SUOBEL EL BO DOSUUB 31
CHELITAKL 12 Kot el Ngarbab el Jehovah el Dios
Aike el Bla Loruul a Jehovah Lolsobel er a Rechad el Ngar er a Klengit
“Dios a kmal mle betik a rengul er a beluulchad me ng milsa di tal Ngelekel.”—JN. 3:16.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Rolel e a Jehovah olengeseu er kid el loldechelakl a klengit, me a rolel e ngmla rullii el mo er ngii a techelled el kiei el mo cherechar el mimokl er a klengit.
1-2. (a) Ngerang a klengit, e mekera sebeched el mo kats er ngii? (Dirrek el momes er a “Omesodel a Tekoi.”) (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel me aike el lmuut el bebil er a suobel el ngar tia el Ongkerongel? (Dirrek el momes er a “Mora Remenguiu” el ngar tia el Ongkerongel.)
KAU, ngsoam el mo medengelii a klungel a bltkil a rengul a Jehovah el mo er kau? Tiakid a ungil rolel e ngsebechem el mo medengelii a nger tiang: Mosuub el kirel aike el bla loruul el lolsobel er kau er a klengit me a kodall. A klengita a kmal mekngit el cheraro, e diak el sebechem el di kau e mo kats er ngii. Ngbek el sils el derebet er a klengit, me kid a mo mad lekid el ngar er a klengit. (Rom 5:12) Engdi ngngar ngii a ungil chais. Ngoeak a ngelsuil a Jehovah, e ngsebeched el mo kats er a klengit. Ngkmal ulterekokl a kats el bo denguu!
2 A Jehovah mla mo betok er a 6,000 el rak el lolengeseu er a rechad el loldechelakl er a klengit. E ngerang? Lengii el betik a rengul er kid. Ngkaikid er a lebetik a rengul er kid er a lebebid el mei. Bltkil a rengul el mei er kid a uchul me ngmla remuul a betok el lolengeseu er kid sel derebet er a klengit. A Dios a medengei el kmo a klengit a uchul me kede mo mad, e diak el soal a de mad. Ngsoal a dekiei el mo cherechar. (Rom 6:23) Tiakid a soal el kirem. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a edei el ker: (1) Ngmilekera Jehovah e mesterir a rechad el ngar er a klengit a omelatk? (2) Te milekera rechad er a taem er a Biblia el ngar er a klengit e nguu a kengei er a Jehovah? (3) Ngera ngrirellii a Jesus lolsobel er a rechad el ngar er a klengit?
A JEHOVAH NGOMESTERIR A RECHAD EL NGAR ER A KLENGIT A NGERA EL OMELATK?
3. Te milekera kot el demad me a delad e mo ngar er a klengit?
3 A Jehovah er a lebebii a kot el sechal me a redil e ngmle soal a bo ledeu a rengrir. Ngmilsterir a klebokel el delengcheklir, sengk er a chebechiil, me a kmal ungil lurerir. Ngmle kirir el omekeek er a beluulechad er a rengelekir, e rullii el rokir el mo baradis el ua sers er a Eden. Ngdi milsterir a chimo el tekoi el diak el sebechir el meruul er ngii. Ngulemeklatk er tir el kmo a lsekum e tomellii tia el llechul e a kngterir a mo uchul a kodellir. Me kede medengelii a tekoi el dilubech. A ta er a anghel el dimlak el betik a rengul er tir me a Dios, a mlo mengesuseu er tir el mo diak lolengesenges er a Dios. Me a Adam me a Eva ngileltii el mo orrenges er ngii. Te dimlak loumerang el lulsirs er a Demerir e mlo rullii a klengit. Me kede medengei el kmo ngtilaut a tekingel a Jehovah. Ngulemuchel er seikid el sils e te mlo meridm a rsel omerellir: te mirrael el mo chuodel e mad.—Gen. 1:28, 29; 2:8, 9, 16-18; 3:1-6, 17-19, 24; 5:5.
4. Ngera uchul me a Jehovah ouketui er a klengit e olengeseu er kid el oldechelakl er ngii? (Rom 8:20, 21.)
4 A Jehovah lilechesii tia el tekoi el dilubech er a Tekingel me bo dodengelii a kmal klou a ultutelel el tekoi. Tia ngosukid el mo mtebengii a uchul me ngkmal louketui er a klengit. A klengit a eklid er a Demad e uchul me kede mo mad. (Isa. 59:2) Tiakid a uchul me ngike el anghel el mlo omtok e uchul aika el rokui el mondai el Satan a soal a klengit e soal loldubech a klengit. Ngika ulterekokl el mlo omdasu el kmo ngmlo kats er a sers er a Eden. Me nguaisei ngdimlak lutebengii el kmo a Jehovah kmal betik a rengul er kid. A Jehovah dimlak lengedechii a moktek er ngii el kirir a ruldidellel a rsechel a Adam me a Eva. Ngika kmal betik a rengul er a rechad me ngdi mle mereched el mesterir omelatk. (Monguiu er a Rom 8:20, 21.) A Jehovah mle medengei el kmo te ngar ngii a ruldidellel a rsechir el mo ngiltii el mo betik a rengrir er ngii e mo osiik er a ngelsuil loldechelakl er a klengit. E ngii el Demerir e Ulemeob er tir a mo kutmeklii a rolel e te mo mimokl er a klengit me a kodall, e mo kmeed er ngii. Ngera ngmo meruul er ngii a Jehovah me leketmokl aikang?
5. Oingerang e a Jehovah milsterir a rechad el ngar er a klengit a kot lolechotel a omelatk? (Genesis 3:15)
5 Monguiu er a Genesis 3:15. Ngmlo er ngii a kot el lolechotel omelatk er a ledu Jehovah el kmo a Satan a mo nguemed. A Dios ulemlaoch el kmo ngmo er ngii a ‘uldidellel a rasech’ el mo olsobel er a rechad. Ngkakid el uldidellel a rasech a mo okngemedii a Satan, e mult a rokui el klengit el lulemuchel er a sers er a Eden. (1 Jn. 3:8) Me nguaisei engdi ngika el uldidellel a rasech a mo chuarm el kirel. A Satan a mo mengchii luchul me ngmad. Tia kmal mo tomellii a rengul a Jehovah. Me nguaisei engdi a Jehovah kongei el mo chuarm er ngii me bo lsebechir a rebetok el diak el mochur el chad el mosobel er a klengit me a kodall!
NGMILEKERA RECHAD EL NGAR ER A KLENGIT ER A TAEM ER A BIBLIA E NGUU A KENGEI ER A JEHOVAH?
6. Ngera te mirruul a rechad el mla er ngii a klaumerang er tir me bo lekeed er a Jehovah, el ua Abel me a Noah?
6 Omerollel a taem e a Jehovah milekekokil lomeketakl er a rolel e a rechad el ngar er a klengit a sebechir el mo kmeed er ngii. A Abel longeru el ngelekel a Adam me a Eva, a ngike el kot el chad el mle otuil a klaumerang er ngii er a Jehovah er a lomuchel sel ultok er a Eden. A Abel a kmal mle betik a rengul er a Jehovah e mle soal lodeuir a rengul e mo kmeed er ngii me ngmillenget el mo er ngii. Ngika mle mengkerengel a sib me ngngilai a bebil er a ngelekel a sib e milekoad e tonget el mora Jehovah. Me ngmilekera Jehovah? Ng “mlo dmeu a rengul er a Abel ma tengetengel.” (Gen. 4:4) A Jehovah a dirrek el kilengei a osisiu el tenget el lurruul a rechad el mle betik a rengrir er ngii e uluumerang er ngii, el ua Noah. (Gen. 8:20, 21) A Jehovah er a lekengei aika el tengetengir e ngulechotii el kmo ngsebechir a rechad el ngar er a klengit el nguu a kengei er ngii.b
7. Ngera kede suub er a Abraham el mle kongei el mo tongetengii a ngelekel?
7 A Jehovah ullengit er a Abraham el kmal mle ileakl a klaumerang er ngii er a Jehovah, me lebo lerellii a kmal meringel el tekoi. Ngdilu er ngii me letengetengii a ngelekel er a Isak. Tia ulterekokl el kmal mle meringel er a Abraham. Me nguaisei, ngmle kltmokl el mo olengesenges er a Jehovah. Engdi Jehovah mle stob er ngii er a bocha lomekoad er a Isak. Me nguaisei engdi tia osisecheklterir a rokui el chad el ngar ngii a klaumerang er tir er a klou a ultutelel el klemerang. A Jehovah kongei el mo tongetengii a betik er a rengul el Ngelekel. Tiakid a klungel a bltkil a rengul el mora rechad.—Gen. 22:1-18.
8. Aike el betok el mle kirir el melenget el ngar cheungel a Llach ngmillutk er a ngerang? (Levitikus 4:27-29; 17:11)
8 Betok el rak er uriul e a Llach el mlora renged er a Israel a milengerechir er tir el mo melenget a betok el tenget me bo lsebechel el musubes a kngterir. (Monguiu er a Levitikus 4:27-29; 17:11.) Aika el tenget a millutk el bedul a lmuut el ngarbab el tenget el mo cherrungel losobelterir a rechad er a klengit. A reprofet er a Dios a mlukreng el mo ouchais el kmo a telbiil el uldidellel a rasech, el Ngelekel a Dios el ileakl er a rengul, a mo kirel el mo chuarm e te mekodir. Ngmo ua teletelel a sib el miltenget. (Isa. 53:1-12) Ka di molatk: A Jehovah mo tongetengii a betik er a rengul el Ngelekel me bo lsebechel lolsobel er a rechad, luldimukl er kau, er a klengit me a kodall!
NGERA NGRIRELLII A JESUS LOLSOBEL ER A RECHAD ER A KLENGIT?
9. Ngera ngdilu Johanes el Chad er a Techolb el kirel a Jesus? (Hebru 9:22; 10:1-4, 12)
9 Ngar er a taem er a rekot el Kristiano, e a mesiungel a Dios el Johanes el Chad er a Techolb a tiltkii a Jesus er a Nasareth e dmu el kmo: “Ngkekid a Ngelekel a Sib er a Dios el melubet a kngtil a beluulchad!” (Jn. 1:29) Aika el mlukreng el tekingel a ulechotii el kmo a Jesus ngike el ileakl el uldidellel a rasech lulemlaoch el kirel a Dios. Ngmo tongetengii sel miltib el tenget. Me ngkmal mlo bleketakl el dmiich omelatk el mora rechad el ngar er a klengit. Te mo kats er a klengit.—Monguiu er a Hebru 9:22; 10:1-4, 12.
10. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo ngmlei el “me omekedong er a rokui” el chad ngar er a klengit?
10 A Jesus a kmal mle ulturk osengel er a rechad el kmal mle mekngit a rengrir el kirel a kngterir, e milengemedaol er tir el mo oltirakl er ngii. Ngmle medengei el kmo a klengit a sel mera el luchul me a rechad a chuarm. Me ngulsiik er a resechal me a redil el rechad a mle medengelterir el kmo, te meruul a klengit. Nguluusbech er a okesiu el smodii el kmo: “A re diak el secher el chad a diak lousbech er a toktang; ng bai tirkel smecher ousbech er ngii.” E dilechelir el kmo: “Ngak a dimlak mei el me omekedong er a rokui el melemalt el chad, ngbai rechad el ngar er a klengit.” (Mt. 9:12, 13, NW) E tiakid a lurruul er ngii a Jesus. A ta el redil er a loriso a ochil lolab a iuechel a medal, e ngmle medemedemek el mengedecheduch er ngii e uluusubes a kngtil. (Lk. 7:37-50) E alta ngmle medengei el kmo a redil er a Samaria el lulengedecheduch er ngii er a chido a mle kiei el ngar er a deleboes, ngulsisecheklii er a meklou a ultutelel el klemerang. (Jn. 4:7, 17-19, 25, 26) A Dios a dirrek el milsa klisichel a Jesus el lomult er a rsel a klengit el ngii a kodall. Ngmilekerang? A Jesus a ullekiis er a resechal, redil, rengalek, me a remeklou el chad er a kodall.—Mt. 11:5.
11. Ngera uchul me a rechad el ngar er a klengit a mle sorir a Jesus?
11 Tiakid a uchul me a rechad el mirruul a mekngit el tekoi a mle sorir a Jesus. Ngulechotii er tir a klechubechub e millasem el mo medengei aike el lomelechesiu. Te dimlak el medakt el mo mengedecheduch er ngii. (Lk. 15:1, 2) A Jesus a dirrek el chilat er tir e ulemekngeltengat er tir e le te ulechotii a klaumerang er tir er ngii. (Lk. 19:1-10) A Jesus a ulechotii er a rechad a klechubechub er a Demal. (Jn. 14:9) Ngoeak a tekingel me a omerellel e ngulechotii el kmo a chubechub el Demal a kmal betik a rengul er a rechad e soal lolengeseu er a rederta er kid el mo oldechelakl er a klengit. A Jesus a ngilsuterir a rechad el ngar er a klengit el mo sorir el melodech a omerellir e mo oltirakl er ngii.—Lk. 5:27, 28.
12. Ngera ngullisechakl a Jesus el kirel a kodellel?
12 A Jesus a mle medengelii a tekoi el mengiil er ngii. Ngdilu er a rultirakl er ngii el kmo te mo oterur e mekodir er a teluo el kerrekar. (Mt. 17:22; 20:18, 19) Ngmle medengei el kmo a tengetengel a mo melubet a kngtil a beluulechad, el ua lullekoi a Johanes el Chad er a Techolb e lulemlaoch el kirel a reprofet. A Jesus a dirrek el dilu el kmo a uriul er a kodellel e ngmo ‘olechau er a bek el bedengir a rechad’ el mei er ngii. (Jn. 12:32) A rechad el ngar er a klengit a sebechir el odeuir a rengul a Jehovah loeak a lekengei er a Jesus el Rubak er tir e bo loltirakl a blekeklel ochil. A loruul el uaisei e te mera el ‘mengubet er a klengit.’ (Rom 6:14, 18, 22; Jn. 8:32) A Jesus a uleba blekeu el kongei er tia el kmal meringel el kodall.—Jn. 10:17, 18.
13. Ngmilekera mad a Jesus, e a kodellel ngera ngosisecheklid el kirel a Jehovah el Dios? (Dirrek el momes er a siasing.)
13 A Jesus a lulterur a kmeed el sechelil. E a recherrouel a nguu el mo kelebus, e dmu kmal mekngit el tekoi er ngii e otelecheklii er a tekoi el dimlak el lerellii. Te milelsii er a kodall e ulemekcharm er ngii. E a ulebengelel e a resoldau a ngiluu el mo dmelii er a teluo el kerrekar. Sera loutekangel aika el kmal mekngit e meringel el tekoi, e ngngar ngii a chad el lulemelechesiu er a lmuut el klou ringel. Ng Jehovah el Dios. Ngika dimlak el stob aika el tekoi alta ngmla er ngii a klisichel el torob. E ngerang? Ngera uchul me a betik a rengul el Chedam a uaisei? Ngbltikerreng. A Jesus a dilu el kmo: “Dios a kmal mle betik a rengul er a beluulchad me ng milsa di tal Ngelekel, me tirkel rokui el mo oumera er a Ngelekel a Dios a diak le mad e bai mo ngar el diak a ulebengelel.”—Jn. 3:16.
Jehovah er a lebechititerir me lokodir a Ngelekel, e ngkilengei el mo chuarm er a ringel el diak a mo mekesiur me lsebechel rullid el mo mimokl er a klengit me a kodall (Momes er a parakurab 13)
14. Ngera ngosisecheklii er kau a tengetengel a Jesus?
14 A tengetengel a Jesus sel kot ngarbab lochotel a klungel a bltkil a rengul a Jehovah el mora ruldidellel a rsechel a Adam me a Eva. Ngochotii el kmo a Jehovah kmal betik a rengul er kau. Ngika mlora bek longedechuul, e kilengei el mo chuarm er a kot el meringel el ringel el sebechel el mo melechesuar er ngii el lolsobel er kau er a klengit me a kodall. (1 Jn. 4:9, 10) Chochoi, ngkmal soal lolengeseu er a rederta er kid el oldechelakl er a klengit e mo kats er ngii!
15. Ngera kired el meruul er ngii me dengai a klungioled er a sengk er a Dios er a olubet el tengetengel a Jesus?
15 A sengk er a Dios er a olubet el tengetengel a di ta el Ngelekel, a uchul me ngsebechel musubes a kngtid. Engdi ngngar ngii a kired el meruul er ngii me denguu a klausubes er a Dios. Tiang ngerang? A Johanes el Chad er a Techolb me a Jesus onger er ngii: “Mobult el mo cheroid er a kngtmiu, ele Rengedel a eanged a kmedang!” (Mt. 3:1, 2; 4:17) Me ngkired el lobult er a kngtid a lsekum e ngsoad el mo kmeed er a Jehovah e musubes a kngtid. Engdi ngera belkul a bo dobult er a kngtid, e tiang ngmekera ngosukid lodeuir a rengul a Jehovah alta kede ngar er a klengit? Ongingil el suobel a mo onger er tiang.
CHELITAKL 18 Kede Oba Omereng el Saul el Kirel a Olubet el Tenget
a OMESODEL A TEKOI: Ngar er a Biblia e a tekoi el “klengit” a sebechel melutk el kirel a cheleuid el omeruul, el ngii sel derellii a tekoi el Jehovah a kmo ngmekngit me a lechub e ngdiak derellii a tekoi el ngii a kmo ngungil. Me nguaisei a tekoi el “klengit” a dirrek el sebechel melutk el kirel a tekoi el duldiukes er ngii er a Adam el diak demecherrungel. Tiakid el klengit el dengiluu er a Adam a uchul me kede mad.
b A Jehovah kilengei a tengetengir tirka el chad el uleba blakerreng e le ngmle medengei el kmo a ngar medad e a Jesus Kristus a mo tongetengii a klengar er ngii e osobelterir a rokui el chad.—Rom 3:25.