SUOBEL EL BO DOSUUB 21
CHELITAKL 21 Molemolem el Osiik er a Renged
Mosiik er Sel Mats el Ngii a Mo Medechel
Isel mereku el mats a dosiik e ngii.”—HEB. 13:14, BT.
FLOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Rolel e ngsebeched el ngmai a klungioled er a 13 el bliongel er a Hebru er chelechang me a ngar medad el taem.
1. Ngera ngdilu Jesus el kmo ngmo duubech el mora Jerusalem?
SESEI el klebesei er uchei er a lemad a Jesus Kristus e ngmilsterir a rultirakl er ngii a ulaoch. A kot el otutel tia el ulaoch a tilaut er a lemetemall a Jerusalem me a templo. Ngulemeklatk er tir el kmo a mats er a Jerusalem a ta er a klebesei e ngmo “liueklii a re soldau.” (Lk. 21:20) A Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo sel lesterir tirka el soldau e ngkirir el tuobed er a Judea. A tekingel a tilaut. A resoldau er a Rom a mlo iliueklii a Jerusalem.—Lk. 21:21, 22.
2. Ngera el uleklatk el kirel a Judea me a Jerusalem a lebilsterir a Rekristiano el chad er a Hebru a apostol Paulus?
2 A sesei el rak er uchei er a liueklii a Jerusalem a resoldau er a Rom e a apostol Paulus a lilechesii a kmal klou a ultutelel el babier el dodengelii er chelechang el kmo ngbabier er a Hebru. Ngar tia el babier e a Paulus a milsterir a Rekristiano er a Judea me a Jerusalem a klou a ultutelel el ulekrael el ngii a mo ngosuterir el mo kltmokl el kirel a merael el mei. Ngngera merael el mei? A Jerusalem a mo metemall. A lsekum ngsorir el suobel e ngkirir el kltmokl el mo mengoit a blirir me a siobai er tir. Me a Paulus a milluches el kirel a mats er a Jerusalem el kmo: “Ngdiak er kid er tiang a mats el mo cherechar.” E dilechelir el kmo: “Isel mereku el mats a dosiik e ngii.”—Heb. 13:14, BT.
3. Ngera “sel mats el dechor er chomekedecheraol,” e ngera uchul me kede osiik er ngii?
3 A Rekristiano el millilt el tuobed er a Jerusalem me a Judea a ulterekokl el ble lodedenguul er tir engdi tia el omelilt ulsobel a klengar er tir. Chelecha el taem e te mededenguul er kid le ngdiak dultuil er a rechad el mo mesmechokl a mondai er tia el beluulechad me a ka dosiik a ungil el klengar er tia el beluulechad. Ngera uchul me kede melilt el uaisei? Kede medengei el kmo tia el beluulechad er chelechang a di tedeb. Kid osiik er “sel mats el dechor er chomekedecheraol” el ngii “isel mereku el mats” el Rengedel a Dios.a (Heb. 11:10, BT; Mt. 6:33, BT) A derta el mekekerei el dai er tia el suobel a mo mesaod er a: (1) rolel e a mlukreng el ulekrael er a Paulus a ngilsuterir a rekot el Kristiano el mo melemolem el osiik er “isel mereku el mats,” (2) rolel e a Paulus a mle prepare er tir el kirel a ngar mederir, me a (3) rolel e a ulekrael er ngii a ngosukid er chelecha el taem.
MOUMERANG ER NGIKE EL KMAL DIAK BO LECHITAU
4. Ngera uchul me a Jerusalem a kmal mle klou a ultutelel er a Rekristiano?
4 A Jerusalem a mle klou a ultutelel er a Rekristiano. A kot el ongdibel er a Rekristiano a milteketek er ngii er a 33 C.E., me a rudam er a governing body a kiliei er ngii. Me a lmuut kung, betok er a rudam me a rudos a mla er ngii a blirir me a kloklir er tia el mats. Me nguaisei engdi Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo ngmo kirir el chemiis el tuobed er a Jerusalem me a Judea.—Mt. 24:16.
5. Ngmilekera Paulus e prepare er a Rekristiano el kirel a merael el mei?
5 Me a Paulus a mle prepare er tir el kirel a merael el mei er a lengesuterir el mo oba osengel a Jehovah el kirel a mats er a Jerusalem. A Paulus a ulemeklatk er tir el kmo a templo, kleprist, me a tenget el lurruul a mla mo diak el chedaol er a osengel a Jehovah. (Heb. 8:13) Ruumesingd er a rechad el kiliei er tia el mats a ultngeklii a Mesias. Me a rechad a mla mo diak lousbech el mora Jerusalem el mo mengull er a Jehovah ngbai a Jerusalem a mo metemall.—Lk. 13:34, 35.
6. Ngera uchul me a Rekristiano uluusbech er a ulekrael el Paulus a milsterir el ngar er a Hebru 13:5, 6 (BT)?
6 A Paulus er a loluches el mora rechad er a Hebru e a Jerusalem a mle meloseb el mats. A ta er a chad er a Rom el chad er omeluches er tiakid el taem a milsaod er a Jerusalem el kmo “ngmle kot el merael a chisel el mats er a Ongos.” A Rechijudea el mlara betok el beluu a mong er a bek el rak el kirel aike el chedaol sils me te mengoit a betok el udoud er tia el mats. Tiakid a uchul me a rebebil el Kristiano a locha dirrek el milengereker a betok el udoud. Tiakid a locha uchul me a Paulus a dilu er tir el kmo: “Mongeroid ra klengar er kemiu ra ngibes ra udoud, e bai bo lungilbesul ra rengmiu a ikel molab.” E mo merek e quote er a bades el kirel a Jehovah lolterekokl er a rengrir a rederta el mesiungel el kmo: “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.” (Monguiu er a Hebru 13:5, 6, BT;b Dut. 31:6; Psa. 118:6) A Rekristiano el kiliei er a Jerusalem me a Judea uluusbech el diak lobes er tia el telbilel a Jehovah. E ngerang? E le ngdi mle kedeb el taem er uriul er a lenguu tia el babier e ngmle kirir el chemoit a blirir, siobai er tir, me a betok er a kloklir. E mo kirir el lomuchel er a beches el klengar er a kuk ta er a beluu el ngii a diak lebeot el tekoi.
7. Ngera uchul me ngungil desisichii a klaumerang er kid er a Jehovah er chelechang?
7 Klubeled: Ngera di kmedung e ngmo duubech? Ngmo omuchel a “kloul ringel” me tia el mekngit el blekeradel a mo mokngemed. (Mt. 24:21, BT) Ngdi ua Rekristiano er a Jerusalem ngkired el di klekar e kltmokl. (Lk. 21:34-36) Temel a kloul ringel e nglocha mo kired el mengoit a bebil me a lechub e ngrokui el klokled, e oumerang el kmo a Jehovah kmal diak bo lechititerir a rechedal. Mo lmuut er chelechang el uchei er a letaut a kloul ringel, me ngsebeched lochotii a klaumerang er kid er a Jehovah. Di lekau el oker, ‘A omerellek me a turrekong er ngak ngochotii el kmo a kultuil er a telbilel a Dios el mo omekerreu er ngak ngdiak el udoud?’ (1 Ti. 6:17) Me alta ngsebeched el ngmai a klubeled er a kerebai er a rekot el Rekristiano me nguaisei a “kloul ringel” a lmuut el kmal mo meringel. Me kede mekerang e mo medengei aike el kired el meruul sel lomuchel a kloul ringel?
MOLENGESENGES ER TIRKE EL OMEKRAEL
8. Ngera el ulekrael a lebilsterir a rultirakl er ngii a Jesus?
8 Sesei el rak er uriul er a lenguu a babilengel a Paulus a Rekristiano el chad er a Hebru e te milsterir a resoldau er a Rom el iliueklii a mats er a Jerusalem. Tia mle olengchelir el kmo ngmla mo kirir el chemiis e le mats er a Jerusalem a mo metemall. (Mt. 24:3; Lk. 21:20, 24) Engdi te chemiis el mo er? A Jesus a di dilu el kmo: “Tirkel ngar a Judea a kirir el chemiis el mor a rois.” (Lk. 21:21) Ngmle betok a rois, me ngngera el rois a lechiis el mo er ngii?
9. Ngera uchul me a Rekristiano a mlo melechedech el kmo ngngera el rois a bo lechiis el mo er ngii? (Dirrek el momes er a map.)
9 Molatk a bebil er a rois el mle sebechir a Rekristiano el chemiis el mo er ngii: aike el rois er a Samaria, aike el rois er a Galilea, Rois Hermon me aike el rois er a Lebanon, me aike el rois el ngar er a bita el beluu er a Jordan. (Momes er a map.) A bebil mats el mlara ika el rois a mle teletelel a kmal safe el basio. El ua tiang, a mats er a Gamla a mlara kedidai el rois e kmal meringel er kid a mo er ngii. A rebebil el Chijudea ulemes er ngii el kmal lungil el blil a osebechakl. Me nguaisei engdi tia dilubech er ngii a meringel el klaumekemad er a delongelir er a Rechijudea me a rechad er a Rom e betok er a rechad er ngii a mlad.c
Ngmle betok a rois el tirka el kot el Kristiano a mle sebechir el chemiis el mo er ngii, engdi ngdimlak el ngii el rokui a mle safe el basio Momes er a parakurab 9)
10-11. (a) Nglocha milekera Jehovah e mesterir a ulekrael? (Hebru 13:7, 17, NW) (b) Ngmilekera mo klungiolir a Rekristiano le tir el ullengesenges er a rudam lomekrael? (Dirrek el momes er a siasing.)
10 A Jehovah ulemekrael er a Rekristiano lokiu a rudam el ulemekrael er a ongdibel. A Eusebius el chad er a reksi a uriul e ngmilluches el kmo: “A rechad er a ongdibel er a Jerusalem a oeak a mlukreng el tekoi el lengiluu er a Dios a rudam lomekrael e ngmlo er tir a tekoi el . . . mo chemiis el tuobed er a mats er uchei er a letaut a mekemad e mo kiei er a mats er a Perea lokedongall el Pella.” A Pella kmal mle ungil basio el kirir. Ngdimlak lecheroid er a Jerusalem me ngbeot er tir a merael el mo er ngii. Me a ruumesingd er a rechad el kiliei er ngii a mle Chisentael me ngmle mededaes er a Rechijudea me a klaumekemad er tir er a rechad er a Rom.—Momes er a map.
11 A Rekristiano el chiliis el mora Rois a ultirakl a ulekrael er a Paulus el mo “[olengesenges] er tirke el omekrael” er a ongdibel. (Monguiu er a Hebru 13:7, 17, NW.d) Tiakid a uchul me te silobel. A reksi ochotii el kmo a Dios a dimlak lechititerir tirke el “milengiil er a mats el dechor er a omekedecheraol” el ngii a Rengedel a Dios.—Heb. 11:10, NW.
Pella mle safe el basio el sebechir el chemiis el mo er ngii (Momes er a parakurab 10-11)
12-13. Ngmekera Jehovah e mla omekrael er a rechedal er a chelsel a kmal meringel el taem?
12 Klubeled: A Jehovah ousbech er a rudam el omekrael el omesterir a rechedal a specific el ulekrael. A Bades a mui er a olechotel a rolel e a Jehovah ullekiis er a remengkerengel a sib el mo omekrael er a rechedal er a chelsel a kmal meringel el taem. (Dut. 31:23; Psa. 77:20) Me chelecha el taem me kede dirrek el mes a betok el sioko el kmo a Jehovah a melemolem el lousbech er a rudam el omekrael.
13 El ua tiang sera lebo er ngii a COVID-19 pandemic e “tirke el omekrael” a milskid a ulekrael el kmal duluusbech. A remechuodel a ngilai a ulekrael el kirel a rolel a bo lekldibel a rudam me a rudos er tir. Kedeb el taem er uriul er a lebo er ngii a pandemic e ngmlo er ngii a convention er kid el ngar er a betok er a 500 el omelekoi loeak a Internet, TV, me a razio. Ngdimlak el stob okelel a reng. Me kede millemolem el loba kltarreng. Ngkmal sebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a ngii di el ringel el bo dechebangel er a ngar medad, a Jehovah mo melemolem lolengeseu er tirke el omekrael el mo medengei el kmo ngngera melemalt el rael el bo dokiu ngii. Me a bo dekltmokl el kirel a kloul ringel e bo doba llomeserreng er a temel a kloul ringel e ngkired loumerang el ulsirs er a Jehovah e mo oba blekongesenges el kirel a llechul. Ngera lmuut el bebil er a blekeradel el dousbech?
MOLECHOLT ER A BLTIKERRENG ER A KLODAM E MOMTECHAKL
14. A doltirakl er a Hebru 13:1-3 (BT), e ngera el blekeradel a mle kirir a Rekristiano lolecholt er ngii er aike el sesei el rak er uchei er a lemetemall a Jerusalem?
14 Sel lomuchel a kloul ringel, e ngmo kired el kaiuecholt a bltikerreng el ngaruchei er a ngii di el taem er a klengar er kid. Tiakid el taem e ngkired loltirakl er a kerebai el lekiltmeklii a Rekristiano el kiliei er a Jerusalem me a Judea. Te mle blechoel el kaiuecholt a bltikerreng el mora tang me a tang. (Heb. 10:32-34) Engdi ngar er aike el sesei el rak er uchei er a lemetemall a Jerusalem e ngmle kirir el lolecholt er a lmuut el klou el “bltikerreng ra klodam” e ‘omtechakl.’e (Monguiu er a Hebru 13:1-3, BT.f) Tia dirrek el mo klemerang el kired sel lsal kmal kmedang a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad.
15. A Rekristiano el chad er a Hebru er a lechiis, e ngera uchul me ngmle kirir el kaiuecholt a bltikerreng er a klodam e kautechakl?
15 A resoldau er a Rom er a bo el iliueklii a Jerusalem e lekeberruul el merael, e a Rekristiano chiliis el lolab a di sesei el kloklir. (Mt. 24:17, 18) Ngmle kirir el ultuil er a tang me a tang el ngar e a omerollir el mora rois me a lomuchel er a beches el delengcheklir. Ngulterekokl el mlo er ngii a “meklou a belkul el tekoi el [lousbech],” e tia milsterir a Rekristiano a techall el mo omtechakl e olecholt er a bliochel el bltikerreng er a klodam loeak sel lekaingeseu e lorous aike el ngar er ngii er tir er a delongelir.—Tit. 3:14.
16. Ngmekera sebeched lochotii a bltikerreng el mora rekldemed er a klemerang el lousbech a ngeso er kid? (Dirrek el momes er a siasing.)
16 Klubeled: A bltikerreng odbechid el mo support er a rekldemed er a klemerang sel bo lousbech a ngeso er kid. A rebetok el chedal a Dios a omesterir aike el lousbech er a klereng me a aike el lousbech er a bedengir a rudam me a rudos er tir el chiliis a belurir le ngmekemad me a lechub e ngtelemellel a beluu a uchul. A odos er a Ukraine el chiliis e choitii a blil el mekemad a uchul a kmo: “Aki mla omelechesiu er a chimal a Jehovah el omekrael er kemam e olengeseu er kemam loeak a rudam. Te uluuetkeu er kemam e kmal ngilsukemam er a Ukraine, el mora Hungary, e chelechang e ng Dois.” Tirke el omtechakl er a rudam me a rudos er tir e olengeseu er tir er aike el lousbech a dongu el ngar chimal a Jehovah.—Osi. 19:17; 2 Ko. 1:3, 4, BT.
Rekristiano el chiliis a belurir ousbech er a ngelsuid (Momes er a parakurab 16)
17. Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel er chelechang el desuubii el mo olecholt er a bltikerreng er a klodam e omtechakl?
17 Ngulterekokl el kmal mo usbechall chouaika el ngeso er a ngar medad el lmuut el ngaruchei er chelecha el taem. (Hab. 3:16-18) A Jehovah a train er kid er chelechang el mo olecholt er a bltikerreng er a klodam e omtechakl, el blekeradel el kmal bo dousbech er seikid el taem.
MERAEL EL MEI
18. Ngmekera sebeched el loukerebai er a Rekristiano el chiliis er a Jerusalem?
18 Ngua lochotii a reksi, a Rekristiano el chiliis el mora rois a mlochib er a tellemall el mlora Jerusalem. Te chilitii a mats, engdi Jehovah dimlak a ta lechititerir. E kuk mekerang er chelecha el taem? Ngkmal diak dodengei el kmo ngmo uangerang a blekeradel er a ngar medad. Engdi kede oba uleklatk er a Jesus el kmo ngkired el di kltmokl el olengesenges. (Lk. 12:40) Kede dirrek el loba omengelechel el leliluches a Paulus el ngar er a babilengel el mora rechad er a Hebru, el ulekrael el oureor er chelecha el taem el ua taem er a Rekot el Kristiano. Me a Jehovah dirrek el mla tibir el mora rederta me a rederta er kid el kmo ngkmal diak bo lechitid. (Heb. 13:5, 6, BT) Mada doba blakerreng losiik er sel mats el ngii a mo medechel el Rengedel a Dios, e bo doldeu a rengud er a diak a ulebengelel el klengeltengat el ngii a mei loeak ngii.—Mt. 25:34.
CHELITAKL 157 Mesa Budech!
a Taem er a Biblia e a mats a mlara cheungel a omengederederel a king. Chouaitia el mats a sebeched el melekoi er ngii el kmo ngrenged.—Gen. 14:2.
b Hebru 13:5, BT: Mongeroid ra klengar er kemiu ra ngibes ra udoud, e bai bo lungilbesul ra rengmiu a ikel molab; e a Rubak a dilu el kmo, “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.”
c Tia dilubech er a 67 C.E., er a kedeb el taem er uriul er a lechiis a Rekristiano er a Judea me a Jerusalem.
d Hebru 13:7, 17, NW: Molatk er tirke el omekrael er kemiu, el mlengedecheduch er kemiu a tekingel a Dios, e sel molebedebek a omerellir e moukerebai er tir. 17 Molengesenges er tirke el omekrael er a delongeliu e bo mchederedall er tir, e le te omecheliu er kemiu le te mo mesaod er tir er medal a Dios, me lsebechir el meruul el uaisei loba deurreng el diak el klengiterreng, e le lak e ngdiak bo leklungioliu.
e A tekoi el moiuid el “bltikerreng er a klodam” a sebechel melutk el kirel a bltikerreng er a delongelir a rechad el kmal close el kauchad, engdi Paulus a ousbech er ngii el mesaod er a kmes el bltikerreng er a chelsel a ongdibel.
f Hebru 13:1, BT: Bo multerekokl el ngara bltikerreng ra klodam.