SUOBEL EL BO DOSUUB 31
CHELITAKL 111 Aike el Luchul a Deuil a Rengud
Ke Mla Suubii el Mo Ungilbesul a Rengum er Aike el Ngar Ngii er Kau?
“Kmla mesuub el mo ungilbesul er ngak sel kbetik a ngiidi le blekeradel.”—FIL. 4:11, BT.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Suubii el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid loeak a bo doba omereng el saul, bo lengariou a rengud, e bo dolebedebek er a omeltked el kirel a ngar medad.
1. Ngera belkul a bo lungilbesul er a rengud er aike el ngar ngii er kid, e ngera diak el lebelkul?
KAU, ngungil a rengum er aike el ngar ngii er kau? A chad el ungilbesul a rengul er aike el ngar ngii er ngii a metik er a deurreng me a budech e le ngulturk osengel er a klengeltengat el lolab. Ngdiak lebo lemedecherecher a rengul me a lechub ngkesib a rengul e le ngar ngii a diak er ngii. Me nguaisei engdi a bo lungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid a diak lebelkul a kmo, ngdiak domekerreu er a rolel a dousbech er a klengar er kid. El ua tiang, a Kristiano a mo meringel loureor el losiik a techall el mo menglou er a omesiungel. (Rom 12:1; 1 Ti. 3:1, NW) Me nguaisei engdi ngdiak bo loridii a deurreng er ngii a lsekum ngdiak lemereched el ngmai a techall er omesiou el loureor el kirel.
2. Ngera uchul me ngkengaol a bo lak lungil a rengud er aike el ngar ngii er kid?
2 Ngsebechel mo er ngii oberaod el tekoi el duubech a lsekum ngmo diak lungil a rengud er aike el ngar ngii er kid. El ua tiang, tirke el diak el lungil a rengrir er aike el ngar ngii er tir a locha mo oureor el betok el sikang me bo lsebechir el mechar a klalo el diak lemera el lousbech. Ngklengiterreng e le te ngar ngii a Rekristiano el mlo merechorech a udoud me a klalo. Te locha di tir el mengedecheduch er tir el kmo, ‘Ngak a deserve er tiang,’ ‘Ngmereko omengiil,’ me a lechub ‘Ak mo harau er ngii er a uriul.’ Me nguaisei a rokui el bedengel omerechorech a otubii a Jehovah. (Osi. 30:9) A rebebil a kmal mo mekngit a rengrir e le te dirkak el ngai a techall er omesiou me te stob el mesiou er a Jehovah. (Gal. 6:9) Ngmekera chad el mla tibir a rengul el mora Jehovah e sebechel lotkii a meruul er tiang? A mondai a locha chad a mla mo diak lungilbesul er a rengul er aike el ngar ngii er ngii.
3. Ngera el klemerang el ngar er a Filipi 4:11, 12 (BT) a olterekokl er a rengud?
3 Kid el rokui a kired el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid. A apostol Paulus a milluches el kmo ‘ngsilubii el mo ungilbesul er ngii sel lebetik a ngiidi le blekeradel.’ (Monguiu er a Filipi 4:11, 12, BT.a) Ngliluches aika el tekoi er a lekelebus. Me nguaisei engdi ngdimlak loridii a deurreng er ngii. Ngsilubii a berrotel el tekoi el rebetok el chad a diak lodengelii, el ngii a mo ungilbesul a rengul er aike el ngar ngii er ngii. A lsekum ngmeringel er kid a meruul er tiang e a tekingel me a experience er a Paulus a sebechel loterekeklii a rengud el kmo, ngkmal sebeched el suubii el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid. Ngdiak el kired el mo omdasu el kmo tia el uldasu a rengar ngii a rechad el lobang me a diak. Ngbai a chad a kirel suubii. Ngmekera chad a loruul er tiang? Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a blekeradel el ngii a mo ngosukid el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid.
BO MOBA OMERENG EL SAUL
4. A bo doba omereng el saul e ngmekera ngosukid el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid? (1 Thesalonika 5:18)
4 A chad sel loba omereng el saul e ngmo uchul e ngungilbesul a rengul er aike el ngar ngii er ngii. (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:18.) Ngdi uai tiang, a lsekum kede mera el oba omereng el saul le ngngar ngii aike el dousbech e ngkmal diak di bo dolatk aike el soad me a lechub ngdiak er kid. Sel bo doba omereng el saul el kirel a techall er omesiou el dolab er chelechang, kede mo oureor el meringel er a assignment er kid e diak di bo dolatk er a rolel e ngsebeched el nguu a ngodech el assignment el soad. Tiakid a uchul me a Bades a melisiich er kid el mo oldars a nglunguuch er omereng el saul el mora Jehovah! Sel bo doba omereng el saul e ngngosukid el mo feel er a “budech er a Dios, el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii.”—Fil. 4:6, 7.
5. Ngera uchul me a rechad er a Israel a mle kirir el loba omereng el saul? (Dirrek el momes er a siasing.)
5 Molatk er a dilubech el mora rechad er a Israel. Ngmle betok el taem el bo longeremrum er a Jehovah el kmo ngdimlak aike el kall el lulenga er a Ekipten. (Ule. 11:4-6) Ngklemerang el kmo a klengar er a ked a dimlak lebeot. Ngera mle sebechel ngosuterir el mo ungilbesul a rengrir er aike el ngar ngii er tir? Ngmle kirir el melatk a rokui el tekoi el bla leruul a Jehovah el kirir e mo oba omereng el saul. Sera lengar er a Ekipten e te mle sibai me a rechad er a Ekipten a mle meringel el omekcharm er tir, me a Jehovah riruul aike el teruich el ringel el mora rechad er a Ekipten e ulsebelterir. E sera bo lemimokl e te “ririimeterir a re chad er a Ekipten” e ngilai a silber, kolt, me a bilir a rechad er a Ekipten. (Exo. 12:35, 36) Sera loltoir er tir a rechad er a Ekipten el mo melengel er tir er a Bekerkard el Daob e a Jehovah a uleak a mengasireng el rolel e mingii a daob. E sera lorael er a ked e ngulemeka er tir er a bek el sils er a mana. Me ngngera mle mondai? Ngdimlak lungilbesul a rengrir er aike el ngar ngii er tir e le te dimlak loba omereng el saul el kirel aike el ngar ngii er tir, ngdiak el ngelsengesel a kall a uchul.
Ngera uchul me a rechad er a Israel a mlo diak lungilbesul a rengrir er aike el ngar ngii er tir? (Momes er a parakurab 5)
6. Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el mo oba omereng el saul?
6 Me ngngera sebechel ngosukid el mo oba omereng el saul? A kot, mketmeklii a taem er a bek el sils el mo melatk aike el ungil el tekoi el moldeu a rengum er ngii er a klengar er kau. Nglocha sebechem el lemuches a teblong me a lechub ngkldei el tekoi el moba omereng el saul el kirel. (Kle. 3:22, 23) Ongerung, moreng a saul. Moreng a sulir a rebebil el kirel aike el loruul el kirem. A ngaruchei er ngii e moreng a sulel a Jehovah er a bek el sils. (Psa. 75:1) Ongedei, molilt el mo kmeed el sechelirir tirke el oba omereng el saul. Kede mo chelutel er tirke el dobengterir me a omobengterir a re oba omereng el saul e ke mo oba omereng el saul me a omobengterir tirke el diak lodengei a saul e ngmo diak modengei a saul. (Dut. 1:26-28; 2 Ti. 3:1, 2, 5) Sel bo dosiik a techall el mo mereng a saul e ngmo kesai a techelled el melatk aike el mo rullid me ngmo diak lungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid.
7. Ngera ngilsuir a Aci el mo oba omereng el saul?
7 Molatk a dilubech el mora Aci el kiei er a Indonesia. Ngkmo: “A temel a COVID-19 pandemic e ak mlo omekesiu er a blekeradel er a klengar er ngak el mora blekerdelel a klengar er a rudam me a rudos er ngak. Tiakid a uchul me ngmlo diak lungilbesul a renguk er aike el ngar ngii er ngak.” (Gal. 6:4) Ngera ngilsuir el ngodechii a uldesuel? Ngkmo: “Ak mlo omechur a klengeltengat el kngilai er a derta el sils e mlo melatk aike el betok el tekoi el bla kngai lengak el chedal a cheldebechelel a Jehovah. E mo merek e meluluuch loureng a sulel a Jehovah el kirel. Tia ngilsukak el mo mera el lungilbesul a renguk er aike el ngar ngii er ngak.” A lsekum ngngar ngii a negative el uldasu el di oldechelakl er kau, e kau ngsebechem el meruul er a osisiu el tekoi me bo moba omereng el saul?
BO LENGARIOU A RENGUM
8. Ngera dilubech el mora Baruk?
8 A Baruk el melechesel a Jeremia a ta el taem e ngmlo diak lungil a rengul er a klengar er ngii. A Baruk a mla er ngii a meringel el assignment er ngii el lolengeseu er a Jeremia louchais er a oberaod el klumech el mora rechad er a Israel el dimlak loba omereng el saul. Engdi a Baruk a mlo diak lulturk osengel er a soal a loruul er ngii a Jehovah e bai di mlo melatk aike el soal el meruul. Me ngoeak a profet Jeremia e a Jehovah dilu er a Baruk el kmo: “Kau, kosiik a ngarbab el tekoi el di ekor kau? Bai lak mosiik.” (Jer. 45:3-5) Me a mle belkul a tekingel a Jehovah a kmo: “Bo lungilbesul a rengum er a klengar er kau.” A Baruk a kilengei er tia el omesmechokl e millemolem loba kengei er a Jehovah.
9. A doltirakl er a 1 Korinth 4:6, 7, e a klengariourreng ngera ngngosukid el mo mtebengii? (Dirrek el momes a siasing.)
9 A lebebil e a mesiungel a Jehovah locha mo feel el kmo ngrredemelel a ileakl el techall er a omesiou. Nglocha kmal talented, chad er a ureor, me a lechub e ngklou a experience er ngii me a lechub ngolab aika el rokui. Me nguaisei a rebebil a locha mo nguu a rolel omesiou el soal. Ngera sebechel ngosukii a bo lemekngit a rengul? Ngsebechel melatk aike el leliluches a apostol Paulus el ngar er a 1 Korinth 4:6, 7. (Monguiu.) A rokui el techall el dengai me a duch el dolab a di mlara Jehovah el mei. Kid a diak de earn me a lechub e de deserve aika el sengk. Aika el rokui olechotel a krasia er a Jehovah.—Rom 12:3, 6; Efe. 2:8, 9.
A rokui el sengk el dolab olechotel a krasia er a Jehovah (Momes er a parakurab 9)c
10. Ngmekera sebeched el mekurulii a klengariourreng?
10 Ngsebeched el mekurulii a klengariourreng loeak sel bo de dmolech el melatk er a kerebai el lekiltmeklii a Jesus el kired. Molatk a dilubech er sel kesus er a loriso ocherir a rechapostol er ngii a Jesus. A apostol Johanes a milluches el kmo: ‘A Jesus el mle medengei el kmo [1] a Chedam a mla msa cherrungel el klisiich; ng dirrek el mle medengei el kmo [2] ng mlar a Dios el mei me [3] ng lmuut el mor a Dios. . . . a mocha merisu ocherir a rubengkel.’ (Jn. 13:3-5) A Jesus a mle sebechel mo feel el kmo a rechapostol er ngii a kirir el meriso ochil. Engdi Jesus a dimlak a ta el bo lomdasu el kmo ng Ngelekel a Dios me ngrredemelel a ungil e beot el klengar. (Lk. 9:58) A Jesus a mle ngariou a rengul e ungilbesul a rengul er aike el ngar ngii er ngii. Ngkutmeklii a cherrungel el kerebai el kired.—Jn. 13:15.
11. Ngmekera klengariourreng e mla ngosuir a Dennis el mo ungil a rengul er aike el ngar ngii er ngii?
11 A Dennis el kiei er a Netherlands a mla melasem el loukerebai er a klengariourreng er a Jesus engdi ngdiak lebeot. Ngkmo: “A lebebil e ak mo feel er a kldidairreng me a lechub e ngmo diak lungil a renguk er aike el ngar ngii er ngak, el uai sel lenguu a ileakl el techall er omesiou a chad. Sel bo kuaisei e ak mo mesuub el kirel a klengariourreng. Ngar er a JW Library® app e ak mla tag a ileakl el bades el kirel a klengariourreng me bo lsebechek el di mereched el metik e lmuut el menguiu. Ak dirrek el mla download er a dengua er ngak a bebil el cheldecheduch el kirel a klengariourreng e blechoel el lorrenges.b Ak mla suubii el kmo a rokui el tekoi el doruul a mo mengebkall er a Jehovah ngdiak el kid. A derta er kid a ngar ngii a kekerei el part er ngii er aike el longetmokl a Jehovah.” A lsekum ngmo diak lungil a rengum er a klengar er kau e moureor el kirel a lmuut el mo ngariou a rengum. Tia mo smisichii a klausechelei er kau me a Jehovah e ngosukau el mo ungilbesul a rengum er aike el ngar ngii er kau.—Jak. 4:6, 8.
MOLEBEDEBEK ER A OMELTKEM EL KIREL A NGAR MEDAD
12. Ngera el omelatk el kirel a ngar medad a mo ngosukid el mo ungilbesul a rengud er chelechang? (Isaia 65:21-25)
12 Ngkmal mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid sel dolebedebek er a mengasireng el omelatk el dobang. A tekingel a Jehovah el leliluches a profet Isaia ochotii el kmo ngmedengei el kmo a klengar er chelechang a kmal sebechel mo meringel engdi ngmengelaod er a rengud el kmo ngdi kmedung e ngmo choroid a rokui el mondai. (Monguiu er a Isaia 65:21-25.) Kede mo kiei a klebokel el blai. Ngmo er ngii a urered el doldeu er a rengud er ngii me kid a mo mengang a kall lungil er a bedenged e ungil a telemtemul. Ngkmal diak deluut el mo bekikl el kmo ngngar ngii a mekngit el sebechel duubech el me er kid me a lechub e te rengeleked. (Isa. 32:17, 18; Ese. 34:25) Ngkmal mo ungil e ulterekokl a klengar er kid er a ngar medad.
13. Chelsel choua ngera el blekeradel a tokubets el kired el mo ulturk osenged er a omeltked?
13 Chelechang el ngaruchei er a ngii di el taem e ngkmal kired el mo ulturk osenged er a omeltked. E ngerang? E le kede kiei er a “uriul sils” me kid el rokui a di ngar ngii a mondai er kid el luchul a “ringel.” (2 Ti. 3:1, BT) A Jehovah olengeseu er kid er a bek el sils el loutekangel loeak a ulekrael, klisiich, me a ngeso lomeskid. (Psa. 145:14) Me a lmuut kung, a omeltked a Rekristiano a sebechel mtebechelii a rengud er a chelsel a meringel el taem. Nglocha meringel er kau omsa telungalek er kau aike el lousbech er a bedengir. Tia ngbelkul a kmo ke di mo chebuul el diak a ulebengelel? Ngkmal diak! A Jehovah mla tibir el mo meskau aike el mousbech me a lmuut el betok er a Baradis. (Psa. 9:18; 72:12-14) Ke locha di chuarm er a ringelel a bedengem, depression, me a lechub e nglmuut el ta er a oberaod el secher. Tiakid ngdi mo klengar er kau el diak a ulebengelel? Ngdiak. Ngmo diak a secher me a kodall er a beches el beluulechad er a Dios. (Och. 21:3, 4) Tia el omelatk a ngosukid el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid er chelechang e diak bo lekesib me a lechub e lemedecherecher a rengud. Ngkmal sebeched el melemolem el ungil a rengud alta ngmo diak el melemalt omeruul el mei er kid, ngmad a betik er a rengud, ngngar ngii a sechered, me a lechub ngngii di el ringel. E ngerang? E le alta ngkmal mo meringel a klengar er kid kede medengei el kmo a ringeled a “tedeb [e] kebekakl” e a beches el blekeradel e ngkmal diak deluut el mo chuarm.—2 Ko. 4:17, 18, BT.
14. Ngmekera sebeched el smisichii a omeltked?
14 Me a bo lungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid e ngkmal klou a ultutelel a omeltked el kirel a ngar medad. Me ngmekera sebeched el smisichii omeltked? Ngdi ua chad el locha kirel mo otuu a klas er ngii me bo lsebechel mesa ngar cheroid, kid me nglocha mo kirel ngar ngii a doruul me lsebechel lmuut el mo bleketakl er a uldesued a klengar er kid er a ngar medad. Sel di bo debekikl el kirel a tekoi er a udoud e ngsebeched el imagine er a mo klengar er kid er a ngar medad el mo diak a udoud, blals, me a diak a chad el chebuul. A lsekum ngmekngit a rengud e le ngdirkak dengai a techall er omesiou e ngsebeched el melatk er a rolel e aika el tekoi a diak el meklou a ultutelel sel domekesiu el mora klengar er kid el mla mo mecherrungel e mla mesiou er a Jehovah el betok el telael el rak. (1 Ti. 6:19) A uchelel e nglocha meringel er kid a melebedebek er a klengar er a ngar medad e meringel er kid a mo diak debekikl a tekoi er chelechang. Engdi a cherengel a taem el doruul el uaisei e ngmo blekerdeled.
15. Ngera ke suub er a tekingel a Christa?
15 Molatk er a rolel e a omelatk el dobang a ngilsuir a Christa el bechil a Dennis el dulsaod er ngii er a uchei. Ngkmo: “Ngak a ngar ngii a secherek el ngii a remuul a muscles er a bedengek el kmal mo mechitechut me ngkirek el ngar er a wheelchair e a oumesingd el taem e ak di mechiuaiu er a bet. Ngdi meringel a bedengek er a bek el sils. A toktang er ngak a dirk uluuchais er ngak el kmo ngdiak kurael el mo ungil. Engdi ak di mle mereched el mo melatk el kmo, ‘Ngika diak lomes er a ngar medad el uai ngak.’ Ngak a ulturk osengek er a omeltkek el ngii a meskak a budech el uldasu. Chelechang e nglocha kirek loutekangel engdi a klengar er ngak er a beches el blekeradel a kmal mo ungil!”
“TIRKE EL MELUU ER NGII A DIAK A NGERA EL LENGESONGES ER NGII”
16. Ngera uchul me a King David a mle sebechel meluches el kmo tirke el meluu er a Jehovah a “diak a ngera el lengesonges er ngii”?
16 Mo lmuut me a lungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid me kede dirk mo chobangel a mondai. A King David urrideterir a retedei el ngelekel. Ngmlotelechakl er a tekoi el dimlak lerellii, a resechelil a ulebult el mo mekngit er ngii, me a king a millasem lomekoad er ngii me ngkiliei el ngar er a chiis el betok el rak. Me nguaisei engdi sera loutekangel aika el meringel el blekeradel e ngdilu el kirel a Jehovah el kmo: “Tirke el meluu er ngii a diak a ngera el lengesonges er ngii.” (Psa. 34:9, 10, NW) Ngera uchul me ngmle sebechel melekoi el uaisei? E le ngmle medengei el kmo alta Jehovah diak bo leterob a mondai er a klengar engdi ngmo blechoel lomsa David aike el lousbech. (Psa. 145:16) Kid me ngdirrek el kmal sebeched el ultuil er a Jehovah er a chelsel a rokui el ringeled. Ngkmal sebeched el moba budech me a deurreng er a chelsel a ngii di el blekeradel.
17. Ngera uchul me ke mla rullii er a rengum el mo meruul aike el rokui el sebechem me bo lungilbesul a rengum er aike el ngar ngii er kau?
17 A Jehovah kmal soal a bo lungilbesul a rengum er aike el ngar ngii er kau. (Psa. 131:1, 2) Me moruul aike el rokui el sebechem me bo lungilbesul a rengum er aike el ngar ngii er kau. A lsekum ke meringel loureor el mo oba omereng el saul, mo ngariou a rengum, e smisichii a omeltkem, e ngmo sebechem el dmu el kmo: “Ngkmal lungilbesul a renguk.”—Psa. 16:5, 6, NW.
CHELITAKL 118 “Mrellemam el Mo Mesisiich el Oumerang”
a Filipi 4:11, BT: Ngdiak kulekoi el uaisei el chelebulek a uchul; ele kmla mesuub el mo ungilbesul er ngak sel kbetik a ngiidi le blekeradel.
b El ua tiang, momes a prokuram er a Morning Worship el Jehovah Cares for the Humble me a Pride Is Before a Crash el ngar er a jw.org.
c OMESODEL A SIASING: Odam el meruul a ureor er a maintenance er a ta er a facility er a cheldebechel, odos el mla suubii a sign language el le interview er ngii er a circuit assembly, me a odam el loltobed er a cheldecheduch el mora buai.