Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w14 9/1 22-26 el llel
  • A Kodall el Ngii a Kmal Uriul el Cheraro a Mo Nguemed

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • A Kodall el Ngii a Kmal Uriul el Cheraro a Mo Nguemed
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2014
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • A ULEKLATK EL OLECHOTEL A BLTIKERRENG
  • A UCHUL ME A RECHAD A MAD
  • A KLENGIT ME A KODALL A MO NGUEMED
  • A Kodellel Me A Okisel A Jesus​—A Belkul el Kirem
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2015
  • A Dios a Milebii a Kot el Sechal me a Redil
    Aike el Sebechem el Suub er a Biblia
  • A Moktek er a Jehovah a Mo Tmaut!
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2014
w14 9/1 22-26 el llel

A Kodall el Ngii a Kmal Uriul el Cheraro a Mo Nguemed

“E a cherarou el kmal mo uriul el bo lokngemedii, a kodall.”​—1 KO. 15:26.

NGMEKERANG A OMONGER?

  • A Dios ngmilsa Adam a ngera el uleklatk el olechotel a bltikerreng?

  • Ngera uchul me a rechad a mad?

  • Ngoingerang e ngmo nguemed a kodall el ngii a kmal uriul el cheraro?

1, 2. Ngmle ua ngerang a klengar er a Adam me a Eva er a kot el uchul, e ngera el ker a duubech?

SERA lekot el obeob a Adam me a Eva e ngdimlak a ta el cherrouir. Te kiliei er a baradis e mle cherrungel a bedengir. Ngkmal mle kmes a deleuill er tir el obengkel ngike el Ulemeob er tir, el di ua deleuill er a chedam el obengkel a ngelekel el sechal me a redil. (Gen. 2:7-9; Lk. 3:38) E a Dios a milsterir a klou a ultutelel el ngerechelir el kirir el meruul er ngii. (Monguiu er a Genesis 1:28.) Me ngmle kirel el mo ua ngera klemengetel a klengar er tir me bo el sebechir el otutii tia el ngerechelir? Ngdimlak el belkul el kmo ngmle kirir el kiei el mo cherechar me bo el sebechir el “kiei er ker me ker er a beluulchad e bo lorreder er ngii.” Engdi a bo lolemolem el omekerreu a “rokui el meklou ma mekekerel tebelik el charm,” e ngmo kirir el kiei el mo cherechar. Me ngmla er ngii a techellir el meruul er tia el ngerechelir el diak a ulebengelel.

2 Ngera uchul me a beluulechad a diak el uaisei er chelechang? Ngmilekerang e mo er ngii a betok el cheraro, el uldimukl er a kot el mekngit el cheraro el kodall, el rullii me ngmeringel er kid el mo dmeu a rengud? Ngmekerang a Dios e mo olekngemed aika el cheraro? A nger er aikang a debetik er a Biblia, me chelechang e bo dosaod el ngar er tia el suobel.

A ULEKLATK EL OLECHOTEL A BLTIKERRENG

3, 4. (a) Ngera ngdilung a Jehovah el mo er a Adam me a Eva? (b) Ngua ngera klungel a ultutelel a blekongesenges?

3 Alta e a Adam me a Eva a mla er ngii a techellir el mo kiei el mo cherechar, engdi ngmla er ngii a tekoi el mle kirir el meruul er ngii me lak lemad. Ngmle kirir el melemolem el outeliil, melim, mechiuaiu, e omengur. Engdi ngmla er ngii a tekoi el lmuut el klou a ultutelel er aikang, el ngii sel deleuill er tir me a Jehovah el ngike el Uchul a klengar. (Dut. 8:3) Ngmle kirir el kongei er a ulekrael el lomesterir a Jehovah me lolemolem el ngar. Me a uchei er a lebebii a Eva, e a Jehovah a dilu er a Adam el kmo: “Ng di subed cho mongang a redechel a rokui el kerrekar el ngar a chelsel a sers, e ngdi sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.”​—Gen. 2:16, 17.

4 A “kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit” a mle olechotel a llemeltel a Dios el melilt el kmo ngera ungil e ngera mekngit. A Adam el ulebeob el okesiul a Dios e dirrek el mla er ngii a ukltkel a uchul me ngmedengei a ungil me a mekngit. Me tia el kerrekar a ulemeklatk er a Adam me a Eva el kmo te kirir el ousbech er a Jehovah el omekrael er tir. Me a bo longa redechel tia el kerrekar, e ngua ledu er a Dios el kmo, “Ngdiak ki mousbech a llechum.” Me a lsekum te meruul el uaisei, e te mo mad tir me a rengelekir el di ua ledilu Dios er a uchei.

A UCHUL ME A RECHAD A MAD

5. Ngera uchul me a Adam me a Eva a mlo diak lolengesenges er a Jehovah?

5 A Adam a uluuchais er a Eva el kirel a llechul a Jehovah. Ngkmal mle ungil el medengelii ngii el llach me ngmle sebechel el omelekl el melekoi er ngii. (Gen. 3:1-3) Ngdillii el mo er a Satan el ngii a uluusbech er a bersoech el mengedecheduch er ngii. A Satan a mla mecherei a ngelbesel a rengul el kirel a omerreder me a omeleakl me ngmukeroul. (Momekesiu er a Jakobus 1:14, 15.) Ngdilu er a Eva el kmo a Dios a bulak me ulekum ngmo diak lolengesenges er Ngii e ngdiak bo lemad, e bai mo uai a Dios. (Gen. 3:4, 5) Me a Eva a mlo oumerang er ngii e di mle ngii el kolii a rodech e dirrek el ngiluu el msa Adam me ngkillii. (Gen. 3:6, 17) Engdi a Satan a uluumulak er ngii. (Monguiu er a 1 Timothy 2:14.) Me a Adam a mlo orrenges er a tekingel a bechil, alta e ngmle medengei el kmo ngdimlak el kirel el meruul el uaisei. Ngika el bersoech a ua ble el sechelirir, engdi ngike el rirellii a bersoech el mo mengedecheduch a mle cherrouir el dimlak a klechubechub er ngii, e mle ungil el medengelii a telemellel a bo loumerang a blulekngel.

6, 7. Ngmilekerang a Jehovah er a loukerrekeriil er a Adam me a Eva?

6 A Adam me a Eva a mlo omtok er a Jehovah el ngike el milsterir a klengar me aike el rokui el ungil el tekoi el ngar er ngii er tir. Me nguaisei, engdi a Jehovah a mle medengelii a omeruul el mileketmokl. (1 Kr. 28:9; monguiu er a Osisechakl 15:3.) Ngmilsang a techellel a Adam, Eva, me a Satan me te ochotii a mera el uldesuir el bedul ngii. Me ngii el Demerir a uchul me ngkmal mle mekngit a rengul er a omerellir. (Momekesiu er a Genesis 6:6.) Engdi ngii el melemalt el Chad er a Kerrekeriil a uchul me ngulemals er tir el ua ledilung er a uchei.

7 A Dios a dilu er a Adam el kmo: “Sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.” Me a Adam a locha ulemdasu el kmo, ngmo mad er a uchei er a lengelt a sils. Engdi ngar tiaikid el osisiu el sils e a Jehovah a milengedecheduch er ngii me a bechil. (Gen. 3:8) Me ngii el melemalt el Chad er a Kerrekeriil a uchul me ngulemuchel el mechititerir me te mesaod er tir. (Gen. 3:9-13) E sola e uluukerrekeriil er tir el terung el kmo te mo mad. (Gen. 3:14-19) Okmo ngulemekoad er tir er seikid el taem e a moktek er ngii el kirir a rechad a diak bo letaut. (Isa. 55:11) Me alta te ulemuchel el chuarm er seikid el sils e le te mla mo er a klengit, engdi a Dios a milechititerir me te mlo omechell er a rengalek el tir a mo er ngii a omeltkir el kirel a ngar mederir el klebesei. Me sel taem er a lebo er a klengit, e a Dios a mlo omes er a Adam me a Eva el ua bla lemad. E a 1,000 el rak a di ua ta el sils er a osengel a Jehovah, me ngbelkul a kmo te mlad er a chelsel a di “tal sils.”​—2 Pe. 3:8.

8, 9. A kngtil a Adam ngerang tilemellii er a rengelekel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

8 A kngtil a Adam me a Eva ngmla er ngii a letemellii er a rengelekir? Ochoi. A Rom 5:12 a kmo: “A klengit a siliseb er a beluulchad el okiu a tal chad, ma kodall a ulekiu a klengit el mei, ma kodall a ulemerk el mor a re chad el rokui, ele rokui a mlor a klengit.” Me a apostol el Paulus a dilechelii el kmo: “Ng oeak a orrengesmengoit er a di tal chad, e a re betok el chad a mlo mekngit.” (Rom 5:19) Me ngike el kot el chad el mlad a blak a rengul el Abel. (Gen. 4:8) Me a uriul e a rengelekel a Adam me a rengelekir a rengelekel a mlo chuodel e mad. Me a rechad a mludiukes er a klengit me a kodall, el ngii a eru el cheraro el diak el sebeched el chemiis er ngii. Me alta ngdiak dodengelii sel mera el rolel e a klengit me a kodall a blo loudiukes er ngii a rengelekel a Adam, engdi ngsebeched el mesa telemellel.

9 A Biblia a omekesiu er a klengit me a kodall el ua “chucheb el mengucheb er a rokui el beluu.” (Isa. 25:7) Me ngklemerang el tekoi, ngdiak a chad el sebechel el chemiis er a klengit me a kodall. Tiaikid a uchul me a Biblia a kmo: “Ng Adam a mlo uchul e a rokui el chad a mor a kodall.” (1 Ko. 15:22) Me a Paulus a uleker el kmo: “Ng techa mo osebelak er tial bedengek el obekak el mor a kodall?” (Rom 7:24) Me ngmla er ngii a chad el sebechel el osebelii a Paulus?a

A KLENGIT ME A KODALL A MO NGUEMED

10. (a) Ngera el bades er a Biblia a meketeklii el kmo a Jehovah a mo okngemedii a kodall? (b) Ngera kede suubii er aika el bades el kirel a Jehovah me a Ngelekel?

10 Ochoi, a Jehovah a mle sebechel el osebelii a Paulus. A Biblia a kmo: “Ngiil Rubak el DIOS a mo okngemedii a kodall me ng mo diak el mo cherechar. Ng mo mesuld a iuechel a mederir a re bek el chad.” (Isa. 25:8) A Jehovah a kmal mo dmeu a rengul el okngemedii a kodall, el di ua chedam el soal el sumechokl a ringel el lechelebangel a rengelekel e smuld a iuechel a mederir! E a Jesus a mo olengeseu er ngii. A 1 Korinth 15:22 a kmo: A “Kristus a mlo uchul e a rokui el chad a mo mekiis er a kodall.” Me a Paulus me ngdi mle ngii el onger er sel keril el kmo “Ng techa mo osebelak?” er a ledu el kmo: “Le modanges a Dios, el meruul er itiang el oeak a Rubak er kid el Jesus Kristus.” (Rom 7:25) Me ngbleketakl el kmo, a Jehovah a millemolem el oubltikerreng el mo er a rechad er a uriul er a lerebet er a klengit a Adam me a Eva. E a Jesus el ullengeseu er a Demal el omeob er tir a dirk oubltikerreng el mo er a rechad. (Osi. 8:30, 31) Engdi a rechad te mekerang e mo suobel er a klengit me a kodall?

11. Ngera el tekoi a lekiltmeklii a Jehovah el mo olsobel er a rechad?

11 Sera lerebet er a klengit a Adam e a Jehovah a dilu el kmo ngmo mad. Me tiang a uchul e a rokui el chad a diak lemecherrungel e dirrek el mo mad. (Rom 5:12, 16) A Rom 5:18 a mesaod el kmo: Ng “di mle tal klengit a dobeklterir a rokui el chad.” Me ngmilekerang a Jehovah e olsobel er a rechad el oeak a melemalt el rolel? A Jesus a ulenger er tia el ker er a ledu el kmo, ngmlei el me “odersii a klengar er ngii el olsobel er a re betok el chad.” (Mt. 20:28) Me ngii el mle cherrungel el chad a uchul me ngmle sebechel el kutmeklii a olubet el tenget. Me ngera uchul me tia el omeruul a melemalt?​—1 Ti. 2:5, 6.

12. Ngerang a olubet el tenget el mleketmokl el oltirakl er a llemalt?

12 A Jesus a mle sebechel el kiei el mo cherechar e le ngmle cherrungel el chad. E tiaikid a mle moktek er a Jehovah el kirel a Adam. Me a Jesus a kmal mle betik a rengul er a Demal me a rengelekel a Adam a uchul me nguldersii a klengar er ngii, el ngii el klengar a mle osisiu er a klengar el lurridii a Adam. Me a uriul e a Jehovah a ulekisii a Jesus me ngliluut el mo kiei er a eanged. (1 Pe. 3:18) A Jehovah a omes er a olubet el tenget el melemalt, e le klengar er a cherrungel el chad a mlo mtechir a klengar er a ta er a cherrungel el chad. Me a tengetengel a Jesus a uchul me a rengelekel a Adam a ngar er ngii a techellir el mo kiei el diak a ulebengelel. Tiaikid a uchul me a Paulus a omekedong er a Jesus el kmo “ngikel mlo uriul el Adam ingikel Reng el uchul a klengar.”​—1 Ko. 15:45.

13. Ngmo mekerang ngika el “uriul el Adam” e ngosuterir tirke el mla mad?

13 Ngdi kmedung e ngika el “uriul el Adam” a mo mesterir a rengelekel a Adam a diak a ulebengelel el klengar. Me a ruumesingd er tirke el mlad er a irechar a mo mekiis er a kodall, el belkul a kmo te lmuut el mo chad e mo kiei er tia el chutem.​—Jn. 5:28, 29.

14. Te mekerang e sebechir a rechad el mo cherrungel?

14 Te mekerang e sebechir a rechad el mo cherrungel? A Jehovah a mla toketekii a kabelment el ngar er a eanged el mo kutmeklii tia el tekoi. Me a remerredelel tia el kabelment a Jesus me a 144,000 el mlengilt er a delongelir a rechad er tia el beluulechad. (Monguiu er a Ocholt 3:21.) Tirka el 144,000 a dirrek el dimlak el cherrungel er a uchei, me ngsebechir el mo ungil el medengelterir a rechad el chederedall er tir. Me ngar er a chelsel a 1,000 el rak, e a Jesus me tirke el mengedereder el obengkel a mo ngosuterir a rechad me te mo cherrungel.​—Och. 20:6.

15, 16. (a) Ngera sel “cherarou el kmal mo uriul” el mo nguemed? E tia ngmo er ngii er oingerang? (b) A doltirakl er a 1 Korinth 15:28 e ngmo mekerang a Kristus?

15 Sel bo lemerek a 1,000 el rak, e a rebekongesenges el chad a mo mengubet er a klisichel a klengit me a kodall. A Paulus a silodii el kmo: “Ele ng Adam a mlo uchul e a rokui el chad a mor a kodall, me ng dirrek el ua isei el Kristus a mlo uchul e a rokui el chad a mo mekiis er a kodall. E ngdi te mo mekiis er a kodall el oltirakl a blechebechir, ng omuchel er a Kristus, el ua kot el rodech, e sel lluut el mei, e te mochu tirkel chedal [el tir a mo mengedereder el obengkel]. E sola e ng mei ku ulebongel; e seikid e a Kristus a mo torob a bek el bedengel omerreder, ma klisichel omerreder, ma klisiich, e mo nguu a renged el oiuelii el mor a Dios el Chedam. Ele ng kirel a Kristus el oba klisiich el mo lmuut er sel bo le relleterir a re cherrouel el rokui el mo mechitechut el le serrochel er tir er eungel ochil. E a cherarou el kmal mo uriul el bo lokngemedii, a kodall.” (1 Ko. 15:22-26) Me ngar er tiakid el taem e ngmla nguemed a kodall el lemludiukes er ngii a Adam. Me sel “chucheb el mengucheb er a rokui el beluu” a mo nguemed.​—Isa. 25:7, 8.

16 A Paulus a dilechelii el kmo: “Sel le bocha er eungel omerrederel a Kristus a rokui el tekoi, e Ngii el Ngalek a di Ngii el mo rullii el mor eungel a Dios, el riruul a rokui el tekoi el mor eungel omerrederel a Kristus. E seikid e ng di mo Dios a olab a klisiich el kirel a rokui el tekoi er a chelsir a re chad.” (1 Ko. 15:28) Me seikid el taem e ngmla mecherrungel a omerredelel a Jesus, me ngmo dmeu a rengul el olutii a dereder el lulebang me a dirrek el cherrungel el telungalek er a klechad el mo er a Jehovah.

17. Ngera mo duubech el mo er a Satan?

17 Ngera mo duubech el mo er a Satan el ngike el uchul me a rechad a chuarm? Kede metik er a nger er tia el ker er a Ocholt 20:7-15. Sel bo el merek a 1,000 el rak, e nglmuut el mo er ngii a techellel a Satan el mo mengetikaik er a remecherrungel el chad. E tiang a sel mo ulebongel el omelsemai el lechelebangel er ngii a rechad. E sola e a Satan me tirke el melilt el mo obengkel a mo nguemed el mo cherechar. E tiakid sel “ongerul kodall.” (Och. 21:8) Tia el kodall a diak bo lengemed, e le rechad el mo mad er ngii el “ongerul kodall” a dikea lluut el mo chad. A lsekum kede melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah, e ngdiak el sebek a rengud el kirel a “ongerul kodall.”

18. Ngmekerang e mo mecherrungel a ngerachel el Dios a milsa Adam?

18 Sel taem e a rokui el chad a mo cherrungel, e a Jehovah a mo kongei er tir me te kiei el mo cherechar. Me aike el rokui el cheraro el uchul me ngmeringel er kid el mo dmeu a rengud a mo nguemed. A ngerachel el Dios a milsa Adam a mo mecherrungel el diak lokiu ngii. Me a rengelekel a mo dmeu a rengrir el omekerreu er a chutem me a rokui el charm el ngar er a chelsel. Me ngmera el dmeu a rengud e le ngdi kmedung e a Jehovah a mo okngemedii a kodall el ngii a kmal uriul el cheraro!

a A babier el Insight on the Scriptures a mesaod el kmo, a re scientist el osiik er sel uchul me kede mo chuodel e mad a diak loumerang er a klou a ultutelel el tekoi. Ngdiak lutebengii el kmo sel kerrekerilel a Ulemeob el mo er tirke el kot el obekel a uchul me a rechad a mad. Tiaikid a uchul me ngmeringel er tir el mo tirterii a tekoi el ngii a uchul a cheluodel me a kodall.​—Volume 2, 247 el llel.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share