Molisiich er a Klaumerang er Kau Bo Mungil el Melilt a Tekoi!
“Ngikel olengit a kirel el oumerang e diak di le telkib el oumededenger.”—JAKOBUS 1:6.
1. Ngera rirellii a Kain el mo mekngit el melilt a tekoi, e ngera mlo rsel?
A KAIN a mle chelebangel er a klou a ultutelel el omelilt el mle kirel el meruul er ngii. Ngmle sebechel ngiltii el mo mtebechelii a mekngit el uldesuel, me bo luchul a ungil tekoi. Me a lechub e ngdi choitii a rengul e lomelemii a mekngit lomerellel el mo uchul a klou el tellemall. A Biblia a smodii el kmo a Kain a mlo mekngit el melilt a tekoi. Me a omelilt el lerirellii a mlo uchul a kodellel a ochellel er a Abel, e dirrek el mlo uchul a telemellel a deleuill er ngii me ngike el Ulemeob er ngii.—Genesis 4:3-16.
2. Ngera me ngklou a ultutelel el bo dungil melilt a tekoi?
2 Me ngdi osisiu, kid el rokui a dirrek el kired el melilt a tekoi er a klengar er kid. E a bebil lomelilt a kmal oberaod, e a bebil a kuk diak. Me nguaisei, engdi a betok el omelilt er kid a klou a lerellii er a klengar er kid. E sel dungil melilt a tekoi el doruul, e ngsebechel el mo kesai a mondai e mo klou a budech er a klengar er kid. Engdi sel bo demekngit el melilt a tekoi, e ngsebechel a klengar er kid el mo mui er a mondai me a klengiterreng.—Osisechakl 14:8.
3. (a) Ngkired el mo oumerang er a ngera el tekoi a lsoad el mo ungil a omelilt er kid? (b) Ngera el ker a bo dosaod?
3 Ngera sebechel ngosukid el mo ungil melilt a tekoi? Ngkmal kired el mo oumerang er a Dios, e oumerang el kmo ngsoal lolengeseu er kid, e dirrek el meskid a llomeserreng el dousbech er ngii el mo ungil melilt a tekoi el doruul. Kede dirrek el kired el mo oumerang er a Tekingel me a ulekrael el lomeskid. (Monguiu er a Jakobus 1:5-8.) Me a cherengel a taem el dolekeed er kid er a Jehovah e bo lebetik a rengud er a Tekingel, e ngmo mesisiich a klaumerang er kid el kmo ngungil medengei aike el kot el ungil kired. Me sel taem el doruul a omelilt er kid e kede mo ultuil er a Tekingel. Engdi kede mekerang e lmuut el mo ungil melilt a tekoi? E a omelilt el doruul, ngsebechel el mo mengodech?
KEDE ROKUI EL KIRED EL MELILT A TEKOI EL DORUUL
4. Ngera el omelilt a mle kirel a Adam el meruul er ngii, e ngera mlo rsel?
4 Ngar er a uchelel a reksi el mei, e a rechad a mla meruul a meklou el omelilt er a klengar er tir. Ngike el kot el chad el Adam a mle kirel el melilt el kmo, ngmo olengesenges er a Ulemeob er ngii, me a lechub e ngmo olengesenges er a bechil el Eva. Engdi ngmillilt el mo olengesenges er a Eva el uchul me ngmlo rullii a kot el mekngit el omelilt. Tiang a mlo uchul me a Jehovah a uldikii er a sers er a Eden e a uriul e ngmlad. Me chelechang e kede chuarm el mekngit el omelilt er a Adam a uchul.
A Jehovah a mla meskid a Tekingel el ngii a olisechakl er kid el mo ungil melilt a tekoi
5. Ngua ngera uldesued el kirel tia el ngerecheled el kired el di kid el melilt a tekoi?
5 A rebebil a locha mo omdasu el kmo, ngmo beot a klengar a lsekum e ngdiak loruul a omelilt er tir. E kau a locha dirrek lomdasu el uaisei. Engdi ngkmal lungil a lak dobes el kmo, a Jehovah a dimlak lomeob er a chad el ua robot el diak el sebechel el di ngii el omdasu, me a lechub e lolilt a tekoi el bo loruul. Ngmla meskid a Tekingel el sebechel losisecheklid er a rolel e kede mo ungil melilt a tekoi. Ngii el Jehovah a soal a di lekid el meruul a omelilt er kid, e tia el tekoi a sebechel ngosukid. Me bo dosaod a bebil el rolel e kede meruul er ngii.
6, 7. Ngera lomelilt a mle kirir a rechad er a Israel el meruul er ngii, e ngera uchul me ngmle meringel er tir el meruul er ngii? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)
6 A rechad er a Israel er a lekiei er a Beluu er a Nglat e ngmle kirir el melilt el kmo te mo mesiou er a Jehovah, me a lechub e te mo mesiou a kuk bebil er a chelid. (Monguiu er a Josua 24:15.) E tiang a kora ua lebeot el omelilt. Me nguaisei, engdi a omelilt el bo loruul a sebechel el mo uchul a klengar, me a lechub e ngkodall. Ngar sel taem er a Remengeteklel a Israel, e a rechad er a Israel a di millemolem el meruul a mekngit el omelilt er tir. Ngmlo diak longull er a Jehovah e bai ulemuchel el mengull a klsuul el chelid. (Mengeteklel 2:3, 11-23) Me a uriul el ngar sel taem er a profet el Elias, e a rechedal a Dios a mlo kirir el melilt el kmo te mo mesiou er a Jehovah, me a lechub e ngklsuul el chelid el Baal. (1 King 18:21) E tiang a mle ua lebeot el tekoi e le te mle medengei el kmo, ngkot el ungil tekoi a lsekum te kongei el mo mesiou er a Jehovah. A mellomes a rengul el chad a kmal diak lekengei el mesiou er a diak lemera el dios. Engdi a rechad a dimlak el sebechir el oterekeklii a omelilt er tir. Me a Biblia a mesaod el kmo, a rechad er a Israel a mle meringel er tir el ‘melib a uldesuir.’ Me a Elias a uleba llomeserreng e millisiich er tir el mo ngiltii el mo mesiou er a mera el Dios el Jehovah.
7 Ngera uchul me ngkmal mle meringel er a rechad er a Israel el melilt a tekoi el bo loruul? A kot, e ngdimlak loumerang er a Jehovah, e dirrek el dimlak lekengei el lolengesenges er ngii. Te dimlak lultuil a klaumerang er tir er a Jehovah, e dirrek el dimlak longoit a temir el mesuub el kirel me sel llemesel a rengul. Oleko te mirruul uaisei, e ngmlo sebechir el mo medengei a rolel e ngsebechel el ngosuterir el mo ungil melilt a tekoi el loruul. (Psalm 25:12) E a ongerung, a rechad er a Israel a milekesuseu er a omerellir a rechad er a ngodech el beluu el kilie er bita er tir. Tirka el chad a milult a uldesuir a rechad er a Israel, e dirrek el mlo melilt a tekoi el kirir. Me tiang a mlo uchul me te ulemuchel el mo oltirakl er tirka el chad er a ngodech el beluu, e dirrek el mlo mengull aike el klsuul el chelid er tir. E tia el tekoi a lulengelechel er tir a Jehovah el kirel er a betok el rak er a uchei.—Exodus 23:2.
NGSEBECHIR A REBEBIL EL MELILT A TEKOI EL KIRED?
8. Ngera el klou a ultutelel el tekoi a desuubii er a blekerdelir a rechad er a Israel?
8 A blekerdelir a rechad er a Israel a omeklatk er kid el kmo, a lsekum e ngsoad el mo ungil melilt a tekoi el doruul, e ngkired el ousbech er a Tekingel a Dios lomekrael er kid. A Galatia 6:5 a omeklatk er kid el kmo, a derta er kid a ngerechelel el mo mesaod er ngii el kirel a tekoi el lolilt el mo meruul. Me ngkmal bleketakl el kmo, ngdiak el kired el kongei er a chad me loungerachel el melilt a tekoi el kired. Ngbai kirel a derta el kid el mesuub el mo medengei a Tekingel a Dios el kirel a melemalt el omeruul e ngiltii el mo rullii.
A lsekum e kede mechititerir a rebebil me te melilt a tekoi el doruul, e kede mla ngiltii el mo oltirakl er tir
9. Ngera me ngkmal kdekudel a lsekum kede kongei er a rebebil me te melilt a tekoi el kired?
9 Kede mekerang e mechititerir a rechad me te mo melilt a tekoi el kired? Ngoeak sel dekengei er tir me lorrimel er kid el mo mekngit el melilt a tekoi. (Osisechakl 1:10, 15) Tiang a kmal kdekudel el blekeradel. E le ngkmal kired el oltirakl er a mla muksau el uldesued el oltirakl er a Biblia sel doruul a omelilt er kid. Me a lsekum kede kongei er a rebebil me te melilt a tekoi el kired, e kede mla ngiltii el mo oltirakl er tir. E tia el omelilt er kid a sebechel el mo uchul a klou el tellemall.
10. A Paulus, ngmilengelechel er a Rekristiano er a Galatia el mo mekerang?
10 A apostol el Paulus a milengelechel er a Rekristiano er a Galatia me lak lekengei er a rebebil me lolilt a tekoi el kirir. (Monguiu er a Galatia 4:17.) E le rebebil er a rudam er tia el ongdibel a millasem el melilt a tekoi el kirir a rebebil el ngar er a ongdibel. E ngera mle moktek er tir? Tirka el mekngit a uldesuir el chad a mle sorir el mengetikaik er a rudam er tir el mo oltirakl a uldesuir, e bo lak lorrenges er a rechapostol. Ngmle mekedidai a rengrir, e dimlak lolecholt a omengull el mo er a llemeltir a rudam er tir el kirir el di tir el melilt a tekoi el bo loruul.
11. Ngmekera dolengeseu er a rebebil sel bo el kirir el meruul a omelilt er tir?
11 Me kid el rokui a sebeched el nguu a klubeled er a ungil kerebai er a apostol el Paulus. Ngmle ungil medengei el kmo, a rudam er ngii a ngar er ngii a llemeltir el di tir el melilt a tekoi el bo loruul, e uleba omengull el kirel tia el llemeltir. (Monguiu er a 2 Korinth 1:24.) Me chelecha el taem, e a remechuodel a oukerebai er tia el blekeradel er sel taem el lomeklatk er a rechad el kirel a tekoi el kirir el di tir el melilt el mo meruul. Ngdmeu a rengrir el olengeseu el melisiich er a rudam me a rudos er tir el lousbech er a Tekingel a Dios. Me nguaisei, engdi a remechuodel a kirir el kerekikl me te di ngosuir a chad el mo sebechel el di ngii el melilt a tekoi, e le ngii el chad a mo chelebangel er a tekoi el lolilt el mo meruul er ngii. Me tiakid a klou a ultutelel el suobel: Ngsebeched el ngosuterir a rebebil el mo medengei a ulekrael er a Biblia el ungil el kirel a blekeradel el lechelebangel er ngii. Engdi a rudam me a rudos er kid a ngerechelir el di tir el melilt a tekoi el bo loruul. Me sel bo lungil melilt a tekoi el kirir, e ngmo uchul a klungiolir. Me ngkmal bleketakl el kmo, ngdiak a llemelted el melilt a tekoi el bo loruul a rudam me a rudos er kid.
A rebetik a rengrir el rudam a olengeseu er a rebebil el mo ungil el melilt a tekoi el loruul (Momes er a parakurab 11)
LAKO BECHEREI A RENGUM ME LOLILT A TEKOI EL KIREM
12, 13. Ngera me ngkdekudel el blekeradel sel dolilt a tekoi er a taem el kesib a rengud, me a lechub e ngmechitechut a rengud?
12 Chelecha el taem e a rebetok el chad a melilt a tekoi el di oltirakl a soal a rengrir, e tiang a kmal kdekudel el tekoi. A Biblia a mengelechel er kid me lak dultuil er tia el diak lecherrungel el rengud sel dolilt a tekoi el bo doruul. (Osisechakl 28:26) Ngkmal diak el kired el ultuil er a rengud, e le tia el rengud a “diak a cheblad el ua ingii; ng kmal smecher me ng diak le mukar.” (Jeremia 17:9) Ngkmal betok a tekoi el dilubech er a taem er a Biblia el ochotii el kmo, nguchul a klengiterreng sel dolilt a tekoi el ultuil er tia el diak lecherrungel el rengud. (1 King 11:9; Jeremia 3:17; 13:10) Me ngera sebechel el mo duubech, a lsekum kede mecherei a rengud me ngmelilt a tekoi el bo doruul?
13 A Jehovah a mengelechel er kid el mo betik a rengud er ngii er a rengud el rokir, e dirrek el mo betik a rengud er a rengar bita er kid el ua lebetik a rengud er kid. (Mateus 22:37-39) Engdi ngkmal kired el mo kerekikl. A bades er sel mlo merek el parakurab a ochotii el kmo, ngkmal kdekudel a lsekum kede mecherei a rengud me ngomtebechel er a uldesued me a omerelled. El ua tiang, ngkmal meringel er a chad el kesib a rengul el mo ungil melilt a tekoi el loruul. (Osisechakl 14:17; 29:22) Ngkmal meringel er a chad el mechitecheto rengul el mo ungil melilt a tekoi el loruul. (Ulecherangel 32:6-12; Osisechakl 24:10) Me ngkired el ousbech a llechul a Dios el omekrael er a uldesued. (Rom 7:25) Me sel doruul a meklou a ultutelel el omelilt er kid, e ngkmal diak el kired el mecherei a rengud me lolilt el kired.
A TAEM EL DOLODECH A OMELILT EL DERIRUUL
14. Kede mekerang e mo medengei el kmo, ngmelemalt el tekoi a dolodech a bebil el uldesued?
14 Ngkired el mo ungil melilt a tekoi el doruul. Me nguaisei, engdi a chad el mellomes a rengul a medengei el kmo, ngmo er ngii a taem el kirel melatk er a tekoi el lullilt el mo meruul er ngii e kuk ngodechii. E a Jehovah a kmal ungil kerebai el kirel tiang. Ka molatk er a tekoi el lerirellii el mo er a rechad er a Ninive er a taem er a Jona. A Biblia a kmo: “Ma Dios a miles a le riruul; ng miles el kmo te meral chiloit a mekngit el blekerdelir. Misei e ng ngildechii a uldesuel e dimlak loruul er ngii el kdekudel tekoi el le dillii el mo meruul er ngii.” (Jona 3:10) A Jehovah er sera lesa el kmo, a rechad er a Ninive a mla obult er a mekngit el omerellir e dikea loruul ngii el mekngit el tekoi, e ngbai ngildechii a uldesuel el kirir. Me tiang a ochotii el kmo, ngkmal tabesul a uldesuel e ngariou a rengul e chubechubechad el Dios. A Jehovah a kuk ngodech er a redi chad, e le ngkmal diak el sebechel el meruul a diak a belkul el omelilt el mo lmuut er a taem el bo lekesib a rengul.
A Jehovah a ngildechii a uldesuel er a lesterir a rechad er a Ninive el ulebult e mlo diak el loruul a mekngit el omeruul
15. Ngera me ngkired el dirrek el kuk mo ngmodech a uldesued?
15 Nglocha mo er ngii a taem el kuk dengedechii a uldesued a lsekum e ngmo mengodech a tekoi. Ka molatk er aike el taem el Jehovah a dirrek el millodech a tekoi el loruul. (1 King 21:20, 21, 27-29; 2 King 20:1-5) A lebebil er a taem e ngmo kired el melodech a omelilt er kid, e le kede ngmai a lmuut el beches el omesodel a tekoi. Ka molatk er a omerellel a King el David. Ngmillilt a tekoi el kirel a ngelekel a ngelekel a Saul el Mefiboseth el mle ultuil er a cheleuid el omesodel a tekoi. Me sera bo lodengei a melemalt el omesodel a tekoi er a uriul, e ngildechii a uldesuel. (2 Samuel 19:24-29) Me ngdirrek el uchul a llomeserreng a lsekum kede meruul er a osisiu el rolel a omelilt er kid.
16. (a) Ngera el ulekrael a ngosukid el mo ungil meruul a omelilt er kid? (b) Ngera me ngkired el kuk mo merriter a omelilt el deriruul er a uchei, e mekera doruul er tiang?
16 A Biblia a omeklatk er kid el kmo, ngungil a bo dekerekikl el omdasu er a uchei er a doruul a omelilt er kid el kirel a meklou a ultutelel el tekoi. (Osisechakl 21:5) Ngkired el mengoit a taem el melatk er ngii me bo el sebechel el ungil a omelilt el doruul. (1 Thesalonika 5:21) A uchei er a loruul a tekoi, e ngkirel a bdelul a telungalek el mo merriter a Bades e omes aike el babilenged a Rekristiano. Ngdirrek el ungil a bo lodengei a uldesuir a rechad er a telungalek er ngii. Lak mobes, a Dios a dilu er a Abraham me bo lorrenges er a bechil. (Genesis 21:9-12) A remechuodel a dirrek el kirir el mengoit a temir el merriter a tekoi. Me a lsekum a beches el omesodel a tekoi a meketeklii el kmo ngkirir el melodech a di mla uldasu, e ngdiak el sebek a rengrir e lomdasu el kmo a rebebil a mo diak loba omengull el bedultir. Me a tabesul e ngariou a rengrir el mechuodel a kirir el kltmokl el mo ngmodech a uldesuir, me a omelilt el loruul a lsekum e ngmo kirir. Ngdirrek el kmal mo uchul a klungioled a lsekum kede oukerebai er tir. Ngoeak tiang, e a ongdibel a mongeseu el mo oba budech er a delongelir e melemolem el ngar er a kltarreng.—Rellir 6:1-4.
MRELLII A TEKOI EL BLA MTIBIR EL MO MERUUL ER NGII
17. Ngera sebechel el ngosukid el mo ungil melilt a tekoi el doruul?
17 Ngar er ngii a bebil el omelilt el kuk oberaod er a bebil. El ua tiang, ngoberaod el tekoi a lsekum a chad a melatk el mo bechiil me a lechub e ngosiik er a chad el mo bechil. Ngdirrek el oberaod el tekoi sel dolilt el mo soiseb er a mui el taem el omesiou. Me a uchei er a doruul a omelilt er kid el kirel aika el tekoi, e ngkired el mo kerekikl el omdasu e dirrek el meluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah. E tiang a ousbech er a klou el taem, engdi a lsekum e ngsoad el mo ungil a omelilt el doruul, e ngkmal kired el mo oumerang er a Jehovah, e olengesenges a tekingel e dirrek el oltirakl a ulekrael er ngii. (Osisechakl 1:5) A Jehovah a mla meskid a kot el ungil el ulekrael el ngii a Tekingel. Me ngkmal klou a ultutelel el kired el mo merriter, e dirrek el meluluuch me lomekrael er kid a Jehovah. Ngkmal sebechel el ngosukid me ngmo ungil a omelilt el doruul el oltirakl a soal. Me a uchei er a doruul a meklou el omelilt er a klengar er kid, e ngkired el blechoel el melatk el kmo: ‘Tia el omelilt er ngak, ngochotii el kmo ngbetik a renguk er a Jehovah? Ngmo uchul a deurreng me a budech er a chelsel a telungalek er ngak? Ngochotii el kmo ngklou a renguk e dirrek el ungil a omerellek?’
18. Ngera me a Jehovah a mengerechir er kid el mo meruul a omelilt er kid?
18 A Jehovah a kmal diak lorrimel er kid el mo betik a rengud er ngii, e bo dosiou er ngii. Ngbai mla meskid a ilmekled el meruul a omelilt er kid. Ngoba omengull el kirel tia el ngerecheled, me sel llemelted el melilt el mo mesiou er ngii me a lechub e ngdiak. (Josua 24:15; Olisechakl 5:4) Engdi ngmengerechir er kid el mo meruul a tekoi el dolilt el mo meruul el oltirakl er a Tekingel. Me a lsekum kede oumerang a ulekrael er a Jehovah e oltaut a omellach el bla lebeskid, e ngmo sebeched el ungil melilt a tekoi el doruul. Seikid e kede ochotii el kmo, ngultebechel a uldesued el diak di lengera el lemesmesim.—Jakobus 1:5-8; 4:8.