Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
January 7-13
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 21-22
“Sel Soal a Rubak Bo Letaut”
bt-E 177-178 par. 15-16
“Sel Soal a Rubak Bo Letaut”
15 A Paulus er a lekiei el obengkel a Filip e a Akabus a mle oldingel er tir. Tirke el rokui el mle kldibel er a blil a Filip a mle medengei el kmo a Akabus a mle profet, el ngii ngike el lulemlaoch el kirel a bosech er a temel omengederederel a Klaudius. (Rellir 11:27, 28) Te locha millatk el kmo: ‘Ngera uchul me a Akabus a mle oldingel er tir? Ngera ngmo omlaoch el kirel?’ Te kmal di mle uleltaut a osengir er ngii e ngii a nguu a olekesengelel a Paulus, el ngii el olekesongel a mla er ngii a bokket er ngii el sebechel tmuu a udoud me a bebil el klalo er a chelsel. Me a Akabus a ngiluu tia el olekesengelel a Paulus el lmechet a chimal me a ochil. E mocha mengedecheduch. A klumech el lulebang a kmal oberaod el klumech: “A Chedaol Reng a melekoi el kmo: Ngikel ouelekesongel er tiang a mo ua isei el mo merenged er a re chad er a Judea el ngar a Jerusalem, e sola e tir a nguu el mo mesterir a re Chisentael.”—Rellir 21:11.
16 Me a ulaoch a mileketeklii el kmo a Paulus a mora Jerusalem. Ngdirrek el ulechotii el kmo a Rechijudea a mo “nguu el mo mesterir a re Chisentael.” Tia el ulaoch a kmal klou a lerirellii el mo er tirka el mle kldibel. A Lukas a melemolem el meluches el kmo: “Me ser a kim renges ngiil tekoi, e kemam me tirkel bebil er a re chad a kmal ullengit er a Paulus me lak le bor a Jerusalem. Ngdi ngii a dilu el kmo, ‘Ngera me kom ua isei el lmangel el mengam er a renguk? Ngak a diak di kkldmokl el mo merenged er a Jerusalem e le merekong, ak dirrek el kldmokl el mo mad er sei el kirel a Rubak el Jesus.’”—Rellir 21:12, 13.
bt-E 178 par. 17
“Sel Soal a Rubak Bo Letaut”
17 Ka di molatk er tiang. A rudam el uldimukl er a Lukas a ulengit er a Paulus me lak le bo er a Jerusalem. A rebebil er tir a lmangel. Me a Paulus er a lesa bltkil a rengrir el bedul el ngii e ngkmal mlo mekngit a rengul me ngmelekoi er tir el kmo, ko “mengam er a renguk.” Me nguaisei engdi a Paulus a kmal ulterekokl er a rengul el kmo ngmo er a Jerusalem, e tia sebeched el mesa er sel taem er a leseterir a rudam el mla er a Tyre e ngkmal dimlak lebechei a ongterir me a lengelir me bo longitechut er ngii. Ngbai silodii el mo er tir er a uchul me ngkirel el mora Jerusalem. A Paulus kmal rirellii er a rengul el kmo ngmo er a Jerusalem e dirrek el kmal ullecholt er a blekeu. Ngmle ultaut a osengel er a tekoi el bo loruul er ngii el di uai a kerebil a Jesus. (Heb. 12:2) Me a Paulus a kmal dimlak el soal el mo mad engdi ngomes er ngii el kmal ileakl el techall a lsekum e ngkirel mo okodall el kirel a ngklel a Jesus Kristus.
bt-E 178 par. 18
“Sel Soal a Rubak Bo Letaut”
18 Ngera mle uldesuir a rudam? Te kmal uleba omengull el bedul a Paulus. Kede melemolem el menguiu el kmo: “Ngmlo diak el sebecham el simngii a uldesuel maki di dilu ku el kmo, ‘Sel soal a Rubak bo letaut.’” (Rellir 21:14) Tirke el millasem el simngii a Paulus me lak lebo er a Jerusalem a dimlak di lolemolem er a uldesuir. Te ulerrenges er a Paulus e uleba omengull e le te miltebengii a soal a Jehovah e dirrek el kilengei me le meketmokl alta ngmle meringel er tir. Tia lomerael el bo loruul er ngii a Paulus a mo uchul a kodellel. Ngsebechir tirke el betik a rengrir er a Paulus el diak lolechel a berraod el mo er ngii a lsekum te diak lolasem el merrob er ngii.
Morriter er a Tekingel a Dios
bt-E 184-185 par. 10-12
“Morrenges Chomeledesek Lekor Kemiu”
10 Nguaisei, a Paulus a uleba tabesul el uldasu kirir tirke el mirruul a tekoi el otirakl er a siukang er a Rechijudea el ua diak loruul a ureor er a ulengull el sils me a dirrek el diak longa bebil el kall. (Rom 14:1-6) Ngdirrek el dimlak loruul a llach el kirel a botk. Nguaisei a Paulus a dilu er a Timothy me lobotk me a Rechijudea lak bo lolekoi er ngii e le demal el mle chad er a Grik. (Rellir 16:3) A tekoi er a botk a mle omelilt er a rederta el chad. A Paulus a dilu er a rechad er a ongdibel er a Galatia el kmo: “Ngdiak a belkul a de blotk ma lak; a klou a belkul a doumerang e dochotii el kmo kedoumerang el oeak a bltikerreng.” (Gal. 6:5) Me nguaisei engdi a chad a ua lak a klaumerang er ngii a lsekum e ngomdasu el kmo ngkirel mora botk me bo lsebechel el mo oltirakl er a llach me a lechub ngkirel mora botk a lsoal el nguu a kengei er a Jehovah.
11 Me alta aika el tekoi el kirel a Paulus a dimlak el klemerang, engdi ngkmal milengesang a uldesuir tirke el Chijudea el uluumerang. Tia e a uchul me a remechuodel a milengelechel er a Paulus el kmo: “Te ngar ngii a re teual chad el ngar tiang el mla rullii a tar a telbiil er medal a Dios, me bo mobengterir el mo oltirakl a rolel omengikiid e mlecha ikel udoud el mo kirir el melechang me bo le sebechel el mekemuu a bderrir. A le ua isei e a re bek el chad a mo medengei el kmo ng diak le merang a ikel le rirenges el kirem, e le kau a bai oltirakl a Llach er a Moses.”—Rellir 21:23, 24.
12 A Paulus a mle sebechel el melekoi el kmo, a mondai diak el ike el chais el kirel e ngbai kirir tirke el Chijudea el tir a kmal mle blak a rengrir er a Llach er a Moses. Engdi a Paulus a dimlak lolisiich er a uldesuel a lsekum e ngdiak lolemall omellach er a Biblia. A uchei e ngdilu el kmo: “A kngar a delongelir tirkel rrengodel er otireklel a Llach el mlar a Moses el mei, e ng diak rrengodel el ua itir, e ak di meruul er ngak el mo ua itir, me ng mo sebechek el ngoititerir.” (1 Ko. 9:20) Ngar er a chelsel tia el blekeradel e a Paulus a kilengei a tekingir a remechuodel er a Jerusalem e mlo “rrengodel er otireklel a Llach el mlar a Moses.” Ngoeak tia el rolel e a Paulus a kmal ulechotii a ungil kerebai el kired el mo kongei el oureor el obengterir a remechuodel e diak di doruul a tekoi el ngar sel soad el rolel.—Heb. 13:17.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 22:16, BT
Bekiis e momekedong ra ngklel, . . . e mriso a kngtim el choroid: A chad a remisu a kngtil el choroid el loeak sel lomekedong er a ngklel a Jesus el diak el techolb a uchul. Me a doruul uaisei e ngkired el otuil a klaumerang er kid er a Kristus e olecholt er tia el klaumerang er kid el oeak omerellir a Rekristiano.—Rel 10:43; Jak 2:14, 18.
January 14-20
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 23-24
“Ngmlotelechakl el Kmo Ngongesang e Omekdubech a Uldikel”
bt-E 191 par. 5-6
“Bo el Mesisiich a Rengmiu”
5 A Paulus a kmal luluusbech er a omelisiich el mlo er ngii. E le bo kukuk e te betok er a okeua el Rechijudea a “rirellii a mesiich el telbiil” el kmo te diak bo lomengur me a lechub e lolim el dimerekmo lokodir a Paulus. Tia el “telbiil” a ochotii el kmo te kmal rirellii er a rengrir a mo omekoad er a Paulus. E le lsekum e te dimlak leketmeklii ngii el telbiil e te mle oumerang el kmo ngkmal mo uchul a klou el dellebeakl el mo er tir. (Rellir 23:12-15) Tirka uleltirakl er a tekoi el lultebedii a rengarbab el prist me a remechuodel el kmo a leko te mo melai er a Paulus el mora olbiil el mo omeketakl e meklemalt a kerrekeriil el bedul ngii. Engdi a mera er ngii tirka mengiil er a Paulus el mei e mo omekoad er ngii.
6 Engdi a ngelekel a ochedal a Paulus el rirenges aika el tekoi a uluuchais er a Paulus. Me a Paulus a dilu er ngii me bo louchais aika el tekoi er ngike el merreder er a resoldau er a Rom el Klaudius Lisias. (Rellir 23:16-22) Me a Jehovah a kmal betik a rengul er a rengeasek el tir a di ua ngika el ngelekel a ochedal a Paulus el alta e ngdiak dodengelii a ngklel engdi te uai ngii el kmal olecholt er a blekeu e omekerreu er a rechedal a Dios el kuk ngaruchei er a klengar er tir e kmal blak a rengrir el meruul aike el sebechir el mo nguu a renged el mo kot er a chelsel a klengar er tir.
bt-E 192 par. 10
“Bo el Mesisiich a Rengmiu”
10 A Paulus a mlara Sesaria el ble “longkar er ngii er a blil a a Kabernor” el Herodes e mengiil er tirke el oltelechakl er ngii el ngar er a Jerusalem el mei. (Rellir 23:35) Eim el klebesei er uriul e ngmlei a Ngarbab el Prist el Ananias me a chad er a llach el Tertulus a ngklel me a rebebil er a remechuodel. Me a Tertulus a kot e ngchilat er a Felix el kirel aike el rokui el tekoi el loruul el kirir a Rechijudea el meruul er a rengul a Felix me bo el sebechel el nguu a kengei er ngii. E a uriul me ngmocha mesaod el kirel a Paulus el kmo, “Aki mla metik er ngikal chad el kengaol e ongesang; ng omekdubech a uldikel er a delongelir a re chad er a Judea er a beluulechad el rokir, e ngii a mengeteklel sel cheldebechel er a re Nasarin. Ng dirrek el millasem el omekidokel er a Templo maki mildechemii.” Tirke el bebil er a Chijudea a “mlo dmak el oltutakl e melekoi el kmo ng rokui el di klemerang.” (Rellir 24:5, 6, 9) Me a omekdubech a uldikel, me a mengeteklel a kengaol el cheldebechel, me a omengidokel er a templo a mle mesisiich el ultutakl e le ngsebechel a chad el mo okodall el kirel.
bt-E 193-194 par. 13-14
“Bo el Mesisiich a Rengmiu”
13 A Paulus a kiltmeklii a kmal ungil kerebai el kired el mo oltirakl er ngii a lsekum e kede mo mengai el mo er mederir a rechad er a Kabelment el kirel a omengull er kid e a rechad a mo ouchais a blulak el oltutakl er kid el uai a omuchel a uldikel, me a lechub e kede omtok er a kabelment, me a lechub e kede chedal a “kengaol . . . Cheldebechel.” A Paulus a dimlak longeluch er a kabernor me a lechub e lolai er a rengul el ua blekerdelel a Tertulus. Ngmillemolem el ulserechakl e olecholt er a omengull. Me a Paulus a milsa bleketakl el klemerang el nger. Ngdilu el kmo a rechad er a “Judea el mlar a renged er a Asia” el tir uleltelechakl er ngii el kmo ngmilengidokel er a templo a dimlak el ngar sei me a doltirakl er a llach e te mle kirir el mora medal a kort e ouchais a telemellel me a ultuteklir el kirel.—Rellir 24:18, 19.
14 A Paulus a kmal dimlak le medakt el louchais el kirel a klaumerang er ngii. Ngmle bekeu el lmuut el ouchais el kirel a klaumerang er ngii el kirel a okiis el ngii sel tekoi el milechelii a klou klaititekangel er a lengar er a olbiil. (Rellir 23:6-10) Me a Paulus er a losaod er ngii e ngmillisiich er a omelatk er a okiis. E ngerang? E le Paulus a uluusioning el kirel a Jesus me a Okisel er a kodall el ngii a tekoi el tirke ulemtok er ngii a dimlak el sorir el loumerang er ngii. (Rellir 26:6-8, 22, 23) Tiakid el tekoi er a okiis el ileakl a klaumerang er a Jesus me a okisel a mle uchul tia klou el mondai.
Morriter er a Tekingel a Dios
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 23:6
Ngak a Farisi: A rebebil er tirke el mle teloi er a seked a mle medengelii a Paulus. (Rel 22:5) Me te mle medengei el kmo a Paulus er a lolekoi el kmo ng ngelekir a re Farisi e ngmle mera el tekoi. A tekingel a dimlak le blulak alta tirke el Farisi el mla er a olbiil a medengelii el kmo ngta er a blak a rengul Kristiano. Engdi a mle belkul a tekingel a Paulus a kmo, ngdi ua Refarisi el oumerang er a okiis. Me a lolekoi el uaisei e ngmillasem el melai er a rengrir tirke el Refarisi el mla er sei. A Paulus a uluureng el kmo tia el blekeradel bo luchul me tirke bebil er a chedal tia el ongdibel bo lolab el mo er ngii, e sebeched el mesang el kmo ngmlo uaisei. (Rel 23:7-9) Aika el tekingel a Paulus el ngar er a Rel 23:6 a melisiich aike el tekingel er uriul er a lebo er a medal a King Agripa. (Rel 26:5) Me a dirrek el ngar sel taem er a lengar er a Rom e loluches el mora rekldemel el Kristiano el mlara Filipi e ngliluut el mesaod er ngii el kmo ng Farisi. (Fil 3:5) Ngdirrek el sebeched el omtab el kirir el tirke el Kristiano el donguiu el kirir el ngar er a Rel 15:5 el kmo te dirrek el ulemekedong er tir el Farisi.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 24:24
Drusila: Ngike el ongedei e kot el kekerei el ngelekel a Herodes Agripa I el redil el losaod er ngii a Rel 12:1. Ngmlechell er a locha mle 38 C.E. e merrengel a Agripa II me a Bernis. A Kabernor Felix a mle ongeru el bechil. A kot e ngmle bechil a king er a Asiria el Azizus er a beluu er a Emesa, e dortii a chebechiielel e mo bechil a Felix er a rak er a 54 C.E. er a le locha teruich me a elolem a rekil. Ngika locha mla er sei er sel taem a Paulus a losaod el mora Felix el kirel a “llemalt, ma ulserechaklreng, ma Sils er a Kerrekeriil.” (Rel 24:25) Me a lebo le Kabernor a Festus e a Felix a milecherei a Paulus me ngmelemolem el kelebus e le ng “mle soal el meruul er a rechad er a Judea el mo ungil a rengrir” el rebebil a omdasu el kmo ngmirruul uaisei e le ngmle soal el mengeluch er a bechil el mle redil er a Judea.—Rel 24:27.
January 21-27
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 25-26
“A Paulus a Ullengit el Mo er Medal a Merreder er a Rom e Ousioning el Mora King el Herodes Agripa”
bt-E 198 par. 6
“Ak Ulengit Me Bo Loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom”
6 Me a Festus el mle soal meruul a rengrir a Rechijudea a mo uchul a klou el telemall el mora Paulus. Sei a uchul me a Paulus a uluusbech er a llemeltel el chad er a Rom. Ngdilu er a Festus el kmo: “Ngak a dechor er medal a blil a kerrekerilel a Merreder er a Rom el sel kirel el kngar a kerrekeriil er ngii. Me kau a medengei el kmo ng diak a ngeral mekngit el bla krellii el mor a re chad er a Judea. . . . Ak ulengit me bo loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom.” A lsekum a chad a mo olengit el mo omes er a merreder er a Rom e a tekingel a diak el sebechel lmuut el mengodech. Me a Festus a ulemeketakl er tiang er a lluut el omelekl a tekingel el kmo: “Kolengit er a mor a Merreder er a Rom, me ke mor a Merreder er a Rom.” (Rellir 25:10-12) Me a ongtil a Paulus el mo omes er a relmuut el ngarbab el merreder a ochotii a tekoi el kirir a remera el Kristiano el meruul er ngii. A rumtok a lsekum te melasem el oltelechakl er a Resioning er a Jehovah el kmo te “meruul a mekngit el omtok a llach” e te mousbech aike el llemeltir el mo mesebechakl er a ungil chais.—Psa. 94:20.
bt-E 198-201 par. 10-16
“Ak Ulengit Me Bo Loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom”
10 A Paulus a kmal ullecholt er a omengull e mereng a sulel a King Agripa er a techall el sebechel el moukerrekeriil er ngii e melekoi el kmo a king a kmal lungil medengei a siukang me a mondai er a delongelir a Rechijudea. E a uriul e a Paulus a mlo mesaod er a klengar er ngii er a uchei el kmo: “Ak mle chedal sel meringel a tekoi er ngii el cheldebechel er a klechelid er kemam el ngii a Klefarisi.” (Rellir 26:5) A Paulus er a le Farisi e nguluumerang er a demiel a Mesias. E chelecha le Kristiano, e ngbekeu el ouchais el kmo a Jesus Kristus ingii a Mesias el lulengiil er a demiel. Tia el klaumerang el kirel a otutel a telbilel a Dios el mora ruchelir el tekoi el ngii me tirke el omtok er ngii a ta el oumerang el kirel, a uchul me a Paulus a ngar er a kerrekeriil er chelechang. Aika el tekoi a rirellii a Agripa el kmal mo semeriar el kirel aika el losaod a Paulus.
11 Me a Paulus er a losaod aike el tekoi el lurruul er a uchei er a lebo le Kristiano e ngdilu el kmo: “Ngak mak dirrek el ulemdasu el kmo ak mor a ikel sebechek el osiik a bek el cheldechuul el mo omtok a tekoi el kirel a Jesus er a Nasareth. . . . Ng mle imis el kesib a renguk er tir [rubengkel a Jesus] mak dirrek el tilobed el mor a bebil er a beluu el mo oldechelakl er tir.” (Rellir 26:9-11) Me a Paulus a dimlak di loruul a tekoi. Te rebetok a medengei chisel a koadelchad el lurruul el mora Rekristiano. (Gal. 1:13, 23) Me a Agripa a locha mlo omdasu el kmo, ‘Ngera rirellii me ngmengodech a blekerdelel?’
12 Aike el uleakuriul el tekingel a Paulus a ulenger er tiang: “Mak mlor a Damaskus el oba klisiich ma meringel el oderuchel el kngiluu er a re bderrir a re prist. Ma kim ngar a rael er a mocha sueleb, e king, e ak milsa tal kuk medidiich er a sils el llomes el mlar a eanged e dmiich el meliuekl er ngak me tirkel ulebengkek el ngar omerael. Maki rokui el mlo obiou er a chutem e sola e ngak a rongesii a ngor el melekoi a Hebru er ngak el kmo, ‘Saulus, Saulus, ngera me koldechelakl er ngak? Cho moldechelakl e ng di kau el tomellau, el ua kerbou a losebek el omtok er a chelebedel ngikel oucharm er ngii.’ Mak uleker el kmo, ‘Kau ke techang e Rubang?’ Ma rubak a dilu el kmo, ‘Ak Jesus el kau a oldechelakl er ngii.’”—Rellir 26:12-15.
13 Uchei er a leduubech tia el mengasireng el tekoi e a Paulus a mle “ua kerbou a losebek el omtok er a chelebedel ngikel oucharm er ngii.” Ngdi ua kerbou el di ngii el melemall er ngii a lsekum e ngmesebek er a chelebed, a Paulus er a lomtok er a moktek er a Dios engdi mle ngii el melemall er a deleongel er ngii me a Dios. Me a Jesus er a bo el duum er ngii er a rael el mora Damaskus e ngildechii a uldesuel a Paulus el ngii a kmal mle betik a rengul er a Dios engdi mle cheleuid a klemedengei er ngii.—Johanes 16:1, 2.
14 Me a Paulus a riruul a meklou el omelodech er a klengar er ngii. Ngdilu er a Agripa el kmo: “Dimlak kurrengesmengoit a ikel tekoi el mlar a eanged el mer ngak el sel kilsang el ua le berrous. Ma kot e ak mlar a Damaskus, e mor a Jerusalem, e sola e mor a beluu er a Israel el rokir, e dirrek el mor a delongelir a re Chisentael el olisechakl el kmo ng kirir el obult er a kngterir e mor a Dios e meruul a ikel tekoi el mo olecholt el kmo te mla obult.” (Rellir 26:19, 20) Me ngmle betok el rak el Paulus uleltirakl er tia el ulekrael el Jesus a milsang er a rael el mora Damaskus. Ngera mlo rsel? Tirke el kilengei er a ungil chais el lulemerk er ngii a Paulus a ulebult er a diak el klikiid el omerellir e mlo er a Dios. Tirka mlo ungil chad er a beluu lolecholt omengull e oltirakl a llach me a dereder er a beluu.
15 Tirke el omtok er a Paulus a omes aika el klungiaol el kmal diak a belkul. A Paulus a dilu el kmo: “Ng tiakid a mle uchul ma re chad er a Judea a urrekedak er a kngar a Templo el leko tomekoad er ngak. Ngdi Dios a ngilsukak el me lmuut er chelechang, mak dechor er tiang el olecholt a ikang el di osisiu el mor a rokui el chad er ker me ker.”—Rellir 26:21, 22.
16 A remera el Kristiano a kirir el di ‘kldmokl el mo mesaod’ er a klaumerang er tir. (1 Pe. 3:15) Sel bo dongedecheduch er a rechad er a kerrekeriil me a remerreder er a beluu el kirel a klaumerang er kid e a sebechel el ngosukid a sel doltirakl er a kerebai el lurruul er ngii a Paulus er a longedecheduch er a Agripa me a Festus. A doba omengull e douchais er tir er a rolel a klemerang el ngar er a Biblia a mla ngodechii a klengar er kid el mo ungil e diak di el klengar er kid e merekong me a dirrek el tirke el mo rongesii a klumech, e nglocha mo remutech a rengrir tirka merreder.
bt-E 202 par. 18
“Ak Ulengit Me Bo Loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom”
18 Engdi a Paulus a mla er ngii a tekingel el mora kabernor: “Ngak a diak kkbelung, kau el chetengakl el Kabernor! Ngak a mengedecheduch a klemeral tekoi. . . . Ng sebechek el di bekeu el mengedecheduch er kau ele ke medengei a ikal tekoi. . . . King Agripa, koumerang er a re profet? Ak medengei el kmo koumerang.” Me a Agripa dilu er ngii el kmo: “Ngdi kesai el tekoi cho mdung e omdasu a rullak el mo Kristiano!” (Rellir 26:25-27, 28, BT) Me a lemera millekoi er a rengul me a lak a Agripa engdi tia ochotii el kmo a ungil ocholt er a Paulus a kmal ngar ngii a lerirellii er a king.
Morriter er a Tekingel a Dios
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 26:14
ua kerbou a losebek el omtok er a chelebedel ngikel oucharm er ngii: A chelebedel a kerebou a kemanget el kerrekar el kedorm a medal el luluusbech er ngii el merums er a charm me lolemolem el merael. (Men 3:31) Ngar er a babilengir a rechad er a Grik e kede metik aika el tekoi el “ua kerbou a losebek el omtok er a chelebedel ngikel oucharm er ngii” el ngii a ua le belkul a tekoi el kirel a osisechakl. Ngmesaod el kirel a kerbou el ngii a chetil a chelebedel a chad el loucharm er ngii me ngmesebek er a chelebed el di ngii el melemall er ngii. Me a Paulus a mla er a chouaitia el blekeradel er a uchei er a lebo le Kristiano. Me a Paulus el uldechelakl er a rubengkel el tir a uleba kengei er a Jehovah a mle sebechel el mo uchul a klou el telemall el mo er ngii. (Momekesiu er a Rel 5:38, 39; 1Ti 1:13, 14.) Ngar er a Oli 12:11 e a “derromel el kerrekar el lolab a re mengkar a sib el omekrael a sib” a di belkul a tekoi el mesaod el kirel a tekingel a mellomes a rengul chad el rullii a chad el orrenges er ngii el mo oltirakl a tekingel.
nwt-E glossary
Chelebedel a charm. Ng kemanget el kerrekar el kedorm a medal el lousbech a rechad er a sers el merums a charm. A chelebedel a charm a lomekesiu er ngii er a tekingel a mellomes a rengul el chad el ngii a rullii ngike el lorrenges er ngii el mo oltirakl a mellomes el ulekrael. A “kerbou a losebek el omtok er a chelebedel ngikel oucharm er ngii” a mesaod el kirel a kedidai a rengul kerbou el chetil lolengesenges er a chelebedel a chad loucharm er ngii me ngmesebek er a chelebed, el ngii a uchul a telemall el mo er ngii.—Rel 26:14; Men 3:31.
Molengeseu er a Rebebil el Mo Nguu a Klumech er a Renged
14 A Paulus a mle medengei el kmo a Agrippa a di ulengakl el chad er a Chijudea e merekong. Ma lomok er a uldesuel a Agrippa el kirel a klemedengei er a Rechijudea, a Paulus a melemalt el mesaod el kmo a osisecheklel a uldimukl er ngii “el melekoi a ikel tekoi el lulengedecheduch ar profet ma Moses el kmo ngmorngii” el kirel a kodellel a Messias ma okisel. (Rellir Ar Apostel 26:22, 23) El mlengedecheduch er a Agrippa, a Paulus a uleker: “King el Agrippa, kau koumera rar profet?” A Agrippa chilebangel a meringel el omelilt. A lsekum e ngkmo ngdiak loumera er a reprofet, e ngtomellii a chisel el kirel oumera ra rechijudea. Engdi bo loumerang er a omesodel a Paulus, e ngmo nguu a deruchellel er a chelsel a buai el obengkel a Paulus el omekedong er ngii el kmo ng Kristiano. A Paulus a uleba llomeserreng el di mle ngii el longer er a keril el kmo: “Ak medengei el kmo koumerang.” A rengul a Agrippa ngmilekerang e omekrollii el onger? Ngulenger el kmo: “Ngdi kesai el tekoi cho mdung e omdasu a rullak el mo Kristiano!” (Rellir Ar Apostel 26:27, 28) Me nglocha Agrippa dimlak el bo leKristiano, a Paulus a mlo rutechii a rengul el kirel a klumech.—Hebru 4:12.
January 28–February 3
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 27-28
“A Paulus a Mlara Diall el Mora Rom”
bt-E 208 par. 15
“Ng Diak a Tar Kemiu el Mo Mad”
15 A Paulus a locha ulemerk er a klumech el “kirel chomelatk ra telbiil” el mlara Dios. (Rellir 26:6, BT; Kol. 1:5) E chelecha el diall a metemellang er a mesisiich el eolt e a Paulus a mle sebechel mesterir a omelatk el kirel a osobel. Ngdilu el kmo: “E le kesus e a anghel . . . a mler ngak e dmu el kmo, ‘Paulus, lak medakt! Kau a kirem el mor medal a Merreder er a Rom.’” Me a Paulus a millisiich er tir el kmo: “Mada bo le klou a rengmiu! Ngak a oumera er a Dios, ma ikel meldu er ngak a di mo tmaut. E ngdi kid a mo motechakl er a tar a iungs.”—Rellir 27:23-26.
bt-E 209 par. 18
“Ng Diak a Tar Kemiu el Mo Mad”
18 Me tirka mlutechakl el mora iungs el Malta a ngklel el ngii a ngar er a dimes er a beluu er a Sicily. Tirka chad er tiang el millekoi a ngodech el omelekoi a ulecholt er tir a “kloul blekokuii.” (Rellir 28:2, BT) Te chilemlii a ngau el kirir e le te mle dekimes e kmal mekerasem. Tia el ngau a milengeald er tir er a kelekolt me a chull el mla er ngii. Tia dirrek el mlo uchul me te milsa ta er a mengasireng el tekoi.
bt-E 210 par. 21
“Ng Diak a Tar Kemiu el Mo Mad”
21 Ngike el merau el chad el Publius el ngar er ngii a chetemel el kmeed er bita er tia el basio a kiliei el kmeed er isei. A Lukas a mesaod er ngii el kmo ng “merreder el ngiil iungs,” e tia el dui a debetik er ngii er a teblo er aike el llechukl er a Malta er a irechar. Ngika kmal ulemtechakl er a Paulus me tirka el ulebengkel el edei el klebesei. Me nguaisei, engdi a demal a kmal mle smecher. A Lukas a kmal mle komakai a omesodel el kirel a secherel. Ngmilluches el kmo ng “milechiuaiu er a dusall el smecher el mekeald e omachediil a rasech.” Me a Paulus a milluluuch e milor a chimal er bebul me ngmlo ungil er a rektel. Me a rechad er a beluu er a lesa tia el mengasireng el tekoi e te ngiltiterir a rebebil er a resmecher el mo er ngii me ngulemekungil er tir, e tirka dirrek el milsterir a Paulus me a rubengkel a betok el ungil el klalo me aike el luluusbech.—Rellir 28:7-10.
bt-E 213 par. 10
“Ngulemeketakl e Olecholt”
10 Me a lebocha er a Rom e a “Paulus a mlo subed er ngii el ileakl el kiei e a tar a soldau a mengkar er ngii.” (Rellir 28:16) Me tirke el dimlak el sal meringel a kelebsengir el ua Paulus, a mle kirir el teishio er ngii el mo er ngike el soldau el mengkar er ngii me lak techellel el chemiis. Malta nguaisei, engdi a Paulus a mle chad el omerk chisel a Renged me tia dimlak lerellii me bo el luk. Me a uriul er a edei el klebesei el lolengull er a omerolel, e ngulemekedong er tirke el ngarbab el chad er a Chijudea me bo el sebechir el mo medengelii e lousioning el mo er tir.
Morriter er a Tekingel a Dios
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 27:9, NW
blsechel olsengerenger er a Sils er a Tngakireng: “Blsechel olsengerenger.” A tekoi er a Grik el moiuid el “blsechel olsengerenger” a melutk el kirel sel di chimo el llach el kirel olsengerenger el ngar er a Llach er a Moses, el ngii a blsechel a olsengerenger el kirel sel Sils er a Tngakireng el ngar er ngii er a bek el rak el dirrek el okedongall el Yom Kippur (Tekoi er a Hebru, yohm hak·kip·pu·rimʹ, “sils el kirel omelekedek”) A tekoi el “di kid el omekcharm er kid” el ngii a kirel a Sils er a Tngakireng a lodengelii el belkul a kmo kede olechib er kid er aike el tekoi el soad e tia uldimukl er a olsengerenger. (Lev 16:29) A usbechel a tekoi el “blsechel a olsengerenger” el debetik er ngii er a Rel 27:9 a ochotii el kmo sel uldasu el kirel a kmo kede olechib er kid er aike el tekoi el soad, el loruul er ngii er a Sils er a Tngakireng a uldimukl er a olsengerenger. A blsechel olsengerenger er a Sils er a Tngakireng a mle blechoel el ngar ngii er a ulebengelel a Ongetiu el buil me a lechub e nguchelel a Ongetruich el buil.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 28:11
Kebtot el Chelid: A doltirakl a cheldecheduch el chelid er a rechad er a Grik me a Rom, e tirke el “Kebtot el Chelid” (tekoi er a Grik, Di·oʹskou·roi) a ngklir a Kastor me a Pollux el ngelekel a Chelid el Zues (Jupiter) me a Kuin Leda er a beluu er a Sparta. Tirka el kebtot a ulemekerreu er a rechad el mirrael a daob e olsobel er tirke el metemall a dillir er a kereker. Tia el komakai omesodel tia el diall ochotii el kmo ngike el milluches er tiang a milsa tia el diall.