Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
April 3-9
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JEREMIA 17-21
“Mkengei er a Jehovah Me Lomekrael er a Uldesuem me a Blekerdelem”
w99-E 4/1 22 par. 3
Ngtecha Mesmechokl er a Uldesuem?
A Jehovah a ulechotii a klungel a ultutelel a lemera el ngar er a rengud e dolengesenges er ngii a lsekum e ngsoad el ngmai a klungioled er a omesmechokl lomeskid er sera ledu er a Jeremia me lebo er a blil a chad el omeob a chutem. A Jeremia a milsa el kmo, a chad el omeob a chutem sel lotebedii a loruul er ngii el diak lungil, “e ng mo nguu sel chutem el mei e rullii el kuk mo tar a bedengel a klalo.” Me a Jehovah a dilu el kmo: “Ng kol sebechek el mo ua isei el mer kemiu el chad er a Israel el ua le blor ngii omeob a chutem el mor a blebael chutem? Kemiu el chad a ngar a chimak el kmal di ua blebael chutem el ngar a chimal omeob a chutem.” (Jeremia 18:1-6) Tiang belkul a kmo a rechad er a Israel a di ua chutem el diak a klisichir er cheungel a chimal a Jehovah me losmechokl er tir el ngar sel rolel el soal?
Becherei a Jehovah Me Losmechokl er Kau
3 A Biblia a mesaod er a Jehovah el di ua chad el omeob a chutem e le ngar er ngii a klisichel me a llemeltel el mengedereder er a rechad me a renged. A Isaia 64:8 a kmo: “Kau a Demmam e RUBAK. Kemam a ua chutem e kau a ua omeob olekang. Kulemeob er kemam.” A chad el omeob a chutem a sebechel el omeob er ngii el oltirakl er sel soal, me a chutem a diak el sebechel choderderii ngika el omeob. Me ngdi osisiu el mo er a rechad me a Dios. Ngdiak a llemelted el mengedereder er a Dios el di ua chutem el diak el sebechel el choderderii ngike el omeob er ngii.—Monguiu er a Jeremia 18:1-6.
it-2-E 776 par. 4
Beltel a Reng
A chad el omeob a chutem a sebechel el omuchel el omeob er a bekai engdi ngmo ngodechii a teletelel a lsekum e ng “ngar ngii a loruul er ngii el tuobed el diak lungil.” (Jer 18:3, 4) Tia kmal ungil el olechotel a Jehovah el kmo ngdiak el ua chad el omeob a chutem el “ngar ngii a loruul er ngii el tuobed el diak lungil,” ngbai olecholt el kmo ngii a ngar ngii a klisichel er a klechad, el belkul a kmo ngar ngii a klisichel el melodech a rolel a loruul a tekoi el oltirakl er a rolel a rechad a lekengei er a llemeltel me a klechubechub er ngii me a lechub e ngdiak. (Momekesiu er a Isa 45:9; Rom 9:19-21.) Me a leuaisei, ngsebechel el ‘ngodechii a uldesuel el kirel a ikel dilu el kmo ngmo meruul.’ (Jer 18:5-10) Me a Jehovah el ngii a Ulemeob a diak el rellii a mekngit, ngbai chad el ngodechii a rengul el mo olengesenges a uchul me a Jehovah a ngodechii a uldesuel me a lechub e ngmo mekngit a rengul er a tekoi el dilubech.
Becherei a Jehovah Me Losmechokl er Kau
4 A Jehovah a milsmechokl er a rechad er a Israel el ua chad el omeob a chutem. Engdi ngmekerang a Jehovah e kuk ngodech er a chad el omeob a chutem? Ngmesterir a rechad a ileakl el sengk el ngii a llemeltir el di tir el melilt a tekoi. Ngdiak loruul er a rebebil er a rechad el mo ungil me a rebebil el mo mekngit, me a lechub e lousbech er a llemeltel el mengedereder el orrimel er a rechad el mo olengesenges er ngii. A rechad a bai kirir el di tir el melilt el kmo te kongei er a Jehovah me losmechokl er tir me a lechub e ngdiak.—Monguiu er a Jeremia 18:7-10.
5 E kuk mekerang a lsekum a chad a kedidai a rengul me ngdiak lekengei er ngika el Omeob el Jehovah me losmechokl er ngii? Ngmekerang a Jehovah e oltaut er sel llemeltel el mengedereder er a rechad? A lsekum a omeob a mo meringel er ngii el mebii a bekai e ngsebechel el ngodechii a loruul er ngii me a lechub e nguu el choitii. Tia mo duubech e le ngika el omeob a dimlak lungil el omeob er tia el bekai. Engdi a Jehovah a blechoel el mesmechokl er a rechad el ngar er a melemalt el rolel. (Dut. 32:4) Me a lsekum a chad a diak el kengei er a Jehovah me losmechokl er ngii, e ngkngtil ngika el chad. A Jehovah a mesmechokl er a rechad el oltirakl er a rolel a loruul a tekoi tirka el chad. Me a lsekum te olengesenges er ngii e ngmo sebechel el ousbech er tir. El ua tiang, ngmla mesmechokl er a rengellitel el Kristiano me te mo ua bekai el “mo osongel er a klebekelel.” Engdi ngmo kesib a rengul er tirke el diak lolengesenges a ulekrael er ngii e mo diak el sebechel el ousbech er tir.—Rom 9:19-23.
w99-E 4/1 22 par. 4-5
Ngtecha Mesmechokl er a Uldesuem?
A Jehovah a kmal diak lousbech er a klisichel el mo orrimel er a rechad el mo meruul a tekoi el tir a diak el sorir el meruul. Ngdirrek el diak el ua chad el omeob a chutem el rullii a chutem el tuobed el diak el ungil klalo. (Duteronomi 32:4) A uchul me ngmo er ngii a rechad el diak ungil e le tir el diak el kengei er a Jehovah me losmechokl er tir el mo ungil. Tiang a klou el klekakerous er a rechad me a chutem el lomeob el mo bekai. A rechad a ngar a klisichir el melilt a tekoi. Me ngsebechir el melilt el mo kongei a omesmechokl el mla er a Jehovah me a lechub e ngdiak.
Me ngkmal klou a sebeched el suubii. Ngdiak el bai kmal ungil a dorrenges a tekingel a Jehovah er a bai dongedidai er a rengud e dedu el kmo, “Ngdiak a chad el mengedereder er ngak”! Kede rokui el ousbech er a Jehovah el omekrael er kid. (Johanes 17:3) Bom ua David el milluluuch el kmo: “Mocholt a rolem er ngak e Rubak; mosisecheklak el merael er ngii.” (Psalm 25:4) Molatk er a tekingel a King Salomon er a ledu el kmo: “Osisechakl a dirrek el sebechel dochel a klemedengei er a re mellomes a rengrir el chad.” (Osisechakl 1:5) Kau ke kongei er tiang? A leuaisei, e “a llemesem ma sekutaberreng er kau a mo sobecheklau.”—Osisechakl 2:11.
Morriter er a Tekingel a Dios
Bo Momekerreu er a Rengum
13 A Jeremia a ulemeklatk el kmo, “A reng a kuk chebirukel er a ngii di el tekoi e kdekudel.” (Jeremia 17:9, NW) A reng a kmal kdekudel sel dolasem el mesebechakl er a kngtid, e olengeasek a ngelsengesed, e osiik a cheldechulel a mekngit el blekerdeled, me a lechub olengesechekl a omerelled. A chebirukel el reng a sebechel el mo olecholt a eru el blekerdelel—el melekoi er a ta el tekoi, me a omerellel a olecholt er a kuk tang. (Psalm 12:2; Osisechakl 23:7) Ngkmal klou a ultutelel a bo dehonest sel dorriter aike el tuobed er a rengud!
Omesodel a Babier er a Jeremia
20:7—Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a mesisiich er a Jeremia e mengeuid er ngii? Sera losubed er a kerrekerilel a Jehovah el mo er a rechad, e a Jeremia a ulemdasu el kmo ngdikea klisichel el outekangel e le rechad a mle beot a rengrir e mlo oltngakl e oldechelakl er ngii. Me nguaisei, e a Jehovah a milengeuid er a Jeremia er a lousbech er a klisichel el omtok aike el tekoi el mla er a rengul e ngilsuir el mo outekangel er a ureor el lulemdasu er ngii el kmo ngdikea el sebechel el rullii.
April 10-16
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JEREMIA 22-24
“Kau Ngsoam el Mo ‘Medengelii’ a Jehovah?”
Kau Ngsoam el Mo Medengelii a Jehovah?
2 A Jehovah a mle ta el omekesiu er a rechad el mo er a fig. Ngmilsaod el kirel a blekerdelel a rengrir. Me a tekoi el ledilung a sebechel el ngosukid, kid me a rebetik er a rengud. Ngdimlak losaod er a rolel e a fig a melisiich a bedengir, e ngbai millekoi el kirel a rengrir. Me bo dosaod a tekoi el ledilung, e bo dolatk aike el tekoi el kid el Kristiano a sebeched el mesuub.
Kau Ngsoam el Mo Medengelii a Jehovah?
4 A Jehovah a millekoi el kirir tirke el ungil el chad el kmo: “Ak mo kilou a rengrir me te mo medengei el kmo ngak a Rubak; te mo chedak.” (Jer. 24:7) Tia kmal melisiich er kid e le Dios a kltmokl el mo ngosukid el mo soad el mo medengelii e mo teloi er a rechedal. Me kede mekerang e omekeroul er tia el uldesued el soad el mo medengelii? Ngkired el mo mesuub er a Biblia e oltaut aike el bla desuub, e dirrek el ouuchel er a rengud e chemoit aike el mekngit el omerelled. Cherengel a taem, e kede mo tuib a rengud el mo er a Dios e mo metecholb el oba ngklel a Chedam, me a Ngalek, me a chedaol reng. (Mt. 28:19, 20; Rel. 3:19) Me kau, ke mla remuul aika el tekoi? Me a lechub e ke blechoel el mo er aike el miting er a Resioning er a Jehovah e mocha meruul aika el tekoi?
Kau Ngsoam el Mo Medengelii a Jehovah?
3 Ngar er a rak er a 617 er a uchei er a Kristus, e a rechad er a Juda a mirruul a betok el tekoi el Jehovah a uluuketui. Ngmilsang a Jeremia a ues el kirel a tekoi el mo duubech el mo er a Juda. Ngmilsaod a teblo el sualo el fig, el omtechei er a eru el cheldebechel er a rechad. A ta er a sualo a mla er ngii a “kmal ungil fig,” e sel kuk tang a mla er ngii a “kmal mekngit el fig.” (Monguiu er a Jeremia 24:1-3.) A mekngit el fig a millutk el kirel a King el Sedekia me tirke el uai ngii el di kmedung el mo modechelakl er a King el Nebukadnesar me a resoldau er ngii. Engdi a Esekiel, Daniel, tirke el tede el sechelil, me a rebebil el mo mengai el mo blebaol el mo er a Babilon, a uaike el kmal ungil fig. A rebebil er tir a liluut el mo er a Jerusalem el mo meleketek er a templo er a uriul.—Jer. 24:8-10; 25:11, 12; 29:10.
Morriter er a Tekingel a Dios
Omesodel a Babier er a Jeremia
22:30—Me tia el llach ngmilerrob er a llemeltel a Jesus Kristus el nguu a kingelel a David? (Mateus 1:1, 11) Ngdimlak. Tia el llach a bai ullekebai er a ngii di el klengelakel er a Jehoiakin “el mo merreder er a Juda el mor a deruchellel a David.” A Jesus a mo mengedereder el ngar er a eanged, el diak lengar er a Juda.
Omesodel a Babier er a Jeremia
23:33—Ngerang a “chelngelel a Rubak”? Sera taem er a Jeremia, e aike el meringel el kerrekeriil el lullekoi er ngii ngika el profet el kirel a telemellel a Jerusalem a ulemekberaod er a rechad er a beluu. A bleot el reng er a rechad a bai ulemekberaod er a Jehovah me a uchul me nguleltngakl er tir. Me ngdi osisiu, a klumech er a Bades el kirel a merma el telemellel a Klsuul el Klekristiano a omekberaod er ngii, me tirke el chad el diak lorrenges er tia el uleklatk a omekberaod er a Dios.
April 17-23
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JEREMIA 25-28
“Bo Bekeu el Ua Jeremia”
A Jeremia a Dimlak Lemeterob
A Jehovah a dilu er a Jeremia me ngmo mengelechel er a rechad el kmo a Jerusalem a mo metemall a lak lolodech a omerellir. Sera louchais er tia el omengelechel a Jeremia, e a rechad a kmal mlo kesib a rengrir e melekoi el kmo: “Ngikal chad a kmal kirel mo mengai el mor a kodall.” Engdi a Jeremia a ullengit er tir me bo el “olengesenges a tekingel a Rubak el Dios.” E dilu el kmo: “Ngdi bo modengei el kmo, a lsekum kom mekodkak, e kemiu ma re chad er tial beluu a mo obals er a kodellel a diak a telemellel chad, ele ng RUBAK ngikel ulderchak el me melekoi a ikal rokui el tekoi el mer kemiu.” Ke medengei el kmo ngngera dilubech er a uriul?—
jr-E 21 par. 13
Mesiou er a “Ikel Mei el Sils”
13 A tekoi er a klechelid me a balatiks er a Juda a kmal mla mengodech. Me a leuaisei, a remengeteklel a klechelid te mo dmu el kmo ngerang er a tekingel a Jeremia? A domes a tekoi el lulluches a profet e ngmelekoi el kmo, “a re prist, ma re profet, ma re chad a [urrekedak] e oldiu el kmo, ‘Ng kirem el okodall el kirel tiang!’” Ngkmal mle kesib a rengrir e melekoi el kmo: “Ngikal chad a kmal kirel mo mengai el mor a kodall ele uchul e ng melekoi el omtok er a beluu. A dingemiu a rirengesii.” (Monguiu er a Jeremia 26:8-11.) Me nguaisei engdi a rumtok er a Jeremia a dimlak el bo el mesisiich er ngii. A Jehovah a ulebengkel e ulsebelii. Me a Jeremia a dimlak el bo el medakt er a ildisir me a teletelir a rumtok er ngii, me kau a dirrek el sebechem el mo ua Jeremia.
A Jeremia a Dimlak Lemeterob
A Biblia a kmo: “Itia e a re chad ma re mengeteklir a dilu er a re prist ma re profet el kmo, ‘Ngikal chad a diak le kirel moterekokl el mor a kodall, ele ng mengedecheduch er kid el oba ngklel a Rubak el Dios er kid.’” Me a Jeremia er sera lak lebecherei a dektel me leterebengii, e a Jehovah a ulemekerreu er ngii. Ka me bo desang er a chelechang el kmo ngngera dilubech el mo er a Uria, el ta er a profet er a Jehovah, el kuk mle ngodech el tekoi a lerirellii.
Morriter er a Tekingel a Dios
jr-E 27 par. 21
Mesiou er a “Ikel Mei el Sils”
21 Ngar er a temel a omengederederel a Sedekia e a ruderuchel a mlei er a Jerusalem el mla er a reking er a Edom, me a Moab, me a Amon, me a Tyre, me a Sidon. Te locha mle sorir el melai er a renged er a Israel el mo obengterir el omtok er a Nebukadnesar. Me nguaisei, engdi a Jeremia a milengelechel er a Sedekia el mo kongei el mo mesiou er a Babilon. Ngdirrek a Jeremia a milsterir tirke el ruderuchel a ongelungel el mo olecholt er a reking er tir el kmo a rengedir a dirrek el kirir el kongei el mo mesiou er a Babilon. (Jer. 27:1-3, 14) Me a urerel a Jeremia el melekingel a Jehovah a dimlak el beot e le rechad a mle chetirir el orrenges er ngii me a dirrek el Hanania a rirellii a urerel el lmuut el mo meringel. A Hanania a mle klsuul profet el ngii a mle mesisiich el ousbech er a ngklel a Jehovah el louchais er a rechad el kmo, a ongelungel er a rechad er a Babilon a mo metemall. Engdi a tekingel a Jehovah el oeak a Jeremia a kmo, ngdi chelsel a ta el rak, e ngika el klsuul el profet a mo mad. Me nguaisei, a tekingel a Jeremia a tilaut.—Jer. 28:1-3, 16, 17.
jr-E 187-188 par. 11-12
“Ng Diak el Sebechek el mo Chelellakl”
11 Me nguaisei, engdi a Jeremia a dimlak el kebelung. Ngmle meduch el ousbech er a bdelul er a taem el lulemtok er ngii. Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er ngii. Uriul er a Hanania a lebo er a buai e lolekoi a klumech el ulemtok a klemechel a Jehovah, e a Jeremia a silmecheklii e silodii el kmo kede mekerang e dongchii a mera el profet. Me a Jeremia a uleba ongelungel el ngii a ulemtechei er a blekeradel er a omesiou er cheungel a omengederederel a Babilon. Engdi a Hanania a ngilasech a rengul e ngiluu a ongelungel er a chiklel a Jeremia e chilemchemur. Me a Jeremia ngmilekerang? Kede menguiu el kmo, “Ma Profet Jeremia a mirrael.” Me nguaisei, engdi uriul e a Jehovah dilu er ngii me lluut el mo er a Jerusalem e louchais er a Hanania a tekoi el mo duubech. A Rechijudea a mo blebaol er a Babilon e a Hanania a mo er a kodall.—Jer. 28:1-17.
12 Me ngsebeched el bleketakl el mesang el ngar tia el mlukreng el cheldecheduch el kmo, alta kede oba blekeu engdi ngdirrek el kired el mo ulserechakl a rengud. A lsekum kede mo er a blai e a chad a diak el soal orrenges e ngmasech a rengul, e locha mo soal el oldechelakl er kid, e ngungil a dorael el mo er a ta er a blai. Ngdiak a klungiolel a dekaititekangel el kirel a ungil el chais el kirel a Renged. Me a mesiungel a Dios a lsekum e ngmo “klou a rengul” e ngsebechel kutmeklii a rolel e ngmo mengedecheduch er a chad er a blai er a ungil taem er uriul.—Monguiu er a 2 Timothy 2: 23-25; Osi. 17:14.
April 24-30
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JEREMIA 29-31
“A Jehovah a Ulemlaoch el Kirel a Beches el Telbiil”
it-1-E 524 par. 3-4
Telbiil
Beches el Telbiil. Ngar er a chelsel aike el rak er a 600 B.C.E. e nguleak a profet Jeremia e a Jehovah ulemlaoch el kirel a beches el telbiil el ngii a mo ngodech er a Llach er a Telbiil el letilemellii a rechad er a Israel. (Jer 31:31-34) Sel kesus er a kodellel er a Nisan 14 er a rak er a 33 C.E. e a Jesus a kiltmeklii a Chedaol Belsoil, e uluuchais el kirel sel beches el telbiil el moterekokl el oeak a tengetengel. (Lk 22:20) A 50 el klebesei er a uriul er a lebekiis a Jesus, el ngii a mla mo 10 el klebesei er a le bo er a Demal er a eanged, e a Jesus a uliitelii a chedaol el reng el lengiluu er a Jehovah er a bebrir a redisaiplo er ngii el mle kldibel er a ngarbab el delemerab er a Jerusalem.—Rellir 2:1-4, 17, 33; 2Ko 3:6, 8, 9; Heb 2:3, 4.
A rechedal tia el beches el telbiil a Jehovah me a “Israel ra Dios,” el tir a rengellitel el odam er a Jesus. (Heb 8:10; 12:22-24; Gal 6:15, 16, BT; 3:26-28; Rom 2:28, 29) Tia el beches el telbiil a mloterekokl el oeak a rsechel (sera letengetengii a klengar er ngii) a Jesus Kristus el ngii a luldersii el mo er a Jehovah er sera lebekiis el mo er a eanged. (Mt 26:28) Sel lemengilt a chad el mo ta er a rengellitel (Heb 3:1), e a Dios a rulleterir el mo chedal a Telbilel loeak a tengetengel a Jesus. (Psa 50:5; Heb 9:14, 15, 26) Me a Jesus a Melekingel tia el beches el telbiil (Heb 8:6; 9:15) e dirrek el ngii a Rsechel a Abraham. (Gal 3:16) A Jesus el ngii a melekingel tia el beches el telbiil, a olengeseu er tirka el chedal tia el telbiil el mo mera el rsechel a Abraham (Heb 2:16; Gal 3:29) loeak a lousubes a kngterir. Me a Jehovah omes er tir el melemalt.—Rom 5:1, 2; 8:33; Heb 10:16, 17.
Kom Mo “Chimol Beluu el Prist”
7 A betok el rak er a uchei er a bo lak a klisichel a Llach er a telbiil, e a Jehovah a ulemlaoch el okiu a profet el Jeremia el kmo, ngmo meruul er a “beches el telbiil” el obengkel a renged er a Israel. (Monguiu er a Jeremia 31:31-33.) E tia el telbiil a mo ngodech er a Llach er a telbiil e le ngmo diak a omelenget el charm el kirel a klausubes er a klengit. Tiang mekerang e mo uaisei?
8 A betok el dart el rak er a uriul, e a Jesus a miluchelii a Chedaol Belsoil er a Rubak er a Nisan 14 er a rak er a 33. Ngmilsaod el kirel a kob el bilong el mo er tirke el 11 el blak a rengrir el apostol er ngii el kmo: “Tial kob a beches el telbilel a Dios el mo mutebechel er a rsechek el mo modars el kiriu.” (Lk. 22:20) Me a doltirakl er a babier er a Mateus e a Jesus a dilu el kmo: “Tia ia rsechek el melisiich er a telbilel a Dios. Ngiil rsechek a mo metenget el kirir a re betok el chad el kirel el melubet a klengit.”—Mt. 26:27, 28.
12 Ngerang a klekakerous er a Llach er a telbiil me a beches el telbiil? A Llach er a telbiil, a telbiil er a delongelel a Jehovah me a renged er a Israel, me a beches el telbiil, a telbiil er a delongelel a Jehovah me a Israel er a Dios. A Jehovah a ulekiu a Moses e meruul er a Llach er a telbiil, e dirrek el ulekiu a Jesus e rullii a beches el telbiil. A Llach er a telbiil a mlo oureor el okiu a rsechel a charm, me a beches el telbiil a mlo oureor el okiu a rsechel a Jesus. A Moses a mle mengeteklel a renged er a Israel el okiu a Llach er a telbiil. Me a Jesus el Bdelul a ongdibel, a Mengeteklir tirke el chedal a beches el telbiil.—Efe. 1:22.
jr-E 173-174 par. 11-12
Ngsebechem el Ngmai a Klungiolem er a Beches el Telbiil
11 Ngsoam el mo medengei a lmuut el bebil er a tekoi el rullii a beches el telbiil me ngkmal ileakl? A ta er a klekakerous er ngii me a Llach er a Telbiil aike el llechukl er ngii. (Monguiu er a Jeremia 31:33.) Aike el Teruich el Llach el mla er a Llach er a Telbiil a mle llechukl er a delsachel el bad, el ngii a omerollel a taem e ngririid. Engdi a Jeremia a ulemlaoch el kmo a llach er a beches el telbiil a mo llechukl er a rengrir a rechad, el diak el sebechel el nguemed. Tirke el chedal tia el beches el telbiil el rengellitel el Kristiano, a kmal oba klou el omereng el saul el kirel tia el llach. E kuk ngua ngera el kirir tirke el “kuk bebil sib” el tir oba omelatk el mo kiei el mo cherechar el ngar tia el chutem? (Johanes 10:16) Tir a dirrek el dmeu a rengrir el kirel tia el llach. Te ua rechad er a ngodech el beluu el kiliei er a Israel el kilengei er a Llach er a Telbiil e ngilai a klungiolir er ngii.—Lev. 24:22; Ule. 15:15.
12 Ke mo dmu el kmo ngerang a lsekum a chad a oker el kmo, ‘Tia ngera el llach el llechukl er a rengrir a rengellitel el Kristiano?’ Tia llach a dirrek el okedongall el “llach ra Kristus.” Tia kot e ngmlo er a Israel er a klereng, el tir a chedal tia el beches el telbiil. (Gal. 6:2, BT; Rom 2:28, 29) Ngsebeched el smodii tia el “llach ra Kristus” el di mo chimo el tekoi, ngbltikerreng. (Mt. 22:36-39) Ngmekera e tia el llach e melluches er a rengrir a rengellitel el Kristiano? Ngokiu sel losuub er a Tekingel a Dios e loluluuch el mo er a Jehovah. Me nguaisei, aika el tekoi a kirel el mo tedebechel a klengar er a rokui el mera el Kristiano, el ngii a uldimukl er tirke el alta te diak el chedal tia el beches el telbiil, engdi ngsorir el melai a klungiolir er ngii.
jr-E 177 par. 18
Ngsebechem el Ngmai a Klungiolem er a Beches el Telbiil
18 Me nguaisei, tia el beches el telbiil a kmal ungil olechotel a omerellel a Jehovah el mo er a rechad el tir a diak el mecherrungel, e tia uldimukl er a rengellitel el tir a chedal tia el beches el telbiil me tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem. Ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah sel lousubes a kngtim e ngobes el diak el lluut el mo lmatk. Me a telbilel a Jehovah el ngar er a beches el telbiil a ngar ngii a sebechel el osisecheklii er a derta me a derta er kid. Di lekau loker el kmo, ‘Ngak ak melasem el oukerebai er a Jehovah el diak kumelekl a cheleuid el leriruul a rebebil el me er ngak a lsekum ak mla ousubes er tir?’ (Mt. 6:14, 15) Aika uldimukl er a mekekerei me a meklou el tekoi el ua lsekum a bechim a mlo er a laokreng. A lsekum ngke el dimlak el mekngit a ousubes er a kngtil a bechil, tia ngdiak el belkul a kmo kede ousubes, e obes? Nguaisei, tia locha kmal mo meringel er kid a meruul er ngii, engdi tiang a techall el sebeched el mo oukerebai er a Jehovah.
Morriter er a Tekingel a Dios
w96-E 5/1 11 par. 5
Dios me a Kaiser
5 Betok el rak er uriul e a Jeremia a mlukreng el mo ouchais er a Rechijudea el mlo blebaol er a Babilon el mo orrenges er a remengedereder e dirrek el meluluuch me bo el budech a beluu. Ngar er a babilengel el mo er tir e ngmilluches el kmo, “Aika tekingel a Jehovah el Olab a Bek el Klisiich, el Dios er a Israel el mo er tirke el rokui el mlo blebaol . . . moruul a budech er a mats el ngak a kilengei me bo blebaol er ngii, e moluluuch el kirel el mo er a Jehovah, e le lsekum e te ngar er a budech e ngbelkul a budech el dirrek el mo er kemiu.” (Jeremia 29:4, 7, NW) Ngar er a chelsel a ngii di el blekeradel e a rechedal el Jehovah a kirir el ‘meruul a budech’ lobengkel aike el beluu el kiei er ngii me bo el sebechir el mimokl el mengull er a Jehovah.—1 Petrus 3:11.
g-E 6/12 14 par. 1-2
A Biblia—Ngbabier el Melemalt a Ulochel, Part 2
Otutel: Uriul er a 70 el rak el blebaol, el ngii a mle 607 el mo er a 537 B.C.E., e a Sairus el King er a Persia a ngilteterir a Rechijudea el mle blebaol el lmuut el mo er a belurir el mo omekedechor er a templo el ngar er a Jerusalem.—Esra 1:2-4.
Ngera ngochotii a reksi:
● Me a rechad er a Israel te mle 70 el rak el blebaol er a Babilon el ua lolekoi a Biblia? Ka mutebengii a tekingel a ta er a merael a chisel el archaeologist el chad er a beluu er a Israel el ngklel a Ephraim Stern. Ngmillekoi el kmo: “Ngar er a delongelel a rak er a 604 B.C.E. el mo er a 538 B.C.E. e ngdiak a ochotii el kmo, ngmla er ngii a delengchokl. Ngar er a chelsel tiakid el taem e ngdimlak a chad el kiei er aike el beluu el tilemall a Babilon.” Tiakid el taem el leko ngdimlak a delengchokl er aike el beluu el tilemall a Babilon a osisiu el taem el rechad er a Israel a mlo blebaol er a Babilon el ngii a mle rak er a 607 B.C.E. el mo er a 537 B.C.E.—2 Kronika 36:20, 21.