Berkii a Ungil Chais el Kirel a Krasia er a Dios
“A berekel a Ebangkelio el kirel a krasia er a Dios.”—REL. 20:24.
1, 2. Ngmilekera apostol el Paulus e ochotii a omereng el saul er ngii el kirel a krasia er a Dios?
A APOSTOL el Paulus a mle sebechel melekoi el kmo: “A krasia er [a Dios] el rirellak el mo apostol a dimlak bo lak a ultutelel.” (Monguiu er a 1 Korinth 15:9, 10.) A Paulus a mle ungil el medengei el kmo, ngdimlak el oureor el kirel me a lechub el rredemelel sel klou el klechubechub er a Dios, e le ngii el uleldechelakl er a Rekristiano.
2 Ngar er a ulebongel er a klengar er ngii, e a Paulus a milluches el mo er a Timothy el kmo: “Ak mereng a sulel a Kristus Jesus el Rubak er kid, el silisichii a renguk er a urerek. Ak mereng a sulel, ele ng di mle ungil er a rengul a tutkak el mo mesiou er ngii.”(1 Ti. 1:12-14) Me tia ngera el omesiou? A Paulus a dilu er a remechuodel er a ongdibel er a beluu er a Efesus el kmo: “Ngdi klengar er ngak a diak a belkul a kungreos er ngii; ng bai di soak el rokir a omerolek e churrengelii a ureor el le bilskak a Rubak el Jesus, el ngii a berekel a Ebangkelio el kirel a krasia er a Dios.”—Rel. 20:24.
3. Ngera el ileakl el omesiou a mloterekokl er a Paulus? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)
3 Ngera el ‘ungil chais’ a lulemerk er ngii a Paulus, e tiang ngmilekerang e ochotii a krasia er a Jehovah? A Paulus a dilu er a Rekristiano er a beluu er a Efesus el kmo: “Kom ulterekokl el mla remenges el kmo a Dios a uleak a krasia er ngii e meskak tial ureor el bo kuruul er ngii el kirel a klungioliu.”(Efe. 3:1, 2) Me a Jesus a dilu er a Paulus me bo lomerk er a ungil chais el mo er tirke el chad el diak el chad er a Judea. Me chelechang e ngmla mo sebechir a rechad er a ngodech el beluu el mo chedal a kabelment, el ngii a Renged el longedereder er ngii a Mesias. (Monguiu er a Efesus 3:5-8.) Me a Paulus a mle blak a rengul el omerk, e dirrek el milecherei a ungil el kerebai el kirir a Rekristiano er chelecha el taem. Ngdirrek el ulechotii el kmo, a krasia er a Dios a “dimlak bo lak a ultutelel” me a lechub e ble lemekngit el ousbech er ngii.
A KRASIA ER A DIOS, NGMELISIICH ER KAU?
4, 5. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a “Ebangkelio el kirel ngii el Renged” a di osisiu ngii me sel “Ebangkelio el kirel a krasia er a Dios”?
4 Ngar er tia el taem er a ulebongel, e a rechedal a Jehovah a mla mukngerachel el mo omerk er a “Ebangkelio el kirel ngii el Renged . . . er a beluulchad el rokir.” (Mt. 24:14) A ungil chais el kirel a Renged a dirrek el “Ebangkelio el kirel a krasia er a Dios.” Ngmekerang e mo uaisei? A rokui el klengeltengat el dengai el okiu a Rengedel a Dios, a mei el okiu a blekokeuii er a Jehovah. (Efe. 1:3) Me a Paulus a ulechotii a omereng el saul er ngii, el kirel a krasia er a Jehovah el oeak sel leblak a rengul el omerk er a klumech. Me kid, kede oltirakl er a kerebil a Paulus?—Monguiu er a Rom 1:14-16.
5 Ngar sel mlo merek el suobel, e kede silubii el kmo kid el mekngit el chad a sebeched el ngmai a klungioled er a krasia er a Jehovah el okiu a betok el rolel. Me kid el mla ngmai a betok el klungiaol a uchul, e ngar er ngii a ngerecheled el mo olisechakl er a rechad er sel rolel, e a Jehovah a ochotii a klou el bltkil a rengul, me sel rolel e te dirrek el mo ngmai a klungiolir er ngii. Me ngoeak a ngera el rolel, e ngsebeched el ngosuterir a rechad el mo oba omereng el saul el kirel a krasia er a Dios?
MOMERK ER A UNGIL CHAIS EL KIREL A OLUBET EL TENGET
6, 7. Me sel dosaod er a olubet el tenget el mo er a rechad, e kede mekerang e omerk er a ungil chais el kirel a krasia er a Dios?
6 Chelecha el taem, e te betok el chad a remuul a klengit e diak el ouuchel a rengrir, seikid a uchul me ngdiak el lodengelii a belkul a olubet el tenget el kirel a klechad. E a osisiu el taem, e a rebetok el chad a mla mo melechesuar el kmo, a rolel a klengar er tir a diak luchul a deurreng er tir. Me a rebetok el chad a diak el lodengelii a belkul a klengit, me a ngera telemellel el kired, me a dirrek el ngera kired el meruul me bo el sebeched el mo mimokl er a klsibai er a klengit el dimerekmo bo longedecheduch er a Resioning er a Jehovah. Engdi sel bo lodengelii a belkul a klengit, e a remelemalt a rengrir el chad a mo mereng a sulel a Jehovah el ulderchii a ngelekel el me er a chutem el mo ngosukid el mo mimokl er a klengit me a kodall. A klou el bltkil a rengul a Jehovah me a krasia er ngii a uchul me ngrirellii tia el tekoi.—1 Jn. 4:9, 10.
7 Ka momtab a tekingel a Paulus el kirel a Ngelekel a Jehovah el kmo: “Ng ngii a uchul olbeteled el okiu a uldersel a klengar er a Kristus el belkul a kmo, a kngtid a mla musubes. Ng meral kmal ungil a krasia er a Dios.”(Efe. 1:7) A olubet el tengetengel a Kristus a kot el klou el olechotel a bltkil a rengul a Dios el kired, e dirrek el ochotii sel klou el krasia er ngii. Ngkmal uchul a klou el deurreng sel desuubii el kmo, a lsekum kede ochotii a klaumerang er kid er a tengetengel a Jesus, e a kngtid a mo musubes, e dirrek el mo klikiid a ukltked! (Heb. 9:14) Tiang a kmal ungil chais el kired el ouchais er ngii el mo er a rechad!
MNGESUTERIR A RECHAD EL MO SECHELIL A DIOS
8. Ngera uchul me a rechad el ngar er a klengit a kirir el lmuut el mo chedal a Dios?
8 Me a lsekum a rechad a diak el oumera er a tengetengel a Jesus, e a Dios a omes er tir el ua lecherroel. Sei a uchul me ngar er ngii a ngerecheled el mo ouchais er tir el kmo, ngsebechir el mo sechelil a Dios. A apostol el Johanes a milluches el kmo: “Ngikel oumera er a Ngalek oba diak a ulebengelel klengar; e ngikel diak lorrenges er a Ngalek a diak loba klengar; ng bai di mo obals er a Dios el diak a ulebengelel.”(Jn. 3:36) Ngkmal uchul a deurreng e le sel tengetengel a Kristus a meskid a techelled el mo sechelil a Dios. A Paulus a smodii el kmo: “Kom mle cheroid er a Dios, e oucherarou er ngii er a mekngit el omerelliu ma omelebedebekiu. E ngdi chelechang, e a Dios a ulekiu a Ngelekel el mlo chad e mad el sumechii a delongeliu kemiu me ngii.”—Kol. 1:21, 22.
9, 10. (a) Ngera el ngerachel a bla loterekeklii a Kristus el mo er a rengellitel el odam er ngii? (b) Te mekerang a “rekuk bebil el sib” e ngosuterir a rengellitel er tia el ureor?
9 A Kristus a mla mesterir a rengellitel el odam er ngii el ngar er a chutem a “ngerachel el mo oureor el mesumech a delongelir a re chad me ngii.” Me a Paulus a kmo: “A ikal rokui el tekoi a le riruul a Dios el mo ua isei, ngiil Dios el ulekiu a Kristus el sumechii a delongeled kid me ngii e milskemam a ngerachel el mo oureor el mesumech a delongelir a re chad me ngii. A kulekoi er ngii el tekoi a kmo, a Dios a ulekiu a Kristus el mesumech er a delongelel ngii ma rokui el chad, el di uluusubes a kngterir, e ulterkeklii er kemam a osisechakl el kmo ng ua ngera dosumech a delongelir a re chad me ngii. Me kemam a melekingel ku Kristus, ma Dios a okiu kemam er chelechal melekoi a tekingel. Maki omtechei er a Kristus el olengit er kemiu me bsa techellel a Dios me le sumech a delongeliu kemiu me ngii.”—2 Ko. 5:18-20.
10 Tiang a kmal klou el techall el kirir a “rekuk bebil el sib” el mo ngosuterir a rengellitel el kirel tia el omesiou. (Jn. 10:16) Me a “rekuk bebil el sib” el tir a ua oderchelel a Kristus a meruul er sel kot el klou el ureor el omerk er a klumech e olisechakl a klemerang el mo er a rechad e dirrek el ngosuterir el mo olekes er a deleuill er tir me a Jehovah. Tiang a sel kot el klou a ultutelel el tedebechel a ureor er a berkel a ungil chais el kirel a krasia er a Dios.
MOMERK EL KMO A DIOS A ORRENGES A NGLUNGUUCH
11, 12. Ngera uchul me ngungil chais el mo er a rechad sel bo lodengei el kmo, ngsebechir el meluluuch el mo er a Jehovah?
11 A rebetok a meluluuch e le ngrulleterir el mo ungil a rengrir, e ngdi a mera er ngii ngdiak el oumerang el kmo, a Dios a orrenges a nglunguchir. Me ngkmal kirir el mo medengei el kmo, a Jehovah a “onger a nglunguuch.” A David el milluches er a psalm a kmo: “Ele konger a nglunguuch. A rokui el chad a mer kau el kirel a kngterir. A telemellam a mesisiich er kemam, ngdi kau ousubes ngii el telemellam.”—Psa. 65:2, 3.
12 A Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Cho molengit a ngii di le ngerang el oba ngklek, e ak mo meskemiu.”(Jn. 14:14) Me tia belkul a kmo, ngsebeched el meluluuch el kirel a “ngii di le ngerang” el oltirakl er sel soal a Jehovah. A Johanes a milluches el kmo: “Ng ngar ngii a blekenged el mor medal a Dios, ele kede ulterekokl el medengei el kmo ng rongesid a dolengit a ngii di le ngerang er ngii el ultuil er a ikel tekoi el ungilbesul er a rengul.” (1 Jn. 5:14) Me ngkmal ungil a dengesuterir a rechad el mo medengei el kmo, a nglunguuch a diak di lerelleterir el mo ungil a rengrir, e ngbai rolel a lebo er sel “kingall er a krasia” er a Jehovah! (Heb. 4:16) Me sel dengesuterir a rechad er a melemalt el rolel a loluluuch, me ngike el loluluuch el bedul Ngii, me a tekoi el loluluuch el kirel, e kede ngosuterir el mo sechelil a Jehovah e mo metik a ongelaod sel bo lechebangel a ringel.—Psa. 4:1; 145:18.
A KRASIA ER A DIOS ER A CHELSEL A BECHES EL BELUULECHAD
13, 14. (a) Ngera el ileakl el techall a mo er a rengellitel er a ngar er medad el taem? (b) Ngera el mengasireng el ureor a bo loruul a rengellitel el kirir a rechad?
13 A Jehovah a mo ochotii a lmuut el klou el krasia er ngii er chelechang “el mor medad.” El mekerang? A Dios a mo mesterir tirke el 144,000, a ileakl el techall el mo mengedereder el obengkel a Kristus el ngar er a eanged. Me a Paulus a silodii tia el techall er sera loluches el kmo: “Ngdi klechubechub er a Dios a medeel, ma bltikerreng er ngii el mer kid a kmal imis el klou, me ser a dirk lulekoad a reng er kid ele kid el dimlak dorrenges er a Dios, e ngii a ulemekngar er kid el obengkel a Kristus. Ng krasia er a Dios a uchul me kom mla suobel. Kid el bereked er a Kristus Jesus a lulekisid er a kodall el mo obengkel el mo mengedereder el obengkel er a ikel beluu er a eanged. Ng mle ua isei ma re chad er chelechal mor medad a mo medengei el kmo ng kmal klou el krasia er ngii a lulechotii er a bltkil a rengul er kid el oeak a Kristus Jesus.”—Efe. 2:4-7.
14 Ngmeringel er kid el melatk el kirel aike el mengasireng el tekoi el bla leketmokl a Jehovah el kirir a rengellitel er sel taem el bo longedereder el obengkel a Kristus el ngar er a eanged. (Lk. 22:28-30; Fil. 3:20, 21; 1 Jn. 3:2) A Jehovah a ileakl el mo olecholt er a “kmal klou el krasia er ngii” el kirir a rengellitel. Tir a mo “beches el Jerusalem” el telbiil el mo bechil a Kristus. (Och. 3:12; 17:14; 21:2, 9, 10) Te mo oureor el obengkel a Jesus el ua “llel a kar el lousbech a re chad er a bek el beluu.” Te mo ngosuterir a rechad el mo mimokl er a klengit me a kodall e dirrek el mo ngosuterir el mo cherrungel a bedengir.—Monguiu er a Ocholt 22:1, 2, 17.
15, 16. Ngmekera Jehovah a bo lochotii a krasia er ngii el kirir a “rekuk bebil el sib” er a ngar er medad el taem?
15 A bades er a Efesus 2:7 a mesaod el kmo, a Dios a mo ochotii a krasia er ngii er a chelsel a beches el beluulechad. Sel taem, e a rokui el chad el ngar er a chutem a mo medengelii a “kmal klou el krasia” er a Dios. (Lk. 18:29, 30) A ta er a kot el klou a ultutelel el rolel a Jehovah a bo lochotii a krasia er ngii er a chutem, a mo olekiis er a rechad er a “belurir a re mla mad.” (Job 14:13-15; Jn. 5:28, 29) Te rua techang a mo mekiis er a kodall? Tirke el mle blak a rengrir el sechal me a redil el mlad er a uchei er a lemad a Jesus me tirke el “rekuk bebil el sib” el tir a mle blak a rengrir el mo er a Jehovah, e mlad er a taem er a uriul el sils. Tirka el rokui el mle blak a rengrir e mlad a lmuut el me chad me bo el sebechir el melemolem el mesiou er a Jehovah.
16 A rebetok el miliol el chad el mlad er a uchei er a bo lodengelii a Jehovah, a dirrek el mo mekiis er a kodall. A Johanes a milluches el kmo: “E sola e ak milseterir a re mla mad el ngarbab ma re ngariou el chad, el di osisiu, el dilechor er medal a kingall. A babier a ulebiis, e ng kuk obiis a tang, el sel babier er a re di ngar. A re mlad a mlukerrekeriil el kirel a ikel lurruul, el llechukl er a ikel babier. E a daob a ultebedeterir a re mlad er ngii. Ma kodall ma belurir a re mlad a ultebedeterir a re mlad el lulerreked er tir. Me te rokui el mlo mukerrekeriil er a ikel lurruul.” (Och. 20:12, 13) Me tirke el mo mekiis er a kodall a mo er ngii a techellir el mesuub el kirel a Jehovah, e dirrek el mo kongei er a omengederederel. Te mo mesuub e mo oltaut a omellach er a Biblia me aike el beches el suobel el ngar “er a ikel babier.” Me aika el beches el ulekrael a kuk ta er a rolel e a Jehovah a olecholt er a krasia er ngii.
MOLEMOLEM EL OMERK ER A UNGIL CHAIS
17. Ngera el tekoi a kired el melatk er ngii sel domerk er a klumech?
17 Chelechang e ngmla lmuut el mo klou a ultutelel el domerk er a ungil chais er a Renged, e le ulebongel a kmal kmedang! (Mk. 13:10) Me lak dobes el kmo, a turrekong er kid sel domerk er a klumech a mo oldanges er a Jehovah. Ngmekerang a doruul el uaisei? Ngkired el ouchais er a rechad el kmo, a rokui el klengeltengat el bo doldeu a rengud er ngii er a chelsel a beches el beluulechad a mei el okiu a blekokeuii er a Jehovah.
Bo leblak a rengud el mesiou ‘el ousbech a ikel de meduch er ngii el tekoi el de ngilai er a Dios.’—1 Pe. 4:10 (Momes er a parakurab 17-19)
18, 19. Ngmekera dongebkall er sel krasia er a Jehovah?
18 Sel domerk er a klumech el mo er a rechad, e ngsebeched el mesaod el kmo, sel taem el bo longedereder a Rengedel a Kristus, e a rechad a mo ngmai a rokui el klungiolir er a olubet el tengetengel a Kristus e dirrek el merael el mo cherrungel. A Biblia a kmo: “A beluulchad el rokir a mo mengubet er a klisichel a kodall, e mo soiseb er a mededaes el klebkellir a re ngelekel a Dios.” (Rom 8:21) Tiang a mo uaisei el di okiu a krasia er a Jehovah.
19 Ngar er ngii a ileakl el techelled el ouchais er a rechad el kirel sel telbiil el debetik er ngii el ngar er a Ocholt 21:4, 5 el kmo: “A [Dios] a mo smuld a rokui el chiuosech er a mederir. Ng dikea lluut el mor ngii a kodall, e mo diak a klengiterreng, ma langel, ma ringel. A di mla tekoi a mla mo diak.” E a Jehovah el ngike el dengchokl er a kingall a kmo: “Chelechang e ak remuul a rokui el tekoi el mo beches!” Ngdirrek el dilu el kmo: “Mlechesii tiang ele ikal tekoi a merang e ulterekokl el mo tmaut.” Me sel leblak a rengud el omerk er a ungil chais el mo er a rechad, e kede mengebkall er sel krasia er a Jehovah!