er a chelsel “a ikel mekngit el sils,” engdi a Biblia a omeklatk er kid el kmo a Dios a ungil medengei aike el loruul a remechudelang el Kristiano el mo mengebkall er ngii. (Lk. 21:2-4) A rechad er a ongdibel a dirrek el omes a klaumerang me a ducherreng er tirka el mechudelang el rudam me a rudos el kmo ngkmal klou a ultutelel.

16. Ngera el techall a locha dimlak el sebechel a Hana el ngmai, engdi ngmle sebechel el mekerang?

16 Ngar er a Biblia, e kede menguiu el kirel a blak a rengul el mechas el Hana a ngklel. Ngika el melakl el dil a mle 84 a rekil er sera lemechell a Jesus, me nglocha dimlak el sebechel el ngmai a bebil er a techall er a omesiou. El ua tiang, nglocha dimlak el sebechel el mo disaiplo er a Jesus, e mo mucheluch er a chedaol klisichel a Dios me a lechub e bo lomerk er a klumech. Engdi ngmle dmeu a rengul el mesiou er a Jehovah el ngar er a kuk bebil el rolel. El ua tiang, a bek el tutau me a kebesengei e ngmlo er a mekesekesel a templo e di ngar er a rengul el meluluuch el okedei el bung er sel taem el prist a oldars a ochod el mo er a Jehovah. A Biblia a melekoi el kmo, ng “kmal dimlak bo le cheroid er a Templo. Ng milengull er a Dios er a llomes ma klebesei.” (Lk. 2:36, 37) Me ngar er a ta er aika el taem el blo loldingel er a templo e ngmilsa tolechoi el Jesus, e uluuchais er a rokui el chad el kmo ngii a mo Mesias e mo “olbetelel a Jerusalem.”​—Lk. 2:38.

17. Ngmekerang a ongdibel a lolengeseu er a Rekristiano el mechudelang me a lechub e te smecher el mo teloi er a mera el omengull?

17 Me chelechang, e ngkired el osiik a rolel e kede olengeseu er a rudam me a rudos er kid el mechudelang me a lechub e te smecher. Te betok er tir a kmal sorir el obengked el ngar er a miting me aike el meklou el ongdibel, engdi ngdiak el sebechir el mei. Ngmekerang a ongdibel a lolengeseu? Ngar er a bebil el beluu, e ngsebechir el kutmokl a rolel e ngmo sebechir el orrenges er a miting el okiu a dengua. Engdi ngkuk ngar er a bebil el beluu, e ngdiak el sebechel a chouaitia el tekoi el meketmokl. Me a lsekum a remechudelang el Kristiano a diak el sebechir el mo er a miting, me tir a dirk sebechir el teloi er a mera el omengull. El ua tiang, ngsebechir el meluluuch me bo el ungilbesul a rokui el tekoi er a ongdibel.​—Monguiu er a Psalm 92:13, 14.

18, 19. (a) Te mekerang a remechudelang el Kristiano e melisiich er a rebebil? (b) Ngtechang a sebechel el oltaut er sel uleklatk el kmo: “Molatk er Omebelem”?

18 A remechudelang el Kristiano a locha diak lolechesuar el kmo a blakerreng er tir a kmal melisiich er a rechad. Ka molatk er a Hana, el kmal mle blak a rengul el mo er a templo el betok el rak. Nglocha dimlak lodengei el kmo a omerellel me a bltkil a rengul el mo er a Jehovah a mo llechukl er a chelsel a Biblia, e mo melisiich er kid er chelecha el taem. Me nguaisei, a bltkil a rengum el mo er a Jehovah a kmal diak el sebechir a rudam me a rudos er kau el obes er ngii. Sei a uchul me a Tekingel a Dios a kmo: “A kemanget el klengar a omeksullel a melemalt el chad, ma cheball el chui a krone er a klebkall”!​—Osi. 16:31.

19 Me kid el rokui a ngar er ngii a telkael el sebeched el meruul el kirel a omesiunged el mo er a Jehovah. Engdi a lsekum e ngdirk ngar er ngii a klisichel a bedenged, e detib a rengud el mo ‘melatk er Omebeled . . . er uchei er a le mei a ikel mekngit el sils.’​—Oli. 12:1.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share