Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr18 September 1-7 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • September 3-9
  • September 10-16
  • September 17-23
  • September 24-30
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
mwbr18 September 1-7 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

September 3-9

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOHANES 1-2

“A Jesus a Meruul er a Kot el Mengasireng el Tekoi”

w15 6/1 9 par. 3

A Kristus a Klisichel a Dios

3 A Jesus a rirellii a kot el mengasireng el tekoi er a chebechiil el mla er ngii er a beluu er a Kana. Ngdiak dodengelii a uchul, engdi a bilong a mle ngesonges er a rechad el mlei. Tiang a mle sebechel el mo uchul e tirka el obekel a mo merur, e le ngmle ngerechelir el kutmokl a kall me a ilumel el kirir a rechad el rokui. A Maria el delal a Jesus a dirrek el mlei er tia el chebechiil. Me ngikang nguluumerang el kmo ngar er ngii a klisichel a Jesus el olengeseu? Nglocha uaisei, e le ngmle kerekikl el omtab a ulaoch el kirel a ngelekel e dirrek el mle medengei el kmo ngmo okedongall el “Ngelekel a Kot el Ngarbab el Dios.” (Lk. 1:30-32; 2:52) Ngbleketakl el kmo a Maria me a Jesus a mle sorir el olengeseu er tirka el obekel. Me a Jesus a milult a bekord el 100 el gallon el ralm el mo “kot el ungil bilong.” (Monguiu er a Johanes 2:3, 6-11.) Me ngikang ngkmal mle kirel el meruul er tia el tekoi? Ngdiak, ngdi mirruul er ngii e le ngmle betik a rengul er a rechad e dirrek el uluukerebai er a blekerdelel a Demal el bekururau.

jy-E 41 par. 6

Meruul er Sel kot el Ongasireng

Tia mle kot el ongasireng el tekoi el Jesus a rirellii. Me sera lesa tiang tirka el dirk mlo disaiplo er ngii e ngmillisiich er a klaumerang er tir. Uriul er tiang, e a Jesus me a Delal me a ruchellel a mirrael el mo er a Kapernaum el ngar er a Diluchesngebard er a Daob er a Galilea.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 1:1, NW

A Tekoi: Tekoi er a Grik el ho loʹgos. Ngar tiang e tousbech er ngii el dui el dirrek el debetik er ngii er a Jn 1:14 me a Och 19:13. A Johanes a ulechotii el kmo tia el dui a dial a Jesus. Tia el dui a lousbech er ngii el kirel a Jesus er a le anghel el ngar er a eanged el uchei er a lemei er a chutem, me a temel a omesiungel er a lengar er a chutem el cherrungel el chad, me a uriul er a lebo er a eanged. A Dios a uluusbech er a Jesus el Melekingel me a lechub e ngmelekoi a Tekoi el mora reblebelel el anghel me a rechad. Me ngsebeched el mesa kmo, a uchei er a lemei er tia el chutem a Jesus e a Jehovah a uluusbech er a Tekoi el mengedecheduch el kirel.​—Gen 16:7-11; 22:11; 31:11; Exo 3:2-5; Men 2:1-4; 6:11, 12; 13:3.

ulebengkel: Ngar tiang e a tekoi er a Grik el pros a ochotii er kid el kmo te mle blechoel el dmak. Ngdirrek el ochotii er kid el kmo te kakerous el chad el ngii a Tekoi me a di ta el mera el Dios.

Tekoi a mle ua dios: Me a lechub a “Tekoi a ua blekerdelel a Dios.” Aika el tekingel a Johanes a mesaod el kirel a blekerdelel a Tekoi (tekoi er a Grik el ho loʹgos; momes er a notes er a omesubel a Biblia el kirel A Tekoi el ngar tia el bades), el ngii a Jesus Kristus. Me a ngarbab el deruchellel a Tekoi el ngii a ngelekel a Dios el ketengel el oeak ngii e a Dios mileob a rokui el tekoi a uchul me ngmesaod er ngii el “ua blekerdelel a Dios.” A rebetok el oliuid a Biblia a sorir el oliuid er tia el bades el kmo “A Tekoi a mle Dios” el mengaisisiu er ngii er a Dios el Olab a Bek el Klisiich. Me nguaisei, engdi betok a ungil el uchul me ngsebeched el melekoi el kmo, a Johanes a dimlak lolekoi el kmo a Tekoi a osisiu ngii me a Dios el Olab a Bek el Klisiich. A kot, e aike el uleak uchei el tekoi er tia el bades a melekoi el kmo “A Tekoi” a “ulebengkel a Dios.” Me a lmuut kung, a tekoi er a Grik el the·osʹ a debetik er ngii el edei el taem el ngar er a 1 me a 2 el kekerei el bades. Ngar sel kot me a ongedei el taem el desa tia el tekoi el the·osʹ e ngngar er ngii a llechukl el tekoi er a Grik el oeak uchei er ngii, engdi sel ongeru el taem el desa tia el tekoi e ngdiak a llechukl loeak uchei er ngii. A rebetok el chellimosk a kongei el kmo ngngar ngii a uchul me ngdiak a llechukl er a uchei er sel ongeru el the·osʹ. Sel lengar er ngii a llechukl er a uchei er a the·osʹ e ngmelutk el kirel a Dios el Olab a Bek el Klisiich. E a lsekum e ngdiak a llechukl er a uchei er ngii e ngmesaod el kirel a blekerdelel ngika el Tekoi. Sei a uchul me a betok el Biblia el tekoi er a Merikel, me a tekoi er a France, me a tekoi er a Dois a uliuid er ngii el ngar osisiu el rolel e a New World Translation a oliuid er ngii, el “Tekoi” a mle “ua blekerdelel a Dios.” Me a ruliuid er a Ebangkelio er a Johanes er a irechar el mo tekoi er a Sahidic me a Bohairic el ngii omelekoi a mengai er a tekoi er a Coptiv el ngar er a chelsel aike el rak er a 200-300 C.E. a uleba tia el osisiu el uldasu, el ngodech a oidel sel kot el tekoi er a Grik el the·osʹ er sel ongerung el ngar er a bades er a Jn 1:1. A oidel a mesaod er a blekerdelel “A Tekoi” el ngii a mle blekerdelel a Dios engdi ngdiak losisiu ngii me a Demal el Dios el Olab a Bek el Klisiich. Me ngoltirakl er tia el bades e a Kol 2:9, BT a mesaod el kirel a Kristus el kmo ng “cherrengelel a Kledios.” Me a dirrek el 2Pet 1:4, BT a melekoi el kirir tirke el mo mengedereder el obengkel a Kristus el kmo te mo “mediukes ra blekeradel ra klechelid.” Ngdirrek el ngar er a Septuagint, e a tekoi er a Grik el the·osʹ a di osisiu ngii me a tekoi er a Hebru el moiuid el “Dios” el ʼel me a ʼelo·him el ngii a belkul a kmo “Olab a Klisiich, Ngike el Mesisiich.” Aika el tekoi er a Hebru a lousbech el mesaod el kirel a Dios el Olab a Bek el Klisiich, me a chelid, me a rechad. Me a lomekedong er a Tekoi el “dios” me a lechub e ng “olab a klisiich” a oltirakl er a ulaoch el ngar er a Isa 9:6 el ulaoch el kirel a Mesias el kmo ngmo okedongall el “Mesisiich el Dios” (el diak el “Dios el Olab a Bek el Klisiich”) e ngii a mo “Chedam er a Cherechar” el mo er tirke el mo mengilt el mo kiei el ngar cheungel omengederederel. A Demal el Jehovah el “Olab a Bek el Klisiich” a mla tibir el mo kutmokl aika el rokui.​—Isa 9:7.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 1:29

a Ngelekel a Sib er a Dios: Uriul er a lemetecholb a Jesus me a dirrek el uriul er a lemekesuseu er a Diabelong e a Johanes el Chad er a Techolb a millekoi er a Jesus el kmo ng “Ngelekel a Sib er a Dios.” Tia el tekoi a di debetik er ngii er tia el bades me a Jn 1:36. (Momes er a sgd suobel 4) Me ngsebeched el mesa uchul me ngulemekesiu er a Jesus er a ngelekel a sib. Ngar er a Biblia e a sib a lullenget el olechotel a kmo ngdiak demecherrungel e dirrek me bo el sebeched el meluluuch el mora Jehovah. Tia mle chungel sel tenget el Jesus a mo meruul er ngii, el ngii sel taem er a letengetengii a cherrungel el klengar er ngii el kirel a klechad. Me tia el tekoi el “Ngelekel a Sib er a Dios” a sebechel el mengai er aike el tekoi el dilubech er a chelsel a Biblia. A Johanes el chad er a techolb el kmal mle ungil medengei aike el bades el tekoi er a Hebru a uchul me a tekingel a locha mesaod er a ta er aika el tekoi: ngke el sechal el sib el lullenget er ngii a Abraham el mtechir a Isak (Gen 22:13), me a lechub e ngike el sib er a Baskua el lulemekoad er ngii er a lengar er a beluu er a Ekipten el kirel osebelir a resibai el chad er a Israel (Exo 12:1-13), me a lechub e ngike el sib el lullenget er ngii er a olengetongel er a Jehovah el ngar er a Jerusalem er a bek el tutau me a kebesengei (Exo 29:38-42). A Johanes a locha dirrek el millatk er a ulochel a Isaia, el mesaod el kirel ngike el Jehovah a melekoi er ngii el kmo “mesiungek” el ngii a mo “ua sib el kmedul mo mokoad.” (Isa 52:13; 53:5, 7, 11) Sel taem el apostol Paulus a lilechesii sel kot el babilengel el mora rechad er a Korinth e ngmilsaod er a Jesus el “Ngelekel a Sib er a Baskua er kid.” (1Ko 5:7) Me a apostol Petrus a millekoi er a “rsechel a Kristus, el ua ngelekel a sib el diak a tal klsakl er ngii.” (1Pet 1:19) E betok er a 25 el taem el babier er a Ocholt a mesaod er a mla mukebkall el Jesus el “Ngelekel a sib.”​—A bebil er a olechotel a: Och 5:8; 6:1; 7:9; 12:11; 13:8; 14:1; 15:3; 17:14; 19:7; 21:9; 22:1.

September 10-16

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOHANES 3-4

“A Jesus a Ousioning el Mora Redil er a Samaria”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 4:6

mle mesaul a bedengel: Tia di ta el taem el Biblia mesaod er a Jesus el kmo ng “mesaul a bedengel.” Tia mla imiit er a sueleb, e a cheldecheos e a Jesus a mirrael er a omerael el ngar er a ked er a Jordan er a Judea el mora Sikar er a beluu er a Samaria, el ngii a kmal mle ngesachel el 3,000 fit a klemengetel me a lechub e ngmle lmuut el kemanget.​—Jn 4:3-5; Momes er a sgd suobel 4.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 3:29

sechelil ngikel mo bechiil el chad: Ngar er a taem er a Biblia e ngike el kmeed el sechelil a sechal el mo bechiil a uai a luluungerachel er a merengel a chebechiil. Ngii ngike el mengetmokl er a sechal me a redil el mo bechiil. Ngar sel sils er a merengel a chebechiil, e a redil a mora blil a sechal me a lechub e ngblil a demal a sechal el ngii a mo basio er a merengel a chebechiil. Ngar er a temel a merengel a chebechiil e ngike el sechelil a sechal sel lorrenges er a ngerel a sechelil el mengedecheduch er a bechil e ngkmal mo dmeu a rengul e le ngochotii el kmo ngmla kutmeklii a ngerechelel. A Johanes el Chad er a Techolb a di mle ngii el omekesiu er ngii el “sechelil ngikel mo bechiil el chad.” Ngar tiang e a Jesus ngike el sechal el mo bechiil e a cheldellel a redisaiplo er ngii a rullii ngika okesiul a redil el mo bechil. Me a Johanes a kiltmeklii a rael el kirel a Mesias le ngii luleldak er a Jesus Kristus me tirke el kot chedal ngika el okesiu er a “redil,” el mo bechil. (Jn 1:29, 35; 2Ko 11:2; Efe 5:22-27; Och 21:2, 9) Me a “sechelil ngikel mo bechiil el chad” sel leketmeklii a ngerechelel el oldak er tirka el chad el mo bechiil e ngmla mo diak a usbechel. Me ngdi osisiu, a Johanes a millekoi el kirel ngii me a Jesus el kmo: “Ngii a kirel el mengal mo merael a chisel e ngak a mo diak a remenges a chisek.”​—Jn 3:30.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 4:10

ralm el omekngar: Aika el tekoi el tekoi er a Grik a melutk er a ralm el ngii a omaoch, me a lechub a ralm er a madedok, me a lechub a ralm el ngar er a chido el mengai er a madedok. E tia kmal ngodech er a ralm el di medechel er a chelsel a bekai. Ngar er a Lev 14:5 e a tekoi er a Hebru el “ralm er a madedok” a belkul a kmo “ralm el omekngar.” Ngar er a Jer 2:13 me a 17:13 e ngmesaod el kirel a Jehovah el kmo ngii a “madedok er a beches el ralm” el okesiu el belkul a kmo, ngii a omeskid a ralm el uchul a klengar. Me a Jesus er sera longedecheduch er ngike el redil er a Samaria e nguluusbech er tia el tekoi el “ralm el omekngar” el okesiu engdi ngike el redil er a Samaria ulemdasu el kmo ngmera el milsaod a ralm.​—Jn 4:11.

September 17-23

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOHANES 5-6

“Moltirakl er a Jesus el Ungil a Moktek er Kau”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 6:10, BT

me te mlo dengchokl ar chad, el mle bekord eim el telael a ildisir: Ngdi ta el Mateus a dochelir er a Ebangkelio er ngii el kmo “el diak domechur er a redil ma re ngalek” sel losaod el kirel tia el mengasireng. (Mt 14:21) Me a ildisir el rokui a locha mle 15,000.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 6:14

ngii el Profet: A rebetok el Chijudea er a taem er a rekot el Kristiano a ulemdasu el kmo ngike el profet el longiil er ngii el mo Mesias a mo ua Moses el ua losaod a Dut 18:15, 18. Ngar tia el bades e a mei er a beluulechad a melutk el kirel a demiel a Mesias. Ngdi ta el Johanes a mesaod el kirel aika el tekoi el debetik er tia el bades.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 6:27, 54, BT

metemall el kall, . . . kall el nguu a diak a ullebengelel klengar: A Jesus a mle medengei el kmo a rebebil er a rechad a di ulebengkel ngii me a redisaiplo er ngii e le te ulsiik a mo uchul a klungiolir. Me alta kall er a tech a msa klisichel a chad er a bek el sils engdi a “kall” el mengai er a Tekingel a Dios a msa chad a techall el di ngar el diak a ulebengelel. Me a Jesus a millisiich er a seked el moureor el kirel a “kall el nguu a diak a ullebengelel klengar,” el ngii a belkul a kmo bo le blak a rengrir el mengang a kall er a klereng e lolecholt a klaumerang er tir er aike el tekoi el losuub.​—Mt 4:4; 5:3; Jn 6:28-39.

ngikel menga techel a bedengek e melim a rsechek: Aika el tekoi el mo menga e melim a okesiu el belkul a kmo tirke el meruul uaisei a olecholt er a klaumerang er tir er a Jesus Kristus. (Jn 6:35, 40) A Jesus a dilu aika el tekoi er a rak er a 32 C.E., a uchul me kede medengei el kmo ngdimlak losaod er a Chedaol Belsoil, el ngii a tekoi el lurruul er ngii er a ta el rak er uriul. Ngika dilu aika el tekoi er a uchei er a “Baskua, el chedaol sils rar Chijudea” (Jn 6:4, BT), me tirke el ullerrenges er ngii a locha mlo melatk er a chedaol sils me a belkul a rsechel a sib el ulelsobel a klengar er sel kesus el rechad er a Israel a tilobed er a Ekipten. (Exo 12:24-27) Me a Jesus a millisiich el kmo a rsechel a mo mesterir a redisaiplo er ngii a techall el mo nguu a diak a ullebengelel el klengar.

w05 12/1 27 par. 13-14

Ngkired el Mo Merael el Ngar er a Ngklel a Jehovah el Dios er Kid

13 Engdi, a seked a mle blak a rengrir el oltirakl er a Jesus me te miltik er ngii el ua lolekoi a Johanes el kmo ngmla er a “bita el daob.” Ngera uchul me ngdimlak lekengei el mo king er tir e tir a di millemolem el oltirakl er ngii? A rebebil er tir a ullecholt a osengir er a tekoi er a klechad er a lemesisiich el melekoi el kirel aike el lulemesterir a Jehovah er a lorael er a ked er a taem er a Moses, el ua lebelkul a kmo a Jesus a mle kirel el mo melemolem el omesterir aike el ousbech er a klechad er tir. A Jesus a mle sebechel el tiriter a ngar er a uldesuir me ngmlo omuchel el olisechakl er tir a klemerang er a klereng el ngii a mle sebechel el olengeseu er tir el sumechokl a uldesuir. (Johanes 6:17, 24, 25, 30, 31, 35-40) Tia mlo uchul a rebebil a mlo mengeremrum er ngii, e ileakl er sera lolekoi er tia el okesiu el kmo: “Ak kmal meral dmu er kemiu el kmo, a lak bo monga techel a bedengel a Ngelekel a chad e molim a rsechel, e ngdiak a klengar ra chelsiu; e ngikel menga techel a bedengek e melim a rsechek a ngarngii er ngii a diak a ullebengelel klengar, me ngak a mo okisii er uriul sils.”​—Johanes 6:53, 54.

14 A okesiul a Jesus a mle blechoel el mengitengtik er a rechad el mo olecholt el kmo te mera el mle sorir el merael el obengkel a Dios ma lechub e ngdiak. Me tia dirrek el mlo uaisei, me ngmlo uchul e ngmlocholt a kmal mesisiich el luldesuir a rebebil. Kede menguiu el kmo: “Mar betok rar Ubengkel a rirengesii, me te dilu el kmo, ‘Tia meringel lomelekoi; ngtecha sebechel lorrenges choua ikal tekoi?’” A Jesus a millemolem el melekoi el kmo ngkmal kirir el mo osiik a belkul a tekingel el tekoi er a klereng. Me ngdilu el kmo: “Chomekngar ra chad a reng, e a tech a diak a ultutelel; e a ikal tekoi el kullekoi er kemiu a reng ma klengar.” Engdi dirrek el betok a dimlak lorrenges, me kede menguiu el kmo: “Misel mer uriul e te betok rar Ubengkel a chilitii el dimlekea lluut lobengkel el merael.”​—Johanes 6:60, 63, 66.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 6:44

mekrolii: Me alta tekoi er a Grik el moiuid el “mekrolii” a lousbech er ngii el kirel a mengurs er a uuked (Jn 21:6, 11), engdi tia diak le belkul a kmo a Dios a mengurs er a chad a lsoal me a lechetil. Tia el osisiu el tekoi er a Grik a dirrek el moiuid el “olechau,” me a tekingel a Jesus a locha milsaod el kirel a Jer 31:3, NW el ngii a mesaod el kirel a tekingel a Jehovah el mora rechedal er a irechar el kmo: “Ak milengurs er kau loeak a diak el mengodech el bltikerreng er ngak.” (A Septuagint a dirrek el ousbech er tia el osisiu el tekoi er a Grik.) A Jn 12:32, BT a dirrek el melekoi el kmo ngoeak a osisiu el rolel e a Jesus a mengurs er a rechad el mo er ngii. A Biblia ochotii el kmo a Jehovah a mla mesterir a rechad a ilmeklir el mo melilt. A rokui el chad a sebechir el ngiltii el mo mesiou er Ngii me a lechub e ngdiak. (Dut 30:19, 20) A Dios a oba delemedemek e mengurs er tirke el sorir el meruul a llemalt. (Psa 11:5; Osi 21:2; Rel 13:48) Me a Jehovah meruul er tiang el oeak a Tekingel Biblia me a chedaol reng er ngii. A ulaoch el ngar e a Isa 54:13 el debetik er ngii er a Jn 6:45 a melutk el kirir tirke el Demad a mengurs er tir el mo er Ngii.​—Momekesiu er a Jn 6:65.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 6:64, BT

A Jesus dimla medengei el kmo . . . techa ngikel mo olterekokl er ngii: A Jesus a milsaod el kirel a Judas Iskariot. Ngmle ta el kesus el loluluuch a Jesus er a uchei er a lolilt er tirke el 12 el apostol er ngii. (Lk 6:12-16) Me sera kot e a Judas a mle blak a rengul el mora Dios. Me nguaisei, a Jesus a mle medengei el kmo aike el bades er a Hebru a ulemlaoch el kmo a ta er tirke el kmeed er ngii a mo otngeklii. (Psa 41:9; 109:8; Jn 13:18, 19) Me a Judas er a lomuchel el merael el bedul a klengit e a Jesus el ngii a sebechel el menguiu a rengrir me a uldesuir a rechad a miltebengii tiang. (Mt 9:4) Me a Jehovah el ngii a sebechel lomes er a ngar medad el klebesei a mle medengei el kmo a ta er tirke el chad el Jesus a uluumerang er tir a mo oterur. Engdi kid a medengei a blekerdelel a Jehovah me aike el omerellel er a ngar er a mong a uchul me ngdiak el sebeched el omdasu el kmo ngmeltib er a uchelel el kmo a Judas a oterur a Jesus.

dimla medengei: Aika el tekoi a diak losaod el kirel a cherellel a Judas me a lechub a omelilt er ngii el mo ta er a apostol, e le tia dilubech er a uriul er a loluluuch a Jesus el ta el kesus. (Lk 6:12-16) Ngbai melutk el kirel sel taem el Judas a ulemuchel el merael el bedul a mekngit, el Jesus a mle mereched el mtebengii. (Jn 2:24, 25; Och 1:1; 2:23) Tia dirrek el ochotii el kmo a Judas a millebedebek e melib aike el blo loruul el dimlak el tekoi el kora di dilubech. A belkul tia el tekoi el moiuid el “dimla” (tekoi er a Grik, ar·kheʹ) el ngar er aike el bades el tekoi er a Grik a di moltirakl er a usbechellel. El uai tiang, ngar er a 2Pet 3:4 e a “uchelel” a melutk el kirel sera lobeob a beluulechad. Me nguaisei, engdi oumesingd el taem e te ousbech er ngii el kirel a osisiu el tekoi. El uai tiang, a Petrus a dilu el kmo a chedaol reng a miltengel er a Rechisentael el “di ua ser a le mer kid er a kot el uchul.” (Rel 11:15) Me a Petrus a dimlak losaod el kirel sel taem er a lemechell me a lechub sel taem er a lemengilt el mo apostol. Ngbai mesaod er sel sils er a Pentecost 33 C.E. el ngii a mle “uchelel” a chedaol reng el metengel er tir el kirel a ileakl el moktek. (Rel 2:1-4) A bebil bades lochotii el kmo a belkul tia el tekoi el moiuid el “uchelel” me a lechub “dimla” a di mo oltirakl er a usbechellel a sebeched el metik er ngii er a Lk 1:2; Jn 15:27; me a 1Jn 2:7.

September 24-30

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOHANES 7-8

“A Jesus a Milengebkall er a Demal”

cf-E 100-101 par. 5-6

“A Chedaol Llechukl a Kmo”

5 A Jesus a mle soal a rechad a bo lodengei el kmo a klemechel ngmla er ker el mei. Ngdilu el kmo: “A ikel kullisechakl a diak di losisecheklek; ng bai osisecheklel a Dios, el ngikel ulderchak.” (Johanes 7:16) A dirrek el ta er a taem e ngdilu el kmo: “Ng diak a ngeral kuruul el oba di klisichek, ak bai di melekoi a ikel lulsisecheklak a Chedam el melekoi.” (Johanes 8:28) Ngdirrek el dilu el kmo: “A ikel tekoi el kullekoi er kemiu a diak el tekingek. A Chedam el ngar a chelsek a meruul er a urerel.” (Johanes 14:10) A ta er a rolel a Jesus ullecholt el kmo ngdimlak lolekoi a tekingel a ngii el mle blechoel mengedecheduch el ousbech a tekoi el ngar er a Tekingel a Dios.

6 A dmolech el omesubel a tekingel a Jesus a ochotii el kmo, ngmilengedecheduch el ousbech me a lechub e ngmesaod a bades el ngii a mle klou er a tedobech er aike le bades el tekoi er a Hebru. A Kot e kede locha mo omdasu el kmo tia diak lekora klou el tekoi. Ke locha mo melatk el kmo, ngera me ngngar er a chelsel aike el edei el rak er a loruul er a omesiungel el olisechakl e omerk er a klumech e ngdimlak el sebechel el ousbech aike el rokui el bades el mla er ngii er seikid el taem. Engdi ngsebechel el melatk el kmo, ngdi mle telkib er a klengar er a Jesus a lluches er a Biblia. (Johanes 21:25) Nglocha sebeched el menguiu aike el bades el mesaod er a klengar er a Jesus er a chelsel a di sesei el sikang. E chelecha e molatk er kau el mengedecheduch el mesaod el kirel a Dios me a Rengedel er a chelsel a di sesei el sikang e mousbech aike el Bades el tekoi er a Hebru el mesaod el kirel tiang! Nguaisei, a Jesus a dimlak le blechoel lolab aike el bades el mlara iluil el babier. Sel taem er a longedecheduch el ngar er a Rois, e nguluusbech a betok el er aike el Bades el tekoi er a Hebru, el lulemelekl me a di lulsaod el dimlak el lousbech a iluil el babier!

w11 3/1 13 par. 19

Bo Mukrael er Sel Oureor el Klisichel a Dios el Diak el Blekeradel er a Beluulechad

19 Bo molengesenges er a Jehovah er a rengum el rokir. A Jesus a mle blechoel el meruul a tekoi el oldeu er a rengul a Demal. Ngmla er ngii a ta el taem el mle ngodech a uldesuel a Jesus er a uldesuel a Demal. Engdi ngmle ulterekokl a rengul el melekoi er a Demal el kmo: “Ngdi lak le uldesuek, e bai le ngar sel uldesuem.” (Lukas 22:42) Di lekau el oker er kau el kmo, ‘Ngak a kulengesenges er a Dios el mo lmuut er a bo kchelebangel a meringel el tekoi?’ Ngklou a ultutelel er a klengar a blekongesenges el mo er a Dios. Kede belsel ngike el Ulemeob er kid, e dirrek el Uchul a klengar er kid el kirel a blekongesenges. (Psalm 95:6, 7) Ngdiak a ngii di el tekoi el sebechel el mtechir a blekongesenges, e dirrek el diak el sebeched el nguu a kengei er a Dios a lsekum ngdiak dolengesenges er ngii.

Morriter er a Tekingel a Dios

w07-E 2/1 6 par. 4

Ngera Uchul me Ngkired el Ouchais a Klemerang?

Ngera el kerebai a lebeskid a Jesus? A ta el taem e a Jesus a milengedecheduch er a rechad el tir a dimlak lodengelii a Jehovah el mle sorir el mo medengei el kirel a omerollel. Te dilu er ngii el kmo: “Morael el mor a Judea.” Me ngera ngdilu Jesus? Ngdula er tir el kmo: “Morael el mor a chedaol el sils [el ngar er a Jerusalem]. Ngak a diak kbor tial chedaol sils, ele ng dirkak bo le kirek el mong.” Telkib el taem er uriul er tiang e a Jesus a mlora Jerusalem el mora chedaol sils. Ngera uchul me ngulenger er tir el uaisei? Te dimlak el rredemelel a mo cherrungel el medengelii a omerellel a Jesus. Me alta Jesus a dimlak lomulak e ngdi ngdirrek el di mle telkib a louchais er tir e mirruul el uaisei el mo omekerreu er ngii me a rubengkel er tirke el sorir el melemall er tir. Me a tekingel a Jesus a dimlak le blulak le apostol Petrus a milluches el kirel a Kristus el kmo: “Ng dimlak a tal le bor a klengit, ma dimlak a blulak el tuobed er a ngerel.”​—Johanes 7:1-13; 1 Petrus 2:22.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 8:58

Ngak,’ a mlar ngii: Tirke el Chijudea el uluuketui er a Jesus a mle sorir lometech er ngii er a bad e le Jesus el millekoi el kmo ng “mla mesa Abraham” alta Jesus a ‘dirkak bo el 50 a rekil.’ (Jn 8:57) A Jesus a mle soal louchais er tir el kmo, a uchei er a lemei er a chutem e ngmle ta er a mesisiich el anghel el ngar er a eanged el ngii a mle uchei er a lemechell a Abraham. A rebebil a melekoi el kmo tia el bades a ochotii el kmo a Jesus a Dios. Te melekoi el kmo a tekoi er a Grik el e·goʹ ei·miʹ (el bebil Biblia oliuid er ngii el “Ngak a ngar ngii”) el lousbech er ngii er tiang a mengai oidel er a Exo 3:14 er a Septuagint me a uchul me ngii el teblo el bades a kirel el osisiu oidel. Me nguaisei, engdi a tekoi er a Grik el ei·miʹ a ochotii el kmo ngmlo er ngii er a “uchei er a le mechell a Abraham” e dirk melemolem el ngar ngii. Me ngmelemalt a omesodel el kmo “mlar ngii” er a bai “ngar ngii.” Ngar er a Jn 14:9 e ngousbech er tia el osisiu tekoi el ei·miʹ el ngar er a tekingel a Jesus: “Ngmla mo meketeket el kubengkemiu el rokui, e kau a dirkak bo modengelkak e Filip?” Me a oumesingd el Biblia oliuid aika el tekoi el ngar er a osisiu el rolel me ngdiak a ultekengel a doliuid er a ei·miʹ el “mlar ngii.” (Bebil lolechotel a usbechel tia el tekoi er a Grik el ngar tia el rolel a debetik er a Lk 2:48; 13:7; 15:29; Jn 1:9; 5:6; 15:27; Rel 15:21; 2Ko 12:19; 1Jn 3:8.) Ngdirrek el tekingel a Jesus el ngar er a Jn 8:54, 55 ochotii el kmo a Jesus a dimlak longaisisiu er ngii er a Demal.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share