SUOBEL EL BO DOSUUB 49
CHELITAKL 44 A Nglunguchel a Chebuul el Chad
Rolel e a Babier er a Job a Sebechel Ngosukau Sel Mosmechokl er a Chad
“Job a kullengit er chelechang me morrenges aike el bo kdung.”—JOB 33:1, NW.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Rolel a babier er a Job osisecheklid el mo mesmechokl el ngar er a rolel e kede nguu a chad.
1-2. Ngera te chelebangel er ngii tirke el tedei el mlo odngelii a Job me a Elihu?
A JOB er a loriid a rokui el kerruul er ngii e te betok el chad er sel part er a beluulechad el lekiliei er ngii a mlo medengei. Me a retedei el chad a mlora Uz el mo mengelaod er ngii. A ngklir a Elifas, Bildad, me a Sofar. Ngkmal mlo mechas a rengrir er a lesa Job.
2 Ka em imagine er a Job. Ngmla oriid a rokui el tekoi el kmal mekreos er a rengul. Ngmla mo diak aike el betok el chermel sib, kerbou, kiamo, me a donkey. A ruumesingd er a remesiungel a bla lokodeterir me a blai el lemla er ngii a rengelekel a rirebet el otelecheterir me te di mlad el rokui. Chelechang e ngkmal smecher. Ngbtuu a bedengel el ta el chad me ngkmal imis el chuarm er a ringel. Tirka el chad a di mla er cheroid e mesa Job el dengchokl er a chab el mekngit a rengul. Me te milekerang? Ngkmal mle kemanget el taem el di diak el sebechir el dmu el kmo ngerang. Te dilengchokl er bita er a Job el euid el klebesei lomes er ngii el kmal chuarm engdi te di liluk. (Job 2:12, 13) Chelsel tiakid el taem e ngdilum a kekerei el chad el Elihu engdi mlo dengchokl el telkib el cheroid er tir. A Job ngike el mle kot el mo mengedecheduch. Ngmillebeakl er sel sils er a lemechell e mlo oureng ulekum me ngmad. (Job 3:1-3, 11) A Job a mera el lousbech a ngeso! Aike el bo el dung tirka el chad me a dirrek el rolel a longedecheduch a mo ochotii el kmo te mera el sechelil a Job e omekerreu el kirel a Job me a lechub ngdiak.
3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
3 A Jehovah ulemekrael er a Moses el mo lmuches aike el ledilung me aike el lurruul tirka el tedei el chad me a Elihu. Ngutebengall el kmo a bebil er aike el ledilung a Elifas a locha lengilai er a mekngit el chelid. Me nguaisei, engdi aike el ledilung a Elihu a mlukreng er a Jehovah. (Job 4:12-16; 33:24, 25) Tiakid a uchul me a babier er a Job a sebeched el metik a bebil er aike el kot lungil el advice engdi ngdirrek el sebeched el metik er ngii aike el kot el mekngit el advice. A ta er a klungiolel a babier er a Job a ngii el sebechel ngosukid sel lebo el kired el mesmechokl er a chad. A kot e kede mo mesaod er a mekngit el example er tirke el tedei el mlo odngelii a Job. Ongingil e kede mo mesaod er a ungil example er a Elihu. Kede dirrek el mo mesaod er a rolel e a rechad er a Israel a mle sebechir el ngmai a klungiolir er a babier er a Job me a dirrek el rolel e ngsebechel mo uchul a klungioled er chelecha el taem.
ROLEL E TIRKE EL MLO ODNGELII A JOB A MILSMECHOKL ER NGII
4. Ngera uchul me tirke el tedei el chad el mlo odngelii a Job a dimlak el sebechir el chemolodii? (Dirrek el momes er a siasing.)
4 A Biblia melekoi el kirir tirka el tedei el mlo odngelii a Job el kmo, sera lerenges el kmo ngkmal chormang e te millib a mong el “mo oldingel er ngii e mengelaod er ngii.” (Job 2:11) Me nguaisei engdi te dimlak le cholodii a Job. E ngerang? Ngar ngii a kesengil e ngedei el uchul. A kot e te dimlak longoit a taem lorrenges er a Job e lolasem el understand er a situation er ngii. El ua tiang, te mle assume el kmo a Job a lulemals er ngii er a klengit el bla leruul.a (Job 4:7; 11:14) Ongerung, a omesmechokl lulemsang a Job alta oderengesed er ngii e ngkmal mellomes engdi ngdimlak el ngesuir a Job. (Job 13:12) Te dirrek el dilu a kmal mekngit el tekoi er a Job el ngii a kmal tilemellii a rengul. El ua tiang, a Bildad a mle eru el taem el ledu er a Job el kmo ngkmal mla mo beketekoi a ngerel. (Job 8:2; 18:2) A lebebil e ngkmal mo rasechebeab omerellir. El ua tiang a Sofar ulemekesiu er a Job el mora kebelung el chad. (Job 11:12) Ongedei, alta te dimlak loldiu er a Job engdi a tekoi luluusbech a rirellii a Job el kmal mo mekngit a uldesuel el kirel me a ukltkel a mlo oldechelakl er ngii e le te miltengel osengir er ngii e ultelechakl er ngii. Nglmuut el meringel er a bai luleldiu er ngii. (Job 15:7-11) Tirka el chad a bai mle lmuut el sorir el prove el kmo a Job a mekngit er a bai longelaod er ngii e lolisiich er a klaumerang er ngii.
Sel mosmechokl e lak mrellii a chad el mo feel el kmo kau omdasu el kmo ke lmuut el ungil er ngii. Ngkirel turrekong er kau a mo ngosuir (Momes er a parakurab 4)
5. A omesmechokl er tirka el mlo odngelii a Job ngera ngrirellii?
5 Me ngdiak lemechas a rengud el kmo aika el omesmechokl er tir a dimlak a ngera el lerellii. A tekingir a bai rirellii a Job el mo feel el worse. (Job 19:2) Kede mesa uchul me ngkmal mle soal mesebechakl er a chisel. Tiakid a uchul me ngmlo diak loba tabesul uldasu e mlo melekoi a tekoi el dimlak el kirel el dmung. (Job 6:3, 26) A tekingir tirka el mlo odngelii a Job a ochotii el kmo ngdimlak lemengai er a uldesuel a Jehovah me tir a dimlak loba klechubechub el mora Job. Sei a uchul me te mlo dongu er a Satan el mengitechut er a Job. (Job 2:4, 6) Ngmekera tia el cheldecheduch e mle sebechel ngosuterir a rechad er a irechar e mekera sebechel ngosukid er chelecha el taem?
6. Ngera mle sebechir a remechuodel er a Israel el ngmai er a mekngit el example er tirke el mlo odngelii a Job?
6 Rolel e ngmle sebechir a rechad er a Israel el ngmai a klungiolir. A Jehovah er a lebesterir a rechad er a Israel a llechul e ngtiltketerir a rebebil el mo remechuodel el oukerrekeriil e olengeseu er a renged el oltirakl a llechul. (Dut. 1:15-18; 27:1) Tirka el remechuodel a mle kirir el lungil lorrenges er a uchei er a le give a advice me a lechub e te oukerrekeriil. (2 Kr. 19:6) Ngdirrek el mle kirir el oker a ker e diak el assume el kmo te medengei a rokui el tekoi. (Dut. 19:18) Ngmle kirir lungil mengedecheduch er tirke el mlei er tir lolengit a ngeso. E ngerang? E le lak e a chad a mo diak el soal louchais er tir aike el mera el ngar er a rengrir. (Exo. 22:22-24) A remechuodel er a Israel a mera el mle sebechir el ngmai a klubelir er a cheldecheduch er a Job.
7. Te rua techa dirrek el sebechir el mesmechokl el diak di le remechuodel, e mekera mle sebechir el ngmai a klungiolir er a cheldecheduch er a Job? (Osisechakl 27:9, NW)
7 Me nguaisei ngdiak di le remechuodel a mle sebechir el mesmechokl. A mera er ngii a chad er a Israel el klou me a lechub ngkekerei el sechal me a lechub ngredil, a mle sebechel offer a advice el mora sechelil lousbech a ngeso el improve el ngar er a omengull er ngii me a lechub ngousbech el mesmechokl a blekerdelel. (Psa. 141:5) A remera el sechelid a mo kongei el meruul er tiang el mei er kid. (Monguiu er a Osisechakl 27:9, NW.b) Me a rechad er a Israel a blo lungil el melebedebek er a mekngit el example er tirke el tedei el mlo odngelii a Job e ngmle sebechir el mo medengei el kmo, ngera diak el kirir el melekoi me a ngera diak el kirir el meruul sel losmechokl.
8. Ngera kired el mengeroid er kid er ngii sel dosmechokl er a rebebil? (Dirrek el momes a siasing.)
8 Rolel e ngsebeched el ngmai a klungioled er ngii. Kid el Rekristiano a kmal soad lolengeseu er a rudam me a rudos er kid el chuarm. Me nguaisei engdi a dungil ngosuterir e ngkired el mengeroid er kid er a tekoi el lurruul tirke el tedei el mlo odngelii a Job. A kot e ngkired el make sure el kmo kede olab a melemalt el information er a uchei er a de give a advice. Ongerung, a advice er kid a kirel mengai er a klemerang el ngar er a Tekingel a Dios, ngdiak el di el uldesued me a lechub ng experience er kid el ua lurruul er ngii a Elifas. (Job 4:8; 5:3, 27) Ongedei, ngdiak el kired lousbech a tekoi el diak el nice me a lechub e ngmo tomellii a rengul a chad. Lak mobes el kmo a bebil er a tekoi el ledilung a Elifas me a resechelil a mle klemerang. A ta er a tekoi el dillii a ble le quote er ngii a ta er a milluches er a Biblia. (Momekesiu er a Job 5:13 er a 1 Korinth 3:19.) Me nguaisei engdi a oumesingd er a tekoi el ledilung el kirel a Dios a dimlak el klemerang te dirrek el kmal tilemellii a rengul a Job. Tiakid a uchul me a Jehovah dilu el kmo aike el lullekoi a diak el klemerang. (Job 42:7, 8) A ungil omesmechokl a kmal diak bo lerellii a Jehovah el mo uai a lak el tabesul me a lechub ngrulleterir a remesiungel el mo feel el kmo a Jehovah a diak el sebechel mo betik a rengul er tir. Chelechang e me dosaod aike el sebeched el suub er a example er a Elihu.
Sel mosmechokl e (1) molasem el mo ungil understand er a chad, (2) mousbech er a Tekingel a Dios, e (3) bo lungil a rolel a omongedecheduch (Momes er a parakurab 8)
ROLEL E A ELIHU A MILSMECHOKL ER A JOB
9. Mosaod er a uchul me a Job uluusbech a ngeso er a bo lemerek el mengedecheduch tirke el mlo odngelii me a rolel e a Jehovah a ngilsuir.
9 A Job me tirka el tedei a mle kaititekangel el kemanget el taem. A tekingir a remuul a 28 el bliongel er a Biblia. A betok er a tekoi el lullekoi ochotii el kmo ngdimlak lungil a rengrir e dirrek el kmal mle kesib a rengrir. Me kede kmal understand er a uchul me a Job a kmal dirk chilarm! Ngkmal dirk uluusbech a ongelaod me a omesmechokl. Ngmilekera Jehovah e ngosuir a Job? Nguluusbech er a Elihu el mo mesmechokl er ngii. Ngera uchul me a Elihu a dimlak lemereched el mo mengedecheduch? Ngdilu el kmo: “Ak kekerei e kemiu a meklou el chad. Me ngdimlak kmereched el mengedecheduch lolechotel omengull el mo er kemiu.” (Job 32:6, 7, NW) A kekerei el chad el Elihu a miltebengii a tekoi el lutebengii a rebetok er chelecha el taem: A remeklou a mla kiei el kemanget er kid e betok a bla el suub er kid me te oba llomeserreng me a experience er a klengar el remekekerei a diak lobang. Me a Elihu uleba kllourreng lorrenges er a Job me a rubengkel engdi ngmlo diak el sebechel di lmuk. Ngdilu el kmo: “Ngdiak di leklungel a chad a rullii el mo mellomes me a diak di el remeklou el chad a medengei el kmo ngngera llemalt.” (Job 32:9, NW) Ngera ongingil el tekoi el ledilung a Elihu e mle uangerang a teletelel a longedecheduch?
10. Ngera ngmirruul er ngii a Elihu er a uchei er a losmechokl er a Job? (Job 33:6, 7)
10 A Elihu er a uchei er a losmechokl er a Job e ngmle soal a Job a bo lechelellakl a rengul e bo el kltmokl lorrenges aike el bo lolekoi. Me ngmilekerang? A kot e a Elihu a miltebechelii a rengul. Alta tekoi el lerirenges a kmal ulengesechii a rengul, engdi ngmle make sure el kmo ngchelellakl a rengul sel longedecheduch er a Job. (Job 32:2-5) Sei a uchul me ngdimlak a ta el lebo el mekngit el mengedecheduch er a Job. El ua tiang ngdilu er a Job el kmo: “Kau me ngak a di osisiu er medal a Dios.” (Monguiu er a Job 33:6, 7.) A Elihu a dirrek el ulechotii el kmo ngmle kerekikl lorrenges er a Job. Ngulemelekl aike el meklou a ultutelel el point er aike el elolem el cheldechedechal a Job. (Job 32:11; 33:8-11) Ngliluut el meruul er a osisiu el tekoi er a losmechokl er a Job.—Job 34:5, 6, 9; 35:1-4.
11. A Elihu ngmilekera losmechokl er a Job? (Job 33:1, NW)
11 Sera bo losmechokl er a Job a Elihu e ngulechotii omengull er ngii e dimlak lerellii el mo feel el kmo ngdiak a ultutelel. El ua tiang, a Elihu a uluusbech er a ngklel a Job, el tekoi el dimlak a ta el loruul er ngii tirke el tedei. (Monguiu er a Job 33:1, NW.c) A Elihu ulterekokl el millatk el kmo, sera lekaititekangel a Job me tirka el tedei e ngkmal mlo soal leko di longedecheduch, a uchul me a losmechokl er a Job e ngmilsa techall el mo mengedecheduch. (Job 32:4; 33:32) A Elihu a dirrek el ulemeklatk er a Job er a telemellel a bebil er a tekoi el ledilung me a leriruul e dirrek el mlo omeklatk er ngii er a bltikerreng, llomeserreng, klisichel, me a llemeltel a Jehovah. (Job 36:18, 21-26; 37:23, 24) A ungil omesmechokl er a Elihu a ulterekokl el mle prepare er a Job el mo orrenges er a Jehovah e ngomsa lmuut el betok el omesmechokl. (Job 38:1-3) Ngmekera example er a Elihu e mle sebechel ngosuterir a rechad er a irechar e mekera sebechel ngosukid er chelecha el taem?
12. Ngmilekera lousbech er a reprofet a Jehovah lolengeseu er a rechedal, e oeak a ngera el rolel e ngmle sebechir a rechad er a Israel el ngmai a klungiolir er a ungil example er a Elihu?
12 Rolel e ngmle sebechir a rechad er a Israel el ngmai a klungiolir. A Jehovah mle blechoel lousbech er a reprofet lolisechakl e mesmechokl er a rechad er a Israel. El ua tiang, a taem er a Remengeteklel a Israel e a redil el profet Debora a mlo kora delal a renged er a Israel e ulemekrael er tir. A Jehovah dirrek el uluusbech er a Samuel el melekingel er a ledirk kekerei el me klou. (Men. 4:4-7; 5:7; 1 Sa. 3:19, 20) Taem er a reking e a Jehovah di uleldurokl er a reprofet el mo olengeseu er a rechad er a Israel el mo mengull er ngii er a melemalt el rolel. E sel bo lak lolengesenges e ngliluut loldurokl er a profet el mo mesmechokl er tir. (2 Sa. 12:1-4; Rel. 3:24) A ungil example er a Elihu el debetik er ngii er a babier er a Job a mle sebechel ngosuterir a reblak a rengrir el sechal me a redil el mo medengei aike el ungil lolekoi sel losmechokl er a rebebil me a ungil rolel a loruul er ngii.
13. Ngmekera sebechir a Rekristiano er chelecha el taem el melisiich er a rudam me a rudos er tir?
13 Rolel e ngsebeched el ngmai a klungioled er ngii. Kid a Rekristiano a dirrek el louchais er a soal a Dios loeak a domerk a klemerang el ngar er a Tekingel. A ta er a rolel a doruul er tiang oeak sel dousbech a tekoi el ngii a mo meleketek e melisiich er a rudam me a rudos er kid. (1 Ko. 14:3) A remechuodel a tokubets el kirir el mo kerekikl el mengedecheduch el ‘melisiich’ er a rudam me a rudos, mo lmuut er tirke el mo “ua le terrekakl” a cheldechederir.—1 Th. 5:14; Job 6:3, NW.
14-15. Momekesiu er a rolel e a mechuodel a sebechel loukerebai er a Elihu sel lebo el kirel mesmechokl er a chad.
14 Ka molatk er tia el situation. A ta er a remechuodel a mo medengei el kmo a ta er a odos er a ongdibel a mla mo mechitechut a rengul. Kede chemat er ngii le ngii me a ta er a odam a mlo oldingel er a odos el melasem el melisiich er ngii. Sera lebo lesa odos e a odos a dmu el kmo alta ngngar er a miting e omerk er a klumech engdi ngdiak el feel el happy. Ngmo mekerang ngika el mechuodel?
15 A kot e ngmo melasem el understand a feelings er a odos. A loruul er tiang e ngkirel loker a ker e kerekikl lorrenges er ngii. A odos, ng feel el kmo ngdiak el rredemelel a bltkil a rengul a Jehovah? Me a lechub a “sebekreng er a klengar” ngmla choitechetur a rengul? (Lk. 21:34, NW) Ongerung, a mechuodel a dirrek el mo osiik a techall el sebechel chotengii a odos. El ua tiang, ngsebechel chotengii el melemolem el ngar er a miting e omerk er a klumech alta lebebil e ngmo meringel er ngii. E a ongedei, sel bo lungil understand er a situation er ngii e bocha lodengelii a uchul me a odos a mechitechut a rengul, e ngmo ousbech er a Biblia el olterekokl er a bltkil a rengul a Dios el mo er ngii.—Gal. 2:20.
MOLEMOLEM EL MELAI A KLUNGIOLEM ER A BABIER ER A JOB
16. Ngmekera sebeched el melemolem el melai a klungioled er a babier er a Job?
16 Ngbleketakl el kmo ngkmal betok a sebeched el suub sel dorriter er a babier er a Job! Ngua desilubii er a uleak uchei el suobel, a babier er a Job a diak di louchais er kid er a uchul me a Dios a omechei a ringel me ngngar ngii ngdirrek el losisecheklid er a rolel e ngsebeched el melemolem loba blakerreng sel dechuarm. E ua bla desuubii er tia el suobel, kid el rokui a sebeched el suubii el mo meduch el mesmechokl el ngar er a rolel e kede nguu a chad loeak sel dongeroid er kid er a mekngit el example er tirke el tedei el mlo odngelii a Job e bai mo oltirakl er a ungil example er a Elihu. Me a uchei er a omosmechokl er a chad, em review aika el bla msuub er a babier er a Job. E a lsekum ngmeketeketang er a omchiuii e nglocha sebechem el rullii el mo turrekong er kau a lmuut el menguiu er ngii. Ke mo metik a lmuut el betok el sebechem el suub er tia el babier er a Biblia.
CHELITAKL 125 “Ngdmeu a Rengrir a Rechubechub!”
a Ngulterekokl el mekngit el anghel a rirellii a Elifas el mo omdasu el kmo a Jehovah omes er a rokui el chad el diak el melemalt me ngdiak a chad el sebechel lodeuir a rengul. Tiakid a mlo uldesuel a Elifas me a bek el taem el lulengedecheduch e ngmle repeat er tia el tekoi.—Job 4:17; 15:15, 16; 22:2.
b Osisechakl 27:9, NW: A cheluch me a kosui a rullii a chad el mo ungil a rengul me a dirrek el ungil el klausechelei el mukdubech loeak a omesmechokl el mera el ngar er a reng.
c Job 33:1, NW: Engdi Job a kullengit er chelechang me morrenges aike el bo kdung; Morrenges aika el rokui el bo kulekoi.