Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr18 July 1-8 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • July 2-8
  • July 9-15
  • July 16-22
  • July 23-29
  • July 30–August 5
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
mwbr18 July 1-8 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

July 2-8

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 6-7

“Bo el Deu a Rengum el Merous”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 6:37

mousubes a kngterir a re chad, ma Dios bo lousubes a kngtmiu: Me a lechub “mngebetii, me bo mengubet.” A tekoi er a Grik el moiuid el “mousubes” a mera el belkul a kmo “mchitii; becherei me lorael; mngebetii me a lechub e motebedii (el ua oltobed er a chad er a blil a kelebus).” Me ngar tia el bades e sel lousbech er ngii el obengkel a oukerekeriil me a omelebeakl, ngmesaod el kmo ngkired lousubes e smuld a blals, alta chad a kirel ngar ngii a kelebsengel me a lechub e ngkirel mukerrekeriil.

w08 5/1 13 par. 13-14

Molemolem el Meruul a Ungil

13 A Evangkelio el lulluches a Matteus a melekoi a tekingel a Jesus el kmo: “Lako moukerrekeriil, el kirel me lak mukerrekeriil.” (Matteus 7:1) A doltirakl er a Lukas, e a Jesus a dilu el kmo: “Lako moukerrekeriil me lak mukerrekeriil; lako moterekeklii a chad el mo kirel a blals, me lak bo mkirel a blals; mngebetii, me bo mengubet.” (Lukas 6:37) A Refarisee er a kot el dart el rak a kmal mle meringel el oukerrekeriil er a rechad, el kirel otireklel a siukang er tir el dimlak a uchetemel er a Bades. Ma ngii di el chad el ulerrenges er a Jesus el dirrek el mirruul el uaisei a mle kirir el mo “diak loukerrekeriil” er a rechad. E bai mle kirir el mo ‘melemolem el melubet’ ma lechub e te ousubes a telucheklir a rebebil. A apostol el Paulus a dirrek el millekoi a osisiu el omellach el kirel a klausubes.

14 Sel blekerdelir a redisciplo er a Jesus el ullecholt a klausubes el mo er a rebebil a rirelleterir a rechad el dirrek el mo olecholt a reng er a klausubes. A Jesus a dilu el kmo: “Le sel kerrekeriil el bo moukerrekeriil er ngii cho bo mukerrekeriil er ngii, me sel bo mtkur el telkael a mo metuk lekor kemiu.” (Matteus 7:2) Kede mo meridm aike el deriruul el oltirakl a omerelled el mo er a rebebil.​—Galatia 6:7.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 6:38, BT

morous: Me a lechub “bo blechoel el merous.” A tekoi er a Grik el lousbech er ngii a sebechel moiuid el kmo, “bo bekururau.”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 6:38, BT

mo tuikm e mat: Ngar tia el bades e ngmesaod el kirel a chad el lochetii a ikrel a bilel e kursii a rsel el me er bab e oltuu a klalo. Tia mle blekerdelir a rebebil lolterau a klalo el ‘melikm e omat’ a klalo er a chelsel a bilir tirke el omechar ngii el klalo.

Morriter er a Tekingel a Dios

w07-E 8/1 6 par. 1

Ke Mekerang e Mo Oba Uldesuel a Jehovah?

A Jesus a mle blechoel el mengoit er a klou el taem el meluluuch. (Jn 17:1-26) El uai tiang, a uchei er a lolilt er tirke el 12 el chad el mo apostol er ngii, e ngmlo “ngmasech er a tal bukl el mo meluluuch me ng mle tal kesus el loluluuch el mor a Dios.” (Lk 6:12) Me tia diak el belkul a kmo ngkired el ta el kesus el doluluuch, me nguaisei engdi a rechad el sorir el mo oba uldesuel a Jehovah a oukerebai er a Jesus. A uchei er a loruul a meklou el omelilt er a chelsel a klengar er tir, e te mengoit a taem el meluluuch el mora Dios losiik a ulekrael er a chedaol reng e melilt a tekoi el mo melisiich er tir el mo oba uldesuel a Jehovah.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 7:35, BT

ar ngelekel: Me a lechub “tekoi el lukdubech.” Ngar tiang e a llomeserreng a lomekesiu er ngii el ua chad el ngar ngii a rengelekel. Tia el osisiu el cheldecheduch el debetik er ngii er a Mt 11:19, BT, a melekoi el kirel a llomeserreng el kmo ngngar ngii a “urerel.” Me a rengelekel a llomeserreng me a lechub a urerel, el ngii a sioko el lullecholt a Johanes el Chad er a Techolb me a Jesus, a ulechotii el kmo aike el ultelechakl el lullekoi el kirir a mle klsuul. Me a Jesus a ua lullekoi el kmo: ‘Momes a melemalt el ureram me a blekerdelam, e ngmo sebechiu el mesang el kmo a ultelechekliu a diak el klemerang.’

July 9-15

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 8-9

Ngera Kired el Meruul Me Bo Doltirakl er a Jesus?

it-2-E 494

Luuk

A ta er a sensei er a Llach a dilu er a Jesus el kmo: “Sensei, ngak a kldmokl el obengkem el mor sel bor ngii,” me a Jesus a dilu er ngii el kmo, “A fox a ngar ngii a kliokl el le bor ngii, ma suebek el charm a ngar ngii a lukel, e ngdi Ngelekel a Chad a diak a bo le mechiuaiu er ngii e olengull.” (Mt 8:19, 20; Lk 9:57, 58) A Jesus a millekoi el kmo, a lsoal el mo ta er a rubengkel e ngkirel choitii sel uldasu el kmo ngkirel mo ungilbesul a rolel a klengar er ngii, e otuil a rokui el klaumerang er ngii er a Jehovah. Tia el omellach a sebeched el mesang er sel nglunguuch el lulisechakl er a redisaiplo er ngii el kirel: “Beskemam a kelam el ikel kim ousbech er chelechal sils” me a dirrek el ngar er a tekingel e ngmillekoi el kmo: “Ngdirrek el mo ua isei el diak a tar kemiu el sebechel el mo obengkek a lak le ngebetii a rengul er a rokui el kloklel.”​—Mt 6:11; Lk 14:33.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 9:59, 60

bo kdeklii a demak: Aika el tekoi a diak losaod el kirel a kmo ngika el chad a dirk mlad a demal e ulengit el kmo ngmo melakl er ngii. Le ulekum e tiang a mle blekeradel, e nglocha dimlak el ngar isei el mengedecheduch er a Jesus. Ngar aike el beluu er a Middle East er a irechar, e a lsekum a chad mad e ngblechoel mengemeldiil e medakl er sei el osisiu el sils. Me a demal ngika el chad a locha mle smecher me a lechub e ngchudelang el diak el bla el mad. A Jesus a dimlak el sebechel el dmu er ngii el me lechitii a demal a lsekum e ngdimlak a ngodech el chedal el sebechel el mo omekerreu er ngii. (Mk 7:9-13) Me ngika el chad a ua ledilu er a Jesus el kmo, ‘ak mo obengkem e ngdi ngdiak el sebechel a lsekum ngdirk ke chad a demak. Ak mengiil el mo er sel lemad e kdeklii.” Ngar er a osengel a Jesus, e ngika el chad a chilitii a techellel el mo nguu a Rengedel a Dios el mo kot er a chelsel a klengar er ngii.​—Lk 9:60, 62.

Bechititerir a rulekoad me di le tir el melakl er a re mad: Ngar er a notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 9:59, e a demal ngika el chad el lulengedecheduch er ngii a Jesus a dimlak el mad ngbai locha mle smecher me a lechub e ngchudelang. Me a leuaisei a mle belkul a tekingel a Jesus a kmo, ‘Bechititerir tirke el ulekoad er a tekoi er a klereng me di le tir melakl er a remla mad’ el belkul a kmo ngii el chad lebechititerir a rechedal me lomekerreu er a demal el mo er sel lemad el lekirel mo medakl. A lsekum e ngngiltii el mo ta er a rubengkel a Jesus e ngii el chad a merael el bedul a klengar el diak a ulebengelel e mo diak el teloi er tirke el ngar e a osengel a Dios e te ulekoad er a tekoi er a klereng. Me ngar er a tekingel a Jesus e ngochotii el kmo a lsoad el melemolem el mesisiich er a tekoi er a klereng e ngkired el nguu a Rengedel a Dios el mo kot er a chelsel a klengar er kid e omerk er ngii er a beluulechad el rokir.

nwtsty-E media

Mesib

Te mle blechoel el mesib a sers er a chelsel a ongetiu el mo er a ongetruich me a ta el buil, e le ngar tiakid el taem e a chull a millemedemek er a chutem el mla mo cheliliik er a blsechel a kleald. (Momes er a sgd suobel 19) A bebil el osib a mle kerrekar a ordemelel el medal a mle rruul er a deel e mle llechotel er a charm. Me a uriul er a lemesib a sers, e te millalem a tane. Ngar er aike el bades el tekoi er a Hebru, e te blechoel el ousbech er a omesib el ngar er a okesiu. (Men 14:18; Isa 2:4; Jer 4:3; Mik 4:3) Me a Jesus a mle blechoel el ousbech a okesiu er a tekoi er a sers el olisechakl a meklou a ultutelel el tekoi. El uai tiang, nguluusbech er a okesiu er a omesib el olecholt er a klungel a ultutelel a kmo a dosiou el disaiplo e ngkired el meruul er ngii el oba rengud el rokir. (Lk 9:62) A lsekum a chad el mesib a mo er ngii a tekoi el mengesang er ngii e ngmo diak losib a melemalt el cheleliuis. Ngdi osisiu, a disaiplo er a Jesus el ngii a mechei tekoi me ngmo mengesang er ngii me a lechub e ngmo diak loruul er a ngerechelel el disaiplo, e ngmo diak el rredemel a Rengedel a Dios.

w12 4/1 21-22 par. 11-13

Dosiou er a Jehovah er a Rengud el Rokir

11 Ka me detelkib el mesaod er a okesiu er a Jesus, me bo dungil medengelii a belkul. A chad el oureor er a sers a blak a rengul el mesib. Ngdi mle telkib e ngmocha melatk er a blil, telungalek er ngii, resechelil, chelitakl, dereuakl me a ungil el cheluut, me ngmocha oureng aika el tekoi. Me ngdi mle telkib el mesib, e a urungulel er aika el ungil el tekoi a kmal mocha mesisiich, me ngchilsngekl el “bedul uriul.” Me alta e ngdirk klou a ureor el medechel, engdi ngika el chad a mocha mechesang me ngdikea lungil el meruul er a urerel. Me ngulterekokl a mastang er ngii el mo mekngit a rengul, e le ngdimlak loutekangel el rullii a urerel.

12 Ka molatk er a osisiu el tekoi el sebechel el duubech er chelechang. A chad el oureor er a sers a sebechel el omtechei er a Kristiano el ua lungil a omesiungel engdi ngmechitechetong a rengul. El ua tiang, ka molatk er a odam el mo er a miting e mo oldingel a obliil, engdi osisiu el taem ngdi melatk a bebil el tekoi er tia el beluulechad el kmal soal, me ngmelemolem el oureng er ngii. Me ngmelemolem el mesiou el sese el rak, engdi aika el urungulel a kmal mesisichang me ngobult e mocha omes el “bedul uriul.” Me alta e ngdirk klou a ureor el medechel, engdi ngmo mechesang a uldesuel me ngmo diak lungil mesiou er a Dios el ua lurruul er a uchei. (Filipi 2:16) Me a Jehovah el “Rubak ra sim” a kmal mekngtei rengul er a omerellel, e le ngdimlak loutekangel.​—Lukas 10:2.

13 A suobel a kmal bleketakl. A dosiou er a Jehovah er a rengud el rokir a diak di loeak sel debo er a miting e domerk er a klumech, e ngdirrek el uldimukl er a lmuut el bebil er a tekoi. (2 Kronika 25:1, 2, 27) A lsekum a Kristiano a melemolem el omes el “bedul uriul” el blechoel el melatk er a rolel a klengar er tia el beluulechad, e ngklou a techellel el mo oridii a kengei er a Dios. (Lukas 17:32) Me a lsoad el mesiou er a Jehovah el oba rengud el rokir e ngkmal kired el ‘ouketui a mekngit, e mo bereked ra ungil.’ (Rom 12:9; Lukas 9:62) Me kid el rokui a kmal kired el mo kerekikl, me lak debechei a ngii di el tekoi el ua lungil er tia el beluulechad er a Satan me bo luchul e lechitechetur a blakerreng er kid el kirel a omesiunged.​—2 Korinth 11:14; monguiu er a Filipi 3:13, 14.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 8:3, BT

e mesiou er ngiil omerael: me a lechub “olengeseu er tir.” A tekoi er a Grik el ko·neʹo a dirrek el sebechel mesaod el kirel a omekerreu aike el lousbech a rebebil el oeak a dosiik, e doruul, e domesterir a kelir, me a lmuut el bebil. A usbechel tia el tekoi er a Grik el ngar er a osisiu el rolel a debetik er a bades er a Lk 10:40 (“meruul a . . . ureor”) me a Lk 12:37 (“mesiou”), me a Lk 17:8 (“mosiou”), me a Rellir 6:2, BT, (“ki mosiou ra blengur”), me nguaisei tia dirrek el sebechel melutk a rokui el omesiou el ngar choua itia el rolel. Ngar tiang e ngmesaod el kirir tirka el redil el ngar 2 me a 3 el kekerei el bades el ullengeseu er a Jesus me a redisaiplo er ngii el mo churrengelii a ngerechelir el mla er a Dios. Ngoeak tia el rolel e tirka el redil a milengebkall er a Dios el ngii a ulechotii a omereng el saul er ngii el bedul el tir me te ngar er a chelsel a Tekingel me a rokui el oeak uriul el telecheroll a mo menguiu er a blekururau el reng er tir. (Osi 19:17; Heb 6:10) Tia el osisiu el tekoi er a Grik a lousbech er ngii a Mt 27:55 me a Mk 15:41 el mesaod el kirir a redil.

w08 3/1 21 par. 3

A Omesodel a Babier er a Lukas

9:49, 50​—Ngera uchul ma Jesus a dimlak lolekebai er a chad el uleldik er a remekngit el reng, el ngii a dimlak el oltirakl er ngii? A Jesus a dimlak lolekebai er ngika el chad e le sel taem e ngdirkak el meketmokl a ongdibel er a Klekristiano. Ma chad el oba klaumerang el kirel a ngklel a Jesus e sebechel el oldik er a mekngit el reng a diak el belkul a kmo ngkirel el mo merael el obengkel.​—Markus 9:38-40.

July 16-22

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 10-11

“A Okesiu el Kirel Ngike el Ungil Chad er a Samaria”

nwtsty-E media

Rael el Ngar er a Jerusalem el mo er a Jeriko

A rael (1) el domes er ngii el ngar tia el kedeb el video a oltirakl er a locha mle rael er a Jerusalem el mo er a Jeriko er a ngar er a mong. Tia el rael a mle 20 km (12 mael) a klemengetel, e mla er ngii a ngesachel er ngii, el mle 1 km (.6 mael) el oldengelengel er a Jerusalem el mora Jeriko. Ngkmal mle klou a omerechorech er tia el basio me a uchul me ngmla er ngii basio er a resoldau el mengkar el omekerreu er a rechad el tir ulemais a beluu. Tia el Jeriko (2) er a rechad er a Rom a mlara basio er bita er a rael el me tuobed er a ked er a Judea. E a mats er a Jeriko (3) a mle 2 km (betok er a 1 el mael) a cherridel er tia el basio er a rechad er a Rom.

w02 12/1 24 par. 14-15

“E a le Mlak Lolab Chokesiu e Ngdimlak Longedecheduch a Ngera er Tir”

14 Ma ongerung, molatk er sel okesiu el kirel ngike el ungil el chad er a Samaria. A Jesus a ulemuchel el melekoi el kmo: “A tal chad a merrael ra Jerusalem, me ngngara melengel a rael el mo metengel ra Jeriko, e osiueklterir ar bekeu el merechorech, me te medobed a bilel e cholebedii el mo ocherur a kodall, e mechere e merael.” (Lukas 10:30) Ngmle klou a ultutelel, e le Jesus a uluusbech er sel rael er a “Jerusalem, . . . el mo metengel ra Jeriko” el melisiich er a osisecheklel. Sera louchais er tia el okesiu, e ngmla er a Judea, el diak lsal cheroid er a Jerusalem; me nguaisei a rulerrenges er ngii a mle medengelii sel rael. Seikid el rael a kmal mle kdekudel, el ileakl el kirel ngike el merael el di ngii el tang. Ngmengibiokl er a ked, me ngbetok a omertelir a remerechorech.

15 Ngar er ngii a kuk ta er a tekoi el klou a belkul ma uchul a Jesus a uluusbech er sel rael el mla er a “Jerusalem, . . . el mo metengel ra Jeriko.” A doltirakl er tia el cheldecheduch, e a kot a priist e sola e a chedal a Levi a dirrek el mirrael er sel rael​—altang ngdimlak a ta er tir el ngilsuir ngike el mlechelebed. (Lukas 10:31, 32) A repriist a milsiou el ngar er a templo er a Jerusalem, e a rechedal a Levi a ullengeseu er tir. A rebetok el priist ma rechedal a Levi a kiliei er a Jeriko el sel lak loureor er a templo, e le Jeriko a di mle 14 el mael a cheridel er a Jerusalem. Me nguaisei, te ulterekokl el uluusbech er sel rael. E dirrek, a repriist ma rechedal a Levi a “merrael ra Jerusalem,” el merael el mo cheroid er a templo. Me ngdimlak a sebechel el mesebechakl er tirka el chad el dmu el kmo, ‘Te milengeroid er tir er ngike el miltemall el chad e le ngkora teletelel a ulekoad el chad, e a lorutech er a cheklechel a chad a mo uchul e ngmo diak lsebechir el mo mesiou el ngar er a templo.’ (Levitikus 21:1; Ulecherangel 19:11, 16) Ngdiak lsal lebleketakl el kmo a okesiu er a Jesus a milsoad aike el tekoi el ble lodengei a rechad?

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 10:33, 34

tal chad er a Samaria: A Rechijudea a uleltengel a osengir er a rechad er a Samaria e dimlak el kengei el meruul a ngii di el tekoi el obengterir. (Jn 4:9) A rebebil er a Rechijudea a uluusbech er tia el tekoi el “chad er a Samaria” el melutk el kirel a oltuub. (Jn 8:48) A ta el mengeteklel a klechelid a ulemelekl a tekoi el ngar er a babilengir a Rechijudea el Mishna el kmo: “Ngike el menga kelir a rechad er a Samaria el blauang a di ua chad menga techel a babii.” (Shebith 8:10) A rebetok el Chijudea a kmal diak loumerang a tekingir a rechad er a Samaria me a lechub e lekengei a ngeso er tir. A Jesus a kmal mle medengelii tia el terechedir a Rechijudea a uchul me ngkmal mle mesisiich a tekingel el ngar er sel okesiu er ngike el ungil chad er a Samaria.

oitel a cheluch ma bilong er a ikal telemall er a bedengel e lmechet: Ngika el toktang el Lukas a kmal mle kerekikl er a omelechesel er a tekingel a Jesus el kirel a rolel a domkar a telemall er a taem er tir. Me a cheluch me a bilong a luluusbech a rechad er a blai el omkar a telemall. A cheluch a luluusbech el mesumech a telemall (momekesiu er a Isa 1:6, NW) e a bilong a luluusbech el omekoad a baiking. Ngdirrek a Lukas a milsaod er a rolel lolechet a telemall me lak el mederai.

lengiil el blai: a belkul tia el tekoi er a Grik a kmo, “ngbasio el rokui el chad sebechir el mo er ngii el kiei.” A rechad el omais a beluu e olab a chermir a sebechir el bad er a chouaika el basio. A chad el uluungerachel aika el basio a milsterir a sesei el kall, ngdirrek sebechir el harau er ngii e ngomes a chermir.

w98-E 7/1 31 par. 2

Ta el Ungil Chad er a Samaria

Tia el okesiu el lulsaod er ngii a Jesus a ochotii el kmo a melemalt el chad a diak di lolengesenges a llechul a Jehovah ngdirrek el olecholt a blekerdelel. (Efesus 5:1) El uai tiang, a Biblia a ouchais er kid el kmo, “Dios a meral di osisiu er a rengul a re bek el chad.” (Rellir 10:34) Kid kede oukerebai er a Jehovah el ngar tia el rolel? Tia el okesiu er a Jesus ouchais er kid el kmo a doruul er a ungil el mora ngar bita er kid e ngkired el diak dongetukel er a rechad el ngodech a belurir, me a siukang er tir, me a klechelid er tir. Nguaisei, a Rekristiano a kirir el ‘meruul a ungil el mora rebek el chad’ el diak longetukel er a remechebuul me a remerau, me a lechub te chad er a ngodech el beluu, me a lechub e di loruul a ungil el mo er tirke el ngar er a osisiu el klaumerang.​—Galatia 6:10.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 10:18

Ak milsa Diabelong el ruebet er a eanged el ua bisebusech: A Jesus a milengedecheduch a ulaoch el kirel a Satan el modik er a eanged el ua bla leduubech. A Och 12:7-9 mesaod el kirel a mekemad er a eanged, ngdirrek el ochotii el kmo sera bo el mechitechut a Satan e a Rengedel a Dios a ulemuchel el mengedereder. Me ngngar tia el bades e a Jesus a mesaod el kirel a Satan me a remekngit el anghel er ngii el mo mechitechut er tia el mekemad el mo er ngii er a ngar er medad el klebesei, e le Dios a milsterir a klisichir tirke el 72 el tir a diak lemecherrungel el chad el mo oltobed a mekngit el chelid.​—Lk 10:17.

w08 3/1 21 par. 12

A Omesodel a Babier er a Lukas

10:18​—Ngmillekoi el kirel a ngerang a Jesus er a louchais er tirke el 70 el disciplo er ngii el kmo: “Ak milsa Satan ra lrebet ra eanged el ua bisebusech”? A Jesus a dimlak lolekoi el kmo a Satan a mla modik er a eanged. Tia el tekoi a mleketmokl er a telkib el uriul er a lemedalem a Kristus el mo King er a eanged er sera 1914. (Chocholt 12:1-10) Me nguaisei el diak el sebeched el ulterekokl el melekoi a tekoi er a ngar er a medad el ua bla el meketmokl, engdi a Jesus a ulelsiich aika el tekoi el kmo ngmera el mo mutaut.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 11:5-9

A rrach, mei me kleng a kldel blauang: Ngar er a siukang er a rechad er a Middle East el ua domes er ngii er tia el okesiu, e a omtechakl er a rechad a ngerachel el kmal sorir el mo ungil kutmeklii. Malta e a okiaksang er ngii a di mle bkaischemrungel e ngmei er a sueleb er a klebesei, e tiang a ullecholt el kmo ngkmal dimlak lulterekokl a rolel omerael er seikid el taem, engdi ngika el chad er a blai a kmal mle soal omsa kelel. Ngkmal ulemes er ngii el klou el tekoi, me a uchul me ngullekiis er a tonari er ngii er a sueleb er a klebesei el meleng a blauang.

Lak mongesa er ngak: Ngika el tonari el ngar tia el okesiu a dimlak lemekngit a blekerdelel ngbai dimlak el soal lolengeseu er ngii e le uchul e ngmla mo mechiuaiu. A blai er seikid el taem, tokubets a blirir a remechebuul, a di chimo el blai el klou a delemerab er ngii. Me a lsekum ngika el chad a mekiis, e ngmo lokisterir a rokui el chad, el tir a uldimukl er a rengalek.

diak le mekimd: Ngar tiang e a tekoi er a Grik el lousbech er ngii a moiuid el “ngdiak a rengul” me a lechub “ngdiak el merur.” Me nguaisei engdi a belkul aika el tekoi el ngar er a bades a kmo, ngblak a rengul e di melemolem. Me ngika el chad el ngar tia el okesiu a kmal diak el merur me a lechub e lomai er a rengul el olengit er a lousbech er ngii. Me a Jesus a dilu er a rubengkel el kmo a nglunguchir a kirel el dirrek el mo uaisei, el kirir el blak a rengrir el olengit.​—Lk 11:9, 10.

July 23-29

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 12-13

“Kemiu a Kuk Meklou a Belkmiu er a Betok el Chesisebangiau”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 12:6

chesisebangiau: A tekoi er a Grik el strou·thiʹon a mesaod el kirel a ngii di el kekerei el suebek el charm. Me nguaisei, ngblechoel el melutk el kirel a chesisebangiau el ngii sel kot el beot a cheral er aike el rokui el suebek el charm el oteruul el mo kall.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 12:7

mo lmuut er a chui er a bdelmiu me ngmedengei a ildisel: A ildisel a chui el ngar er a bdelul a chad a locha betok er a 100,000. Me a Jehovah el medengei aika el ua lekora mekekerei el tekoi el kired a kmal lochotii er kid el kmo ngkmal semeriar er a redersta el rubengkel a Jesus.

cl-E 241 par. 4-5

Ngdiak a Sebechel “choridid er a bltikerreng er a Dios”

4 A kot, e a Biblia olisechakl er kid el kmo a Dios a omes er a dersta me a dersta el mesiungel el mekreos. El di uai tiang, a Jesus a dilu el kmo: “A di chimol sens a sebechiu el nguu el mechar a teblol chesisebangiau, e ngdi diak a tal chesisebangiau el ruebet er a chutem a lak le kengei a Demmiu. E kemiu a mo lmuut er a chui er a bdelmiu me ng medengei a ildisel a Dios Ma le ua isei e lak kom medakt; kemiu a lmuut el ngar uchei er a rengul a Dios er a betok el chesisebangiau!” (Mateus 10:29-31) Bo domes el kmo aika el tekoi ngmle ngera belkul el kirir a tirke el ullerrenges er a Jesus.

5 Kede locha mo melatk el kmo ngera uchul me a chad a mo omechar a chesisebangiau. Ngar er a taem er a Jesus e a chesisebangiau a mle kot el beot a cheral el suebek el charm el oteruul el kall. Mutebengii el kmo a chimo el sens a mechar a teblo el chesisebangiau. A uriul e a Jesus a dilu el kmo a teblo el sens a mechar a diak el kleuang e ngbai kleim el chesisebangiau. Ngike el ongeim el chesisebangiau a ua lemlak a belkul e le ngdi mle tada. Me ngngar er a osengir a rechad e a chesisebangiau a dimlak a kerresel. Me nguaisei, engdi ngngera osengel a Ulemeob el kirel? A Jesus a dilu el kmo: “Diak a tal chesisebangiau (luldimukl er ngike el di mle tada) el lobes er ngii a Dios.” (Lukas 12:6, 7) Chelechang e ngmla mo sebeched el mtebengii a belkul a tekingel a Jesus. A lsekum a Jehovah omes er a chimo el chesisebangiau el kmal mekreos, e kid a rechad a lmuut el klou a kerresed er a osengel! Ngdi uaike lullekoi a Jesus, a Jehovah a medengei a komakai el tekoi el kired. Ngmedengei a ildisel a chui el ngar er a bdelud!

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 13:24

Bo le blak a rengmiu: Me a lechub “Bo moutekangel.” A tekingel a Jesus a mengelechel er kid el kmo ngkired el ngar er a rengud el rokir el moba blakerreng el mo soiseb er a obutek el siseball. Ngar tia el bades e a bebil a melluches aika el tekoi el kmo, “Bo sel tkurrebab el sebechem.” A tekoi er a Grik el a·go·niʹzo·mai a mengai er a tekoi el a·gonʹ, el luluusbech er ngii el mesaod a klekool er a sports. Ngar er a Heb 12:1, e tia el tekoi a lousbech er ngii el mesaod er a “klaidesachel” er a klengar el rurt er ngii a Rekristiano. Ngdirrek el melutk el kirel a “telekangel” (Fil 1:30, BT; Kol 2:1, BT) me a lechub a “klakoad” (1Ti 6:12, BT; 2Ti 4:7, BT). Me a usbechel el ngar er a Lk 13:24 a moiuid el “klaidesachel” (1Ko 9:25), me a “meringel el oureor” (Kol 1:29; 4:12; 1Ti 4:10), me a “klakoad” (1Ti 6:12, BT). Me a tekoi er a Grik el lousbech er ngii a bades el melutk el kirel a klekool el sports, a rebebil a melekoi el kmo a tekingel a Jesus a sebeched el omekesiu er ngii el uai a chad el blak a rengul e mora tkurrebab el sebechel el mengaidesachel me bo el sebechel el mo nguu a nguked.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 13:33, BT

ngdiak el sebechel: Me alta ngdiak a ulaoch er a Biblia el bleketakl el kmo a Mesias a mo mad er a Jerusalem, engdi tia el uldasu a debetik er ngii er a Dan 9:24-26. Me nguaisei, a Rechijudea a bo lomekoad er a profet, tokubets a Mesias e ngmo ngar er a Jerusalem. Tirke el 71 el chedal tia el olbiil sel bo el kldibel e te mora Jerusalem, me tirke el mo mukerrekeriil a mo mukerrekeriil er isei. A Jesus a locha dirrek el ulemdasu el kirel a kmo, a Jerusalem a debo er ngii e melenget el mo er a Jehovah e dirrek el sib er a Baskua a lulemekoad er ngii er tia el mats. Me nguaisei, a tekingel a Jesus a tilaut. Te ngiluu el mo er a olbiil er a Jerusalem e mukerrekeriil. E mlara ikrel a mats er a Jerusalem, e ngmlad el “Ngelekel a Sib er a Baskua.”​—1Ko 5:7.

July 30–August 5

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 14-16

“A Okesiu el Kirel a Ririid el Ngalek”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 15:11-16

A tal chad a mlar ngii a re terul ngelekel el sechal: A bebil er a tekoi el ngar tia el okesiu er a ririid el ngalek a kora kmal ileakl. Tia ta er a mle kot el kemanget el okesiu er a Jesus. E a kmal mengasireng el tedebechel tia el okesiu a sel deleongel er tia el telungalek el lulsaod er ngii. Ngar er aike el bebil er a okesiu er ngii e ngblechoel di mesaod a belkul a tekoi me a lechub a klekakerous er ngii, el ua aike el kakerous el tane me a chutem, me a deruchellel a mastang me a remesiungel. (Mt 13:18-30; 25:14-30; Lk 19:12-27) Engdi ngngar tia el okesiu e a Jesus a olecholt er sel kmes el deleongel er a chedam me a reteru el ngelekel el sechal. Te locha betok el rongesii tia el okesiu a diak lungil a blekerdelel a demerir el lolecholt a bltikerreng. Me tia el okesiu a olecholt er a dmolech el klechubechub me a bltikerreng el Demad el ngar er a eanged a oba el bedul a rengelekel el ngar tia el chutem, el tirke el melemolem el obengkel me tirke el ririid e liluut el mei.

Ngikel kekerei: A doltirakl er a llach er a Moses, e ngike el kot el mechell a chilisois a blingelel. (Dut 21:17) Me a lsekum ngike el klou el sechal el ngar tia el okesiu a ketengel ngike el chedam, e a blingelel ngike el kekerei a tedobech er a blingelel ngika el klou.

okngemed: A tekoi er a Grik el lousbech er ngii a belkul a kmo, “omriid (el mo er a kakerous el basio).” (Lk 1:51; Rel 5:37) Ngar er a Mt 25:24, 26 e ngmelekoi el kmo, “momriid.” Me ngbelkul a kmo, ngdi ousekool me a lechub e ngii di longoit el diak lungil lousbech a uduod.

tametereng el klengar: Me a lechub “delengerenger el klengar.” A tekoi er a Grik el kmeed el mo osisiu a belkul a debetik er ngii er a Efe 5:18; Tit 1:6; 1Pet 4:4. Me tia el tekoi er a Grik el dirrek el mesaod el kirel a klengar er a di omilil, me a uchul me a bebil el Biblia oliuid er tia el tekoi el kmo, “di ousekool a udoud.”

mo omeka babii: A doltirakl er a Llach e aika el charm a dimlak el klikiid, me a denguu er a Rechijudea e tia terached e kmal kikiongel el ureor.​—Lev 11:7, 8.

kelel a babii: A kelel a babii el losaod er ngii tia el bades a tane er a dellomel el carob, el ngii a cheriich a chiro er ngii e a katelengel a ua orsul a charm (el ngklel el tekoi er a Grik a ke·raʹti·on, el belkul a kmo “kekerei el orsul a charm”), el medecherecher a budel e a chelsel e ngngar ngii aikakid el tane el lolab el omeka babii. Aikakid el tane er tia el dellomel a lolab er chelecha el taem el omeka uos, me a kerbou, me a babii. Ngsebeched el mesa el kmo ngkmal mlo chebuul e mekngit a klengar er ngii a lsekum e ngmlo soal el mo menga kelel a babii.​—Momes er a notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 15:15.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 15:17-24, BT

bedul kau: Me a lechub “er a medam.” A tekoi er a Grik el e·noʹpi·on, el belkul a kmo “ngar er a medam; ngar osengem,” a lousbech er ngii el ngar er a osisiu el rolel er a 1Sa 20:21 er a Septuagint. Ngar tia el bades e a David oker er a Jonathan el kmo: “Ngeral chelebirukel a bla krellii el mor a demam?”

tar a re chad er a ureor: Sera lluut el mo remei, e ngike el kekerei a ulengit er a demal me lluut el kongei er ngii e lenguu el diak el ngelekel e ngbai ta er a rechad er a ureor. Ngika diak el bo el ta er a tedebechel a telungalek, ngbai chad er a rael el loleng er ngii er a ta el sils.​—Mt 20:1, 2, 8.

turengur a medal: Me a lechub “kmal tilengur a medal.” A tekoi er a Grik el lousbech er ngii er tiang a omeruul el mengai er a tekoi er a Grik el phi·leʹo, el bebil e ngmoiuid el kmo “otimd” (Mt 26:48; Mk 14:44; Lk 22:47) engdi oumesingd el taem e a belkul a “betik a rengul” (Jn 5:20; 11:3; 16:27). Me ngii el chedam el mle outkeu er ngii el oeak tia el blekeradel a ochotii el kmo ngkongei er ngika el ngelekel el mla mora bult er reng me lluut el mei remei.

okedongall el ngelekem: A bebil manuscript a dochelir el kmo: “Mrellak el mo ta er a rechad er a ureor,” engdi tia el bades a oltirakl er a bebil manuscript el lmuut el klou a klisichel. A rebebil er a chellimosk a melekoi el kmo aika el tekoi a le dilechel er a uriul er a bades el mo oltirakl er a Lk 15:19.

bail . . . kebkab . . . oeacher: Ngika dimlak el bsa ngii di el bail e ngbai sel kot el ungil, el locha mle meringel a cheral el mamed el uaike el lullab el omesterir a rechetengakl el okiaksang. Me tia el omeruul el omelecha kebkab er a chimal ngika el ngelekel el sechal a ulechotii el kmo ngika el sechal a mla nguu a kengei me a bltkil a rengul a demal me a dirrek omengull me a chetengakl e le ngii el mla lmuut el mei. Ngdimlak deues a kebkab me a oeacher er a bedengir a remesiou. Tia ochotii el kmo, ngika el chedam a ulemeketakl er ngii el kmo a ngelekel a lmuut el mei er a telungalek.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 14:26, BT

bo likrii: Ngar er a Biblia e a tekoi el lousbech er ngii er tiang el moiuid el “mo ikrii” a sebechel kakerous a belkul. Ngsebechel melutk el kirel a kmal chetil a chad me ngosiik a rolel e mo tomellii ngii el chad. Me a lechub e ngmelutk el kirel a kmo, ngkmal mo chetid a chad me a lechub a tekoi me kede osiik a ngii el rolel e mo cheroid er ngii el diak soad el meruul a ngii di el ngerang el kirel. Me a lechub e ngmoiuid el kmo, ngdiak el kot el betik er a rengud. El uai tiang, a Jakob er a ledu el kmo ng mle “chetil” a Lea e mle betik a rengul er a Rahel, ngmle belkul a kmo ngkuk mle betik a rengul er a Rahel el ngaruchei er a Lea (Gen 29:31; Dut 21:15) e tia rolel a omeluches a dirrek el debetik er aike el chuodel el babilengir a Rechijudea. Me a leuaisei, e a Jesus a dimlak lolekoi el kmo a rubengkel a kirel di ngii el mo chetil ngii me a dirrek el telungalek er ngii e le tia mo diak loltirakl aike el bebil bades. (Momekesiu er a Mk 12:29-31; Efe 5:28, 29, 33.) Ngar tia el bades e a tekoi el “bo likrii” a sebechel moiuid el kmo ngmo “betik a rengud er a Jesus el ngaruchei er a demad me a delad.”

w17.07 5 par. 7-8

Mosiik er a Mera el Ilteet

7 Monguiu er a Lukas 16:10-13. Ngike el tebechelel a udoud el ngar sel cheldechedechal a Jesus a ulemak a kmes el deleuill er ngii me a rechad el di mlo uchul a klungiolel. Me nguaisei, engdi a Jesus a mle soal a rultirakl er ngii a bo lomak er a kmes el deleuill er tir er a eanged el klikiid er a ngii di el mekngit el moktek. Me ngsoal a bo dodengei el kmo a rolel a usbeched er a tekoi er a kerruul a mo ochotii el kmo ngblak a rengud el mo er a Dios me a lechub e ngdiak. Me ngmekera doruul er tiang?

8 A ta er a rolel e kede ochotii el kmo ngblak a rengud el ousbech a kerruul er kid me a klokled, a sel dolenget el kirel tia el ureor er a berkel a klumech el meliuekl er a beluulechad el Jesus a ulemlaoch el kmo ngmo tmaut. (Mateus 24:14) A ta el kekerei el ngalek el redil er a beluu er a India a mengudel a ududel er a chelsel a kekerei el baks. Ngtilbir er a rengul el mo diak lomechar a toys er ngii me bo lsebechel el mengudel a ududel. Me sera bo lemui tia el baks, e ngmlo tonget ngii el rokui el ududel el kirel tia el ureor er a berkel a klumech. E a kuk ta er a odam er a beluu er a India, a ngar er ngii a sersel er a lius. Ngmesterir tirke el ngar er a obis er a ruliuid a babier el mo tekoi er a Malayalam a betok el lius. E le ngar tia el obis e ngkirir el mo omechar a lius, me ngomdasu el kmo aika el tengetengel a lmuut el meklou a ultutelel er a lomesterir a udoud. Me tiang a mera el rolel a llomeserreng. Me ngdi osisiu, a rudam el ngar er a beluu er a Greece a blechoel el melenget a cheluchul a olib me a dirrek el cheese me a lmuut el bebil er a kall el mo er a telungalek er a Bethel er a belurir.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share