Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
February 4-10
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ROM 1-3
“Molemolem el Omeksau er a Ukltkem”
Ngmekerang e Melemolem el Klikiid a Ukltkem?
6 Me tia el ukltked, ngsengk el di ileakl el kirir a remesiungel a Jehovah? Ka di molatk er a mlukrael el tekingel a apostol el Paulus el kmo: “A re Chisentael a dimlak le bor tir a Llach el mlar a Moses el mei, e ngdi sel loltirakl er a rengrir el meruul a ikel lolekoi a Llach, e te di tir el llach er tir, e ngdi dimlak le bor tir a Llach. A omerellir a ochotii el kmo sel longelechel er ngii a Llach a llechukl er a rengrir. Ma rengrir a dirrek el ochotii el kmo tiang a merang; ele le bebil, e a rengrir a oltutakl er tir, e a le bebil, e ng mesebechakl er tir.” (Rom 2:14, 15) Me ngmo lmuut er a chad el diak lodengei a llechul a Jehovah, me ngdirrek el sebechel a ukltkel el rullii el mo oltirakl a omellach er a Biblia.
Ngmekerang e Melemolem el Klikiid a Ukltkem?
8 Ngmekerang e sebechem el melilt a tekoi el oltirakl er a ukltkem? A rebebil a di omdasu a tekoi e melilt aike el bo loruul, e melekoi el kmo, “Ngdiak lolemall er a ukltkek.” Engdi a ngelbesel a rengud a sebechel el kmal mo mesisiich me ngmo mengeuid er a ukltked. A Biblia a kmo: “Ng techa sebechel el mo medengelii a rengul a chad? Ng diak a cheblad el ua ingii; ng kmal smecher me ng diak le mukar.” (Jeremia 17:9) Me a tekoi el doureng a diak el kirel el mo kot el klou a ultutelel er a uldesued. Ngbai soad el nguu a deurreng er a Jehovah el Dios el mo kot er a chelsel a rengud.
9 A lsekum a omelilt el doruul a ultuil er a mla muksau el ukltked, e ngochotii el kmo kede meluu er a Dios el oltirakl a soal el diak el ike el soad. El ua tiang, a blak a rengul el kabernor el Nehemia a mla er ngii a llemeltel el melai a tax er a rechad er a Jerusalem. Engdi ngdimlak loruul el uaisei. E ngera uchul? Ngkmal mle chetil sel lolatk el kmo ngmo tomellii a rengul a Jehovah e le ngii el omekringel er a rechedal. Ngdilu el kmo: “Ngak a dimlak kua isei ele kmeluu er a Dios.” (Nehemia 5:15) Me ngkmal kired el meluu er a Demad el ngar er a eanged, el belkul a kmo, ngchetid el tomellii a rengul. A chouaitia el rolel a omeluu a rullid el mo osiik a ulekrael el okiu a tekingel a Dios er sel taem el doruul a omelilt er kid.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Rom
3:4. Sel bo el ketouch a uldesuel a chad ma tekoi el ngar er a Tekingel a Dios, “e ngdi Dios a kirel di dousbech el kmo ngklemerang” el oeak a doumerang el ultuil er a klumech er a Biblia e doltirakl a soal a Dios. Ma doba blakerreng el teloi er a ureor er a berkel a klumech el kirel a Renged ma omeruul er a redisciplo, e ngsebeched el ngosuterir a rebebil el mo mesang el kmo Dios a klemerang.
A Omesodel a Babier er a Rom
3:24, 25—Ngmekera e sebechel sel “ngubet el ngara Kristus” el melekedek a “ikel klengit ra ngara mong” er a uchei er a lebo er ngii a ngubet? A kot el ulaoch el kirel a Messias, el ngar er a Genesis 3:15, a mlotaut er sera 33 C.E. er a lemad a Jesus el kltekotel er a teluo el kerrekar. (Galatia 3:13, 16) Sel taem er a ldelii tia el ulaoch a Jehovah, e ngulemes er ngii el ua bla el mekekad sel cheral a olubet, le ngdiak a ngii di el ngerang el sebechel el mo torbengii a Dios el kirel a otutel a telbilel. Me nguleak sel tengetengel a Jesus Kristus el ngii a mlo meketmokl er a uriul, e a Jehovah a mle sebechel el ousubes a kngterir a ruldidellel a klengelakel er a Adam el tir a uluumerang er ngii el telbiil. A olubet a dirrek el mekengii a techall er a okiis el kirir tirke el mlad er a uchei er a taem er a Rekristiano.—Rellir 24:15.
February 11-17
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ROM 4-6
“Dios a Ulechotii a Bltikerreng er Ngii el Bedul Kid”
A Jehovah a Ochotii a Bltkil a Rengul el Mei er Kid
5 A Paulus a ulemuchel el mesaod er tia el tekoi el kmo: “Le tal chad a uchul ma klengit a siliseb ra belulechad ma rokuil chad a mlora klengit, me ngsiliseb ra rokuil chad a kodall, el ua kodall luleak a klengit el me soiseb.” (Rom 5:12) Kid a ngar er ngii a techelled el mo medengelii tia el tekoi e le Dios a kiltmokl a rekord er sel rolel e ngulemuchel a klengar er a rechad. A Jehovah a milebeterir a reteru el chad el Adam me a Eba. Ngika el Ulemeob a cherrungel el Dios, me tirke el mle kot el demad me a delad a dirrek el mle cherrungel. A Dios a milsterir a ta el llach el mle kirir el otireklii e a lak e te mo mad. (Genesis 2:17) Engdi te ngileltii el mo tomellii a llechul a Dios me te ultngeklii Ngika el Ulemesterir a llach e dirrek el Merreder er a eanged me a chutem.—Duteronomi 32:4, 5.
A Jehovah a Ochotii a Bltkil a Rengul el Mei er Kid
6 Uriul er a lerebet er a klengit a Adam e ngmlochu er ngii a rengelekel me te mludiukes er a klengit me aike el telemellel. Me nguaisei engdi tir a dimlak el temellii a llach el ua demerir er a Adam a uchul me ngdimlak el lobals el kirel a osisiu el klengit me a dirrek el dirkak a llechukl el llach el meketmokl. (Genesis 2:17) Engdi tir el ngelekel a Adam a uchul me te di mechell el uldiukes er a klengit. Me a klengit me a kodall a mlengedereder er tir el mo er sel taem el Dios a milsterir a rechad er a Israel a llechul, el mileketeklii el kmo te urrebet er a klengit. (Monguiu er a Rom 5:13, 14.) A telemellel a mludiukes el klengit a sebeched el lomekesiu er ngii er a bebil el rakt el sebeched el ngmai er a rechad er a blid. Me alta e a rebebil er a rengalek a mo smecher er tia el rakt, engdi a rekuk bebil a diak bo el secher er ngii. Engdi tia el blekeradel a diak el uaisei el kirel a klengit. Kid el rokui a mludiukes er a klengit er a Adam me kede rokui el mo mad. A chouaitia el chetituokel el blekeradel ngsebechel el mo diak?
A Jehovah a Ochotii a Bltkil a Rengul el Mei er Kid
9 Ngerang a belkul a tekoi er a Grik el kirel a “chomekdubech a uklemalt” me a “uklemalt el meskid a klengar”? A chad el oleiuid a Biblia a melluches el kmo: “Ngtekoi el sebeched el ousbech er ngii el ua lokesiu el omeketakl a llach. Tiang a mesaod er a ngeldechel a deruchellel a chad er a medal a Dios el diak el sel mera el blekerdelel a rengul . . . Ngdirrek el olecholt er a Dios el ua chad er a kerrekeriil el ngii a mla oterekeklii el kmo ngika el chad el mlei er a medal a kort el mla obals er a diak el melemalt el omeruul, a mla mengubet er a kngtil. Me a Dios a ngike el melekoi el kmo ngii el chad a diak a telemellel.”
10 “Ngikel oukerrekeriil er a beluulchad el rokir” ngmekerang e sebechel el melubet er a rediak el melemalt el chad? (Genesis 18:25) Ngmeruul er tiang el oeak a klou el bltkil a rengul el uldureklii a di ta el Ngelekel el mei er a beluulechad. A Jesus a mle cherrungel el oltaut er a soal a Demal, alta e ngmlo chelebangel a omengesuseu, me a mekngit el otuub, me a meringel el odechelakl. Ngmillemolem er a blakerreng er ngii el mo lmuut er a bo lemad er a teluo el kerrekar. (Hebru 2:10) Me sera bo el tengetengii a cherrungel el klengar er ngii, e tia el olubet el tenget a mlo melubet me a lechub e ngmengkad er a klengit me a kodall el lemludiukes er ngii a rengelekel a Adam.—Matteus 20:28; Rom 5:6-8.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Rom
6:3-5—Ngera belkul a techolb el mo er a Kristus ma techolb el mo er a kodellel? A Jehovah sel omcheluch er tirke el mo obengkel a Kristus el oba chedaol el reng, e te mo ta el chelechad el obengkel a Jesus e mo chedal a ongdibel el ngii a bedengel a Kristus, e a bdelul ngii el ongdibel a Kristus. (1 Korinth 12:12, 13, 27; Kolose 1:18) Tiaikid a belkul sel techolb el mo er a Jesus Kristus. A rengellitel el Kristiano a dirrek el “metecholb el mora chelsel a kodellel a [Kristus],” e le te mo tonget a klengar er tir e chemoit a rokui el omeltkir el kirel a diak a ulebengelel el klengar el ngar er tia el chutem. Malta e a kodellir a diak a kerresel a olubet er ngii, engdi ngii a tenget el kodall el di ua sel kodellel a Jesus. Me tia el techolb el mo er a kodellel a Kristus a mo mecherrungel sel sekum e te mad e mokiis el mo nguu a klengar er a eanged.
Ngerang a Omeltkir Tirke el Mla Mad el Chedak?
Sel taem el bo lebekiis a remekngit, e te mo mukerrekeriil el kirel aike el mle mekngit el omerellir? Ngdiak. A Rom 6:7 a kmo: “Sel le mad a chad e ng mengubet er a klisichel a klengit.” A “re mekngit” a mengubet er a kngterir sel lemad. Me sel lebekiis er a kodall e te mo mukerrekeriil el oltirakl aike el tekoi el loruul er seikid el taem el diak el ike el tekoi el lurruul er a uchei er a lemad. Me te mekerang e ngmai a klungiolir er tia el tekoi?
February 18-24
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ROM 7-8
“Kau Ke Semeriar el ‘Mengiil’?”
Becherei a Jehovah Me Lerellau el mo Mimokl
17 Sel taem er a losaod er a ilmokl el Jehovah a mla kutmeklii el kirir a rechedal er tia el chutem e a Paulus a dilu el kmo: “Le bleob a kmal oureng el mengiil ra demiir ar ngelekel a Dios.” Ngliluut el dochelii el kmo: “Ngmo lmuut ra bleob el mengubet ra blekeradel ra klsibai ra ngemed e mo nguu a ilmokl ra klebkall rar ngelekel a Dios.” (Rom 8:19-21) Me a “bleob” a melutk el kirir tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem, el tir a mo ngmai a klungiolir er a “demiir” a rengellitel el ngelekel a Dios. Me sel taem er a demiir tirka el “ngelekel,” me bo lebekiis er a kodall el mo nguu a klengar er a eanged, e te mo obengkel a Kristus el mengikiid er tia el chutem er a rokui el klengit e omekrael er a “kloul seked” el mo soiseb er a beches el blekeradel er a beluulechad.—Chocholt 7:9, 14.
Doldeu a Rengud er a Omeltked
11 A Jehovah a milsterir a rechad a “chomelatk” er a letibir el mo olsobel er tir er a Satan el Diabelong el oeak ngike el ‘uldidellel a rasech.’ (Chocholt 12:9; Genesis 3:15) A Jesus Kristus a mle ngike el kot el klou a ultutelel el chad el ultutii a ulaoch el kirel a ‘uldidellel a rasech.’ (Galatia 3:16) A kodellel a Jesus me a okisel a milsterir a rechad a techall el mo mengubet er a klengit me a kodall. E a otutel tia el omelatk er a rengodech el sib a mo omuchel er a taem er a “demiir ar ngelekel a Dios.” A rengellitel a dirrek el oltaut er a ulaoch el kirel a ‘uldidellel a rasech.’ A ta el rolel a be leduum me a lechub e lemocholt a rengellitel el ngar er a eanged, a sel bo lolengeseu er a Kristus el mo okngemedii tia el mekngit el beluulechad er a Satan. (Chocholt 2:26, 27) Tiang a mo uchul a osobelir a rengodech el sib er sel klou el ringel.—Chocholt 7:9, 10, 14.
Doldeu a Rengud er a Omeltked
12 Sel ta el telael el rak er a omengederederel a Kristus a mo uchul a klou el budech el kirir a rechad! E ngar er seikid el taem e te lmuut el mo obeketakl “ar ngelekel a Dios” el okiu a kuk ta er a rolel. A rengellitel a mo oureor el ua prist el obengkel a Kristus el olengeseu er a rechad el mo ngmai a klungiolir el oeak a tengetengel a Kristus. Me sel taem el Rengedel a Dios a mengedereder er a chutem, e a rebekongesenges el chad a mo “mengubet ra blekeradel ra klsibai ra ngemed.” Te dirrek el mo mengubet er a klsibai er a klengit me a kodall. A lsekum te melemolem el olengesenges er a Jehovah er a chelsel sel ta el telael el rak el mo lmuut er sel kot el ulebongel el omelsemai, e a ngklir a mo meluches er a chelsel a “babier ra klengar” el mo cherechar. Te mo “nguu a ilmokl ra klebkall rar ngelekel a Dios.” (Chocholt 20:7, 8, 11, 12) Tiang a kmal ungil el omelatk!
Morriter er a Tekingel a Dios
w17.06-E 3
Ke Dirk Melatk?
Ngera klekakerous er a “lomesiur a rengud a di klechad” me a “lomesiur a rengud a Reng”? (Rom 8:6)
Ngike el mecherei a rengul me ngomesiul er ngii a klechad a di melatk er sel soal a rengul e mecherei a rengul me ngomekrael er ngii e di blechoel el mesaod a klungiolel a tekoi er a tech. E a chad el ngii a mecherei a chedaol reng er a Dios me ngomesiul er ngii a meruul a rokui el tekoi er a klengar er ngii el oltirakl er a Dios me a uldesuel a Dios e ultuil er a chedaol reng. Ngike el mecherei a klechad me ngomesiul er ngii a mukrael el mora kodall e ngike el mecherei a chedaol reng me ngomekrael er ngii a mukrael el mora klengar me a budech.—w16.12, er a 15-17 el llel.
w09 11/1 13 par. 20
A Nglunguchem Ngolecholt a Ngerang el kirel a Deleuill er Kau me a Jehovah?
20 A lebebil er a taem e ngdiak dodengei a tekoi el soad el melekoi er a nglunguched. A Paulus a milluches el kmo: “Ngdiak dodengei el kmo kede mlekera doluluuch el ngar sel kirel, ngdi Reng a smodid loba diak le medu el ngingd. Me ngikel merriter a reng rar chad a medengei a ikel lolebedebek a Reng, le Reng choltirakl a uldesuel a Dios el meluluuch el mesaod el kirir ar mechedaol.” (Rom 8:26, 27) A Jehovah a Ngike el uchul e ngmlo sebechel el meluches a betok el nglunguuch er a chelsel a Biblia. Me ngkongei aika el betok el ongit el ua el ongtid, e dirrek el semeriar el mo otaut. A Dios a medengelkid, e dirrek el medengei a belkul a tekoi el ngii a kutmokl el medung el okiu a chedaol el reng er ngii e ngmlo sebechir a remilluches er a Biblia el lemuches. A Jehovah a onger a ongtid el okiu a reng el “smodid.” Me a dolemolem el omekeroul er a klemedengei er kid er a Tekingel a Dios, e ngmo sebeched el beot el ouchais a uldesued sel doluluuch el mo er ngii.
February 25–March 3
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ROM 9-11
“A Okesiu er a Kerrekar el Olib”
‘O Ngmeral Dmolech a Llomeserreng er a Dios!’
13 A apostol el Paulus a omekesiu er tirke el mo chedal a uldidellel a rasech er a Abraham el mo er a rechelel sel okesiu el kerrekar el olib. (Rom 11:21) Me sel olib er a sers a omtechei er a otutel a moktek er a Dios el kirel sel telbilel el obengkel a Abraham. A risel a kerrekar a chedaol e omtechei er a Jehovah el ngike el milsang a Israel er ngii a klengar. (Isaia 10:20; Rom 11:16) A chelechedal a kerrekar a omtechei er a Jesus el ngike el kot el uldidellel a rasech er a Abraham. E a derta el rachel a ‘cherrungel [el] ildisir’ tirke el chad el uldimukl er a uldidellel a rasech er a Abraham.
‘O Ngmeral Dmolech a Llomeserreng er a Dios!’
15 Me ngmilekerang a Jehovah me bo el sebechel el otutii a moktek er ngii? A Paulus a mesaod el kmo a bebil er a rechelel a kerrekar el olib er a sers a milengai, e a rechelel a olib er a ked a mlo obech er ngii. (Monguiu er a Rom 11:17, 18.) Me a leuaisei, e a rengellitel el Kristiano el mla er a delongelir a Rechisentael, el bebil er tir a mla er a ongdibel er a Rom, a ua blo el obech er tia el okesiu el kerrekar el olib. Me ngoeak tiaikid el rolel e te mlo chedal a uldidellel a rsechel a Abraham. Me a uchei, e te mle ua rechelel a olib er a ked, el dimlak a techellir el mo chedal tiaikid el ileakl el telbiil. Me nguaisei engdi a Jehovah a milekengii a rael el kirir me bo el sebechir el mo Israel er a Dios.—Rom 2:28, 29.
‘O Ngmeral Dmolech a Llomeserreng er a Dios!’
19 Nguaisei, a moktek er a Jehovah el kirel a “Israel ra Dios” a toutang er chelechang el loeak a kot el ungil el rolel. (Galatia 6:16) A Paulus a dilu el kmo, te mo “suobel ar Israel el rokui.” (Rom 11:26) Me ngngar er a temel a Jehovah, e a “Israel el rokui” el ngii sel cherrungel el ulecherengelir a Rechisrael er a Dios a mo mesiou el king e prist el ngar er a eanged. Ngdiak a ngii di el ngerang el sebechel el tomellii a moktek er a Jehovah me lak el mutaut!
Morriter er a Tekingel a Dios
Becherei a Jehovah Me Losmechokl er Kau
5 E kuk mekerang a lsekum a chad a kedidai a rengul me ngdiak lekengei er ngika el Omeob el Jehovah me losmechokl er ngii? Ngmekerang a Jehovah e oltaut er sel llemeltel el mengedereder er a rechad? A lsekum a omeob a mo meringel er ngii el mebii a bekai e ngsebechel el ngodechii a loruul er ngii me a lechub e nguu el choitii. Tia mo duubech e le ngika el omeob a dimlak lungil el omeob er tia el bekai. Engdi a Jehovah a blechoel el mesmechokl er a rechad el ngar er a melemalt el rolel. (Dut. 32:4) Me a lsekum a chad a diak el kengei er a Jehovah me losmechokl er ngii, e ngkngtil ngika el chad. A Jehovah a mesmechokl er a rechad el oltirakl er a rolel a loruul a tekoi tirka el chad. Me a lsekum te olengesenges er ngii e ngmo sebechel el ousbech er tir. El ua tiang, ngmla mesmechokl er a rengellitel el Kristiano me te mo ua bekai el “mo osongel er a klebekelel.” Engdi ngmo kesib a rengul er tirke el diak lolengesenges a ulekrael er ngii e mo diak el sebechel el ousbech er tir.—Rom 9:19-23.
it-1-E 1260 par. 2
Bechecherirs, Mengerirs
Diak lemelemalt el blakerreng. A chad a sebechel el blak a rengul me a lechub e mengerirs engdi ngmeruul er a tekoi el diak lemelemalt er a osengel a Dios. Tia el tekoi a desang er tirke el Chijudea er a chelsel aike el kot el dart el rak. Te ulemdasu el kmo te mirruul a llemalt e le te mirruul a tekoi el oltirakl er a Llach er a Moses. Engdi a Paulus a ulechotii el kmo tia el blakerreng er tir a dimlak el lemelemalt e le tir el dimlak el lodengelii a klemerang. Me te dimlak el nguu sel mera el llemalt el ngii a ngar er a Dios el mei er kid. Me ngkirir el mo medengei a cheleuid el omerellir e obult el mora Dios loeak a Kristus me bo el sebechir el nguu a llemalt me a ilmokl el tir a diak el sebechir el nguu loeak a Llach. (Rom 10:1-10) A Saulus er a beluu er a Tarsis er a uchei er a bo le Paulus, e ngmle uaisei el kmal mle blak a rengul er a klechelid er a Rechijudea el uchul me ngmle “meringel el oldechelakl er a ikelesia er a Dios e mlor a ikel sebechek el melemall er ngii.” Ngkmal mle blak rengul el oltirakl er a Llach e kmal ulemdasu el kmo ngmle ‘ungil er a rengul a Dios el . . . dimlak a tal telemellel.’ (Gal 1:13, 14; Fil 3:6) Engdi tia el cherresel a klechelid er a Rechijudea a dimlak lemelemalt. Engdi ngmle bliochel a rengul a uchul me a Jehovah ullecholt er a klou el klechubechub el mo er ngii loeak a Kristus er a lokrolii el mora mera el omengull.—1Ti 1:12, 13.