Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
November 7-13
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | OSISECHAKL 27-31
“A Biblia a Mesaod er a Ungil Bechiil el Redil”
(Osisechakl 31:10-12) Ng meral meringel a de betik er a ungil bechiil el redil! Ng kuk mekreos er a ngisel a chesiuch. 11 A bechil oumerang er ngii e kmal diak bo le metacherbesul. 12 A klemengetel a klengar er ngiil redil e ngdi meruul a ungil el mor a bechil el kmal diak loruul a tellemall.
Mteketekii a Mesisiich e Ungil el Chebechiil
10 A Jehovah a mla mesterir a rebechiil el redil a ileakl el ngerechelir er a chelsel a telungalek. A bechiil el redil a ‘kldemel’ a bechil. (Mal. 2:14) Sel loruul a telbiil el telungalek, e a bechiil el redil a oba omengull el ouchais aike el ngar er a uldesuel me a rengul engdi ngmelemolem el chederedall er a bechil. E a mellomes a rengul el bechiil el sechal a kerekikl el rongesii a uldesuel a bechil. (Osi. 31:10-31) A blekongesenges er a bechiil el redil a mo uchul a deurreng me a budech me a kltarreng er a chelsel a telungalek. Tiang a mo uchul me a rubekel a mo ungil a uldesuir e le te medengei el kmo te meruul a tekoi el oldeu er a rengul a Dios.—Efe. 5:22.
w00-E 2/1 31 par. 2
A Uleklatk el Mla er a Mellomes a Rengul el Chedil
A delal a Lemuel er a losaod er a ungil bechiil el redil, e ngdilu er ngii el kmo: “A bechil a oumerang er ngii.” (Osi. 31:11) Tia belkul a kmo, ngdiak di longerechir er a uldesuel a bechil el sechal er a mekekerei el tekoi, e le bechil a oumerang er ngii. Me nguaisei, engdi rebechiil el chad a kirir el dmak el mesaod a tekoi er a uchei er a bo lolilt a meklou el tekoi, el ua omechar a meringel a cheral el klalo me a lechub e ngokurulir a rengelekir. Sel ledak el mesaod aika el tekoi, e ngsmisichii a delongelir.
it-2-E 1183
Bechiil Redil
A Llach a ulemekerreu er a bechiil el redil. Me alta e a bechiil el sechal a bdelul a telungalek, e a llechul a Dios a kmo ngmle kirel lomekerreu er a telungalek er ngii me ngngar er ngii aike el lousbech er a tekoi er a klechad me a klereng. Me a ngii di el mekngit el loruul a telungalek er ngii a rullii me ngmo mekngit a chisel, me a uchul me ngkmal mle klou a ngerechelel. E alta ngmle betok a techall el lengai er a bechil, e a llechul a Dios a ulemekerreu er a bechiil el redil e milsa bebil er a ileakl el techall, me ngmle sebechel el kiei el dmeu a rengul e ungil a klengar er ngii.
A bebil er a tekoi el ngar er a Llach el millutk er a bechiil el redil: A bechiil el sechal me a lechub e ngbechiil redil a sebechir el mo okodall a lsekum e te mlo er a laokreng. A lsekum a bechiil el sechal a omdasu el kmo a bechil a obengkel a ta er a chad, e ngsebechel el nguu el mo er a prist, me a Jehovah el Dios a mo oukerrekeriil er tia el tekoi, e a lsekum e te metik el kmo a redil a mlo mekngit, e ngmo smecher a omecherellel; engdi a lsekum e ngdiak a telemellel, e a bechil a kirel el mo bad el obengkel me ngmo dioll, me bo lemocholt el kmo ngdimlak a telemellel. (Ule 5:12-31) A bechiil el sechal a sebechel el dortii a chebechiielel a lsekum e ngmesa el kmo a bechil a ngar er ngii a bla lerellii el mekngit. E tiang a uldimukl er a tekoi el uai a oltuub er a bechil me a lechub e ngmlo uchul a terached el mo er a telungalek er tir me a lechub a demal a bechil. Engdi a llach a kmo ngkirel a bechiil el sechal el luchesii a babier el merort er a chebechiielir. Me a llach a omekerreu er a bechiil el redil me ngsebechel el lmuut el mo bechiil. (Dut 24:1, 2) E a lsekum a bechiil el redil a rirellii a telbiil el bechil a ulemdasu el kmo ngdiak el melemalt me a lechub e ngmo uchul a telemellel a telungalek, e ngmle sebechel el suldii ngii el telbiil. (Ule 30:10-15) E tiang a ulemekerreu er a bechiil el redil er a ngii di el tekoi el mo uchul a telemellel.
Ngar cheungel a Llach er a Moses, e ngmle sebechel a chad el mo betok a bechil, engdi tia el tekoi a mla er ngii a telkelel, me bo el sebechel a bechiil el redil el mukerreu. A bechiil el sechal a dimlak el sebechel nguu sel llemeltel a kot el ngalek er a ngelekel a chetil el redil el msa ngelekel ngike el soal el redil. (Dut 21:15-17) A lsekum a chedam a oterur a ngelekel el redil el mo sibai, e a mastang er ngii a nguu el mo kankiubain, e ngsebechel el lmuut el oterur a lsekum e ngdimlak el deu a rengul er ngii, engdi ngdiak el sebechel el oterur el mo er a rechad er a ngodech el beluu. (Exo 21:7, 8) A lsekum e ngii me a lechub a ngelekel el sechal a nguu el mo kankiubain, e sola e mo bechil a kuk ta er a redil, e ngmle kirir el msa kelel, me a bilel, me a delengcheklel, me a llemeltel er a chebechiil.—Exo 21:9-11.
A lsekum a bechiil el sechal a otelecheklii a bechil el kmo ngmla obengterir a resechal er a uchei er a chebechiil, e mle cheleuid a ultelecheklel, e ngmutaut er a llach e kirel el harau er a demal a redil a eru el chachisois el udoud el kirir a reklikiid el ekebil, e diak el sebechel el dortii a chebechiielir. (Dut 22:13-19) E a lsekum a sechal a milengesuseu er a klikiid el ekebil el dirkak el telbiil el mo bechiil, e ngmle kirel el mengkad er a bsengel el mo er a demal, e a lekengei a demal, e ngmo bechil ngii el redil, e diak el sebechel el dortii a chebechiielir.—Dut 22:28, 29; Exo 22:16, 17.
Me alta deruchellel a bechiil el redil er a taem er a rechad er a Israel a ngodech er chelecha el taem er a re Ngebard, e a blak a rengul el bechiil el redil er sel taem a uleldeu a rengul er a deruchellel me a urerel. Ngulengeseu er a bechil, e ulemekeroul er a rengalek, e ulemekerreu er a delengcheklir, el betok a tekoi el lurruul el odeuir a rengul, el ousbech er a klisichel me a duch er ngii el ngar sel tkurrebab el rolel.
Omesodel a Ungil Bechiil el Redil. A Osisechakl 31 a mesaod er a deuil a rengul me a urerel a blak a rengul el bechiil el redil. Ngmedung el kirel el kmo ngkuk mekreos er a ngisel a chesiuch. A bechil a sebechel el oumerang er ngii. Ngkmal meses, e le ngmerasem e meruul a bilir a rechad er a telungalek er ngii, ngomechar aike el lousbech er a delengcheklir, e oureor er a sers er a bilong, e omekerreu a tekoi er a delengcheklir el obengterir a remesiou, ngolengeseu er a ruusbech a ngeso, e a telungalek er ngii a ungil loubail, ngmengereker, e mengetmokl er a telungalek er ngii el kirel a bkaischemrungel el tekoi, e mengedecheduch el oba llomeserreng me a diak el mekimd el bltikerreng, e a bechil me a rengelekel el sechal a oldanges er ngii e le ngmeluu er a Jehovah e ungil el oureor, el uchul a chetengakl el mo er a bechil me a telungalek er ngii. Nguaisei, ngike el mla metik er a ungil bechiil el redil a mla metik er a ungil el tekoi e oba kengei er a Jehovah.—Osi 18:22.
Ngar er a Chelsel a Ongdibel er a Rekristiano. Ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano, e a bechiil el sechal a kirel di chimo bechil. (1Ko 7:2; 1Ti 3:2) A rebechiil el redil a kirir el chederedall er a rebecherir, alta rebecherir a Kristiano me a lechub e ngdiak. (Efe 5:22-24) A bechiil el redil a kirel el oba tabesul el kirel a durs er a chebechiil, me ngdi ua bechiil el sechal, e a bechiil el redil a diak di el ngii el “mengedereder er a bedengel.” (1Ko 7:3, 4) A klebekelir a rebechiil el redil a kirel mo ngike el berrotel el chad er a chelsel, el olecholt a rodech er a reng, me bo el sebechel a blekerdelir el ochau a rengrir a rebecherir el mei er a klemerang.—1Pe 3:1-6.
Okesiu. A Jehovah a omekesiu er a Israel el ua lebechil el okiu sel telbiil el lerirellii el obengkel tia el renged. (Isa 54:6) A apostol el Paulus a mesaod er a Jehovah el ua el Demal a rengellitel el Kristiano, e mesaod er a “Jerusalem el ngarbab” el delal, me nguai a Jehovah a bechil me lebo er ngii a rengellitel el Kristiano. (Gal 4:6, 7, 26) A ongdibel er a Rekristiano a losaod er ngii el hanayome, me a lechub e ngbechil a Jesus Kristus.—Efe 5:23, 25; Re 19:7; 21:2, 9.
(Osisechakl 31:13-27) Ng mechesang el meruul a mamed el bsechel a sib ma mamed el linen. 14 Ng olechoud a kall er cheroid el mer a blil el ua omsaso el diall. 15 Ng omkokl a le tutau el meruul a kall el kirel a telungalek er ngii e mengedereder a urerir a re mesiou el ekebil. 16 Ng omes a chutem, e mecherar el mo sers er a bilong el olab a kerrekerengel el udoud. 17 Ng mesisiich a bedengel, e chad er a ureor, e kmal meses. 18 Ng oureor el mo obkelaklebesei e medengelii a ultutelel a tekoi el loruul er ngii. 19 Ng di ngii el mengereel a rekodellel e mengaus a memedel. 20 Ng bekerurau el mor a re mechebuul ma re metacherbesrir. 21 Ng diak el sebek a rengul a le mekelekolt, ele ng ngar ngii okrokr el bilir a re chad er a telungalek er ngii. 22 Ng meruul a dekedekel a dusall, e oubail a bail el rresimel er a ungil purple el linen. 23 A bechil a merael a chisel, e tar a klou a belkul el chad er a buai. 24 Ng merasm a bail e meruul a techull e olterau el mor a re omsaso el chad. 25 Ng ultebechel e kuoll, e diak le medakt er a ngar medal klebesei. 26 Ng medemedemek a longedecheduch a tekoi er a llomeserreng. 27 Ng blechoel el mechesang e blak a rengul er a ikel lousbech a telungalek er ngii.
w00-E 2/1 31 par. 3-4
A Uleklatk el Mla er a Mellomes a Rengul el Chedil
A ungil bechiil el redil a betok a tekoi el kirel meruul. Ngar er a Osisechakl 31:13-27 e ngmesaod a omellach el rokui el meklou me a mekekerei el bechiil el redil a sebechir el ousbech el mo olengeseu er a telungalek er tir. El uai tiang, chelecha el di lorael el mo meringel a cheral a bail me a rolel a oketmekled, e a ungil bechiil el redil a mesuub el merasem e mo meduch el ousbech a udoud me ngngar ngii a ungil el bilir a rechad er a telungalek er ngii. (Osi. 31:13, 19, 21, 22) Ngdirrek el omekeroul a dellomel el sebechel el mo kall me ngdiak el klou a udoud el mechoit el di kirel a kall.—Osi. 31:14, 16.
A ungil bechiil el redil a kmal diak el mesaik. “Ng blechoel el mechesang e blak a rengul er a ikel lousbech a telungalek er ngii.” (Osi. 31:27) “E chad er a ureor,” el belkul a kmo, ngkltmokl el mo meruul a meringel oureor. (Osi. 31:17) Ngomkokl a le tutau el omuchel a urerel e oureor el mo obkelaklebesei. Ngblak a rengul er a urerel me a olbidel a melemolem el kmard el omekllomes a urerel.—Osi. 31:15, 18.
(Osisechakl 31:28-31) A re ngelekel olecholt a deuil a rengrir er ngii, ma bechil oldanges er ngii. 29 Ng kmo, “Te betok a re ungil bechiil redil, e ngdi kau a kot er tir el rokui.” 30 A olechaumad el teletael a cheblad ma kllamiokel a nguemed, ngdi redil el meluu er a RUBAK a kirel el modanges. 31 Mchat er ngii el kirel a rokui el loruul. Ng redemelel omengull er a re bek el chad.
Mteketekii a Mesisiich e Ungil el Chebechiil
8 A rebechiil el sechal el Kristiano a kmal diak el kirir el di mengerechir er a rebecherir el mo mengull er tir. A Biblia a melekoi er a rebechiil el sechal el kmo: “Bo mkerekikl el omekerreu er a rebechemiu, e mungil e mongull er tir ele te mechitechut er kemiu.” (1 Pe. 3:7) Me ngkirel a bechiil el sechal el osisiu a omerellel el omekerreu e olecholt a omengull el mo er a bechil a lengar er a buai me a dirrek el blai. Me a omerellel me a tekingel el mo er a bechil a kirel el ochotii el kmo ngomes er a bechil el redil el kmal mekreos. (Osi. 31:28) Me sel lungil a omerellel el mo er ngii, e a bechil a lmuut el mo betik a rengul er ngii e oba omengull el bedul ngii, e a Jehovah a mo omekngeltengat er a chebechiielir.
w00-E 2/1 31 par. 5
A Uleklatk el Mla er a Mellomes a Rengul el Chedil
A ngar uchei er ngii el rokui, e a ungil bechiil el redil a ngar ngii a kmes el deleuill er ngii me a Jehovah. Ngmeluu er a Dios e olecholt a klou el omengull el mo er Ngii. (Osi. 31:30) Ngolengeseu er a bechil el omekeroul er a rengelekir el mo meluu e mengull er a Jehovah. A Olisechakl 31:26 a melekoi el kmo, ngoba “llomeserreng” el olisechakl er a rengelekel el “medemedemek a longedecheduch.”
w00-E 2/1 31 par. 8
A Uleklatk el Mla er a Mellomes a Rengul el Chedil
A delal a Lemuel a millatk a tekoi er a klengar er ngii er a lomeklatk er a ngelekel el kirel a klungel a ultutelel a lolecholt er a omereng el saul el mo er ngike el mo bechil. Ngdiak a ngodech el chad er a beluulechad el mo kmeed er a rengul. Ka molebedebek er a uldesuel a Lemuel er a louchais er a rokui el chad el kmo: “Te betok a re ungil bechiil redil, e ngdi kau a kot er tir el rokui.”—Olisechakl 31:29.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Osisechakl 27:12) A medengei a tekoi el chad a mesa tellemall a le mei e oibngii er ngii, e ngdi diak lomdasu el chad a di mong, e a uriul e ng ouuchel er a rengul.
A Sebekreng El Kirel A Kdekudel El Tekoi
A Biblia a kmo: “A medengei a tekoi el chad a mesa tellemall a le mei e oibngii er ngii.” (Osisechakl 27:12) Me kede oleiub er kid er a tekoi el sebechel el tomellii a bedenged me a dirrek el uldesued. Tiang a uldimukl er a mubi me a chais er a TV el olecholt a kdekudel el tekoi el rullid kid me a rengeleked el mo suebek a rengud. Ngdiak el belkul a kmo kede mechitechut el chad a lsekum ngchetid el omes aika el tekoi. A Dios a dimlak lebebid el mo blechoel el melatk a mekngit el tekoi. Ngbai kired el “melebedebek a ikel tekoi el . . . merang, . . . e melemalt, e klikiid, e olechau a bltikerreng.” A doruul el uaisei e a Dios a mo meskid a budech er a uldesued me a rengud.—Filipi 4:8, 9.
(Osisechakl 27:21) A ngau a omiich a kolt ma silber, ma ungil chisel a chad a dirrek el sebechel el meteriter.
w11-E 8/1 29 par. 2
A Sils el Kirel a Omelatk me a Deurreng
A ongerung, e a Brother Morris a milenguiu er a Osisechakl 27:21 el kmo: “A ngau a omiich a kolt ma silber, ma ungil chisel a chad a dirrek el sebechel el meteriter.” Ngmilsaod el kmo ngdi ua kolt me a silber el kirel el obiich, kid me ngsebeched el meteriter el oeak sel lechat er kid a rebebil. Ngoeak a ngera el rolel? A odanges el dengai a sebechel el ochotii el kmo kede ua ngera el chad. Ngsebechel el rullid el mo kedidai a rengud e mo tomellii a deleuill er kid me a Dios, me a lechub e ngrullid el mo mesa el kmo kede kmal belsel a Jehovah me ngkired el mo kerekikl me ngdiak bo doleiit a llechul. Me a Brother Morris a milengelechel er a rengalek er a skuul er a Gilead me bo el tabesul a uldesuir el kirel a odanges el lengai, el ua letechall el ochotii el kmo te ‘meluu er a RUBAK.’
w06 9/1 31 par. 11
A Omesodel a Babier er a Osisechakl
27:21. A odanges a ochotid el kmo kede ua ngera el chad. A klengariourreng a me chemolt a lsekum a odanges a rullid el mo melatk a blsed el mo er a Jehovah e smisichid el melemolem el mesiou er ngii. Me a lsekum e ngdiak a klengariourreng e a odanges a sebechel el rullii a chad el mo kedidai a rengul.
November 14-20
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | OLISECHAKL 1-6
“Moldeu a Rengum er a Meringel el Urerem”
(Olisechakl 3:12, 13) Misei e ak mo medengei el kmo a di tal sebechel a chad el rullii a bo lungil a rengul e loruul er sel tkul er bab el sebechel rullii sel dirk le chad. 13 Kede rokui el kired el mengang e melim, e oldeu a rengud er a ikel bla doureor el kirel. Ng sengk er a Dios.
A Rolel e Ngmo Dmeu a Rengum er a Meringel el Urerem
“Kede rokui el kired el mengang e melim, e oldeu a rengud er a ikel bla doureor el kirel. Ng sengk er a Dios.” (Olisechakl 3:13) A Dios a soal a bo doldeu a rengud er a urered, me ngmelemalt el tekoi el kirel el ochotii er kid a rolel e kede mo metik a deurreng er a urered. (Isaia 48:17) Kede mereng a saul e le Dios el ocholt aika el tekoi el okiu a Tekingel el Biblia. Me bo dosaod a omellach er a Biblia el ngosukid el metik a deurreng er a urered.
MOKURULII A MELEMALT EL ULDESUEM
A lsekum a urerem a oumesingd el ousbech er a uldesuem me a lechub e ngousbech a chim, e lak mobes el kmo: “Moureor me le bor ngii a ikel mousbech.” (Osisechakl 14:23) Me tiang ngmo uchul a ngera el klungiaol? A kot, e a meringel el urered a mo uchul e ngsebeched el smiik aike el dousbech. Nguaisei, e a Dios a tibir el kmo ngmo mesterir aike el lousbech tirke el blak a rengrir el mengull er ngii. (Mateus 6:31, 32) Engdi ngii a dirrek el mengerechir er kid el mo blak a rengud el mengereker el kirel a klengar er kid.—2 Thesalonika 3:10.
Me ngsebeched el omes er a urered el ua lerolel e kede kutmokl a ngerecheled er a klechad. A 25 a rekil el Joshua a kmo: “Ng ngerechelem el di kau el osiik aike el mousbech. Me a lsekum ngsebechem el di kau el omechar aike el mousbech, e ngmo er ngii a belkul a ureor el moruul er ngii.”
Me a lmuut el tang, e a meringel el urered a rullid el mo melemalt a uldesued el kired. E le meringel el ureor a di meringel el ureor, el diak bo lengodech. Me a lsekum e ngblak a rengud el meruul a urered, alta e ngmeringel me a lechub e ngdiak, me kid a di sebeched el mo dmeu a rengud e le kede medengei el kmo kede mlo er a tkurrebab el sebeched el rullii. Me ngungil a rengud e le ngdimlak di dosiik er a beot el rolel e kede rullii a ureor. (Osisechakl 26:14) Tiaikid a rolel e ngmo dmeu a rengud er a ureor el doruul er ngii. A Aron el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “Ngkmal ungil a renguk sel bo kmerek el oureor. Alta e ngkmal mesaul a bedengek e dimlak a chad er a urerek el mes a ureor el kriruul, engdi ak medengei el kmo ak mlo er aike el sebechek el remuul a urerek.”
BO LEBLAK A RENGUM ER A UREREM
A Biblia a chemat er a chad el “ungil er a urerel” me a redil el ‘mechesang el meruul a urerel.’ (Osisechakl 22:29; 31:13) Nguaisei, ngdiak el sebechel a chad el diak loruul er a tekoi e mo meduch er ngii, e a ruumesingd el chad a diak el sorir el meruul a tekoi el lemetitur er ngii. Me a lebebil er a taem e a chad a diak el deu a rengul el meruul a urerel e le ngii el dirkak lolasem el mo meduch el meruul er ngii.
A mera er ngii, e a chad a sebechel el mo dmeu a rengul el meruul er a ngii di el ureor a lsekum ngoterekeklii a uldesuel e mesuub el mo meduch er ngii. A 24 a rekil el William a kmo: “Sel leblak a rengum el rullii a urerem e ngkmal mo ungil a rengum el mesang a klungiolel. E tia el deuil a rengum a diak el sebechem el metik er ngii a lsekum ke di meterekakl e di orreched el meruul er a ureor.”
MOLATK ER A ROLEL E NGSEBECHEL A UREREM EL MO UCHUL A KLUNGIOLIR A REBEBIL
Bo mkerekikl me lak di molatk er a ildisel a udoud el mongereker er ngii. Bai molebedebek aika el ker el kmo: ‘Ngera uchul me ngklou a ultutelel tia el urerek? Ngera mo duubech a lsekum ngdiak ketmeklii me a lechub e ngdiak bo kungil el kutmeklii? Ngmekerang a urerek e mo uchul a klungiolir a rebebil?’
Sel ulebongel el ker a ungil a dekerekikl el melatk er ngii, e le ngmo dmeu a rengud er a ureor el derirellii sel dodengei el kmo ngmo uchul a klungiolir a rechad. A Jesus a dilu el kmo: “Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.” (Rellir 20:35) Me a urered a mo uchul a klungiolel a merreder er a ureor me tirke el doureor el mo er tir. Ngdirrek el mo uchul a klungiolir a relmuut el bebil el uldimukl er a rechad er a blid me tirke el chad el ousbech a ngeso.
A rechad er a blid. A bdelul a telungalek a blak a rengul el oureor el osiik aike el lousbech a telungalek er ngii, e tiang a sebechel el mo uchul a eru el rolel a klungiaol el mo er a telungalek er ngii. A kot, e ngmo sebechel el smiik aike el lousbech a telungalek er ngii, el kall me a bail me a blai. Ngdirrek el otutii sel ngerachel el bla loterekeklii er ngii a Dios el mo “omekerreu er a re chedal.” (1 Timothy 5:8) A ongerung, e a blak a rengul el bdelul a telungalek a osisecheklii a telungalek er ngii er a klungel a ultutelel a meringel el ureor. A Shane el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “A demak a kmal ungil el kerebai el kirel a chad el blak a rengul el oureor. Ngkmal mle melemalt el chad el mle meringel el oureor, el oumesingd el urerel a mle daiksang. Me ngokiu a kerebai er ngii, e ak milsuub el mo meduch el meruul a ureor er a chim, el meruul a klalo el mo uchul a klungiolir a rebebil.”
Tirke el ousbech a ngeso. A apostol el Paulus a milengelechel er a Rekristiano el mo ‘oureor me bo le sebechir el melemalt el mengereker el kirel a delengcheklir e bo le sebechir el olengeseu er a re mechebuul.’ (Efesus 4:28) Me sel leblak a rengud el oureor el kirel aike el dousbech kid me a telungalek er kid, e ngdirrek el mo sebeched el ngosuterir tirke el ousbech a ngeso. (Osisechakl 3:27) Me a blakerreng er kid el oureor a mo uchul e ngsebechel el dmeu a rengud el merous el mo er a rebebil.
MLUUT EL REMUUL A BETOK
Ngar er sel merael a chisel el Cheldecheduch el Ngar a Rois e a Jesus a dilu el kmo: “A le ngar ngii oremelau el mengol a kloklel el tal mael, e ke ngmai el remolii erul mael.” (Mateus 5:41) Ngmekerang a omoltaut er tia el omellach el mo er a urerem? Lak di mosiik a beot el rolel e ke meruul a urerem, e bai bo leblak a rengum el remuul a ngerechelem. Mruul a turrekong er kau, e molasem el lmuut el mo ungil el meruul a urerem. Mluut el mo kerekikl el remuul aike el mekekerei el tekoi er a urerem.
Sel lluut el mo blak a rengum el meruul a urerem, e ngmo dmeu a rengum. E ngera uchul? E le ngdi kau el omtebechel a tekoi el moruul. Ke meruul a betok e le kau el soam el meruul, el dimlak a chad el orrimel er kau el mo meruul. (Filemon 14) Ngokiu tia el blekeradel, e ngsebeched el mo ungil el medengelii a belkul a omellach el medung er a Osisechakl 12:24 el kmo: “A meses a mo mengedereder, e a mesaik a mo sibai.” Me alta e te di mekesai a mo sibai me a lechub e te morimel el mo meringel el oureor er chelecha el taem, engdi a chad el diak leblak a rengul er a urerel a blechoel el omdasu el kmo ngmeringel el oureor e di chederedall er a rechad. Engdi a chad el blak a rengul el remuul a betok e le ngii el soal el meruul, a omtebechel er a klengar er ngii.
BO LE TABESUL A OSENGEM ER A UREREM
Ngungil el tekoi sel demeringel el oureor, engdi lak dobes el kmo ngdiak di lureor a uchul a klengar. A Biblia a melisiich er kid el mo blak a rengud el oureor. (Osisechakl 13:4) Engdi ngdiak lolisiich er kid el di mo chemau a urered e merekong. A Olisechakl 4:6 a kmo: Ng “bai ungil er a chad a lak a kmal ngera er ngii e le budech a rengul er a le mechesang erebital chimal el di oltoir er a eolt.” Me tiang ngera belkul? A chad el di chemau a urerel a locha mo diak leues a klungiolel a meringel el urerel, e le ngdi mechesang el mengoit a temel me a klisichel el oureor. Me ngua di lemechesang el “oltoir er a eolt.”
A Biblia a sebechel el ngosukid el mo tabesul a osenged el kirel a urered. Me alta e ngmelisiich er kid el mo blak a rengud er a urered, engdi ngomeklatk er kid el mo melilt a meklou a ultutelel el tekoi. (Filipi 1:10) Me ngerang a meklou a ultutelel el tekoi? Aika el tekoi a uldimukl er sel dongoit a temed el obengkel a telungalek er kid me a resechelid. E a lmuut el klou a ultutelel a omesiunged el mo er a Dios me a omengiued me a omelebedebeked er a Tekingel.
Me tirke el tabesul a osengir er a ureor a lmuut el mo dmeu a rengrir er a urerir. A William el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “A ta er a merrederek a kmal ungil el kerebai el kirel a chad el tabesul a osengel er a urerel. Ngblak a rengul el oureor e ungil a chisel er a rechad el kirel a klungiolel a ureor el loruul. Engdi sel bo lemerek a urerel er a ta el sils, e a rokui el temel me a klisichel a di lechoit el mo er a telungalek er ngii me a omengull er ngii. E ko medengei el kmo ngerang? Ngikang a ta er a chad el kudengelii el kot el dmeu a rengul!”
[Baks el ngar er a 5 el llel]
A Osengir el Kirel a Meringel el Ureor
“Sel bo kmerek el oureor e ngkmal mesaul a bedengek engdi ngdmeu a renguk el kirel a rokui el tekoi el kriruul. Me ak medengei el kmo ak mera el uluureor er sel sils.”—Nick.
“A kot el ungil el rolel a ureor a sel demeringel el oureor. A lsekum ngsoam a lebo er ngii a belkul a tekoi el moruul er ngii, e moruul er ngii el ngar er a melemalt el rolel.”—Christian.
“Kid a rechad a ulebeob el sebeched el meruul a meklou el tekoi. Me ngkmal soak el ochotii a omereng el saul er ngak el kirel tia el sengk er a klengar, e ousbech er ngii el meringel el oureor e dirrek el olengeseu er a rechad.”—David.
(Olisechakl 4:6) Ngdi bai ungil er a chad a lak a kmal ngera er ngii e le budech a rengul er a le mechesang erebital chimal el di oltoir er a eolt.
A Rolel e Ngmo Dmeu a Rengum er a Meringel el Urerem
BO LE TABESUL A OSENGEM ER A UREREM
Ngungil el tekoi sel demeringel el oureor, engdi lak dobes el kmo ngdiak di lureor a uchul a klengar. A Biblia a melisiich er kid el mo blak a rengud el oureor. (Osisechakl 13:4) Engdi ngdiak lolisiich er kid el di mo chemau a urered e merekong. A Olisechakl 4:6 a kmo: Ng “bai ungil er a chad a lak a kmal ngera er ngii e le budech a rengul er a le mechesang erebital chimal el di oltoir er a eolt.” Me tiang ngera belkul? A chad el di chemau a urerel a locha mo diak leues a klungiolel a meringel el urerel, e le ngdi mechesang el mengoit a temel me a klisichel el oureor. Me ngua di lemechesang el “oltoir er a eolt.”
A Biblia a sebechel el ngosukid el mo tabesul a osenged el kirel a urered. Me alta e ngmelisiich er kid el mo blak a rengud er a urered, engdi ngomeklatk er kid el mo melilt a meklou a ultutelel el tekoi. (Filipi 1:10) Me ngerang a meklou a ultutelel el tekoi? Aika el tekoi a uldimukl er sel dongoit a temed el obengkel a telungalek er kid me a resechelid. E a lmuut el klou a ultutelel a omesiunged el mo er a Dios me a omengiued me a omelebedebeked er a Tekingel.
Me tirke el tabesul a osengir er a ureor a lmuut el mo dmeu a rengrir er a urerir. A William el dulsaod er ngii er a uchei a kmo: “A ta er a merrederek a kmal ungil el kerebai el kirel a chad el tabesul a osengel er a urerel. Ngblak a rengul el oureor e ungil a chisel er a rechad el kirel a klungiolel a ureor el loruul. Engdi sel bo lemerek a urerel er a ta el sils, e a rokui el temel me a klisichel a di lechoit el mo er a telungalek er ngii me a omengull er ngii. E ko medengei el kmo ngerang? Ngikang a ta er a chad el kudengelii el kot el dmeu a rengul!”
Morriter er a Tekingel a Dios
(Olisechakl 2:10, 11) A ngii di le ngerang el kues el soak a kngilai. Ng dimlak kungam er a renguk er a soak. Ng mlo ungil a renguk er a ikel kriruul, me ng seikid a knguu er a ikel urerek. 11 E sola mak millebedebek a ikel rokui el bla kruul ma rengelel a urerek er ngii e mo omtab el kmo ng rokui el di diak a ultutelel. Ng mle ua doltoir er a eolt, el diak a ultutelel.
w08 4/1 26 par. 9-10
Ngera Rullii a Klengar el Mo er Ngii a Ultutelel?
A Kerruul Ngmeskid a Deurreng?
9 A Salomon a ta er tirke el kmal mle merau el chad el ngar tia el chutem er sera loluches er a Olisechakl. (2 Kronika 9:22) Ngmla er ngii a ududel el sebechel el mechar aike el soal. Ngmilluches el kmo: “A ngii di le ngerang el kues el soak a kngilai.” (Olisechakl 2:10) Me nguaisei, engdi mlo medengei el kmo a betok el kerruul a diak bo el uchul a deurreng. Ngmiltik el kmo, “ngikel soal a udoud a diak bo lungil a rengul er a udoud, me ngikel soal a ilteet a diak bo lungilbesul er a rengul a ikel lolab.”—Olisechakl 5:10.
10 Nguaisei el sebechel el remiid a kerruul, engdi a ilteet a klou a klisichel el sebechel el olechau a rengrir a rechad. A omesuub el dirk mlo merek el ngar er a beluu er a Merikel a mesaod el kmo sel ngar er a uchei el turrekong er a klengar er a 75 el basent er a rengeasek el ngar er a kot el rak er a daingak a “kirel el mo ungilbesrir el betok a ududir.” Ma lsekum e te mo otutii seikid el turrekong er tir, e tiang mo uchul a deurreng er tir? Ngkmal diak. Tirke el mesuub a tekoi a bai mla metik el kmo a skel a kerruul a diak bo el uchul a deurreng. Sera kmal irechar, e a Salomon a di mla mo medengelii tia el tekoi. Ngmilluches el kmo: “Ak dirrek el chiludel a silber ma kolt . . . Ng mle ua doltoir er a eolt, el diak a ultutelel.” (Olisechakl 2:8, 11) Engdi a lsekum kede kuk ousbech er a klengar er kid el mesiou er a Jehovah el oba rengud el rokir e nguu a klengeltengat er ngii, e kede mo ngmai a mera el ilteet.—Monguiu er a Osisechakl 10:22.
(Olisechakl 3:16, 17) Ng diak di le tiang e le merekong, ak dirrek el mla omtab el kmo a delengerenger a mla mor a deruchellel a melemalt el kerrekeriil ma llemalt el ngar tial beluulchad. 17 Ng di mle ngak el mengedecheduch er a renguk el kmo, “A Dios a dul di mo oukerrekeriil er a re melemalt ma re mekngit, ele bek el tekoi ma bek el blekeradel a mo duubech er sel ulterekokl el belsechel.”
w06 11/1 29 par. 9
A Omesodel a Babier er a Olisechakl
3:16, 17. Ngkmal diak lemelemalt sel bo dolatk el kmo ngar er ngii a semecheklel a rokui el chelebirukel. Ngbai diak el kired el meringel a uldesued el kirel a blekeradel er a beluulechad er a chelechang e bai mengiil er a Jehovah el mo sumechokl a rokui el tekoi.
November 21-27
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | OLISECHAKL 7-12
“Molatk er Omebelem Sel Dirk Mngeasek”
(Olisechakl 12:1) Molatk er Omebelem sel dirk mngeasek, er uchei er a le mei a ikel mekngit el sils ma rak el bo mdu el kmo, “Ng diak el deu a renguk er tial klengar.”
Moruul a Melemalt el Omelilt Sel Dirk Mngeasek
KOT EL KLOU A ULTUTELEL EL OMELILT EL KIREM
3 Chelecha el taem el dirk mngeasek, e ngkirem el melilt a meklou a ultutelel el tekoi. Ngera sel kot el klou a ultutelel el tekoi el kirem el melilt er ngii? Ngomelilt er kau el mo mesiou er a Jehovah. Ngoingerang el taem e ngkirem el meruul er tia el omelilt? A Jehovah a melekoi el kmo molatk er ngii sel dirk mngeasek. (Oli. 12:1) Me sel di chimo el rolel e ngsebechem el melatk er a Jehovah a oeak a omosiou er ngii el oba rengum el rokir. (Dut. 10:12) Tiang a sel kot el klou a ultutelel el tekoi el kirem el mo melilt er ngii, e le ngar er ngii a lerellii er a klengar er kau er a ngar medam el klebesei.—Psa. 71:5.
Mosiou er a Jehovah er a Uchei er a Lemei Aike el Mekngit el Sils
A JEHOVAH a ulemekrael er a King el Salomon el mo omeklatk er a rengeasek el kmo: “Molatk er Omebelem sel dirk mngeasek, er uchei er a le mei a ikel mekngit el sils.” Me ngerang a “ikel mekngit el sils”? Tia el tekoi a melutk el kirel a taem er a cheluodel. A Salomon a uluusbech a belkul a tekoi el mesaod a ringel el lechelebangel a remechuodel el kmo: omritel el chim, ochim el mechitechut, mo chesubech a ungelem, e mo mekngit osengem, mo mechad a dingam, cheball a bdelum, e medeu a ulkem. Seikid a uchul me a Salomon a omeklatk er kid me kede mo melatk er a Omebeled er a taem el dirk dengeasek!—Monguiu er a Olisechakl 12:1-5.
(Olisechakl 12:2-7) Isei sel bo le mesesilkolk a dichel a sils ma kerdel a buil ma btuch el kirem, ma eabed el melekau a chull a kmal diak bo le cheroid. 3 Seikid e a ikel chimam el milsebechakl er kau a mo omritel, ma ikel ochim el mesisiich er chelechang a mo mechitechut. A ungelem a mo ngesonges el meringet a kelem, ma medam a mo mechucheb el diak le bleketakl a lomes. 4 Ng mo mechad a dingam el kirel a cherrodech er a rael. Ng mo meringel er kau el rongesii a ngerel ongsekikl a longsous, ma lechub a ngerel a tumetum, e ngdi di cheliteklel a suebek el charm okerengau er a cheliuiuem. 5 Ke mo medakt a mekedidai el basio, ma omererorael a mo kdekudel. Ke mo cheball; ng mo diak er a rengum obengkel a bechim e diak a ngeral sebechel lolutii ngiil reng. Kede mor a ikel uriul el basio er a ulengelled, isei e ng mor ngii omengeiung el ngar a ikel chades. 6 A silber el bombatel a mo mesongd, ma kolt el olbidel a mo ruebet e obeu; ma ekil el ngar a chido a mo meloched, ma blil a ralm a mo obeu. 7 A bedenged a mo moluut el mor a chebechab er a chutem, ma telil a klengar a lmuut el mor a Dios, el ngikel milskid.
w08 11/1 23 par. 2
Mlemelemii a Otireklem er a Biblia el Kirel a Ungil el Ukeruul
2 A Olisechakl er a 12 el bliongel a meskid a bleketakl el omesodel a “ikel mekngit el sils” el obengkel a cheluodel el mei e le klechad el dikea lecherrungel. (Monguiu er a Olisechakl 12:1-7.) “Ke mo cheball.” A “ochim el mesisiich er chelechang a mo mechitechut.” Me a “medam a mo mechucheb el diak le bleketakl a lomes.” Me a “ungelem a mo ngesonges el meringet a kelem.”
w06 11/1 31 par. 8
A Omesodel a Babier er a Olisechakl
11:9; 12:1-7. A remekekerei el chad a mo mesaod a omerellir er a medal a Jehovah. Me a leuaisei, e ngkirir el ousbech a temir me a klisichir er a omesiungir el mo er a Dios er a uchei er a bo lechuodel me bo lemechitechut.
(Olisechakl 12:13, 14) Ng mla medung a rokui el tekoi ma ulebongel el tekoi a kmo: Moluu er a Dios e moltaut a llechul; tiaikid ia ngerechelel a chad. 14 A Dios a mo oukerrekeriil a bek el tekoi el doruul, a ungil ma mekngit el mo lmuut er a berrotel el omeruul.
w11-E 11/1 21 par. 1-6
Molekeed er Kau er a Dios
Doltaut er a Ngerecheled el mo er a Dios
NGMLA ta el molatk el kmo, ‘Ngera moktek er a klengar?’ A Jehovah a mla meskid a duch er kid el oker a ker me a dirrek el urunguled el soad el mo medengei a nger er a kerid. Engdi ngdmeu a rengud e le betik a rengul el Dios a mla meskid a nger er tia el ker. A nger a debetik er ngii el ngar er a Tekingel el Biblia. Ka molatk a tekingel a King el Salomon el ngar er a Olisechakl 12:13.
A Salomon a mla er ngii a ileakl el techall el lobang. Ngmle sebechel el mesaod el kirel a rolel a bo ledeu a rengud e bo dodengelii a mera el belkul a klengar. Ngmlukngeltengat er a llomeserreng, me a ilteet, me a klisichel a kleking, me ngmle sebechel el kerekikl el omtab aike el tekoi el losiik a rechad, el ua skel a kerruul me a chetengakl. (Olisechakl 2:4-9; 4:4) Me ngmlukreng el mo meluches el kmo: “Ng mla medung a rokui el tekoi ma ulebongel el tekoi a kmo: Moluu er a Dios e moltaut a llechul; tiaikid ia ngerechelel a chad.” Aika el tekoi a ouchais er sel kot el ungil el tekoi el sebechel a chad el rullii.
“Moluu er a Dios.” Sel uldasu el kmo kede meluu me a lechub e kede medakt er a Dios a locha diak el soam el tekoi sel mkot el rongesii. Engdi tia el dakt a melekoi el kirel a melemalt el dakt. Ngdiak lolekoi el kirel a mesiou el kmal medakt el ongesechii a rengul a mastang er ngii, e ngbai melekoi el kirel a ngalek el kmal soal lodeuir a rengul a demal. A ta el babier a mesaod er a dakt er a Dios el kmo “ngblekerdelir a Rechedal el meluu e mengull er Ngii e le ngbetik a rengrir er Ngii e mengull er a Klisichel me a Klengarbab er ngii.” A chouaisei el blekeradel a rullid el mo oltirakl er a soal a Dios e le ngbetik a rengud er ngii e medengei el kmo Ngii me ngbetik a rengul er kid. Tia el melemalt el dakt a diak el di luldasu er a reng e lemerekong, e ngbai mocholt er a omeruul. Ngoeak a ngera el rolel?
“Moltaut a llechul.” A omeluu er a Dios a rullid el mo olengesenges er ngii. E mera el kired el olengesenges er a Jehovah. Ngii a Ulemeob er kid me ngmedengelii a kot el ungil rolel a klengar el kired, el di uai a chad er omeruul el klalo el medengelii a kot el ungil usbechel a klalo el lerirellii. A Jehovah a dirrek el melatk er a kot el ungil el kired. Ngsoal a bo ledeu a rengud me a llechul a mileketmokl el mo omekerreu er kid. (Isaia 48:17) A apostol el Johanes a milsaod er ngii el kmo: “Ele bltikerreng er a Dios a belkul a kmo kede oltirakl a llechul. E a ikeikid el tekoi a diak lesal meringel er kid el meruul.” (1 Johanes 5:3) A blekongesenges er kid el mo er a Dios a olechotel a bltkil a rengud el mo er ngii, e a llechul a olechotel a bltkil a rengul el mei er kid.
“Tiaikid ia ngerechelel a chad.” Aika el tekoi a olecholt er a klou el uchul me ngkired el meluu er a Dios e olengesenges er ngii. A doruul el uaisei a ngerecheled. A Jehovah a Ulemeob er kid, me a klengar er kid a kloklel. (Psalm 36:9) Ngdirrek el kired el olengesenges er ngii. Me sel dekiei el rolel a klengar er kid a odeuir a rengul, e kede otutii a ngerecheled.
Me a leuaisei, e ngera moktek er a klengar? A beot el nger er ngii a kmo: Kede ulebeob el kired el meruul a soal a Dios. Ngdiak a ngodech el tekoi el mo rullii a klengar er kid el mo er ngii a belkul. Ngsoam el mo medengei a lmuut el betok el kirel a soal a Jehovah me a rolel e ngsebechem el mo oltaut er ngii er a klengar er kau? A Resioning er a Jehovah a mo dmeu a rengrir el ngosukau.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Olisechakl 10:1) A ulekoad el eaes a sebechel el rullii a chimol butiliang el ungil a bul chilt el mo bediu, ma kekerei el klebelung a sebechel el choridii a kloul llomeserreng ma chetengakl.
w06 11/1 31 par. 4
A Omesodel a Babier er a Olisechakl
10:1. Ngkired el mo kerekikl a omerelled me a tekinged. A lak dekerekikl, e a ta el mekngit el omeruul el ua lekmal mlo kesib a rengud, mlo telkib el imis el melim a rrom, me a lechub ngblekeradel el dimlak leklikiid a omeruul, a sebechel el tomellii a ungil el chisel a chad.
(Olisechakl 11:1) Mchoit a blauang er kau er a daob, e a uriul er a betok el sils e ke mo metik.
w06 11/1 31 par. 6
A Omesodel a Babier er a Olisechakl
11:1, 2. Ngkired el mo blechoel el oba rengud el rokir el olecholt er a blekerurau. E le sel dorous e kede dirrek el mo ngmai.—Lukas 6:38.
November 28–December 4
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | CHELITEKLEL A SALOMON 1-8
“Ekebil er a Sulam—Ngkmal Ungil Kerebai el Kired”
(Cheliteklel a Salomon 2:7) Kemiu el redil er a Jerusalem, mosiich a tekoi el oeak a bekerurt el deer ma gazelle el kmo, ng diak be molemall er a klaubltikerreng er kemam.
(Cheliteklel a Salomon 3:5) Kemiu el redil er a Jerusalem, mosiich a tekoi el oeak a bekerurt el deer ma gazelle el kmo, ng diak be molemall er a klaubltikerreng er kemam.
Ngsebechel a Bltikerreng el Di Melemolem?
“NG DIAK BE MOLEMALL ER A KLAUBLTIKERRENG ER KEMAM”
11 A lsekum ke melatk el mo bechiil, e ngera sebechem el suubii er a blekerdelel a ekebil er a Sulam? Ngdimlak el soal a King el Salomon, me ngdilu er tirke el redil el ngar er a blil a king me ‘lak lolemall er a klaubltikerreng’ er a delongelel ngii me a klekerengel a sib. (Sal. 2:7; 3:5) Me kid ngsebeched el di omak a deleuill er kid me a ngii di el chad? Ngdiak, ngbai uchul a llomeserreng a lsekum ngklou a rengud el mengiil me bo el sebeched el mo bechil ngike el mera el betik er a rengud.
12 Ngera uchul me a ekebil er a Sulam a mle betik a rengul er a klekerengel a sib? Ngulemekesiu er ngii el mo er a “gazelle.” A chimal a mle mesisiich e “ungil a teletelel,” e a ochil a mle klebokel e mesisiich e di ua “tang el alabaster.” Engdi ngikang a dimlak di lemesisiich e leklebokel e lemerekong. Ngika el ekebil a mle medengei el kmo a klekerengel a sib a mle betik a rengul er a Jehovah e dirrek el mla er ngii a ungil el blekerdelel. Ngkmal mle soal ngii me ngulemes er ngii el “ua kerrekar el apple el teloi er a kerrekar er a oreomel.”—Sal. 2:3, 9; 5:14, 15.
13 A ekebil er a Sulam a kmal mle klebokel, e le ngmo lmuut er a King el Salomon me ngkmal mle soal ngii, alta ngmla er ngii a “re 60 el kuin” er ngii, me a “re 80 el kankiubain, ma re diak le mochur el mekekerel redil er ngii.” Me a klekerengel a sib ngdi mle betik a rengul er a ekebil e le ngii el mle klebokel? Ngdiak, e le ngika el ekebil a dirrek el mle betik a rengul er a Jehovah e mla er ngii a ungil el blekerdelel. El ua tiang, ngmle ngariou a rengul e di mle ngii el omekesiu er ngii el ua “saffron” el ngii a diak el ileakl el bung. (Sal. 2:1, NW) Engdi ngar er a osengel a klekerengel a sib e ngika el ekebil a “ileakl er a re bek el redil el ua ia lily a le teloi er a tochedulik.”—Sal. 2:2; 6:8.
(Cheliteklel a Salomon 4:12) A betik er a renguk e bechik, a berrotel sers, ng klboub el sers, ng chelsimer el madedok.
(Cheliteklel a Salomon 8:8-10) Ng ngar ngii a ochedemam el kekerel Redil el dirkak bo lomuks a tul. Aki mo mekera er ngii a be losiik er ngii a re mekekerel chad? 9 Chomko ng cheldukl el cheuatel, e aki mo toketekii er ngii a tebekebok el silber. Ma chomko ng siseball, e aki mo tongetengii el olab a chesbocheb el sidar. 10 Ngak ia mle cheldukl el cheuatel, ma tuk a mle kor a tebekebok. A betik er a renguk a medengei el kmo sel kubengkel e ak metik er a deurreng ma budech.
Ngsebechel a Bltikerreng el Di Melemolem?
14 A Jehovah a mengelechel er a remesiungel el kmo ngkirir el mo becherir a rechad el “oltirakl er a Rubak.” (1 Ko. 7:39) Me tiang a belkul a kmo, ngdi kired el osiik er a chad me a lechub e kede mo bechil a chad el mla metecholb el mesiungel a Jehovah. Me tiang ngmekerang e ngosuir a chebechiil? E le rubekel a mo kirir el outekangel a mondai er a klengar er a bek el sils. Engdi a lsekum te dul kmes a deleuill er tir me a Jehovah, e ngmo er ngii a budech me a deurreng er a chelsel a chebechiielir. Me a lsekum ngsoam el mo bechiil, e bo moukerebai er a klekerengel a sib me a ekebil er a Sulam. Mosiik er a chad el ungil a blekerdelel e dirrek el kmal betik a rengul er a Jehovah.
A BECHIK A DI UA “KLBOUB EL SERS”
15 Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 4:12. Ngera uchul me a klekerengel a sib a ulemekesiu er a betik er a rengul el ekebil er a Sulam el ua “klboub el sers”? A sers el klboub e chelseches a diak el nglai a chesmerel el mo er a buai. Ngika el ekebil a di uai tia el sers e le ngdi mle ta el klekerengel a sib a betik er a rengul. Ngmle telbiil er a rengul el mo bechil me ngdimlak lomekerreu a ngii di el omerellel a king, e dimlak el sebechel el ngodechii a uldesuel. Ngdi ua “cheldukl el cheuatel” el diak el ua “siseball” el di beot el mengai a chesmerel. (Sal. 8:8-10) Me ngdi osisiu, a Rekristiano el melatk el mo bechiil a kirir el mo mera el kaubltikerreng, e diak lomii er a bltkil a rengrir el mo er a kuk ta er a chad.
16 A klekerengel a sib er a lomekedong er a ekebil me lobengkel el merael, e a ruchedal ngii el ekebil a dimlak lekengei er ngii me lorael. Te bai ulderchii el mo mengkar a sersir er a bilong. Tirkang ngdimlak loumerang er a ochederir? Te ulemdasu el kmo a ochederir me a klekerengel a sib a mla mo sorir el meruul a deleboes? Ngdiak, tirka el ochedal a mle sorir el omekerreu er ngii me lak lemekesuseu el mo ruebet er a klengit. (Sal. 1:6; 2:10-15) Me a lsekum e ngar er ngii a chad el mkasisiik, e ke mekerang e mengeroid er kau er a ongetikaik el mo er a deleboes el omeruul? Mdak el melilt aike el tekoi el diak bo moruul me ngmo sebechiu el melemolem el klikiid. Lak molasem el di mo kemiu el terung el diak a chad el sebechel el mesekemiu. Mdul kaiuecholt a bltkil a rengmiu el ngar er a klikiid el rolel.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Cheliteklel a Salomon 2:1) Ngak a bara er a Sharon. Ak lily er a dellas.
Ngsebechel a Bltikerreng el Di Melemolem?
13 A ekebil er a Sulam a kmal mle klebokel, e le ngmo lmuut er a King el Salomon me ngkmal mle soal ngii, alta ngmla er ngii a “re 60 el kuin” er ngii, me a “re 80 el kankiubain, ma re diak le mochur el mekekerel redil er ngii.” Me a klekerengel a sib ngdi mle betik a rengul er a ekebil e le ngii el mle klebokel? Ngdiak, e le ngika el ekebil a dirrek el mle betik a rengul er a Jehovah e mla er ngii a ungil el blekerdelel. El ua tiang, ngmle ngariou a rengul e di mle ngii el omekesiu er ngii el ua “saffron” el ngii a diak el ileakl el bung. (Sal. 2:1, NW) Engdi ngar er a osengel a klekerengel a sib e ngika el ekebil a “ileakl er a re bek el redil el ua ia lily a le teloi er a tochedulik.”—Sal. 2:2; 6:8.
(Cheliteklel a Salomon 8:6) Di bo le ngak a ngar a rengum, e di le ngak el tang cho morreked er a chimak. A bltikerreng a mesisiich el ua kodall, ma cherrirs a meringel tekoi el di ua kodall. A bltikerreng a mo chemolt el kerdel a ngau, el meleseb el ua mesisiich el ngau.
Ngsebechel a Bltikerreng el Di Melemolem?
NGSEBECHEL EL MO ER NGII A MERA EL BLTIKERRENG!
3 Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 8:6. A bebil el oidel a Biblia a ousbech er a tekoi el “ngeuil a Jah” el mesaod er a belkul a bltikerreng. E le sel kot el ngarbab el blekerdelel a Jehovah a bltikerreng, e ngii a milebid el ngar er ngii a duch er kid el mo oubltikerreng. (Gen. 1:26, 27) Me a Jehovah er a uriul er a lebebii a kot el sechal el Adam, e ngmilsang a klebokel el bechil. Me a Adam er sera lesa Eva e ngkmal mlo dmeu a rengul me ngmilsaod er a bltkil a rengul el mo er ngii. A Eva a dirrek el kmal mle kmes a deleuill er ngii me a bechil. Nguaisei, e le Jehovah a milebii a Eva el okiu a Adam. (Gen. 2:21-23) Ngdi mle uchelel, e a Jehovah a rirelleterir a rubekel el mo sebechir el melemolem el kaubltikerreng.
w06 12/1 27 par. 6
A Omesodel a Babier er a Cheliteklel a Salomon
A mera el bltikerreng a “mesisiich el ngau [er a Jehovah].” E ngera uchul? E le choua isei el bltikerreng a mla er a Jehovah el mei. Ngii a ngike el milskid a duch el mo oubltikerreng. Tiang a ngau el kleldelel a diak el sebechel el mad. A Cheliteklel a Salomon a kmal ungil el ochotii sel bltikerreng er a delongelel a sechal me a redil el kmo ngsebechel el mo “mesisiich el ua kodall.”—Cheliteklel a Salomon 8:6.