SUOBEL EL BO DOSUUB 28
CHELITAKL 123 Morrenges er a Dios e Moltirakl a Tekingel
Kau, Ke Mtebengii a Klekakerous er a Klemerang me a Blulak?
“Mdechor el kldmokl el ousbech er a klemerang el ua ia lolekesongel el kmes el meliuekl er a chelechedemiu.”—EFE. 6:14.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Train er kid el mo medengelii a klekakerous er a klemerang el bla desuub er a Jehovah me a blulak lolisiich a Satan me a rumtok er kid.
1. Ngua ngera feeling er kau el kirel a klemerang?
A RECHEDAL a Jehovah a betik a rengrir er a klemerang el ngar er a Tekingel a Dios. Kede mla mekurulii a klaumerang er kid el mengai a uchetemel er tia el klemerang. (Rom 10:17) Kede oumerang el kmo a Jehovah mla kutmeklii a ongdibel er a Rekristiano el mo “chelsakl e omekedecheraol ra klemerang.” (1 Ti. 3:15, BT) Me ngdmeu a rengud el olengesenges er “tirke el omekrael” er a delongeled el tir a smodii a klemerang er a Biblia el mei er kid e omeskid a ulekrael el loltirakl er a soal a Dios.—Heb. 13:17, NW.
2. A doltirakl er a Jakobus 5:19, e ngera sebechel duubech er uriul er a bo dodengelii a klemerang?
2 Me nguaisei engdi uriul er a dekengei er a klemerang e dekengei el kmo ngkired loltirakl a ulekrael er a cheldebechelel a Dios e ngdirk sebeched el oberius el mo cheroid. (Monguiu er a Jakobus 5:19.) Sel kot el soal a Satan a bo doridii a klaumerang er kid er a Biblia me a ulekrael el dolai er a cheldebechelel a Dios.—Efe. 4:14.
3. Ngera uchul me ngkired el lorekedii a klemerang? (Efesus 6:13, 14)
3 Monguiu er a Efesus 6:13, 14. Ngdi kmedung e a Diabelong a mo ousbech a blulak el mengesuseu a renged er tia el beluulechad el mo omtok er a Jehovah. (Och. 16:13, 14) Kede dirrek el medengei el kmo a Satan a lmuut el mo meringel loureor el mengeuid er a rechedal a Jehovah. (Och. 12:9) Me ngkmal klou a ultutelel a de train er kid el mo mtebengii a klekakerous er a klemerang me a blulak, e mo olengesenges er a klemerang. (Rom 6:17; 1 Pe. 1:22) A osebeled er a temel a kloul ringel a ultuil er ngii!
4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
4 Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a teblo el blekeradel el dousbech me bo lsebeched el mo mtebengii a klemerang el ngar er a Biblia el mei e mo kongei a ulekrael er a cheldebechelel a Dios. A uriul e kede mo mesaod a edei el ngeso er a uldasu el bo doltirakl e kede mo melemolem el urrekodel er a klemerang.
BLEKERADEL EL DOUSBECH EL MO MTBENGII A KLEMERANG
5. Ngmekera omeluu er a Jehovah e ngosukid el mo mtebengii a klemerang?
5 Omeluu er a Jehovah. Sel bo doba omeluu er a Jehovah e ngbelkul a kmo ngkmal betik a rengud er ngii e kmal diak el soad el mo rullii a ngii di el ngerang el mo tomelii a rengul. Ngkmal soad el mo medengelii a klekakerous er a ungil me a mekngit, me a klemerang me a blulak me lsebeched el nguu a kengei er a Jehovah. (Osi. 2:3-6; Heb. 5:14) Ngkmal diak el soad el mecherei a dakt er a rechad me bo lluut el mesisiich er a bltkil a rengud el mora Jehovah, le aike el odeu a rengrir a rechad a blechoel el diak lodeuir a rengul a Jehovah.
6. Ngmekera dakt er a rechad e rirelleterir tirke el teruich el mengeteklel a beluu el mo miteklii a klemerang?
6 A lsekum kede mo medakt er a rechad el ngaruchei er a meluu er a Dios, e ngsebeched el oberius el mo cheroid er a klemerang. Molatk er tirke el 12 el mengeteklel a beluu el mlo ourabek er a beluu el Jehovah tilbir el mo omesterir a rechad er a Israel. A reteruich er tir a mle lmuut el mesisiich a dektir er a rechad er a bltkil a rengrir el mora Jehovah. Te dilu er a rechad er a Israel el kmo: “Kid a diak a klisiched el mo oumekemad; a re chad er sei a kuk mesisiich er kid.” (Ule. 13:27-31) Ngar osengir a rechad e ngmera el tekoi, a rechad er a Kanaan a mle lmuut el mesisiich er a rechad er a Israel. Engdi sel lolekoi el kmo a rechad er a Israel a diak a klisichir loumekemad er a recherrouir e te dimlak lolatk er a Jehovah. Tirka el teruich el ourabek a mle kirir el focus er a soal a Jehovah a loruul er ngii a rechad er a Israel. Ngdirrek el mle kirir el melebedebek aike el bla leruul el kirir er a kedeb el taem er uchei. Seikid e ngmo sebechir el mtebengii el kmo a klisichir a rechad er a Kanaan a kmal diak lengerang a domekesiu er ngii er a klisichel a Jehovah. A Josua me a Kaleb a dimlak el uai tirka el teruich el dimlak a klaumerang er tir. Ngmle sorir el mo oba kengei er a Jehovah. Te dilu er a rechad el kmo: “A lsekum a RUBAK a ungil a rengul er kid, e ng mo ngoikid el mor sei e meskid [a] . . . beluu.”—Ule. 14:6-9.
7. Ngmekera sebeched el smisichii omeluu er kid er a Jehovah? (Dirrek el momes er a siasing.)
7 A desisichii omeluu er kid er a Jehovah e ngkirel bek el taem el doruul omelilt e kede melatk el kmo ngngera odeuir a rengul. (Psa. 16:8) Sel monguiu a cheldecheduch er a Biblia e di lekau el oker, ‘Ngak, ak blara chelsel tia el blekeradel, e ak locha milekerang?’ El ua tiang, momes er kau el lorrenges e te mengedecheduch a reteruich el mengeteklel a beluu el melekoi el kmo ngdiak el sebeched el mo mesisiich er a Kanaan. Kau, ke locha mlo oumerang a tekingir e mo medakt me a lechub e a bltkil a rengum el mora Jehovah me a urungulem el mo odeuir a rengul a lmuut el mesisiich? Chimo el telecheroll er a rechad er a Israel el rokir a dimlak el lutab a klemerang lullekoi a Josua me a Kaleb. Tia uchul me te urridii a techall el mo soiseb er a Beluu er a Nglat.—Ule. 14:10, 22, 23.
Kau, ke mlo oumerang er techang? (Momes er a parakurab 7)
8. Ngera el blekeradel a kired el meringel loureor el lomekeroul er ngii, e ngerang?
8 Klengariourreng. A Jehovah olecholt er a klemerang el mo er tirke el ngariou a rengrir. (Mt. 11:25) Kede ulechotii a klengariourreng e kongei a ngeso el mo suubii a klemerang. (Rel. 8:30, 31) Me nguaisei, engdi ngdirk kired el mo kerekikl me ngdiak el bo lekedidai a rengud. A lsekum e ngmo kedidai a rengud e ngsebeched el mo omdasu el kmo a opinion er kid a melemalt el ua omellach er a Biblia me a ulekrael er a cheldebechelel a Jehovah.
9. Ngmekera sebeched el mo melemolem el loba klengariourreng?
9 A bo lolemolem el ngariou a rengud e ngkired el diak dobes el kmo kid a kmal diak dengerang sel domekesiu er kid er a Dios. (Psa. 8:3, 4) Ngdirrek el sebeched el meluluuch lolengit er a Jehovah me lengesukid el lmuut el mo ngariou a rengud, e sebeched el mosisechakl. A Jehovah mo ngosukid el ngmai a uldesuel lomeskid loeak a Tekingel me a cheldebechelel el mo ngaruchei er a uldesued. Ngar omengiuem er a Biblia e mosiik aike el point lochotii el kmo a Jehovah a soal a klengariourreng e ouketui a ngii di el rolel a kldidairreng. E bo mkerekikl el mo melemolem el ngariou a rengum sel omngai a ileakl el techall er omesiou el meskau a bebil el klisiich me a lechub e ngmo uchul e ke nguu a attention er a rebebil.
ROLEL E KEDE MELEMOLEM EL URREKODEL ER A KLEMERANG
10. Te ngera bla lousbech er tir a Jehovah el olisechakl e omekrael er a rechedal?
10 Molemolem el oumerang a ulekrael er a cheldebechelel a Jehovah. Taem er a rechad er a Israel er a irechar, e a Jehovah uluusbech er a Moses el omesterir a rechedal a ulekrael e a uriul e ngmlo Josua. (Jos. 1:16, 17) Ngmlo ungil kirir a rechad er a Israel sel lomes er tirka el chad el kmo te ulemtechei er a Jehovah el Dios. Betok el dart el rak er uriul er a lebo er ngii a ongdibel er a Rekristiano, e ng te 12 el apostol a ulemekrael. (Rel. 8:14, 15) A uriul e a rebebil er a remechuodel er a Jerusalem a mlo uldimukl er tir. Me a “ongdibel a menga el mlo mesisiich a klaumerang er tir, me a ildisir a mle bek el sils el lorael el mo betok” er a loltirakl a ulekrael el lengilai er tirka el blak a rengrir el odam. (Rel. 16:4, 5, NW) Chelecha el taem er kid e a Jehovah dirrek el lomekngeltengat er kid sel doltirakl a ulekrael er a cheldebechelel. Engdi ngmo uangera uldesuel a Jehovah a lsekum e ngdiak dekengei er tirke el mla metutk er ngii el mo omekrael? Ngsebeched longer er tia el ker loeak a dorriter a tekoi el dilubech er a lorael el mora Beluu er a Nglat a rechad er a Israel.
11. Ngera dilubech el mo er tirke el mlo melsemai er a omelilt er a Jehovah el kmo, ng Moses omekrael? (Dirrek el momes er a siasing.)
11 Ngar omerollir a rechad er a Israel el mora Beluu er a Nglat e te mlo er ngii a rebebil er a ngarbab a deruchellir el chad el mlo melsemai er a Moses me a ngerachel el lebilsang a Jehovah. Te dilu el kmo: “A re beluu [diak di el Moses] a chedaol, tir el rokui, ma RUBAK a ngar a delongelir.” (Ule. 16:1-3) Me alta ngngar osengel a Dios e a ‘beluu el rokir a chedaol,’ me nguaisei engdi Jehovah ngileltii a Moses el mo omekrael er a rechedal. (Ule. 16:28) Me a loukerrekeriil er a Moses e a mera er ngii e te uluukerrekeriil er a Jehovah. Te dimlak lolatk er a soal a Jehovah e bai millatk a sorir, el ngii a klisiich me a chetengakl. Me a Dios a ulekngemedeterir a remengeteklel tia el ultok me a rebetok el telael el uleltirakl er tir. (Ule. 16:30-35, 41, 49) Chelecha el taem e ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah diak lekengei er tirke el diak el respect er a ulekrael er a cheldebechelel.
Kau, ke mlo oltirakl er techang? (Momes er a parakurab 11)
12. Ngera uchul me ngsebeched el mo melemolem el loumerang er a cheldebechelel a Jehovah?
12 Ngkmal sebeched el melemolem el loumerang er a cheldebechelel a Jehovah. Sel bo lebleketakl el kmo ngkired el adjust er a klemedengei er kid er a klemerang er a Biblia me a lechub e ngrolel a longederoder er a ureor er a Renged, e tirke el omekrael a di mereched el mo meruul omelodech lusbechall. (Osi. 4:18) Te meruul el uaisei e le ngaruchei er a ngii di el tekoi, ngkmal sorir lodeuir a rengul a Jehovah. Te dirrek el mora tkurrebab el klisichir el meruul omelilt el mengai uchetemel er a Tekingel a Dios, el osisechakl el rechedal a Jehovah el rokui a kirir el loltirakl er ngii.
13. Ngera “diak a rekdel losisechakl,” e ngera kired el meruul er ngii?
13 “Moukerebai a diak a rekdel losisechakl.” (2 Ti. 1:13, BT) A “diak a rekdel losisechakl” a melutk er a osisecheklel a Klekristiano el debetik er a Biblia. (Jn. 17:17) Aika el osisechakl a uchetemel a rokui el tekoi el doumerang. A cheldebechelel a Jehovah mla osisecheklid el mo urrekodel er aika el osisechakl. A lsekum e kede melemolem el meruul el uaisei e kede mo mukngeltengat.
14. Ngmilekera rebebil Kristiano e mo diak lurrekodel er a “diak a rekdel losisechakl”?
14 Ngera sebechel duubech a lsekum kede mo diak durrekodel er a “diak a rekdel losisechakl”? Molatk er tiang. A taem er a rekot el Kristiano e ngmlo er ngii a chais el merael er a delongelir a Rekristiano el kmo, ngmla mei a sils er a Jehovah. Nglocha mla er ngii a babier el rechad ulemdasu el kmo ng apostol Paulus a milluches er ngii el melekoi el uaisei. A rebebil er a Rekristiano er a Thesalonika dimlak longoit a taem el merriter el kmo ngklemerang me a lechub e ngdiak e bai mlo oumerang er ngii e omerk er ngii. Ngkmal diak bo le mechetikaik okmo te mlo melatk a tekoi el lullisechakl a Paulus er a ledirk lobengterir. (2 Th. 2:1-5) Me a Paulus a milsmechokl er a rudam er ngii me lak bo loumerang a bek el tekoi el lerenges. Ngdirrek el ullengeseu er tir el kirel a ngar mederir er a lerekir a ongeru el babilengel el mora Thesalonika el kmo: “Ak di oba chimak el meluches er tial kmo: Ngak el Paulus ouetkeu er kemiu. Taikid a teletelel sel kurekui er a babilengek.”—2 Th. 3:17.
15. Ngmekera sebeched el protect er kid er a blulak el kora teletelel a klemerang? Mouchais er a ta er a example. (Dirrek el momes a siasing.)
15 Ngera sebeched el suub er a tekingel a Paulus el mora rechad er a Thesalonika? Sel derengesii a tekoi el kebosech ngii me a tekoi el bla desuubii er a Biblia me a lechub e kede rongesii a mechas a rengud er ngii el chais, e ngkired el mo oba sekutaberreng. Ngar er a mle Soviet Union e a recherroued a mirrusii a letter el lekong ngmlara world headquarters. A letter a millisiich er a rudam el mo kutmeklii a separate el cheldebechel. Tia el letter a mle teletelel a klemerang. Engdi reblak a rengrir el odam a dimlak lemecheblad. Te mlo mtebengii el kmo a tekoi el ngar er a letter a kebosech er aike el bla lemosisechakl er ngii. Chelecha el taem e a recherrouel a klemerang a lebebil e te ousbech a technology el melasem el mengeuid er kid e meruul er kid el mo kakeakl. Ngdiak el soad el di ‘mereched el mo ouedikel a rengud’ e ngbai soad el protect er kid loeak a dekerekikl el melatk el kmo aike el deues me a derenges ngoltirakl a klemerang el bla bo dodengei.—2 Th. 2:2, BT; 1 Jn. 4:1.
Lak mecheblad er a blulak el teletelel a klemerang (Momes er a parakurab 15)a
16. A doltirakl er a Rom 16:17, 18, e ngera kired el meruul er ngii a lsekum a rebebil a mo omerk a tekoi el kebosech er a klemerang?
16 Molemolem el ngar er a kltarreng lobengterir tirke el loba blakerreng el mora Jehovah. A Dios a soal a dongull er ngii el ngar er a kltarreng. Kede mo melemolem el ngar er a kltarreng a lsekum e kede mo urrekodel er a klemerang. A ngii di el chad el omerk a tekoi el kebosech ngii me a klemerang a mo muchel a klekakeakl er a chelsel a ongdibel me a Dios a mengelechel er kid el mo ‘mengeroid er kid er ngii.’ A lak e kid me kede dirrek el mo oberius el mo cheroid er a klemerang.—Monguiu er a Rom 16:17, 18.
17. Ngera el klungiaol a dengai sel dutebengii a klemerang e bo durrekodel er ngii?
17 Sel dutebengii a klemerang e bo durrekodel er ngii, e kede mo melemolem el ulekerreu e mesisiich er a tekoi er a klereng. (Efe. 4:15, 16) Ngdiak bo demekesuseu er a klsuul osisecheklel me a cheleblad er a Satan, e mo melemolem el ulterekokl a rengud er a ulekerreuil a Jehovah er a temel a kloul ringel. Me molemolem el urrekodel er a klemerang e a ‘Dios ra budech a mo obengkem.’—Fil. 4:8, 9, BT.
CHELITAKL 122 Bo Dedechor e Lak Dolmesim!
a OMESODEL A SIASING: Olechotel a tekoi el dilubech er a tela el rak er a mla me mong. Odam el ngar er a mle Soviet Union el mla nguu a letter el teletelel a mlara world headquarters engdi a mera er ngii ngmlara recherroued. Chelecha el taem er kid e a recherroued a locha mo ousbech er a Internet el omerk a tekoi el kirel a cheldebechelel a Jehovah el mengeuid er a rechad.